Det var på trods af sensommerens kalden, endnu lune aftener, som bredte sig udover Dianthos hyggelige gader. Det var ingen hemmelighed at Talon elskede dette kvarter, der var noget indbydende over byen, en anden løssluppethed han sugede til sig i fulde drag. Han vidste, at hans forældre var gået i krig med at finde ham en passende hustru, og det var stensikkert, at det nok skulle lykkeds dem, før eller siden. Truslen om at ende op med én kvinde havde adelsherren ikke taget så godt, og han havde af samme årsag kun været meget lidt hjemme, til at døje med moderens formaninger. For hans vedkommende var det dog et ægteskab, eller et liv som arbejdende folk, en sand trussel om valget mellem pest eller kolera. 
De stålgrå øjne løb henover gaden, som de faldt på en løbeseddel der lå på en tønde. Den lyste let op under solnedgangens lyserøde himmel over ham. De mørke bryn blev klemt en kende sammen, som han bøjede sig efter sedlen og læste teksten. Erotisk teater - Krystallandets eneste. 
Talon skævede rundt, der var ikke mange mennesker i gadebilledet, og ud fra deres tøj at vurdere, var der ingen til at sladre til de gamle krager derhjemme. Han slog blikket ned på tiderne for deres performence, et skævt smil formede sig på hans læber, inden han satte kursen mod den angivede bygning, det var vel ikke et rigtigt problem i sidste ende, han kunne om ikke andet altid undeskyld med, at det jo var kulturelt berigende.
Den hærdebrede mand nåede ikke længe efter til teaterets døre, han kiggede kort ned ad sig selv inden han børstede det ene ærme diskret af. Han var klædt vældigt fint, som han altid gjorde når han begav sig ud i offentligheden. Det meste af det blonde hår var samlet i en kort hestehale, mens kroppen prydede sig med en hvid skjorte samt en figursyet sort jakke med guldbroderede kanter. Han rankede sig op, som han kom hen til herren i døren.
"Godaften min Herre. Jeg håber ikke det er for sent at nyde aftenens forstilling?" Fyren foran ham betragtede ham med et neutralt blik, men med et stort smil rækkende hånden frem for at tage imod betalingen "Naturligvis! Der er omtrent en halv time til det starter, men der er rig mulighed for at nyde en sjus i baren, mens De venter!" Talon lod kortvarrigt efter mønterne dumpe ned i hånden på herren, det lod til at være pengene værd, i hvert fald ud fra deres reklame.
Talon var dog ikke længe om at finde den omtalte bar, der kunne han nok få slukket  tørsten, fra dagens byvandring. Det frydefulde smil krusede endnu på hans læber, nu var der da lidt at se frem til

Som altid havde Hygeia frit valg på alle hylder om hvad hun ville lave  på en aften i teatret. Hun havde tidligere på dagen observeret danserne i deres koreografi og fortalt dem hvad hun syntes. De var efterhånden alle sammen så dygtige, at der ikke var meget at kommentere på, men det var rart at se hvad hendes elver havde lært og hvordan de alle havde udviklet sig. Ja, for Hygiea havde jo glædeligt taget imod ansøgninger om dansere, og kom de igennem de to første prøvedanse, så Hygiea dem og tog dem fint under sine vinger, for at lære dem mere. Ja, Hygiea så ikke danserne når de kom med deres anmodning om at være danser, det var for risikabelt, hvis nu der var en spion i blandt…
Iklædt sit sædvanlige arbejdstøj, sorte hoser og en flot, hvid skjorte med flæser, med et tætsiddende sort korset, befandt hun sig bag baren i færd med at hælde en drink op til en gammel adelsmand. Hun bar et stort smil, og med lidt besvær rakte hun ham glasset. Baren var ikke helt tilpasset hendes lave højde, men det hun var vant til at skulle stå på tæer for at kunne gøre mange ting.
Det krøllede brune hår var, med hjælp fra tre dansere, blevet sat op i en høj hestehale og med nogle smarte teknikker, ført noget af det lange hår frem i panden, således det lignede hun havde noget sødt krøllet pandehår. Ansigtet var rent fra ansigtsmaling, som hun dog havde tænkt sig at påføre senere på aftenen, hvis hun følte for at danse.

