Sommer og sværmeri (Fortidstråd)

Alf

Alf

Jæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

LunaThor 14.10.2020 13:41
Sommeren 2009:


Tid: Eftermiddag
Sted: En lille landsby lidt udenfor Dianthos
Vejr: Solskin og varmt



Det var en lun dag, og solens varme havde sat sine spor i især de unge i den lille landsby. Det meste af dagens arbejde var gjort, og en lille gruppe var nu søgt mod den sø, der lå mellem deres by og nabo-landsbyen for at køle lidt ned i varmen, og for at mødes med de andre unge fra området. Alf var som sædvanligt taget med, han nød at komme lidt væk fra alle de voksnes blikke, regler og pligter, og bare få lov at være sig selv. Han var trods alt kun 16 år, så han forstod ikke hvorfor de havde så travlt med alting, han ville gerne have lov at være ung og have det sjovt med sine venner.

Denne sommer havde han dog også haft en anden grund til at tage med, hver gang gruppen af unge søgte væk fra deres egen landsby. Han havde kendt Akura siden de var helt små, og de havde ofte leget sammen når folk fra deres landsbyer besøgte hinanden eller der blev holdt fælles arrangementer som fester og markeder, men det var som om han pludselig så hende på en helt ny måde. Ganske vidst var hun nogle år ældre end ham, men det var ikke noget han havde tænkt så meget over, for hun havde altid opført sig mere som hans andre jævnaldrende. I år var det som om hun stod fuldstændigt ud fra de andre unge, det var nærmest som om der var et særligt lys omkring hende, og hver gang han så på hende fik han sommerfugle i maven, hans hjerte bankede hurtigere, og han havde lyst til at tilbringe hvert eneste sekund alene med hende. Når han var hjemme kredsede hans tanker ofte om hende, og han så frem til hver eneste mulighed han fik for at se hende igen.
I løbet af foråret var det gået op for ham, at hun vidst også var blevet glad for ham, og de var begyndt at tilbringe mere og mere tid sammen, og snige sig lidt væk fra de andre når de kunne komme til det. Alf kunne godt fornemme på sine kammerater at de havde luret hvad der foregik, og de drillede ham da også lidt med det en gang imellem, men han var egentlig ligeglad. Han havde aldrig følt sådan her for en pige før, og når nu hun virkede til at have det på samme måde, ja så ville det da være dumt ikke at se, hvad det kunne føre til.

De var nu nået ned til søen, og hans blik fandt med det samme hvad hans hjerte så brændende længtes efter. Han kunne ikke skjule smilet der med det samme bredte sig på hans læber, og efter at have sikret sig at hans kammerater var optagede af at snakke med de andre gutter, begav han sig ned mod hvor hun stod. Som altid bankede hans hjerte derudaf, og sommerfuglene begyndte at flyve frit i maven som han nåede de sidste meter ned til hende. ”Heeej!” Han lagde armene om hende og trak hende ind til et knus. Hvor havde han dog savnet hende, at mærke hende i sin favn igen, duften af hendes hår, ja bare at have hende tæt på sig igen. ”Jeg har savnet dig…” sagde han lavt, hans ord var kun tilegnet hende, ingen andre behøvede høre hvad han sagde. Han trak hende blidt ud fra sig igen, og så på hende, inden han tog hendes hånd i sin. ”Skal vi… Smutte lidt væk herfra?” Han satte et skævt smil op som han sagde ordene, han brød sig ikke om at være for længe omkring de andre når først hun var der, så ville han allerhelst bare være alene med hende.
Akurra Roselair

Akurra Roselair

Patruljeleder

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 155 cm

Hope 14.10.2020 20:13
Det var ikke længe siden hun havde købt dette bitte hus, og nu føltes det som banken ejede hendes alt og sjæl, et suk forlod hende som hun drejede nøglen om. Det er ikke meget, men det er mit. tænkte hun kort som hun tog et skidt tilbage. Det var ikke meget af et hus, det var lille, og mellem to gårde, men hun boede jo bare selv? mon han kan føle sig hjemme her? hun blev flov blot ved tanken, og blikket faldt til jorden som hun begyndte at gå, tiden, var lidt løbet fra hende, men ikke han holdt tiden alligevel. "de tager..altid deres tid." fniste hun som hun tænkte på jægergruppen. Det bedste ved dette hus, tænkte hun kort som hun gik forbi sine forældres gård, og hilste kort på både sin mor, men også hendes hest. Som altid, spurgte mor ind til det, som altid rystede hun blot på hovedet uden rigtigt at svare på hvad hun skulle. Lidt, flov over at kunne lig en "knægt" som hendes far sagde. Men, vi opføre os jo ens? jo jeg har nogle år på ham, men..det..føles ike sådan. Lyd hendes tanker som hun vandrede imod søen. Jo hun var længere med sit liv, arbejde i stor byen, havde tit travlt, og han..havde tid til en øl hver anden dag? Men..det var svært ikke at tænke på ham hele tiden. Hun gabte som hun som altid gjorde som hun træk sine ben stille over jorden mod søen, den sorte kappe som altid hang overhovedet i den varme sol. Hun sukket irriteret af solen, "forbandet øjenlåg" lyd det som hun gik tættere og tættere på søen og hætten blev revet lidt længere ned. Bare lidt skygge. Tænkte hun som hun stoppede op der, og stirret imod det kolde vand. Under kappen, hvorfor hun havde gjort det vidste hun ikke. Men Nyt tøj, samme stil, stof og læder, tæt på huden.

Kom jeg for sent? tænkte hun kort efter blot fem minutter, tiden gik altid så forbandet langsomt i disse stunder. Hun blev flået ud af sine tanker af ordet "hej", tungen instinktivt hilste kort på verden som de giftige øjne blev rettet imod lyder. Det var umuligt ikke at smile som han gik der, hvor længe havde hun endelig kunne lig ham? Havde i hvert fald været nogle måneder? I hvert fald siden den øl de delte. Hvad havde han gjort ved hende? tænkte hun kort som det smil han altid tvang frem, dukkede op på hendes læber. "Hej" lyd det så snart tungen var tilbage i munden. Hendes arme kom med det samme om ham, og holdt ham tæt. Flere gange under krammet kom tungen frem, blot et snus til ham. Nej, hvor duftede han altid skønt. Skuffet, en smule irreteret, men meget villigt lod hun ham skubbe ham væk. Stadig med et stor smilt lukkede de altid trætte øjne sig kort i, ikke at mange lå mærke til de gennemsigtige øjelåg, men de gik i. "Har..virkelig også savnet dig." Hendes blik faldt på deres hænder, og stille løftede en fingre sig, blot for at lade en negl stille glide over hans håndryg."Lad os!" lyd hun fuld af energi, noget han nemt fik ud af hende, den eneste anden var Corr, men! det var grundet deres kamp træninger. "Du..dufter skønt..hård dag?" Hun smilte afslappet som hun begyndte at gå ved hans side, langsomt lade blikket hæve sig til hans side, hans kind, hans øjne, blot til hans blik kom hendes retning, hurtigt fandt hendes blik jorden som deres øjne mødtes. "Var de hårde ved dig igen i dag?" spurgte hun drilsk, med et skævt smil.
Alf

Alf

Jæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

LunaThor 14.10.2020 21:13
Han bemærkede svagt tungen, både lige inden han nåede hen til hende, og mens de krammede, men det gjorde ham intet. Tværtimod, det var i hans øjne blot endnu en charmerende detalje ved hende, der fik hende til at stå endnu mere tydeligt frem og skille sig ud fra de andre piger, der i hans øjne var ret ens og uinteressante. Hendes diskrete kærtegn af hans finger gav små kuldegysninger op ad hans arm, og han kunne slet ikke vente med at komme lidt væk fra de andre og bare være med hende. Hendes ord fik ham til at lyse op i endnu et stort smil, han kunne tydeligt mærke at hun var ligeså ivrig for at komme væk som ham. Perfekt!
Da hans øjne igen fangede hendes, bemærkede at hun med det samme så ned, og han kunne ikke undgå at smile ad hende. Nok var hun lidt ældre end han, men hun reagerede tydeligvis på samme måde som han omkring den slags, hvilket han kun fandt sødt og charmerende. Han nikkede kort af hendes spørgsmål, og svarede med et skævt smil "Jah, du ved hvordan de kan være. Men de er sikkert bare jaloux fordi du er så dejlig." Som han afsluttede sin sætning, gav han hendes hånd et klem, løftede den op og kyssede blidt kendes knoer. 

