Det var ved at være et par uger siden at Ingrid havde lavet en aftale med Pax om, at hun hjalp hans healer, Edward, til fordel for at hun lærte en masse og Pax ville hjælpe hende med at skaffe de ingredienser hun ikke selv kunne få fat på. 
 Denne aften havde hun været på vej til at gå, da nogen fra Flokken pludselig var dukket op, med en gut der var ret så kvæstet. Ingrid havde ikke forstået så meget af det - noget med en Arena - men Ingrid var ikke særlig meget inde i de fleste ting Pax og resten af Flokken gik og lavede. Og selvom hun var nysgerrig, tænkte hun også det var bedst hun ikke vidste mere end det højst nødvendige. 
 Edward havde hurtigt kaste ordre efter Ingrid, og før hun vidste af det havde hun været der i hvert fald en time længere end det var meningen - men det havde været vildt og spændende og Ingrid var helt oppe at køre da hun forlod den ældre healers hjem med et Hagen op! 

 Mørket havde lagt sig over Den Nedre Bydel af Dianthos, og for en ung teenager som Ingrid var det måske noget af det mest skræmmende hun kendte til. Det kunne godt være hun var vokset op i Den Nedre Bydel, men hun havde altid været hjemme før mørket frembrud, for hun vidste godt hvilke skumle typer der kom frem sammen med mørket. 
 Det var derfor næsten umuligt for hende at holde det røde lys, det begyndte at lyse i hendes brystkasse tilbage. Nervøsiteten og frygten for hvad der kunne ske hende, på den korte tur hjem, fik hende til at have et let rødligt skær omkring sig. 
 Den ene hånd var stukket i lommen, hvor den sikkert holdt om et reagensglas med Thatos Beskyttelse i - noget hun var begyndt altid at have på sig, efter hun havde lavet aftale med Pax - mens den anden knyttede sig beskyttende ind mod hendes brystkasse. 
 En ting var sikkert - hendes forældre ville i hvert fald blive utilfreds over at kom så sent hjem!

Det var ikke så ofte, at han kom i Dianthos længere.
For det meste var det kun hvis der var et job at finde, eller hvis han trængte til at se nogle flere mennesker end de steder, han normalt kom.

I dag havde det været et fuldført job, som han skulle indlevere bevis på, og få betaling for.
Da det var gjort, begav han sig ud på gaden, og besluttede sig for at stavre lidt rundt.
Det var trods alt et stykke tid siden han sidst havde været her.

Den nedre by lignede sig selv - svumpukler og mystiske personer her og der, ulovlige handler på visse hjørner og i kældre, en køn teenagepige som kom vandrende ned ad gaden...

...vent, hvad?

Zane hævede kort det ene øjenbryn, og trådte hen imod pigen, hvis lus hun ikke helt kunne skjule for hans skarpe blik.
"Farligt sted at begive sig rundt på denne tid," sagde han.
"Skal jeg ikke følge dig ud herfra?"

Nogen havde for nyligt set lidt lys i ham, og lige nu var det ikke nogen urar tanke...

 Blikket gled opmærksomt rundt på omgivelser, og Ingrid sørger for at gå store buer uden om alle hun kom forbi. Der var ingen grund til at tage nogen chancer, hun var trods alt ung og ude af stand til at kæmpe, og det var ikke sikkert at hendes Thatos Beskyttelse ville hjælpe særlig meget, hvis den hun smed det på var så stor de ikke ville blive påvirket.  

 Selvom Ingrid selv mente hun havde godt styr på hendes omgivelser og holdt godt øje, lagde hun alligevel ikke mærke til personen der kom op til hende. Stemmen fik hende til at dreje hovedet og lave et lille hop i den modsatte retning.
 " Uh! " en forskrækket lyd forlod de spinkle læber, og hånden strammede grebet lidt om det lille glas, og det blev løftet lidt ud af lommen. 
 Det var dog først da hun fik set på ham, forskrækkelsen og frygten rigtig viste sig. Det røde lys tog drastisk til, og spredte sig til at lyse fra halsen og overarmene. Armene var dog dækket af ærmer fra kjolen og en kappe, så det kunne man ikke rigtig se. Ned den på lyshårede pige, stirrede et par nærmest lysende lilla øjne, og det kom sådan bag på hende. Så meget at hun i ren og skær forskrækkelse fik hånden ud af lommen og kastede indholdet fra det lille glas ud over den fremmed.