Det store smil forblev på læberne som hun så en ny kunde ankomme, en som ikke havde besøgt teatret før – ja for hun kunne udmærket udpege hver en person der havde deltaget. Denne mand genkendte hun da også, men i håb om at han ikke genkendte hende, lod hun som ingenting, ”Velkommen til Det Erotiske Teater, hvad kunne De tænke Dem at drikke?” spurgte hun med en sød, rar og imødekommende stemme. De fine hænder var foldet om hinanden foran maven næsten hvilende på disken foran hende.

Talon drak hele scenen ind med stor fornøjelse, og næsten som et lille barn, en spændthed der kildede i maven. Konceptet af menageriet han havde fået rodet sig ind i, var ganske enkelt intet andet end genialt. Hvem ville ikke få en fantastisk aften på sådan et sted? Hans tante Hecate strøg kortvarigt gennem hans tankemønster, hvilket fik ham til at kluk-le ganske lavmeldt for sig selv. Hvad ville hun ikke sige til dette sted? Var der én person Talon i sandhed frygtede, var det nok hans gråhårede tante, der var ingen som hende, der var i stand til at give en så voldsom voksen-skældud. Den bredbringede mand ventede tålmodigt på servitricen som var i færd med at skænke op andetsteds, i stedet fulgte blikket en enkelt letklædt kvinde som stod og sludrede med en mere påklædt... veninde, måske? De fnes i hvert fald begge to, lidt for ivrigt. Tænk at kvinder gik sådan rundt, magen til uanstændighed skulle man nok lede længe efter, hvis man ikke besøgte bordellet i hvert fald, det var i sandhed... Perfekt.
Velkommen til Det Erotiske Teater, hvad kunne De tænke Dem at drikke? Det tog Talon et par lange øjeblikke at registrere at det var ham, kvinden henvendte sig til.  I en magelig bevægelse vendte han sig rundt og blikfanget rettede sig bestemt mod servitricen. Hun var i sandhed en yndig lille sag, han måtte være kommet til det hensides, omringet af smukke kvinder. En brummen som startede nede fra struben, blev til at han rømmede sig kortvarigt.
"Et stort mål øl, tak!" Stemmen var dyb og brummende, men behagelig blød, som de stålgrå øjne fulgte efter kvinden, han greb straks efter sin pung, for at smide betalingen på disken, som et lyn næsten ramte ham. Hvorfor følte at ham havde set hende før? Studerende tiltede han hovedet en kende på sned, som hans kæbe spændtes kortvarrigt i en tænkende proces, inden kvinden vendte tilbage til ham, med det store krus. Talon tabte næsten kæben ned på disken, som genkendelsen ramte ham. 
"Frøken Pompadour?" Det var næsten blevet til en hvisken, som forlod hans læber, hvad i alverden lavede en kvinde af hendes rang på dette sted? På et sted for... skøger?
Alle tænkelige scenarier løb gennem hans tankemylder, for at finde en årsag til at hun skulle befinde sig her, på dette sted, og så endda frivilligt så det ud til. Nu måtte han da i sandhed have set det hele

Den bekendte adelsmand som hun var ved at betjene, havde øjnene et helt andet sted, og den langsomme respons på hendes spørgsmål fik hende kort til at se i retningen af hans blik. En danser og en af de mange hjælpere. Alle de ansatte var meget tætte, og næsten endnu tættere med Hygiea. Hendes blik var dog hurtigere tilbage på hans ansigt, eftersom hun ikke havde brug for at nyde udsynet. Hun havde alligevel set dem sådan i nogle timer inden der blev åbnet for gæster.
Da hans stålgrå øjne mødte hendes søde, lyseblå dådyrøjne, smilede hun blot lidt bredere. Han lignede sig selv. Høj, muskuløs, flot… Ja generelt en mand Hygiea ikke havde noget i mod at se lettere påklædt. Men som alle andre mulige kandidater, så Hygiea jo ikke ligefrem god nok til at være hustru. De var jo alle sammen bange for at hun ville dø før tid eller ikke kunne klare en fødsel. Ja, nogen tvivlede endda på om hun kunne blive gravid med den spinkle krop. Ak ja, Hygiea havde accepteret at hun skulle leve uden en husbond.
En sød bekræftende lyd efterlod hende, ”Tre ravstykker,” fortalte hun og gav ham et fræk blink med øjet. Prisen var billig, men sådan var det vel når man var ejer – man lavede sine egne priser en gang i mellem. Et stort krus blev så hevet frem fra under disken inden hun vendte rundt på hælene og begav sig få meter væk for at skænke en øl. Mens hun ventede på at øllen fyldte glasset var hun lettet over han ikke havde sagt hendes navn. Udklædningen havde virket og forhåbentlig ville den kunne genbruges.
Med kruset fyldt vendte hun tilbage med samme brede smil på læberne, klar til at tage imod betalingen. Den næsten hviskende lyd af ’Frøken’ var mere end rigeligt til at hun gav et voldsomt spjæt med armen så øllen fløj afsted mellem dem. Hun håbede inderligt at hun ikke havde ramt ham, men hun kunne mærke på sig selv, at hendes egen skjorte var blevet sølet ind i øllen hun havde skænket ham.
”Shh!” lød det hurtigt fra hende som hun satte øllen ned. Hun var fristet til at kravle op på disken for at dække hans mund til, men i stedet kastede en anden bartender et klæde i hendes retning. Klædet var ikke blevet set komme i hendes retning, så det klaskede sig næsten op af hele Hygieas ansigt og arm. I en hastig bevægelse tog hun klædet væk fra sin krop og lagde det henover disken, så det kunne suge noget af øllet.

