Tid: Eftermiddag
Sted: En lille landsby lidt udenfor Dianthos
Vejr: Solskin og varmt
Det var en lun dag, og solens varme havde sat sine spor i især de unge i den lille landsby. Det meste af dagens arbejde var gjort, og en lille gruppe var nu søgt mod den sø, der lå mellem deres by og nabo-landsbyen for at køle lidt ned i varmen, og for at mødes med de andre unge fra området. Alf var som sædvanligt taget med, han nød at komme lidt væk fra alle de voksnes blikke, regler og pligter, og bare få lov at være sig selv. Han var trods alt kun 16 år, så han forstod ikke hvorfor de havde så travlt med alting, han ville gerne have lov at være ung og have det sjovt med sine venner.
Denne sommer havde han dog også haft en anden grund til at tage med, hver gang gruppen af unge søgte væk fra deres egen landsby. Han havde kendt Akura siden de var helt små, og de havde ofte leget sammen når folk fra deres landsbyer besøgte hinanden eller der blev holdt fælles arrangementer som fester og markeder, men det var som om han pludselig så hende på en helt ny måde. Ganske vidst var hun nogle år ældre end ham, men det var ikke noget han havde tænkt så meget over, for hun havde altid opført sig mere som hans andre jævnaldrende. I år var det som om hun stod fuldstændigt ud fra de andre unge, det var nærmest som om der var et særligt lys omkring hende, og hver gang han så på hende fik han sommerfugle i maven, hans hjerte bankede hurtigere, og han havde lyst til at tilbringe hvert eneste sekund alene med hende. Når han var hjemme kredsede hans tanker ofte om hende, og han så frem til hver eneste mulighed han fik for at se hende igen.
I løbet af foråret var det gået op for ham, at hun vidst også var blevet glad for ham, og de var begyndt at tilbringe mere og mere tid sammen, og snige sig lidt væk fra de andre når de kunne komme til det. Alf kunne godt fornemme på sine kammerater at de havde luret hvad der foregik, og de drillede ham da også lidt med det en gang imellem, men han var egentlig ligeglad. Han havde aldrig følt sådan her for en pige før, og når nu hun virkede til at have det på samme måde, ja så ville det da være dumt ikke at se, hvad det kunne føre til.
De var nu nået ned til søen, og hans blik fandt med det samme hvad hans hjerte så brændende længtes efter. Han kunne ikke skjule smilet der med det samme bredte sig på hans læber, og efter at have sikret sig at hans kammerater var optagede af at snakke med de andre gutter, begav han sig ned mod hvor hun stod. Som altid bankede hans hjerte derudaf, og sommerfuglene begyndte at flyve frit i maven som han nåede de sidste meter ned til hende. ”Heeej!” Han lagde armene om hende og trak hende ind til et knus. Hvor havde han dog savnet hende, at mærke hende i sin favn igen, duften af hendes hår, ja bare at have hende tæt på sig igen. ”Jeg har savnet dig…” sagde han lavt, hans ord var kun tilegnet hende, ingen andre behøvede høre hvad han sagde. Han trak hende blidt ud fra sig igen, og så på hende, inden han tog hendes hånd i sin. ”Skal vi… Smutte lidt væk herfra?” Han satte et skævt smil op som han sagde ordene, han brød sig ikke om at være for længe omkring de andre når først hun var der, så ville han allerhelst bare være alene med hende.