 Thatos Beskyttelse var en flydende blanding, med bittesmå krystaller i. En blanding, der skulle få den det bliver kastet på, til at blive lammet for nogle sekunder, hvorefter deres følelser ville neutraliseret for derefter at efterlade dem tilbage mere glade end de var før. Dette var selvfølgelig kun hvis ikke den det gik ud over var for stor til at blive påvirket af den mængde der kunne være i glasset. 
 Ingrid vidste hun nok burde stikke af, men som forskrækkelse faldt, blev hun også klar over hvad han havde spurgt efter - om han skulle følge hende derfra. Uanset om den fremmed blev påvirket af Thatos Beskyttelse eller ej, blev Ingrid stående, nu med den ene hånd for munden.
 " Undskyld!  "

Normalt ville Zane være hurtigt nok til at undgå at blive ramt af noget så simpelt som dette; han var ofte årvågen og parat.
Men denne pige så ganske enkelt så ufarlig ud, at det var lykkedes hende at fange ham med paraderne nede.

Resultatet? Bull's Eye.

Flaskens indhold ramte ham perfekt, og han frøs fast på stedet, ude af stand til at bevæge en muskel.
Thatos Beskyttelse...? En irriterende, men effektiv blanding.
Da lammelsen forsvandt et øjeblik efter, rakte han op for at tørre ansigtet af i sit ene ærme.
Normalt ville han måske være blevet vred... og om det var væsken eller hans sind lige nu, vidste han ikke... men han smilede ganske enkelt til Ingrid.

"Alt forladt. Og godt ramt... tror jeg fik noget i øjet." 

 Hånden blev foran Ingrids mund, mens hun betragtede hvordan manden foran hende reagerede på Thatos Beskyttelse. Selvom hun måske ikke helt ville indrømme det, var hun noget fascineret over de forskellige reaktioner der kom, hvor meget eller lidt folk blev påvirket. Denne mand stivnede, men ellers var der ikke nogen tydelig reaktion ellers. Ikke at Ingrid havde forventet meget mere end det. Af og til kollapsede folk, det var altid lidt sjovt at se. 
 Da der kom lidt liv i manden igen, trådte Ingrid et lille skridt tilbage, bare for en sikkerhedsskyld, hvis han nu skulle være utilfreds over at få smidt ting i ansigtet. Han virkede dog til at tage det rimeligt roligt.
 
 " Oh.. " mumlede hun lidt, da han sagde hun havde ramt ham i øjet. Hånden fjernede sig lige så stille fra munden. Ingrid betragtede mandens smil lidt. De lilla øjne og den mørke hud sammen med smilet, gav Ingrid en underlig følelse i kroppen. Hun vidste godt smilet måske kom som en del af Thatos Beskyttelse, men tingene passede bare ikke sammen. 
 " Forhåbentligt er det ikke en af de små krystaller.. " Mumlede hun mens hun så sig lidt om på gaden. Det havde ikke været hensigt at skade manden, eller forringe hans syn.
 Det røde lys lyste stadig fra hende, og gjorde hende noget mere tydelig i mørket, og hun hadede det. Hun håbede ikke der ville ske hende noget, trods hun lige nu var et tydeligt offer. Blikket faldt tilbage på manden foran hende. Mente han virkelig at han ville sikre sig hun kom hjem sikker?

Hvad var det mon for et underligt lys der kom fra hende?
Det var ikke noget han rigtig havde set før... en speciel evne, måske?
Noget sagde ham, at det havde med hendes følelser og humør at gøre.

"Nej, nej... bare lidt af væsken." sagde han og gav hende et skævt smil.
Hvor sødt, at hun tog sig af om han var kommet til skade... han var trods alt en mørkelver, og tilmed en eftersøgt en af slagsen.

"Hvad laver en ung kvinde som dig hernede? Du ligner en som 'burde' være i et palæ eller andet rigdom."
lød det fra ham, ment som et kompliment.

 " Oh.. Okay, godt! " nikkede Ingrid lidt. Det var mørkt, og Ingrid fandt da manden en smule skræmmende og skummel, men han tog det tydeligvis okay at få smidt ting i hovedet af små teenager piger, så han var måske ikke nær så skummel som han så ud. Alligevel flyttede hun sig også en smule uroligt. Det var jo meningen hun skulle hjem. 