Hele scenariet der udspillede sig for Talons blik var fuldkommen uvirkeligt. Han nåede kort at mærke gyset fra tanken om, at hun skulle sladre om at hun havde set ham her, det ville blot være at bære brænde til bålet, som Talon i sig selv havde formået at bygge til ukendelige højder. Øjeblikket efter blev han forsikret om, at hun jo i teorien ikke kunne sladre uden at afsløre sig selv, hvilket for hende med al sikkerhed ville være meget værre end for ham. Han kunne trods alt undskylde sig med at være en mand.
Øllet som fløj gennem luften kom nærmest i alt for langsom hastighed, men alligevel formåede adelsmanden ikke at flytte sig en tøddel, det var ikke voldsomt, men flere steder kunne han mærke hvordan små pletter kølede på hans bryst. Hygia lod til næsten at ramme et stadig af panik, som hun begyndte at tørre op efter at blive karklud-beskudt af hendes tilsyneladende kollega. Den store bjørnelap lukkede sig om kluden Hygia var igang med at tørre op med, inden han i en garvet bevægelse, skubbede den hen langs disken for at suge så meget den kunne. Så lagde han en underarm på disken og lænede sig takket være hans højde, ubesværet indover, så han stod med ansitet ikke langt fra hendes.
"Hvad i alverden laver De her Komtesse?" Pupuillerne i hans øjne trak sig sammen, i en reaktion af kaoset der pludselig havde udspillet sig, jo, han burde klappe i, men det har var bare absurd. Stemmen var sænket yderligere til et knurrende forsøg på lav hvisken. Hvis Hygiea var blevet bortført eller tvunget til at arbejde et sted som dette, var det hans pligt at få hende ud herfra, omgående!
Talon rettede sig op i sin fulde højde og skævede rundt, optrinnet havde fået rigeligt opmærksomhed fra de omkringstående, der efter Komtessens stunt med hans øl. Flere sæt øjne var efterhånden rettet mod de to, men heldigvis lignede det ikke just, at der var vagter på vej.

Den store hånd plantede sig pludselig mellem Hygieas og hun trak kortvarigt hænderne til sig i overraskelse inden hun med febrilske bevægelser prøvede at overtage arbejdet. Hun skulle jo falde ind i rollen som en bartender, ikke som en nervøs komtesse der arbejde i skjul! Kluden blev inden længe skubbet ud af hendes rækkevidde. Kort krop, korte arme, sådan var livet jo. Den muskuløs underarm lagde sig så på disken, som han lænede sig ind over disken. Så intimiderende og opmærksomhedsvækkende. Ja, for hun havde jo ikke selv lavet noget der bragte opmærksomhed…
Hun svajede en anelse bagover, som han nærmede sig, men ikke nok til at der var en anstændig afstand mellem deres ansigter. ”Shhh,” lød det lavt fra hende, ”Ingen titler,” hviskede hun så lavt hun kunne. Hendes øjne var stadig lidt paniske og kunne ikke helt finde ro i hvilket øje hun skulle se på. Hun rettede sig så op, som han trak sig tilbage. Ligesom ham, så hun rundt for at se hvilke blikke der havde fanget opmærksomhed, dog var hun utrolig diskret, men det var vel fordelen ved at have fronten mod alle i lokalet, hvor han havde ryggen til alt og alle.
Øjnene faldt dog på hans tøj som havde fået enkelte små våde pletter. ”Kom, lad mig finde noget tørt tøj De kan få på,” lød det fra hende i sin arbejdstemme. ”Jeg er snart tilbage, Jakob,” lød det kort til hendes kollega, som blot viftede med hånden. Insisterende begav hun sig ud og om på Talons side. ”Kom med,” hviskede hun vrissent, som hun var ved at passere ham. Hun havde retning mod en lille bevogtet dør. Hvis han fulgte med, og ikke stoppede hende, ville hun fortælle de to muskuløse vagter at manden godt måtte komme med. Hun ville først villigt stoppe i det lille mellemlokale mellem entreen og dansernes sminkelokale.

