Endnu et brev, det tredje på under en uge og med de samme meldinger i; endnu et skib var knapt noget ud af bugten ind til Juvelen, før pirater havde angrebet. To ud af tre skibe var vendt tilbage plyndret for alt af værdi og besætningen godt forslået, hvis de havde forsøgt at gøre modstand ved belejringen af skibet. Et skib var aldrig vendt tilbage til havnens kaj, men lå nu dybt på havets bund. Det havde kun været fordi et andet handelsskib havde set det gå ned, at dets skæbne var blevet kendt.

”De zalans pirater!” brølede den dybe mandsstemme ud i lokalet. Inden ydersiden af en hårdt knyttet næve kolliderede med den massive bordplade, så det glippede i Olive’s slanke krop. Hvad der i virkeligheden kun var ganske få sekunder, føltes som flere minutter, hvor alt der fyldte kontoret var hvordan ildstedet lunefuldt knitrede og lyden af papir der blev flyttet rundt. ”Papa.” begyndte den unge komtesse prøvende, forbedret på mødet med hårde og vrede øjne. Hertugens blik løftede sig aldrig fra bordet, men brummen der have grobund helt nede fra hans mellemgulv talte for sig selv ’jeg lytter.’.
Olive trådte forbi bordets ene ende, så hun ikke længere stod overfor sin far, men ved siden af ham ”Hvis vi nu..-” med en blid albue skubbende mod den bredskuldret ældre mand, som tegn på han skulle give hende lidt plads.
Papir blev flyttet fra det underliggende kort, over landet og havene omkring. ”Skibene benytter sig normalt af en af disse sejlruter. -” startede hun med en finger følgende de skibsruter hun snakkede om. Det grå blik løftede sig og rettede sig hen på manden ved hendes side ”Fortsæt Aina.” bød ham autoritært, men lyttende.
Nikkende vendte opmærksomheden tilbage til kortet ”- I stedet for dem, kan disse to bruges – bare til det forhåbentligt til der er kommet styr på de pirater der hærger.” endnu en gang bevægede hånden sig over tegningen under. Hertugen nået kun at skille læberne fra hinanden, for at komme med indskydelser af sin datters planer. Han måtte dog lukke dem tæt sammen igen da han blev mødt af en opholdt bremsende finger ”Jeg ved hvad du vil sige; Aina det vil forlænge transporttiden med uger! Det ved jeg papa. – De skibe der sejler med det som kan holde sig kan sendes ad de andre ruter, mens det som ikke kan og skal sejles via de normalt brugte ruter, kan få eskorte fordi passet hvor piraterne angriber.” endnu en gang flyttede hun fingeren til to nye punkter på kortet ”Her og her. Det vil koste os lidt mere end normalt her og nu, men i det lange løb vil det udligne sig og hvis alt går vel ende med profit.”. Denne gang var det hendes tur til at blive møvet væk, da hendes far lænede sig ind over bordet med en tænkende lyd. En hånd gned over den skæggede hage, før han endeligt vendte blikket mod Olive’s skikkelse ”Vi kan prøve.” medgav med et kort afmålt nik. ”Breve skal sendes ud til vores faste handelspartnere, hvor i situationens alvor fremlægges for dem.” mere behøvede han ikke sige, før en stak papir blev trukket nærmere sammen med blækhus og fjerpen. Tagende plads på stolen på modsatte side, gik den unge komtesse og fremtidige hertuginde arving i gang med at skrive de pågældende breve.