 Ingrids blik vandrede kort lidt væk fra manden, og hun så lidt ned af gaden. Det fandt ham dog hurtigt igen, ved hans næste ord. Ord der gik blodet til at finde vej til kinderne, og fik Ingrid til at rødme lidt. En rødme der også fik det røde lys til blive mere intens, trods det lige var begyndt at dæmpe sig lidt. 
 " Ehh.." mumlede hun forlegen og så ned af sig selv, og den brune og lettere slidte kjole, der forskellige lapper hist og her. Bunden af kjolen var en helt anden farve, fordi hun var vokset lidt ud af den, og den var for kort, så hun havde syet et ekstra stykke i bunden, fra en kjole der var gået helt i stykker. 
 "Jeg-nej-altså.. Uhm.. Jeg bor et par gader den vej,  " endte hun med at sige, og pegede i retningen hun var gået, så førte længere ind i Den Nedre Bydel. Læberne foldede sig forlegent sammen, og kort efter slog hun blikket lidt ned, usikker på om hun burde have sagt tak. 

Okay, måske havde han været en anelse hurtig på aftrækkeren... hendes påklædning var ikke just en adel værdig - men samtidig så var hun en virkelig køn pige, og det var dét, han havde lagt mærke til frem for hendes franken-kjole.

"Et par gader den vej?" han kiggede lidt i den retning hun pegede, og nikkede så.
I dag ville han ikke forsøge noget for sin egen, særprægede lysts skyld.
Nope... i dag ville han forsøge at være... et okay hanvæsen.

"Tillad mig at følge dig hjem. Jeg insisterer faktisk, nu hvor du har angrebet mig." sagde han, men med humor i stemmen.

 Forsigtigt nikkede Ingrid lidt, mens hun tog et par dybe vejrtrækninger. Der var jo ikke noget at være bange over, og derudover var det da pinligt at stå og lyse sådan, lige godt hvilke smigrende ord der var blevet smidt hendes vej.

 Da han tilbød hende at følge hende hjem, lod Ingrid kort blikket glide over ham, men hun tøvede lidt med at svare. Hvad ville hendes forældre ikke tro om hende, når hun i forvejen kommer alt for sent hjem, og så ovenikøbet bliver fulgt hjem af en høj, skummelt udseende mørkelver? 
 " Det.. må De gerne. " et lille smil fandt vej til hendes læber, på grund af den milde usikkerhed over hvorvidt hun skulle lade han følge hende hele vejen. 

 " Åh! uhm! Jeg er Ingrid!  " Ingrid nejede ganske kort og overfladisk, inden hun lige så stille begyndte at gå videre ned af gaden, mod hjemmet hun delte med hendes familie. Ingrid så sig over skulderen og sende manden endnu et smil.
 " Jeg lover jeg nok skal holde mig fra at smide flere ting i hovedet på Dem, " Hun havde alligevel heller ikke andet at smide i hovedet på ham. Hun havde ikke andet at beskytte sig med. Hvilket nok også var en af grundene til at hun lod ham følge hende hjem. Han virkede til ikke at ville hende noget ondt.

"Aftale." sagde han med et enkelt nik.
Ikke at han som sådan havde spurgt hende. Han havde jo egentlig insisteret - men igen, med humor i stemmen.

"Ingrid?" han smagte lidt på navnet.
"Godt at møde dig. Mit navn er Zane. Og tak, det vil jeg sætte pris på." det sidste blev sagt med et skævt smil.

Som de gik afsted, kastede han et blik eller to på hende, og sagde så:
"Burde en køn, ung kvinde som dig virkelig bevæge sig rundt herude på denne tid...?"
Det var et farligt område, og hun var et tiltrækkende offer.
Det vidste han alt om.

 Et kort, feminet grin skjult i et let fnys lød fra Ingrid, som Zane takkede for hun ikke ville kaste flere ting på ham. Tænderne sank lidt ned i underlæben inden hun åbnede munden for at svare.
 " I lige måde, Zane. Og.. Undskyld.. igen.. Jeg blev.. forskrækket.. " den ene hånd lagde sig i Ingrids nakke og hun sendte ham et akavet smil, inden blikket blev vendt frem, og hun drejede ned af en ny gaden. 
 