De var endelig nået langt nok væk til at de andre hverken kunne se eller høre dem længere, og han kunne ikke vente mere nu. Han stoppede derfor op imellem nogle træer, hvor der var lidt skygge, og tog hende i sine arme igen. Han blev aldrig træt af at mærke hendes krop mod sin, mærke duften af hende, ja bare det at se på hende kunne han snildt få lang tid til at gå med. "Men det er det hele værd, så længe jeg får lov at tilbringe tid alene med dig.." Hans hænder gled ned af hendes ryg, blidt og nussende, og landede til sidst på hendes hofter. Han trak sit hoved en lille smule væk, bare lige nok til at kunne se ned på hendes smukke ansigt og de bløde læber han længtes sådan efter. "Du er så smuk..." Han bukkede sig blidt de få cm ned til hende, og placerede forsigtigt et kys på hendes læber. Det føltes ligeså fantastisk som det havde gjort de første gange, den følelse blev han aldrig træt af. Et spørgsmål havde brændt sig fast i hans tanker de seneste dage, men han vidste ikke h ordan han skulle få sig selv til at spørge, han havde jo aldrig prøvet det her før. 
Akurra Roselair

Akurra Roselair

Patruljeleder

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 155 cm

Hope 14.10.2020 22:06
På trods af det kolde blod, føltes det altid så varmt omkring ham, og hver berøring føltes som, så meget mere end hvad det var, blot at lade en negl røre hans hud, føltes så meget bedre end kram fra nære veninder. Alt, han gjorde føltes så meget bedre end hvad end andre kunne gøre. Hun fniste let, som han ikke blot tale om sine venner, men som altid lykkes ham at få hende til at smile lige meget emnet.  "Jeg.." mumlede hun kort. "Mhmm..De skal nok åbne øjne på et tidspunkt og forstå..det hele, når de modner lidt" Hun lod langsomt sine øjne åbne som disse ord blev sagt, igen, ikke at det gjorde en forskel, men det føltes bedre, at kigge på ham sådanne, selv om hvad hun kiggede på nu, blot var hans fødder, som hun spændt gik bag ham. Hendes fødder stoppede som hun mærkede hans læber på hendes hånd, hvordan hun ikke havde opdaget han løftede den, vidste hun ikke, men de blege kinder fandt farve så snart kysset forekom på hånden. Kort stod hun der, stille, og den frie hånd træk sig til de to flasker om hendes hals og gav dem et klem nervøst. "Du..hey!" lyd det stille fra hende, som hun begyndte at gå igen, men, han var også stoppet. Forsigtigt tog hun blikket op, og mødte hans, stadig med røde kinder.

hans..vidudnerlige varme. var alt i hendes tanker som den kolde hud blidt mødte hans. Stille hilste tungen kort på verden, prikkede til halsen hun havde lagt sit hoved op af. Den duft og tænk, at han huskede skygge! hun smilte og tog blikket væk som han talte. Et afslappet suk forlod hende, som hånden nussede hendes ryg, hånden slap endelig flaskerne og søgte hans hofte. Det var tydeligt hun ønskede at tale, som hun stille lod sine løbe have lidt afstand, men blive samlet igen, flere gange på få sekunder. "Nej..jeg.." mere fik hun aldrig sagt før hun forsøgte kort at tage blikket væk, men han var hurtigere, og deres læber mødtes kort. Denne blide, denne varme, denne, vidunderlige fornemmelse, stoppede alt, hendes tanker, hendes ønsker, hendes verden, alt hun ønskede var blot dette øjeblik som hendes øje gik i, igen mere et instinkt, end handling. Hånden på hoften tog mere fat, under kysset, den anden hånd holdt stadig hans men gav den et klem. "Jeg..." forsatte hun som kysset sluttede, og hun tog hovedet lidt fra ham. Kort hilste tungen på verden igen som hun trak vejret dybt. "Nej...jeg er ej." Dækket i ar og skæld? Bleg? Selv mine øjne har to farver, smuk? Har knap en bram! hun troede aldrig disse ord, lige meget hvor meget han sagde det, men hver eneste gang - smilte hun som aldrig før. Disse ord, gjorde hun lige så glad som da hun blev taget ind i byvagten, hendes første dag på arbejdet, disse ord..hver gang, gjorde hende lige så glad som disse vidunderlige minder.
Alf

Alf

Jæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

LunaThor 15.10.2020 02:02
Han bemærkede svagt hånden der knugede om flaskerne om hendes hals, men han var efterhånden så vant til at det var noget hun gjorde, når hun blev nervøs eller usikker, så han tænkte ikke rigtig over det længere. Dog undrede det ham stadig hvad disse flasker var og indeholdt, han havde aldrig fået spurgt hende. Men det var et emne der måtte vente til en anden dag, lige nu ville han bare nyde hendes selskab, og forsøge at samle mod til at stille det spørgsmål, der havde plaget hans tanker på det seneste. 
Han mærkede svagt tungen der ramte hans hals som de krammede, og også den berøring sendte søde gys rundt i hans krop. Alt hun gjorde, ja alt hun var, fascinerede ham, hver en berøring føltes ny og intens på en måde ingen andens berøringer nogensinde havde gjort. Og hendes kys, det blide, vidunderlige kys der fik alt omkring ham til at forsvinde, alle bekymringer, alle pligter, alle sorger, der fandtes kun de to i dette øjeblik.

Han havde ikke bemærket hendes forsøg på at tale inden kysset, men hendes svar efterfølgende fik ham til at reagere. Hun måtte ikke sige sådan, i hans øjne VAR hun smuk! Han trak hende derfor tættere ind til sig med den hånd der lå på hendes hofte, mens han lod den anden hånd gå fri af hendes, og blidt lægge sig under hendes hage, mens han forsigtigt løftede den lidt op, så hun kunne se ham i øjnene. "Sådan må du ikke sige! Du ER smuk, uanset hvad andre siger..."
Han smilede kærligt til hende og placerede blidt et kys på hendes pande, inden han fortsatte. Nu ville være det perfekte tidspunkt at spørge, hvis blot han vinklede det rigtigt. Hvis bare de pokkers sommerfugle i maven ville være rolige et øjeblik!

