Stille var denne aften, en mild vind, nærmest ingen lyde her i skoven på bjergsiden, hvilket mange ville tænke som en ubehagelig ting som solen var på vej ned, de lange skygger som blev kastet igennem skoven ville normalt virke ubehagelige men for Ventila var dette blot en ny dag. Dette var intet i forhold til hvordan skyggerne til tider føltes inde i tvillingernes hjem, dette var blot en aften, alene her i skoven, endelig havde hun en opgave der skulle gøres..endelig ikke en opgave, Pleasance havde fået nogle nye ting og ville sådan ønske dem i hendes værelse, men dette betyd at man godt kunne snige sig ud nogle timer. Netop dette havde den blå tonet kvinde gjort. En god time eller to fra fæstningen gik hun afslappet her i skoven, og nydt den blide vind imod hendes kinder. "I det mindste blot nogle bøger..Kan tage dem på en gang." gik hun afslappet i hendes tanker.

Den himmel grå kjole hang løst om hende, de sorte silke handsker sad tæt om hendes spinkle hænder, flere gyldne smykker hang om både hendes hænder og hals. Håret, som altid var hvidt og dansede let i vinden så om det blot var en tåge. Men her stoppede hun, midt i en lille lysning sukkede hun dybt,rejste sine arme overhovedet og et knæ kunne høres i hendes ryg som hun strækte sig. "arhh..det var rart, kan vel være her ude nogle timer mere." lyd det fra den blide stemme som hun glad forsatte sin tur igennem skoven, små lille hop ved hver skidt som vinden nærmest tog hende i hånden og bar hende let over skoven bund, i skoven unikke stilhed.

Det havde været nogle underlig tider det sidste stykke tid. Det var som om Ompries havde ændret  sig på flere måder. Mødet med Tara og Lilith have fået ham til at overveje et par ting eller,tre. Hvis han i  virkeligheden havde en far hvorfor kune han så ikke huske ham! Og hvad var egentlig meningen med hans far. Han var lidt ved siden af sig selv, og det fik ham til at være en skulle vrissen og iriåriteret på alt og alle. I en længere periode havde hnåan været af den tro han ikke skulle se op til nogen, og han havde,ændret sig, fulgt reglerne og ikke være inde for lovens lange arm. Men alligevel havde Lilith fået vendt ham til noget anderledes noget mere ondt. Fået ham til at vise hvem han egentlig var, sit sande jeg, og ikke bare en eller anden god person der bare sagde ja tak og amen.

Han havde gøet en lang omvej for at slippe væk fra livet, og han var måske faret en smule vild når det kom til stykket. Han vidste ikke længere hvor han var ud at det var i en skov et eller andet sted. Han havde godt lagt mærke til bjerget men han havde ikke lige overvejet at det var ved Kzar Mora. Han samlede en sten op fr skovbunden og kastede den igennem luften for at ramme et træ så nogle fugle begyndte at flyve væk. Vinden tog fat i håret på ham og afslørede hans modermærke ned over øjet. Den lange sorte frakke nåede næsten ned til jorden som han gik, han havde ingen ide om hvad tid det var på døgnet ej heller om han overhovedet havde overvejet at finde noget at spise. Maven knurrede lidt men ikke noget der havde stor,betydning. Den bredskuldret mand bevægede sig igennem nogle buske der stod samlet og flænset lidt af sin trøje, men han var lige glad, selv med de rifter der kom på hans hud. Alt ting skulle nok,blive bedre med tiden.