 Stilheden faldt lidt mellem de, men da Zane brød den, fik hans ord en grimasse til at vise sig på det kønne, unge ansigt. Hun vidste godt hun ikke burde være ude og sent, men tiden var løbet fra hende. Og et eller andet sted var hun okay med det. Hendes forældre havde godt af at svede lidt! Om det så var af frygter for hvad der var sket med Ingrid, eller for at miste de krystaller de fik for at gifte hende væk, vidste hun ikke, men den sidste mulighed gav hende en grim smag i munden, og fik det røde lys til at snige sig lidt frem igen. Det var ellers stort set væk.
 " Det.. Burde hun nok ikke..  " svarede Ingrid, mens hun overvejede et bedre svar.
 " Men nogen gange må man godt prøve grænser lidt af, synes De.. du ikke? " Læber foldede sig sammen, og Ingrid kunne mærke hjerte banke lidt hurtigere i hendes bryst. Hun ville så gerne være mere vild og rebelsk end hun var, men hvor var det dog svært at slippe den pligtopfyldende tankegang helt.

"Alt forladt. Jeg kan godt forstå du blev forskrækket."
Ærligt, så var det en god reaktion hun havde haft.
Havde han villet hende noget ondt, ville det lille trick have givet hende tid nok til at slippe væk.
Klog pige...

Zane kastede et blik mod hendes lys, og havde lidt lyst til at spørge ind til det - men så talte hun igen, og han fik fornemmelsen af, at hun savnede noget i sit liv - måske netop denne rebelskhed? At prøve grænser af?

"Jeg kender det..." sagde han,
"Og jeg kan kun sige... gør det. Prøv grænser af, på alle mulige måder som bare er lidt forsvarlige. Hvad end der sker i fremtiden, så vil du være glad for at du har gjort det. Tror jeg."

 Ingrid gik med hænderne foldet foran sig og i et forsøg på at distrahere sig selv fra de negative følelser pillede hun distræt ved kjolens stof. Det hjalp dog kun en smule, og ganske langsomt begyndte lyset at svinde ind.

 Blikket fandt tilbage til Zane, da han sagde han kendte det. Hovedet tippede sig let på skrå og Ingrid overvejede det lidt. Hun troede ikke helt på han kendte det. Ikke helt på samme måde. Det var dog ikke noget hun ville kommentere på. 
 I stedet åbnede og lukkede munden sig et par gange efter det næste han sagde. Til sidst flyttede hun blikket frem og ned. En sten på jorden blev sparket til, inden hun fik taget sig sammen til at sige noget.
 "  Det er også derfor jeg kommer hjem senere end jeg må.. " Ingrids ord var mumlende, og det var tydeligt at høre hvordan hun bestemt ikke fandt det særlig imponerende. Hun havde bare så svært ved at turde gøre noget der var vilderer, eller mere imod hvad hendes forældre ville have. 

Han kiggede lidt på hende, og noterede sig den reaktion hun kom med.
Han havde ret, så det ud til... men at tage skridtet var, for hende, svært.
Sådan så det i hvert fald ud.

Hendes ord fik ham til at stoppe op.
Han holdt blikket på hende, og smilede let.
Tjah... hvorfor ikke?

"Har du lyst til at tilbringe natten med at prøve ting, som er lidt mere rebelske end at komme sent hjem...?"

 Det tog et par skridt, før Ingrid opdagede at Zane var stoppet op, og hun kom derfor lidt foran han. Da hun stoppede op, måtte hun derfor vende sig rundt for at kunne se på ham. Ordene der forlod de mørke læber, fik et sug af spænding og nervøsitet til at bevæge sig gennem Ingrids krop. 

 Hun fandt hans tilbud interessant, men også farligt. Tænderne bed lidt tænkende ned i underlæben, inden hun så sig over skulderen på den vej hun skulle. Hun var snart hjemme. Hendes mor gik sikkert utålmodigt frem og tilbage foran døren, og ventede på Ingrid åbnede den. 
 " Det.." Ingrid tøvede og så tilbage på Zane. 
 " Hvad har du i tankerne? " spurgte hun i stedet. Så var hun ikke gået helt med til det endnu. Det var vel godt nok lige at vide hvad han tænkte de skulle. 

Bingo, så det ud til... 
Om hun så ville vælge at være rebelsk, måtte tiden vise.
Nu fik hun i hvert fald chancen.

"Tjah..." sagde han og trak let på skuldrene.
"Vi kan gøre hvad som helst... blive ude hele natten, gå på kro, stikke af fra Dianthos... alt lige fra at drikke øl, til at have en hed aften med, hmm... anderledes sjov."
Bolden var givet videre, og det var nu helt op til hende.