Hans øjne fandt igen hendes, og han rømmede sig kort, inden han med en let blævrende stemme fik fremstammet det, han ville sige. "Du... Er den smukkeste pige jeg har set, og s-selvom du er lidt... Anderledes... S-så er det... Derfor jeg kan lide dig!" Han bed sig i læben, hvorfor var de ord så pokkers svære at få ud? "Du er m-meget mere interessant end alle de andre piger. Jeg kan virkelig godt lide dig, Akurra.... S-så jeg vil faktisk sp-spørge om...." Den forpulede stemme, hans hals havde snørret sig sammen så han knap kunne få de sidste ord over sine læber, men han var fast besluttet på at det skulle være nu. Han så kort ned på sine fødder, inden hans blik igen fandt hendes, og hånden på hendes hage gik ned og fangede hendes hånd igen. "Om du vil være min?" Hans hjerte hamrede nu så hurtigt, at han var sikker på hun snart måtte kunne høre eller se det, og han bad til alt hvad der var helligt for at hun sagde ja. 
Akurra Roselair

Akurra Roselair

Patruljeleder

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 155 cm

Hope 15.10.2020 14:44
Det smil, den glæde han altid fik frem i hende. Selv at kalde hende noget hun ikke var, men, at høre ham sige..at hun var smuk for ham, træk hun stort smil frem i hende, som gik igennem hele hendes figur i stor glæde, aldrig have hun været en særlig følelses ladet person, men her stod hun, og smilet som et fjols, og uden at tænke over en enkelt bevægelse havde begge sine hænder på ham. Uden at have tænkt over det gav hun slip på hans hånd, og førte den nye frie hånd til hans hals, den, varme, bløde skønne hals. Stille lod hun sine fingre glide fra siden af halsen til nakken. Han føltes alt for langt væk, den anden hånd stadig på hans hofte, stille, og klemte hoften en smule. Det var svært at se ham i øjne, men nej, hvor det rart at se de livsglade øjne som han talte. Hun fniste glad som hun mærkede de varme læbe mod hendes pande, og lod stille hånden glide ned fra halsen og blot hvile på hans bryst. "jeg..Hvis du siger det." Smilte hun glad og lod blikket falde ned over ham. "Er..intet i forhold til dig dog." mumlede hun stille, med et inderligt håb om han ikke ville høre det. Hvordan gjorde han han det? hvordan, fik han hende til at føle sig så lille? Det var blot to uger siden hun red for at fange kriminelle på frygt? Og nu, her..kan knap kigge op på ham. Hun sukkede afslappet som disse tanker kom forbi.

"Mhm?" hvad? Lide mig? "Kan også lig dig." Tilhørte hun mellem hans ord. Mere? Hva..Det var umuligt ikke at lytte til hvert et ord, hun kunne mærke hans hjerte banke, nej, var det hendes eget? Det larmede,  forfærdeligt meget, spørger? huh? hvad..hvorfor var det svært at spørger? Er han nervøs? Modigt lod hun sit blik hæve sig fra hendes hånd på brystet. Min? min."min?" sagde hun den del højt? Stille forsøgte hun at tage et skidt tilbage, men det krævede at give slip, og dette, kunne hun ikke. Hånden fra hans bryst, rystede, hånden på hans hofte klemte mere og mere, som hendes kinder blev mere og mere røde. "Alf.." begyndte hun, og her tvang hendes krop hendes blik væk. Hun sank en klump. JEG LØB EFTER EN BEVÆBNET MAND SIDSTE UGE?! HVORFOR KAN JEG IKE TALE NU?! skreg hendes indre, som hun forsøgte at åbne munden, men ingen ord forlod hende. Langsomt i denne, panik slap hendes hænder, både den på hoften, men også den på hans bryst, men de fandt aldrig noget, som de bare hang i luften mellem de to. Igen forsøgte hun at tale, at skrige et svar, men ikke en lyd forlod hende. JA! JA! JA! JA! JA! skreg hun, i sit indre, HVORDAN ER DET SÅ SVÆRT?! forsatte hun som hendes kinder blev mere og mere røde ved hver tanke, ved hver del af et sekund der gik forbi dem. uden at have tænkt en tanke over det, havde hendes hænder bevæget sig, den ene taget fat i hans trøje og rev den mildt ned, den anden havde genfundet hans hånd og klemte den. hendes kæbe rystede som hun igen kæmpede med sine ord, som blikket var låst på hans bryst. Men igen, intet blev sagt.
Alf

Alf

Jæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

LunaThor 15.10.2020 17:51
Han mærkede hendes blide berøring af hans hals og nakke, og smilede svagt over det. Alle hendes berøringer føltes så fantastisk, hendes kølighed mod hans varme hud fik det til at føles så meget mere intenst. Han bemærkede ikke at hun talte, da han allerede var langt væk i sine egne tanker, og kamp med at styre sin nervøsitet.

Hendes svar om at hun også kunne lide ham gjorde ham glad, han kunne godt fornemme at hun var blevet glad for ham, men ingen af dem havde rent faktisk sat ord på det endnu, så at høre hende sige det var vidunderligt. En blid varme bredte sig i hans krop da hun sagde det. Han var overbevist om, at hendes hånd på hans bryst måtte kunne mærke hans hjerte tydeligt, det føltes som om det var på vej ud af hans bryst efterhånden. Hans blik fangede igen hendes da han havde fået sagt de sidste ord, og hun tøvende gentog det sidste. Hvorfor havde hun gjort det? Han så hende i øjnene og nikkede med et svagt smil, han kunne ikke få flere ord over sine læber lige nu. Hvorfor var hun så længe om at svare? Hvert sekund føltes som en evighed lige nu, det var uudholdeligt.... Rødmen i hendes kinder, så på en gang utroligt sødt ud, og forvirrede ham lidt. Gjorde han hende forlegen med det spørgsmål? Åh nej, havde hun mon allerede en anden...? Han hørte svagt at hun sagde hans navn, som hans blik sank mod jorden og hænderne slap hende, og hang nu bare slapt ned langs hans side. Hvor var han dum, selvfølgelig havde så dejlig en pige allerede en kæreste, det gav pludselig mening, hvorfor det altid skulle være så hemmeligt, ingen måtte se dem og den slags.

Han blev revet ud af sine tanker som han mærkede at hun greb i hans trøje og klemte hans hånd. Hvorfor sagde hun ikke noget?! Han løftede tøvende sit blik igen, og tiltede hovedet lidt til den ene side, mens han kneb øjnene svagt sammen og så undrende på hende. Han forstod ikke meget af, hvad der foregik lige nu, men han bad brændende til at hun snart ville svare ham, den intense stemning imellem dem var uudholdelig, han ønskede for alt i verden at tage hende i sin arme igen, holde hende tæt og kysse hendes bløde læber, men han følte ikke han kunne bevæge sig før han fik svar på sit spørgsmål. 
Akurra Roselair

Akurra Roselair

Patruljeleder

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 155 cm

Hope 15.10.2020 19:33
Han slap mig? han, slap? Nej, hvor gjorde det ondt. Bange, lod hun blikket falde på de to arme der nu bare hang. nej.Tænkte hun kort, som hendes blik hævede sig, og som hun så smilet, være væk, og tvivl i hans øjne faldt blikket med det samme til deres fødder. Hånden tog hårdt fat i trøjen, om hans håndled. "Jeg." ENDELIG! ORD!" hun træk vejret dybt, hvad, skal jeg endelig sige? Blot et ja? hun hævede til hans øjne og igen skilte hendes læber sig, men ingen ord kom endnu engang. Men denne gang fordi fordi hun ikke vidste hvad hun skulle sige, nej, hvordan hun skulle sige det. "Jeg." Gentog hun i forsøget på at sige det rigtige men i stedet slap hendes hænder også ham, og hang blot ved hendes side. Hvordan gør folk dette. Tænkte hun kort, som tungen kort hilste på verden, den vidunderlige duft af hans. nej hvor jeg elsker den duft.