Forvirringen var komplet i blikket fra den høje mandsperson, han var i komplet vildrede over hvad der var i færd med at udfolde sig for øjene af ham, nej endnu værre, for han var pludselig blevet en del af den panible situation. I ren og skær refleks rankede han ryggen som den adelsmand han var, lagde han den ene arm hen foran sig, lige over maven, mens den anden hang ned langs siden. ingen titler? Hvad i alverden? Han kunne da ikke tiltale hende uden én. De tordenfarvede øjne løb langs baren ned til den anden bartender, som tilsyneladende hed Jakob, altså, et fornavn, uden ordentlig tiltaleform. Jovist var Talon udmærket klar over, at han ikke selv lige havde styr på alle formaliteterne, men det basale sad i det mindste nogenlunde på rygradden efter flere års etikette-lære. 
Han åbnede kortvarigt munden for at sige noget, men lukkede den omgående igen, ja, det var nok meget godt at de to kom ud af folkets umiddelbare søgelys. Hygieas spinkle skikkelse trissede i et faretruende tempo omkring baren for at vise vej, han kunne ikke undlade at betragte hendes fine lille figur som hun strøg forbi, det var dog i sandhed en sjældenhed at se en adelig kvinde så afklædt, joda, hun havde tøj på, men der manglede da nogle lag, selv dét kunne Talon se.
Han fnøs, som han satte i bevægelse efter hende "Ahja, nyt tøj vil være meget belejligt!" Det var ikke noget han mente så meget som han tænkte at det nok var bedst at give et legitimt påskud for at forlade den synkende skyde, ude af øje ude af sind, ikke sandt? At finde tilfældigt tøj til ham, var som at finde en nål i en høstak. Alt han havde derhjemme var syet af husskrædderen, da hans mål var noget atypiske for den gennemsnitslige krystallianske mand.
Hygiea fik ikke lov at gå mange skridt, inden han var i hælene på hende. Vagterne som dog så store og veltrænede ud gav trods alt et lille skud selvsikkerhed på vejen, han var ikke et sekund i tvivl om at de ikke ville nå ham til sokkeholderene. Nej, selvtilliden fejlede ingenting.

Åh nej altså, og nu stod han som en rigtig adelsmand! Opmærksomheden om hans rang ville da efterhånden være tydelig, selvom man ikke havde hørt deres snak. Han så i sandhed forvirret ud, da hun nævnte ingen titler. Det var selvfølgelig også klart han ikke forstod det. Men det ville han snart og forhåbentlig fremover. Hun bad til guderne om at han ikke ville blande rundt i de to liv hun levede når de mødtes i adlen, det ville gå grueligt galt.
Hun var lykkelig over han ikke protesterede over hendes ’replikker’, det ville virkelig have været besværligt ikke at vække opsigt, hvis han nægtede at gå med hende.
Hygiea var jo vant til at bevæge sig rundt i sit arbejdstøj, som jo i realiteten dækkede hvad den skulle, og tænke ikke synderligt over at han sikkert så hende an, for selv hvis han gjorde havde hun ikke noget i mod det. Hun kunne tydeligt hører hvordan hans fødder slænterede efter hende, for han skulle tage meget færre skridt end hende selv, med de små korte ben hun havde. Endnu engang, kort krop, korte ben – selvom hendes højde nok mest af alt bestod af hendes ben. Hans svar på at nyt tøj ville være rart, lettede lidt af panikken, og hun rystede let på hovedet, klukkende. Håret som var i hestehale, kørte også lidt rundt, som hun rystede på hovedet. Chancen for at hun i forvejen havde noget han kunne passe var lille, men de havde jo to skræddere på teatret til at sy tøj ind i sidste sekund, så mon ikke Hygiea kunne finde en løsning, hvis han oprigtigt gerne ville have tørt tøj på?
Som de nåede ind i det lille, let oplyste rum, stoppede hun brat op og vendte sig mod ham. ”Vi kan ikke snakke her, men enten skal du dække øjnene eller holde styr på dig selv,” lød det hårdt fra hende. ”Du kan tage min hånd hvis du holder dig for øjnene,” tilbød hun. Om han tog hende i hånden eller ej, vendte hun mod den næste dør, og med et vift med hånden åbnede den, ved brug af hendes evne. Inde i lokalet gik massere letpåklædte kvinder, og ja nogen af dem var slet ikke påklædte. Ingen af dem hverken hvinede, skreg eller virkede utilpas, da de så det var Hygiea og ’en eller anden’. Fik kvinderne øjenkontakt med ham, ville de give ham et glad smil. Vandrede hans øjne mod deres private dele, ville de så vidt muligt dække sig og vende ham ryggen.