"Hvad end du vil, så er jeg med på den."

 Ivrigheden begyndte nærmest at skinne ud fra Ingrids blå øjne, jo mere Zane fortalte. Han havde en plan. Han havde ideer. Han vidste hvad hun kunne gøre. Og hun skulle ikke gøre det alene. Det var alt det hun gerne ville, en ikke kunne få sig selv til. 
 Indtil..

 Hele Ingrids ansigt blev rød, som blodet susede helt ud i hendes øre, da han begyndte at snakke om en hed aften. Selvfølgelig vidste hun hvad det betød, selvom hun endnu var urørt, og det var nok derfor hun blev så forlegen. Hun var i hvert fald overbevist om, at hun vidste hvad han hentydede til. 
 Det var heller ikke kun kinderne der blev røde, men igen blussede det røde lys op, denne gang af flov- og forlegenhed, og noget mere intenst end tidligere. Ingrid slog flov blikket væk, og pillede lidt mere intenst ved kjolen, mens hun mumlede en masse uforstående ord. 

 " Jeg..Det.. Altså.. " Ingrid snublede lidt over ordene, da hun ikke vidste hvordan hun skulle svare. Det var jo ikke fordi det hele lød spændende, det var bare.. Meget. 
 " Jeg har aldrig rigtig været på kro.. " endte hun med at sige. Så havde hun ikke sagt ja til for meget.

Hendes rødmen gjorde hende egentlig bare endnu mere tiltrækkende, og han kunne ikke helt dy sig:
"Du er køn, også når du rødmer." kom det fra ham, med et let smørret smil.

Han lyttede til hendes snublende ord, og nikkede så.
"Okay så... jeg kender et par gode kroer, så det kan vi sagtens gøre."
Han kiggede dog lidt på hendes beklædning, men sagde ikke noget og slog det hen.

Hun var en pæn pige, selv i den las af en kjole.

"Kom med mig." tilbød han, og holdt en hånd frem imod hende.

 Rødmen og lyset blev kun værre da Zane kommenterede på det, og Ingrid flyttede blikket hen på ham for at se om han lavede sjov. Det så dog ikke sådan ud, i stedet virkede smilet som om han med vilje havde sagt det, kun for at få hende til at rødme mere. Endnu en gang kom der et par utydelige og mumlende ord fra Ingrid, som om hun prøvede at finde hvilke ord hun skulle sige, men til sidste endte hun bare med at brumme lidt.
 " Mmmm... " Blikket blev slået ned igen, og i stedet for at bekymre sig om hvor meget han faktisk mente hvad han sagde, prøvede hun at få styr på rødmen og lyset. Det gik jo ikke, at hun gik og lyste hele Den Nedre Bydel op.

 Blikket forblev slået ned mod brostenene, mens Ingrid nikkede. Hun vidste ikke særlig meget om kroerne, hun kom aldrig på dem. Hun havde ikke rigtig krystallerne til det, og når hun havde krystaller, ja så gik de til familien, eller opsparing til at kunne få en butik en gang. 
 Først da Zane bad hende komme med blev blikket løftet, og det landede på Zanes hånd. Inden Ingrid tog den, så hun sig kort over skulderen i retningen hun skulle gå for at komme hjem. Var det nu også en god ide? Hun kunne mærke nervøsiteten og usikkerheden rumstere, men stadig var hun også fyldt af spænding og nysgerrighed. Og trods. 

 Blikket fandt tilbage til Zane, og Ingrid sendte ham et forsigtigt smil, inden hånden lagde sig i hans.
 " Javel!  " 

Han ventede tålmodigt mens hun tænkte sig om.
Zane var kommet med en idé, et forslag (eller et par stykker), og han agtede ikke at presse hende yderligere til det.
Ikke med mindre han senere hen kunne mærke, at hun egentlig gerne ville et eller andet.

Da hun tog hans hånd, nikkede han med et smil.
"Okay. Lad os se hvad vi kan finde."

Afsted det gik.
Han ledte hende gennem gyder og stræder, indtil de nåede en plads hvor en kro så ud til at have åbent.
På trods af at de befandt sig i den nedre by, var der liv og glade dage indenfor.
"Her var den..." sagde han, og gik hen for at åbne døren, som han holdt åben for hende.