Og med det, gav det hele mere mening i hendes hoved, den duft, den tiltrækkende duft hun søgte hver dag, hun drømte om hver nat. Hun fniste ud af intet, og hævede ærmet foran sine læber som hun rystede hovedet. "Alf." afbryd hun sit fnis. "Din duft." tilførte hun om hun kiggede op og mødte hans øjne. "Som altid vidunderlig. Så..fangende, tiltrækkende." Som hun talte lod hun sine hænder møde hans kinder, rejse sig mildt på spidsen af sine fødder og forsøge at lade sin næse møde hans. Hun træk vejret dybt. "Selv..." hendes ord døde ud som deres næser ramte hinanden og igen træk hun vejret dybt. "Selvfølgelig vil jeg være din, elsker dig." hviskede hun stille, som hun søgte hans læber med hendes. Hendes hænder søgte om ham, den ene hans skuldre, den anden hans baghoved, og som disse ord blev sagt træk ham blot det lidt tættere på hende. Din varme har været væk for længe. Jo, ganske vis kun få sekunder siden sidst hun mærkede hans varme, men den var allerede savnet.
Alf

Alf

Jæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

LunaThor 15.10.2020 23:09
Hendes greb om hans håndled forvirrede ham bare endnu mere, hvorfor holdt han så godt fast i ham? Han hørte hendes ord, og sukkede kort. Jeg hvad? Sig det nu bare! Sig nu bare du har en kæreste allerede, så vi kan slippe ud af den her mærkelige stemning… Han sank en klump og så igen ned på deres fødder, inden han hørte hende gentage ordet, og han igen så op på hende. Hvorfor havde hun så svært ved at sige det? Hun kunne da umuligt være lige så nervøs som han. Som han så ind i hendes smukke, fascinerende øjne, så han glimt af de seneste måneder med hende for sig, hvordan de havde delt den øl i det tidlige forår, de små berøringer, stjålne blikke og smil, det første kys, stjålne øjeblikke når de sneg sig væk sammen. Han ville give alt for at opleve det hele igen, for at høre hende sige at hun gerne ville være hans, og med tiden kunne være sammen med hende omkring de andre også.

Fniste hun lige? Hvad var der at fnise af? Helt ærligt! Han blinkede og så kortvarigt væk, inden han hørte sit navn, og igen lod blikket finde hendes. Hans…. Hvad? Duft? Hvad var der med den? Hun besvarede hans spørgsmål sekundet efter, som havde hun læst hans tanker. Så hun fandt hans duft…. Tiltrækkende? Da hendes hænder ramte hans ansigt, lukkede han kortvarigt øjnene, og selvom hans hoved efterhånden summede af ren forvirring og fortvivlelse, kunne han ikke holde et lille smil tilbage. Da han åbnede øjnene igen, var hendes ansigt lige ud for hans, hvilket måtte betyde at hun havde strakt sig på tæer, så instinktivt tog han hænderne op og greb hende om livet. Hvor var det fantastisk at holde om hende, han fik lyst til at trække hende ind til sig igen, løfte hende op og kysse hende. Deres næser mødtes, og han lagde blidt sin pande mod hendes. Hendes ord overraskede ham, men han kunne ikke undgå at lyse op i et smil. Han kunne ikke tro det, alle hans bekymringer om at hun havde en anden, eller ikke ville ham, og så var hun bare lige så nervøs som ham? Vent, havde hun lige sagt…. At hun elskede ham? Hans greb om hendes liv blev lidt strammere, som han løftede hende op og ind til sig, så deres læber kunne mødes. Dette øjeblik, denne dag, dette sekund, der på magisk hvis havde ændret hans tristhed og frygt til rendyrket lykke. Det var alt hvad han havde drømt om og håbet på i de seneste dage, når han havde tænkt på dette øjeblik, at hun ville sige ja. Alligevel var det nærmest uvirkeligt, var denne smukke pige virkelig hans nu? Var det endnu en af hans mange drømme, eller var han virkelig vågen denne gang? Han kunne tydeligt mærke sine læber mod hendes, hans hænder på hendes hofter, og hendes på hans skulder og nakke, så det MÅTTE være virkelig denne gang. Han knugede hende tæt ind til sig, inden han modvilligt slap kysset for at se på hende og sikre sig, at han havde hørt rigtigt. ”Vil du virkelig? Og… Du… Elsker mig?”
Akurra Roselair

Akurra Roselair

Patruljeleder

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 155 cm

Hope 16.10.2020 10:32
Et pust af liv spredte sig igennem hende, som hun mærkede hans hænder på hendes hofte, alt føles så meget bedre når det var ham, at blive holdt, at røre ham, alt, gav så meget liv og energi. At føle de lille riv, det var klart han også følte de var langt fra hinanden, og som deres læber mødtes ændrede dette sig og hun blev revet tæt på ham, løftet en smule. Den tæthed, den varme, at føle sig så hjemme, så sikker, gud hvor kan jeg ikke få nok at dette. Hele hendes krop skreg for mere, som han træk sig væk - hendes læber skilte sig en smule, og søgte hans men som han talte stoppede hun sin søgen. Hendes hænder slap hans baghoved og hans skuldre, som han træk sig væk, ikke at ønske, men var svært at nå. Så begge hænder endte hvilende på hans hals, som hun faldt tilbage på sine fødder og kigget fortryllet op imod hans øjne, stadig med halv åben mund. Virkelig? tænkte hun kort som hun lyttede og træk vejret dybt. Du...stoppede for? at være sikker? Hvorfor skulle jeg lyve? Stille gik det op for hende, at hun, blot tænkte sine ord. Kort lukkede hun munden og lod blikket falde, og hendes hænder med det, begge hænder gled ned på hans bryst. "Selvfølgelig" sagde hun forsigtigt. "Selvfølgelig vil jeg det." gentog hun, og lod blikket falde over området omkring dem, forsigtigt slap hun ham. Nej..det gør ondt. og med det samme lod hun sine hænder finde ham igen. En blot på maven, den anden hans hofte. "kan vi sætte os et sted?" spurgte hun stille, og lagde sit hoved på hans bryst og stilte sig så tæt på ham hun kunne. Min. tænkte hun kort, og inderligt ønskede hun havde sagt det højt. Den banken, den duft, den lyd, den tæthed. Hun sukkede let, og på trods af hvad hun endelig lige havde sagt, var det her hun ønskede at være. Stille greb hendes hænder fat i hans tøj, blot for at rive ham lidt tættere på sig.
Alf

Alf

Jæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

LunaThor 16.10.2020 15:50
Han ventede spændt på hendes svar, og da hun havde sagt ordene kunne han ikke skjule sin glæde længere. Ikke at han ønskede det heller, men hele hans ansigt lyste op i et stort smil, hans øjne strålede af glæde. Hun ville gerne! Hun er min nu, endelig, nu kan intet skille os ad... Helt instinktivt bukkede han sig ned og kyssede hende igen, han kunne umuligt holde sig fra hende længere, han måtte mærke hendes læber mod sine igen, hendes krop mod hans, mærke hendes duft i næsen. Endnu en gang forsvandt alt omkring dem som han kyssede hende, alt var helt perfekt lige nu, og selvom de stod i skyggen var det som om han kunne mærke solens varme i hele sin krop, alting føltes så intenst og nyt, som oplevede han først for alvor hele verden nu. 

