Krystallandet
Sparks 16.10.2020 11:03
Samtalen blev gentagende gange afspillet i Evlyns hoved, som hun gik ned af de mørke gader i Dianthos. Tænk noget hun havde regnet med, aldrig ville gå i stykker, havde smuldret så hurtigt. Følelsen af, at hun aldrig ville blive god nok, hviskede forfærdelige ord i hendes øre, som den ældre kvinder var tilbøjelig til at tro på. Hvis han ikke havde kunne elske hende, hvem kunne så? Hendes skridt over brostenene kunne høres, som stokken gav genlyd i de øde gader. Lanterne var blevet tændt i den over bydel, og kastede en skygge bag hende. En anelse sløret i blikket, lod hun flasken der før havde været fyldt med rom, fæstne sig ved hendes læber og drak det sidste som var tilbage.
Vent, hvor var hun? Hendes blik gled ned af gaden, og betragtede derefter det storslået hus der var foran hende. Airdan? Hvorfor, hvorfor var hun gået denne vej? Så mange spørgsmål blev stillet, men der var intet svar, for hun vidste ikke hvorfor.
Et lille smil bredte sig hen over hendes læber, hun havde brug for en distrahering, og den måde han havde kigget på hende. En varme og gys bredte sig i hendes mave, som hun kastede flaksen fra sig. Hun var iført hendes stramme læderbukser, og en ganske nydelig kjortel hen over, der var fæstnet med et guld bælte. Der gjorde hun ikke var så fri i sine bevægelser, for slet ikke at tage i betrækning af at hendes ben, trods det næsten var healet, stadig ikke helt agerede som hun ønskede.
Men hun formåede at åbne et vindue, og glide ind i det mørke skriverum, som hun havde set ham sidst i. Et smil dansede over hendes læber, som fingrene gled hen over de flotte udskåret møbler. Hvor var det nu, han havde gemt sin alkohol? Nå jo, som var det hendes eget hjem, åbnede hun skabet og hæv en flaske ud. Hun tog en af krystalglassende og hældte den gyldne væske op, derefter stilede hun sig og betragtede de forskellige kunstværker der prydet Airdans hjem. Forhåbentlig var han snart tilbage, inden hun nåede at få kolde fødder og forsvandt den vej ud, som hun var kommet ind.
