"Zirra, havde du ikke nogle glædelige nyheder?" spurgte hendes mor.
Kartoffelstykket sad fast i Zirras hals, og hun måtte gribe efter glasset med vand for at få skyllet det ned. Hun havde netop fortalt sin mor om det nye arbejde, så det forhåbentlig ikke ville blive bragt op ved middagsbordet.
I perioden efter dronningen var kommet tilbage på tronen efter at have vist sig kidnappet af dæmonerne, havde alting været roligt og trygt. Så var Mørket begyndt at angribe kysterne, og i en familie primært bestående af Krigere for Lyset, gav det genlyd i hjemmet. Mens deres fader var kommet hjem dagen forinden og den traditionelle månedlige familiemiddag derfor ikke var blevet aflyst, var Ersten stadig udsendt på patrulje, og Sorris var som væbner også ude - heldigvis ikke midt i brændpunktet.
De fleste kampe var overstået, men det betød blot at det hårde arbejde var tilbage. Oprydning og genopbygning. Det ville ikke undre Zirra, hvis både Treston og farmand ville blive kaldt ud snart til fredspatruljer - og afskrækkelse.
Hun selv ville også få flere opgaver, men ikke nogen familien ville høre om.
"Jeg ehm, jeg har fået nyt arbejde," sagde hun og måtte rømme sig for ikke at kløjs i maden. "Eller, altså, jeg skal mødes med hende i overmorgen. En guldsmed, der-"
"Hvad var der i vejen med det gamle?" spurgte Dastor, som altid sympatisk over for sin eneste datter.
"Jeg-eh... Jeg blev fyret," sukkede hun. Der var ingen vej udenom. Åh, hun skulle ikke have sagt noget i første omgang.