Han bemærkede ikke rigtig at hun talte til ham efter kysset, men mærkede at hun lænede sig ind mod ham, og lagde armene om hendes ryg så hun blev trykket blidt ind mod ham. På den måde landede hans hænder, lidt tilfældigt, på det nederste af hendes lænd, og han mærkede hvordan han havde trang til at være helt tæt på hende, så tæt som kun 2 elskende kunne være. Han havde aldrig været så tæt med en pige før, men han havde drømt om det når han drømte om Akurra. Drømt om hvad der gemte sig under hendes tøj, hvordan det ville være at mærke hendes nøgne hud i sine hænder, om hun mon var lige så kold under tøjet som resten af hende. 
Han kunne svagt mærke hvordan de tanker satte gang i hans krop, blodet pumpede hurtigere og kraftigere rundt, og som varmen bredte sig blev der også vækket noget i hans skridt. Han så sig hurtigt om, de var godt i læ af træerne, så med en blid bevægelse fik han rykket hende et lille stykke tilbage, så hun nu stod med ryggen mod et træ. Han rykkede sine hænder lidt frem så de landede på hendes hofter, og gav sig til at kærtegne den med den ene hånd, mens den anden gled blidt op langs hendes side, og helt op til hendes hals, hvor den gled videre til hendes nakke. Han trak hende ind til et kys, som denne gang blev leveret med en spirende passion og lidenskab. Han vidste ikke, om hun var lige så ny i det her som han, men han kunne mærke at hans krop brændte efter mere, og små impulser om hvad han skulle gøre dukkede hele tiden op i hans hoved, så langsomt overgav han sig til sin krop og lod instinktet tage over. Stadig med læberne mod hendes, trak han sig tættere på hende med hånden på hendes hofte, så deres maver ramte hinanden. Han kunne svagt fornemme hendes underliv ganske tæt ved hans skridt, men ikke tæt nok endnu til at de rørte. Det var dog tæt nok på til at det, der befandt sig mellem hans ben for alvor vågnede. Nu var det på tide at gøre de forbudte drømme til virkelighed. Hvis bare det ikke var for alt hendes tøj, hvordan skulle han dog få det af hende? 
Akurra Roselair

Akurra Roselair

Patruljeleder

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 155 cm

Hope 16.10.2020 19:57
Et lille støn forlod hende som hun blev revet ind til ham. du lytter aldrig gør du? smilte hendes indre, som hun stod der så tæt som man kunne Hendes hæder fandt hurtigt nye steder en søgte hans hofte, den anden hans overarm. vi har ikke været så tæt før har vi? tænkte hun som hun nydt dette, lyden af hans hjerte, mærke hans varme, at være så tæt med hans skønne duft, i disse tanker hilste tungen kort på verden. oh den duft. Sukkede hun som den virkede mere dominant end før. En ubevist støn mere forlod hende, både grundet duften, men at mærke træet imod sin ryg, hans styrke holde hende. Hva sker der? tænkte hun kort som hun løftede blikket til ham, som han begyndte at mærkede sig på hendes figur, "Mmhm." kom det stille fra hende som han kørte hånden op af hendes side, den kraftige hånd om hendes hofte. Hvad venter du på? fangede hun sig selv i at tænke som ikke nok med han rev hende tæt på ham, men også rev hun ham tæt på sig. Hånden på hans skuldre træk imod hende, den hånd der holdt fat i hans trøje træk mere og mere i trøjen som deres læber mødte hinanden. Alt, så meget hun ville i dette øjeblik, at mærke ham presse imod hendes læber, at presse tilbage imod hans. Mærke den skønne varme hånd på hendes hals. Uden at kaste det en tanke, lod hun sit ene ben sno sig mildt om ham, blot for at have ham nærmere, han kunne ikke komme for tæt på, tættere, tættere, tættere, var alt i hendes tanker, og rev ham tættere både med benet om hans hofte, med hånden der rev i hans trøje, men også med hånden bag ham. Stille fjerende hun modvilligt sine læber fra hans, og søgte dem langs hans kind i mange små kys, og endte med et mildt bid fra den tandløse mund på hans hals. Stille lettede hånden sig og gav slip på trøjen, søgte hans hånd på hendes hofte, og langsomt førte den ind bag kappen, over på hendes bag. Stadig halvt snoet om ham, og rev ham så tæt som hun kunne, den, skønne varme, mere.. Tænkte hun kort, som hun dybt ønskede at ikke blot hans tøj, men også hendes var i vejen. Jo ganske vis som ham, havde hun aldrig været så langt med nogle, nogle kys, jo, men aldrig havde hun overvejet at flå tøjet af sig selv og en anden før. "Vær selvisk." mumlede hun stille, som biddet stille døde hen, og hun blot lå sit hoved imod hans hals. hvorfor disse ord? vidste hun ikke, men dette hun ønskede at sige, og dette der blev sagt.
Alf

Alf

Jæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

LunaThor 16.10.2020 23:32
Han hørte tydeligt hendes mindste lyd, selv de små støn når hun ramte træet, eller han rørte hende. Han mærkede hvordan hun trak ham mod sig, hvilket fik ham til at tænke at hun ønskede det samme som han. Det fik blot lysten i ham til at vokse, og hans krop føltes efterhånden som om den sitrede af begær. Da hendes ben snoede sig om ham gav det et gys igennem hans krop, men underligt nok var det på en behagelig måde, som besvarede hendes krop hvad han tænkte, som talte deres kroppe et indbyrdes sprog hvor ord var unødvendige. Da hendes læber søgte mod hans hals kunne han ikke undgå at slippe et lille støn, som blev efterfulgt af et lidt større støn som hendes læber landede på hans hals. Han kunne tydeligt mærke at hun nappede hans hals, selv med den tandløse mund, og det sendte små bølger af elektriske impulser ud i hans blodbaner.

Som hun hev ham tættere ind til sig, kunne han ikke længere undgå at ramme hendes underliv med sit. ”Mmmmhh…” Følelsen var alt for intens, selv med deres tøj imellem, så da hun flyttede hans hånd om på hendes bag så han det som en kærkommen mulighed for at løfte hende lidt op, så hun kunne sno begge ben om hans hofter. Selvisk, siger du? Javel… Hans øjne havde været lukkede mens hun havde bidt ham i halsen, men nu åbnede han dem blidt igen, hånden på hendes bag holdt hende stadig oppe, og gav den nu et lille klem. Den anden hånd lod han glide fra hendes nakke, ned ad hendes ryg og om på siden, hvor han fandt kanten af hendes trøje. Den hang lidt løst, lige nok til at han kunne få hånden ind under, og han ramte blidt siden af hendes mave. Den var omtrent lige så kold som resten af hende, og små gys blev endnu engang sendt rundt i hans krop. Aldrig havde han rørt en pige der, så han lod hånden ligge der et øjeblik for lige at tage hele oplevelsen ind, inden han gik videre. Samtidig fandt hans læber igen hendes, og denne gang forsøgte han blidt at lade tungespidsen lege med, inden han trak sig lidt ud igen og lod munden finde hendes hals, hvor han først placerede en række blide kys, dernæst fandt han hendes øreflip og gav den et forsigtigt nap, inden han lod læberne ramme hendes hals igen hvor han blidt lod tænderne nappe hende. Han tænkte at han nok måtte være mere forsigtig end hende hvad bid angik, da han ikke ønskede at gøre hende ondt eller efterlade mærker. Men gud hvor det føltes godt at være så tæt, og at alle sanser var med, at kunne både se, høre, mærke, dufte og smage hende.