Talon fulgte troligt med, men det var som om hans hjerne slet ikke kunne kapacitere hvad det var der foregik. Hva søren? Nu rystede hun sågar på hovedet, hvad havde hun egentligt forventet? Heeeej, din labre lille sag, sjovt at rende på dig et ydmygt sted som dette? Aldrig i livet, ikke til en Pompadour. De stod for den primære in- og eksport fra Norvik, det ingen, ikke engang Talon selv, nogensinde tillade.
Der gik kun få øjeblikke inden de to skikkelser befandt sig i hvad der nok bedst kunne beskrives som en mellemgang. "Hvad mener De?" Stemmen var så spinkel som Talon kunne præstere, hvilket vitterligt var noget at et forsøg for den store brummende mand. Følelsen af forvirring havde han ikke haft siden han havde været barn og havde leget fangeleg, det her føltes viterligt som når man fik bind for øjnene og blev snurret ubehjælpeligt rundt et utal af gange, inden bindet igen blev flået af og man stod helt desorienteret på midten af en mark.
Nu snakkede hun sågar som pøblen, nejnej, det blev da kun værre. Talon greb øjeblikkeligt omkring den spinkle fine kvindehånd, det måtte se absurd ud, som en stor skovtrold prøvede at holde en fe i hånden. Hendes hånd forsvandt i hans greb, som han lod sig trække med. Først, da han befandt sig imellem et hav af afklædte kvinder gik det op for ham, hvorfor, hun havde bedt ham dække sine øjne til. I et akavet forsøg på at være galant dækkede han alt, alt for sent øjnene til med den anden lap, men stoppede omgående dette af utilpashed over ikke at kunne se. Kvindene var bestemt ikke sky af sig, det måtte man sige, han fik da i hvert fald noget for pengene, selvom det ikke just var det her scenarie han havde betalt for. I enhver anden situation havde han ikke tøvet mange øjeblikke med at stoppe og og nyde udsigten, de mange smil han fik på vejen var da også kærkomment, men det faktum at han pt. var i færd med at blive slæbt afsted, som en anden hval for enden af en hvalfangers line, ja, så blev der ikke meget tid til den slags, desværre.
"Jeg... Jamen hvad er det der foregår?" nej, han ville med alt sandsynlighed ikke just få svar her, midt i alt herligheden, Hygiea virkede i sandhed for optaget af hvalfangsten til at give slip før hun havde nået sit mål, men situationen taget i betragtning måtte han snart have nogle svar