Hånden på hendes nøgne side gled nu langsomt opad, på opdagelse på hendes krop, som han så brændende ønskede tættere på. Kort efter ramte han hendes bryst, og selvom det knap var synligt gennem tøjet normalt, kunne han alligevel mærke en lille bule under sin hånd, samt hendes nipple som hans fingre ramte på vej op. Han lagde hånden sådan at hele hans hånd dækkede hendes bryst, og gav det forsigtigt et meget blidt klem, mens han lod biddet i hendes hals blive en anelse mere tydeligt. Det dumme tøj, det var for meget i vejen, han ville bare have det af nu, han kunne ikke vente længere! Han lod forsigtigt hånden glide ud af hendes trøje igen, og hånden på hendes balle slap og lod hende glide lidt ned. Han tog først hætten blidt ned, inden han fandt kappens lukning, og fik den af hende. Han beundrede kortvarigt hendes mørke hår, inden han lod kappen glide til jorden og han forsigtigt, men på samme tid bestemt og utålmodigt, gav sig til at hive i hendes trøje, opad så hendes mave blev blottet. Han håbede hun ville række armene i vejret eller på anden måde selv hjælpe til, så han kunne få den af hende, for gud hvor han længtes og glædede sig til at se, hvad trøjen gemte på, for ikke at tale om hvor meget han sitrede efter at røre hende.
Akurra Roselair

Akurra Roselair

Patruljeleder

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 155 cm

Hope 17.10.2020 14:29
"Eh" udbryd hun som hun blev luftet op, og et let støn forlod hende som hun snoet begge ben om hende, frem for blot det ene. I guderne. tænkte hun som den skønne lette følelse af hans hånd mod hendes hud. Hendes hænder greb mere og mere i hans tøj og hud, mere og mere fat og søgte hans hud mere og mere, den ene hånd fandt et lille hul, og fingre rørte hans bryst, som hånden lå lige under hans hals og nusses huden under kraven. Den anden blot holdt fat i hans skuldre, og rev ham tættere og tættere som han bevæget sig på hendes hals, "Mhm!" udbryd hun spændt ved hans nip og træk vejret dybt som hendes læber, endelig var fri, men alligevel selv om luften var et problem var dette en lige så skøn som forfærdelig fornemmelse. Uden at tænke over det, hævede hun hagen, og blottet sin hals for ham, og lod sin ryg møde træet bag hende. Lige så snart hun mærkede ham nær sin bram, kastet hun blikket væk, væk fra himlen mod jorden. "Mhmm..he..mhm." forsøgte hun at sige et ord, men blev blot til støn som de skønne berøringer sendte alt fra nydelse, til spænding, til passion igennem hende. Og noget i hende skiftede som hun mærkede trøjen bleve løftet, og i et var hendes arme på hendes egen trøje, som endte på jorden før hendes krappe var fladet ordenligt til ro på jorden. Midt på hendes bryst, hang de to flasker og byvagtens mærke mellem de to, lille bryster på den blege hud, flere små samlinger af skæl sat tilfældigt rundt efter flere skader. Men som hendes hænder faldt, søgte de ham, den ene hans hals hvor en negl gled mildt over den dejlige, varme, tiltalende hud, den anden utålmodigt søgte hans trøje, og blev rev i den, ikke op, ikke ned, bare rev, så om hun noget inderligt imod den. Hendes ben blev presset mere og mere imod ham, som hun mærkede hans pres, imod hendes underliv. "Mhmm!" lyd det, som hun mærkede vinden, ham, og træet imod sin bare ryg. Hvad end der var sket i det stille, dovne, byvagts hoved, vidste hun ikke selv, men lige nu, i dette øjeblik betyd alt dette intet, hele hendes krop, hendes sind, skreg på hans berøring, på at røre ham, på at mærke den skønne varme, ikke blot fra solen imod hendes hud, men den varme, trance fremkaldende følelse hver en af hans fingre kastede igennem hende. Denne, var alt hun tænkte på, alt hun ville, og hvordan denne følelse forekom betydet intet! Blot den var der. "Mer." stødte hun imellem sin vejrtrækning, mellem sine støn, lidt kommandere. Som hele hendes krop begyndte at ryste i desperation for mere, mere af denne varme, om varmen endelig var hans, eller fra hendes eget indre, var lige meget. Bare..mer!
Alf

Alf

Jæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

LunaThor 17.10.2020 15:47
Hendes bevægelser med trøjen havde været så hurtige, at han dårligt nåede at bemærke det før den også lå på jorden. Han beundrede hendes nu blottede overkrop, hun var akkurat ligeså smuk som han havde forestillet sig, og han sank en klump af ren nervøsitet før han igen turde bevæge sig. Da han skulle lige til at løfte sine hænder igen, mærkede han hendes negl mod hans hals, og et støn forlod hans læber igen, inden han mærkede at hun rev i hans trøje. Han var ikke længere i tvivl om at hun ville det samme som han, og med en hurtig og vant bevægelse fik han hevet trøjen over hovedet og smidt den på jorden bag dem. Han havde ikke tid til at tænke for meget over det, hver bevægelse og handling der tog hans hænder, krop og opmærksomhed væk fra hende, fik det til at føles som om der kom alt for stor afstand mellem dem, og lige nu ønskede han at have hende så tæt som det overhovedet var muligt. Hans hænder længtes allerede efter at røre hende igen, og inden trøjen nåede at ramme jorden var de allerede blevet placeret på hendes nøgne mave, og kørte nu blidt opad til de ramte hendes bryster. ”Mmhhm!” 

Han mærkede hvordan hun med benene om ham nærmest trak hende ind mod sig, og det var umuligt for ham at undgå, at hans skridt stødte mod hendes underliv. Presset i hans bukser var ved at blive for meget, det føltes som om de snart ikke kunne holde det inde længere, der gemte sig bag stoffet, og en længsel efter at flå hendes bukser af dukkede op i ham. Stadig med hænderne på hendes bryster, rakte han sig frem og kyssede hende, et på en gang lidenskabeligt og grådigt kys. Han kunne ikke få nok af hende, det var tydeligt. Efter at have holdt kysset i nogle sekunder, lod han munden finde hendes hals igen, og med en række små blide kys arbejde sig videre til hendes kraveben og videre til brystet, mens hænderne nu langsomt gled ned til hendes mave igen, og videre ned til kanten af hendes bukser. Desperat trak han i dem, hvorfor var de så stramme? Det var da vildt upraktisk! Han udstødte en utilfreds brummen, stadig med munden mod hendes bryst. Han håbede hun ville sænke benene og hjælpe til med at få bukserne af, da deres måde at stå på nu gjorde det umuligt, og de stramme læderbukser var en udfordring for hans store hænder.
Akurra Roselair

Akurra Roselair

Patruljeleder

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 155 cm

Hope 17.10.2020 17:18
Selvfølgelig ville hun det samme som ham, som hendes lyst fulde øje mødes hans som de kyssede på ny, det lange, lidenskabelige kys. Og jeg..troede jeg bevæget mig langsomt. tænkte hun kort, som hun mærkede mere pres imod sit underliv, og tydeligt selv hun, syntes alt tøjet var i vejen, mere end noget andet. At se hans bare overkrop satte et gys igennem hende, og som kysset sluttede på ny, bidt hun sine læber en smule som flere støn forlod hende ved hvert kys ned af hendes figur, at mærke den fugtige varme hans læber efterlod på hendes figur. "Mhm!" udbryd hun som kysset ramte kravebenet, og et endnu længere støn som han ramte brystet. Hun blinkede flere gange som hun mærkede ham rive i hendes bukser, og stille bidt hun sig i læben igen som hun lod blikket glide op og ned af ham i hans desperation. Stille lod hun sine ben falde til jorden mellems hans forsøg på at afklæde hende. Hendes hænder fandt langsomt hans, og træk dem en smule fra hende som fødderne ramte jorden. Hun træk vejret dybt, som blikket og svingende mellem deres fødder og hans mave. Igen trak hun vejret dybt som hun holdt hans hænder i sine.