Selvom han spurgte hende hvad hun mente, trak hun blot et lille smil. Hun lod svaret være til overraskelsen. Hun kunne tydeligt mærke hvordan den store, varme og robuste hånd lukkede sig om hendes tynde og spinkle. Hun var overbevist om at han snildt kunne kaste rundt med hende, eller løfte hende op, som en indfanget fisk på snor.
Hun vendte ham ryggen og begyndte at fører ham igennem lokalet. Hygieas blik var målrettet, for at forsætte ned mod hendes kontor, for enden af en af de mange gange teatret havde. Ud af øjenkrogen holdt hun dog øje med dansernes reaktion på det forvoksede hankøn hun var i gang med at trække igennem lokalet. De virkede umiddelbart blot til at smile venligt til ham, hvilket gjorde hende tryg i at han ikke var så meget af et svin som hun regnede ham for at være. Mændene i Dianthos var trodsalt kun vant til bordeller hvor skøgerne næsten levede deres liv i deres profession. Joh, det gjorde danserne også, men Hygiea arbejde for at danserne skulle kunne være professionelle på arbejde og sig selv når de havde fri og ikke var i kundernes syn. Danserne skulle have lov til at holde sig hemmelige hvis de ville det, ligesom hende selv.
Junkeren bag hende brummede endnu engang et spørgsmål og hun gjorde et usselt forsøg på at øge tempoet, ved at gå med længere og hurtigere skridt. Det varede et split sekund før Hygiea drejede om et hjørne, som var bag om den store scene.
En mand klædt kun i sort, med sort hår stod fokuseret og kiggede på nogle papirer, og vedlyden af Hygieas trin så han op, og det virkede næsten som et lys blev tændt i hans øjne, ”Åh, Gina, der er du!” lød det fra ham, men Hygiea løftede bare en hånd, som et tegn på at det ikke var det rigtige tidspunkt at snakke eller spørge, uanset hvor vigtigt det var. Manden trak sig derfor også hurtigt tilbage, så han ikke blokerede vejen.
Hygiea så kort over skulderen til Talon, ”Kan vi snakke om det her på mit kontor?” spurgte hun, stadig i gang med at gå. Man skulle tro hun kunne gå på gangene i søvne, sådan som hun vidste hvornår der var en kasse hun skulle undgå, og hvornår hun skulle holde tilbage for de få dansere der havde travlt med at komme fra den ene ende til den anden. Med Talons højde kunne han sikkert se ind på scenen at der var nogen der øvede sig og hvis ikke var det tydeligt at høre, sådan som ting blev rykket frem og tilbage og hvordan deres sko eller bare fødder lød når de bevægede sig henover scenegulvet.

Den rubuste mand var længe om at indfinde sig med situationen, men de mange afklædte damer havde omgående løsnet en kende på humøret. Han kendte ikke Hygiea så vanvitigt godt, de havde muligvis vekslet lidt høflighedsfraser til diverse sociale arrangementer, men det var vist også det. Han rømmede sig, lod kortvarigt humoren overkomme ham, som han ikke kunne stoppe et fjoget smil. "Jeg føler vi bevæger os ud i en kidnapningssituation Kom..." Han stoppede sig selv midt i sætningen, ingen titler, mindede han selv selv om, som de strøg omkring hjørnet, videre ned af en gang. Taget Komtessens lille størrelse i betragtning, var han overrasket over den hastighed hun formåede at bevæge sig med, et enkelt sted midt på gangen, ramlede den store mand mod en kasse, som hun havde formået at undgå, men han havde overset. Indvendigt bandede han, men han fik ikke længe til at ømme sig, før en sorthårede herre ligeledes krævede hygieas opmærksomhed. Sikke omsværmet. Han blev dog omgående afvist, Gina? Var det hvad hun kaldte sig selv, hun var tydeligvis for velkendt rundt i dette hus til at det var hendes første besøg. Det lod faktisk til at hun arbejdede her, skandaløst, hvis dette slap ud nogen steder.
Talon bed sig selv i læben, åhjo, han kunne både se, høre og lugte hvad der foregik på scenen, det var da svært ikke at lade sig begejstre til et bestemt humør med sådan en underholdning. "Naturligvis!" Konstanterede han på hendes forspørgsel, som de fortsatte videre, længere ind i teaterets bygning. Selvom Talon efterhånden var ret sikker på, at han havde regnet sagen ud, kunne han ikke vente med at høre hendes forklaring, den måtte være god, eftersom at hun ikke var opdaget, ellers var det måske et foretagende af hele Pompadour? Nej, han måtte vente, så langt kunne der vel for pokker heller ikke være, til det kontor hun så lystigt snakkede om. på den anden side kunne han ikke brokke sig, at se Hygieas smalle skikkelse bevæge sig så afklædt, af adelsstandarter i hvert fald, var i og for sig en fornøjelse i sig selv, han sent ville glemme.