Lige som vejrtrækning to endte, slap hun hans hænder, en hånd søgte i hast hans hofte, den anden hans hals, hendes læber søgte hans, Han må kunne holde til det. tænkte hun kort som hun søgte hans krop og en fod sneg sig bag hans knæ, og hun skubbede ham mod jorden, som deres læber mødtes. Et dunk kunnes høres omkring dem, som hun nu lå over ham, og lod deres kys ende, og hurtigt kyssede hans underlæbe, hans hage, undersiden af hagen, halsen, hans adamsæble, og langsomt begyndte kyssende som hun kom ned på hans bare bryst, stille kysset hun rundt på toppen af brystkassen som hun lå henover ham. Kort hævede hun sig over ham, en hånd ved siden øret, en ved hans hofte og stille begyndte tungen hilse kort på verden, gang på gang, og kort prikkede til han bryst kort flere gange. Den duft. Oh..den vidunderlige duft. Hendes ene ben mellem hans, den anden ved siden, hendes kolde hud, imod hans mave, og som før, hendes underliv, liggende nær hans. Af..alle tidspunkter han er forsigtigt. tænkte hun kort, som hånden ved hans hofte, stille tog fat i hans buksekant.
Alf

Alf

Jæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

LunaThor 17.10.2020 18:16
Da hun trak hans hænder væk troede han det var for at hjælpe til med at få bukserne af, så han trippede utålmodigt i de sekunder, hun bare stod med hans hænder i sine. Kom nu, tag dem af! Jeg kan ikke vente- han blev dog revet ud af sine tanker som hun pludselig skubbede ham mod jorden, og han endte med at ligge på ryggen med hende over sig. ”Hey!” hørte han sig selv udbryde, inden hun kyssede ham igen, og hele hans krop endnu en gang blev fyldt af små gys og blodet atter suste rundt i hans krop. for hvert kys hun placerede på hans krop, skælvede han mere og mere af lyst og længsel efter hende. Jeg holder ikke til det her meget længere! Da hun tog fat i hans buksekant skød han sig en lille smule op fra græsset, og en tanke slog ned i ham. Han lagde blidt sin ene hånd ovenpå hendes, den anden lagde han på den anden sine af sine bukser og trak bestemt i dem, mens han skød sig lidt mere op fra græsset, så de kunne hjælpes ad om at trække bukserne helt ned. Det, bukserne havde haft besvær ved at holde inde, sprang ud og ramte hendes underliv, som bukserne slap sit greb om den.

Et gys gik igennem ham, og han afventede hendes reaktion i et par sekunder, inden han igen fik kontrol over sin krop. Han kyssede hende blidt på håret, og tog så ved hende mens han bukkede det ben hun ikke lå henover, og satte foden i jorden. Med den ene hånd på hendes baghoved og den anden på hendes hofte, stødte han fra med foden og fik dem vendt rundt så han nu lå øverst. Han lagde blidt hendes hoved ned inden hans læber igen fandt hendes, endnu en gang fuld af passion og lyst. Hånden på hendes hofte lod han glide blidt op og ned af hendes side mens de kyssede, og da han trak sig væk lod han den glide op og finde hendes bryst igen, som fik et lille klem imens han kyssede hendes hals. Langsomt med en række små kys bevægede han sig igen ned til hendes bryst, mens hånden der lige havde ligget på det gled nedad igen, ned til hendes hofte og videre til hendes buksekant, som han endnu en gang hev lidt i. hun var nødt til at hjælpe til, så han løftede hovedet fra hendes bryst og så hende i øjnene med et blik der var helt sløret af begær. ”Du må hjælpe, de er for stramme!”
Akurra Roselair

Akurra Roselair

Patruljeleder

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 155 cm

Hope 17.10.2020 18:59
Et kort fnis forlod internt, som han brokkede sig over at 'falde', tydeligt glad, og underholdt af hans brok, som hun slikkede og kyssede hans bryst. Det var tydeligt hun nydt hver en bevægelse hans krop lavede af reaktion til hendes berøringer. Hun træk vejret dybt som de hjalp hinanden med at få hans krop mere fri. Forsigtigt sank hun en klump, som mere af hans bare krop var fremme til syne, tydeligt hun lod blikket bevæge sig over ham og lod farve dukke frem i sine kinder på ny, ikke at de nogle sinde i alt dette var blevet blege, men en mere rødlig farve dukkede mere og mere op, som både synet af hans krop var i hendes sind, men også som lysten i hende voksede og voksede for første gang, føltes hele hendes krop varm. Stille lod hun en hånd køre på siden af hans ben som de skiftede hvem der var på toppen, langsomt gled hånden fra hans knæ, til ydersiden af hans lår, langsomt til hans bare hofte. Et forsøg på at bide i hendes læber stoppede, som hans læber mødte hendes som han igen pressede sig imod hende, og et tydeligt, mere højt støn end tidligere forlod hende af presset, af varmen, af tanken af hvad der skete, og hvad hun ønskede der skulle ske nu. "I guderne." mumlede hun så snart hendes læber blev fri. "Arhh!" udbryd hun glad som hun fik et klem på brystet og hendes hals fik et kys. hjælp. Var endelig ordet der træk hende ud af sin tanker og fokus på sin nydelse i alt dette hun træk vejret dybt og kiggede ned af sig selv, så ham, så kanten af hendes bukser lavere end før, dog kun lidt. Hun træk vejret tungt blot af spænding på det hele. Kort efter dette skønne syn af ham, kæmpe for hvad han ville have, var brændt godt fast i hendes hukommelse, lod hun kort tungen hilse på verden mellem sine dybe vejrtrækninger. Hendes hænder fandt hurtigt hendes buksekanten, hendes bag blev løftet lidt op, som de blev revet ned, men hendes hjælp stoppede som bukserne kom under hendes bag. Så snart dette var opnået fugtede hun læberne kort, som hendes hænder fandt hans hals. I en drillende stemme, lavt, lyd ordet "knægt." som hans hjælp var stoppet, hvis far mobbede mig med det, kan man vel mobbe ham en smule? smilede hun som disse tanker gled forbi hendes sind. Hendes negle greb ledt fat i hans hud og træk ham tilbage ned imod hendes bare mave. mer.tænkte hun grådigt, som dette forekom, den varme..den..oh i guderne..Den varme.
Alf