Man kunne høre at Hygiea fandt hans lille kommentar om kidnapningssituation sjov, men hun tillod sig alligevel, at klemme hans hånd blidt, som han var ved at nævne hendes titel igen. Det var nok ikke noget særligt, eftersom hendes hånd nærmest var blevet opslugt af hans bjørnelab.
Hygiea registrerede hurtigt lyden af Talon der umiddelbart var ved at gå ind i noget, og med en diskret håndbevægelse, sikrede hun sig at der ikke var noget der faldt til jorden, uden at kigge sig tilbage.
Hygieas skuldre sænkede sig en anelse som han havde det fint med at tage samtalen på hendes kontor. Det varede heller ikke længe før de atter drejede ned af en gang, her var Hygiea i forkøbet og sørgede for at lukke samtlige åbne døre, med sin evne, så Talon ikke så ind på de private rum. Eftersom teatret stadig kun lige havde åbnet op for dagens kunder, var det eneste man kunne høre en masse fnis og grin som nogle dansere snakkede sammen og prøvede tøj. De var jo alle sammen ved at gøre sig klar til showet på scenen. De nåede så en af de sidste døre hvor Hygiea, stadig med sin evne, åbnede døren ind til hvad der var hendes kontor.

I ren vane valgte hun at lade en af sine medicinske piller flyve fra kommoden over i hendes frie hånd. Om han gav slip på hendes hånd eller ej, vendte hun sig rundt mod ham, lænede sig op mod skrivebordet, som var placeret midt i lokalet og med et suk så hun op på ham.
”De må ikke fortælle nogen at De har set mig her,” lød det både hårdt og tiggende, inden hun tog pillen i munden og uden problemer slugte den uden væske til. ”Der er ingen der må vide det,” tilføjede hun, og gjorde alt for at tydeliggøre vigtigheden i det. Hun ville ikke fortælle ham mere, hvis ikke han lovede at holde sine læber lukket om hendes tilstedeværelse på teatret. Hygiea var for fokuseret på hans mulighed for at holde mund, til at tænke over hvor våd hendes hvide skjorte var på brystet af hende selv.

Hygia fortsatte med at give Talon gennem gangene, hvor meget plads var der lige i det her teater? Han pustede en lok væk fra ansigtet, som han tog et par sidste langstrakte blikke indover scenekanten, inden de rundede næste hjørne. De mørke bryn rynkede sig undrende sammen, som alle dørene lukkede, Hygiea måtte have en eller anden finger i spillet, det var en kende for belejligt at hver gang de nåede til en åbning Talon lige kunne smugkigge indad, lukkede døren lige for næsen af ham. I hans stille sind håbede han,  at vejen ud derfra var den samme som de var kommet indad, gerne i omklædningstimen. De mange fnis og grinen fremkaldte et fjoget grin på hans læber, han kunne da give dem lidt at fnise af.
Talons drømmerejse blev afbrudt, da de nåede til kontoret, han blev hurtigt rystet ned til virkelighedens verden, han gav langsomt slip på hendes hånd, som hun lod til at have et gøremål. En pille kom roligt flyvende gennem lokalet, inden den landede i Hygieas hånd, han rynkede brynene sammen. Var det mon noget godt?
"Hva... Hvad skulle jeg sige?" Talons udbrud var højere end egentligt planlagt, inden han slog ud med de store arme, alt forvirringen ramte ham som en våd klud i ansigtet. "Jeg aner ikke hvad der foregår! Arbejder De her?..." De stålgrå øjne gled observerende rundt i lokalet. Nej han skulle i sandhed heller ikke ses her, men det virkede til at tynge den lille smukke kvinde en del mere, mere end det faktisk nogensinde kunne tynge ham. Hvis han blev opdaget her, ville det bare være endnu en eskapade der måtte ties ihjel "... Er De okay? Der er vel ikke nogen som tvinger Dem? Eller... Afpresser Dem til...Dette sted? Er... er det Deres familie som står for stedet?" Alle spørgsmålene pressede sig på, men først som han havde ytret dem alle sammen, i et tempo, de fleste ikke anede Talon kunne tale i, realiserede han, at ølpjaskeriet var gået noget værre udover Komtessen end ham selv. Øjnene gled automatisk ned til det vædede stof, som væsken havde efterladt let gennemsigtig. yndig, det var hun i sandhed, især nu han kunne se lidt mere af hende. Næsten, som fik han en usynlig lussing, just som han havde zonet ud, rettede han blikket opad igen og rystede på hovedet. Hun var trods alt adelig, ikke hvilkensomhelst anden kvinde man kunne finde på dette sted, hans stirren ville muligvis få ham i større problemer end de begge tilsyneladende allerede var i