Alf

Jæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

LunaThor 17.10.2020 20:23

Hendes reaktion på at hans bukser kom af var lige hvad han havde håbet på, lige dele overraskelse og lyst, lige hvad han ville have. Hendes kærtegn af hans lår fik det mellem hans ben til at hoppe af ren nydelse, han var mere end klar til at få hendes bukser af og tage skridtet fuldt ud med hende. Alle hendes lyde og berøringer gik direkte i blodet på ham, og gjorde ham mere og mere grebet af sin lyst for hvert sekund. Snart var alle tanker overtaget af den brændende lyst i ham, og hans drifter havde overtaget kontrollen over hans krop. Et smil bredte på hans læber som hun hjælp ham med bukserne, og så snart de var fri af hendes bag flåede ham dem det sidste stykke af, og smed dem fra sig ved siden af dem. Han så ned som hendes underliv blev blottet, og fugtede læberne med tungen så det så ud som om han slikkede sig om munden. Han hørte hende drille ham, og med et glimt i øjet tog han fat i hendes nu blottede balle, og gav den et klem. ”Hov hov, du.” Et kort grin undslap ham, som han sagde ordene.
Som hun trak ham ned igen ramte hans skridt mod hendes underliv, og han kunne svagt fornemme en svag varme der stod i kontrast til hendes ellers kølige ydre. Hun var blevet en del varmere mens det her stod på, men hun var stadig mere kølig end han. En serie af små gys gik igennem ham som han bemærkede denne tæthed, nu uden noget tøj imellem dem til at forstyrre. Snart var de så tætte som de overhovedet kunne komme, bare lidt endnu…

Den ene hånd brugte han stadig til at holde sig oppe, den anden begyndte at gå på opdagelse på hendes krop igen, mens han blidt begyndte at kysse hende på brystet igen, videre til det andet bryst, og så ned ad maven, mens hånden nu var nået ned ad hendes lår. Da han ikke kunne nå længere ned vendte den om og gled op ad hendes lår igen, op til hoften, og ned til hendes inderlår. Som han ramte hende der, løftede han sig lidt så hans skridt ikke længere lå mod hendes underliv, og hånden på hendes inderlår gled længere op og ind, på vej mod hendes underliv. Hans mund var stadig på hendes mave, hvor han fortsat skiftevis kyssede og slikkede, mens han så ned mod sin hånd, der nu var nået til hendes underliv, som han forsigtigt lod fingrene gå på opdagelse i. Han fandt ret hurtigt kilden til den lette varme han havde mærket lige før, og lod blidt sine fingre glide derind. Hun var varm og fugtig, og han så op fra hendes mave for at aflæse hendes reaktion, inden han trak fingrene ud igen, og lagde sig ned over hende.

Nu var øjeblikket kommet, det han havde fantaseret om i flere måneder, skulle endelig ske. Han rakte sig op og kyssede hende, på en gang blidt og fuld af lidenskab, og den hånd han ikke brugte til at holde sig oppe med fandt igen hendes bryst. Han slap kysset og så ned mellem dem, som for at sikre sig at han gjorde det rigtigt, idet han lagde begge sine ben mellem hende, og med sine egne ben spredte hendes. Hans vejrtrækning var blevet tung og fuld af små støn, som blev erstattet af et stort, langt støn idet han trængte op i hende. "Mmmmhmmh!" Hvor føltes det vidunderligt! Intet i verden kunne måle sig med denne følelse, ingen ord kunne beskrive hvor vidunderligt det var. Hans liv ville for altid være forandret efter det her, om få øjeblikke var han ikke længere en dreng, men en mand... Brystet i hans hånd fik endnu et klem, og han drejede hovedet op mod hende og kyssede hende igen, som han forsigtigt begyndte at bevæge sig frem og tilbage mellem hendes ben.
Akurra Roselair

Akurra Roselair

Patruljeleder

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 40 år

Højde / 155 cm

Hope 17.10.2020 22:32
Spændt og med dybe vejrtrækninger, ventede på hvad end han ville nu, hvordan ville hun mærke den tiltalende varme nu, og sådan det føltes nu, hendes krop bar, hans krop bar, skreg hendes indre for at mærke hans varme. Oh..Hvor føles det godt. tænkte hun som hun greb fat i jorden under sig, i reaktion til at mærke ham så tæt. "ah..mhm....Du.." stønnede hun, som hans kys og berøringer forsatte på ny, spændt bidt hun sig i læben, som hendes fingre lavede dybere og dybere mærker efter sig, som hans hånd bevægede sig ned, længere og længere ned. Nervøst som hånden nåede hendes lår sank hun en klump. "du...du.." mumlede hun mellem sine støn som han var nær, og mærkede, der..det sted hun tiggede og bad ham om at røre i sit indre, men også det sted, hun var bange for at han skulle se, eller røre og netop denne konflikt var alt i hendes hoved som hans fingre var -der-. hun bidt så hårdt i læben som han prikkede til kilden af hendes frugt, og stille bøjede ryggen, og kurvede den. "Mhm!" blev presset igennem de sammen bidte læber som hendes ryg igen ramte jorden, men lige som hun ramte jorden, valgte han jo selvfølgelig at lade sin fingre snige sig derind. "arhh....Alf." kunne høres imellem hendes støn, som hun mistede kontrollen over sine fingre, som de kæmpede blot for at få fat i jorden under hende. Hvorfor..er alt så varmt. tænkte hun undrende som hendes krop endelig fik en pause fra den intense følelse. Hun puste for vejret som hun slappede af, hvordan hun ikke så det vidste hun ikke, men lige nu, havde hun ingen sans for hvad der skete omkring hende. Men denne trance afslappethed endte hurtigt, som hun mærkede hans varme lægge sig over hende, hendes ben blive stille skubbet fra hinanden. hvad? tænkte hun kort, som hun lod blikket falde ned mellem de to bare kroppe. Oh..ehm..vent.. tænkte hun kort, men fik aldrig sagt et ord, før det skete. I øjeblikket gav hendes hænder op på jorden, og søgte hans ryg, og træk ham så tæt på sig hun kunne, et støn blandet af smerte og nydelse lyd i luften som hun tydeligt ikke var i stand til at holde igen. Varmt. var hendes første tanke, som hendes sind fik ro, og ikke var overvældet af alle disse følelser, som hun rev ham tættere og tættere, under det hele. Ikke et ord blev sagt, blot pust, vejrtrækninger, støn, og bid i læben var hendes ord, som hendes arme og ben, kontakte skiftede fra at søge ham så tæt som muligt, trække ham ind, og holde sig fra ham og søge til jorden.

Hvor længe der var gået, vidste hun ikke, men hvad hun vidste var at hendes krop var øm, hun var træt, og havde det alt for varmt men alligevel var utrolig afslappet, som hun lå der, dækket af hendes krappe, men sine ben over ham, og hovedet på hans bare bryst. En arm lå på hans bryst, den anden blot på jorden mellem dem. Hun træk vejret dybt, og kort hilste tungen kort på verden. "mhm..vi dufter af hinanden. tænkte hun kort, som hun lod sine arm nå over til hans side, og træk sig selv tæt ind på ham, i et længere, varmt, udmattet, svagt kram. "Jeg..." begyndte hun..."Ved ikke hvad jeg skal sige." fniste hun let, som hun lod sine øjne gå i, og tydeligt nyde skyggen af krappen, den eneste mørke hun havde i dette øjeblik, hvor hendes krop knap lyttede til hende, og ikke i stand til at danne nogle form for styrke.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 7