Hygiea klukkede lidt over hans store udbrud, da han påstod han ikke vidste hvad han skulle sige. Han var trodsalt mand, så folk ville da ikke undre sig over at en mand i hans alder havde været på et erotisk teater. Hygieas kvindelige krop burde dog ikke være sådan et sted. Inden hun som sådan kunne nå at få nogle ord ud af munden stillede han et spørgsmål som var langt hurtigere svaret; ”Ja,” var det hurtigste svar, det virkede dog som om at forvirringen havde fået godt fat om ham. Det at hun ejede stedet skulle hun nok komme frem til, men hun var overbevist om at der ville komme flere spørgsmål inden længe…

Og der kom vandfaldet af spørgsmål. Hun blev lidt chokeret over han troede hendes familie stod for det. ”Nej, nej, nej. Min familie har ikke noget med stedet at gøre! De ved heller ikke noget!” forklarede hun hastigt. Hun observerede godt hans blik faldt lidt, hvilket fik hende til at se ned af sig selv, for straks at rømme sig og lægge armene over kors. ”Reier!” hun rystede lidt på hovedet af ham. Hun var dog alligevel smigret, hvilket fik et lille skævt smil til at løbe over sine læber. ”Jeg bliver ikke tvunget til at være her,” hun grinede lidt som hun himlede med øjnene, ”Jeg ejer Det Erotiske Teater,” forklarede hun. Hun så sig kort over skulderen for at se på nogle knager hvor der hang noget tøj. En mørk strikket cardigan blev så, endnu engang med hendes evne, løftet op og ført hen til hende, inden hun viklede sig selv ind i den, så hun kunne få armene ned til bordkanten igen. ”Og jeg har det som jeg altid har det,” svarede hun til sidst og trak lidt på skuldrende. Værende så syg at man havde brug for medicin til at holde sig i live var ikke særlig fedt. At hun de første mange år af sit liv ikke måtte komme ud og være aktiv havde i den grad sat sine spor i hende. For nu var hun jo ofte ude for at drikke, løbe rundt og lave ballade – og ja oven i det skulle hun jo bevise for sig selv at hun kunne få noget ud af sit liv, som ikke bare bestod af at være syg og ligge i en seng. Jo, årene i krystalpaladset havde da hjulpet en del, eftersom hun havde fået danseundervisning og meget mere – men intet fyldte hendes liv så meget som teatrets succes (og hendes aftener på kroerne).

Under hele hans vandfald af spørgsmål virkede den lille sag ganske rolig og fattet, han havde nået at mistænke scanariet adskillige gange på vejen til kontoret, han havde endda fået mistanken bekræftet af, at flere af dem de havde mødt blot havde vinket og tilkendegivet deres bekendtskab med brunetten. Men han kunne ikke fatte det, alene hvordan hun var sluppet afsted med det uden at blive opdaget var utroligt imponerende. "Men, Deres familie må da undre sig over Deres fravær?" Han krammede brynene yderligere sammen. Hendes pludselig irettesættelse stoppede omgående blikket i endnu engang at finde ned til det gennemsigtige, afslørende område. Hun lagde armene over kors og han skulle til at undskylde, men stoppede sig selv, det ville nok i sidste ende gøre situationen endnu værre. I sidste ende havde han nok bare håbet, at højdeforskellen havde medført, at hun slet ikke havde opdaget, at han tog sig friheden til lige at kigge lidt. 
"De gør.. De... Ejer stedet?" Der skulle faktisk i sandhed meget til at overraske Talon, han var solid som en klippe i de fleste sammenhænge, men dette var da alligevel noget som fik ham til at tabe kæben. Tænk at det kunne lade sig gøre, men det forklarede da så en hel del, måtte man sige. Han blinkede med øjnene et par gange, åhjo, hvis han havde muligheden ville han med glæde eje et erotisk teater, eller ti! Men det kunne slet ikke komme på tale, arbejdet måtte være enormt for at hemmeligholde stedet og de timer man lagde deri.
I en doven bevægelse, placerede han hænderne mod bordfladen på den anden side af hvor hun stod, han var klar over at hun var syg, det var der meste af adlen nok, det havde ikke været noget hemmelighed, at hun ikke var drømmesvigerdatteren, tænk hvis hun ikke engang var i stand til at gennemføre en fødsel? Selv hans forældre i deres panible situation ville med sikkerhed ikke løbe risikoen, han var deres eneste mulighed for at få børnebørn. Han skar en grimasse, det var i sandhed ikke hans mening at bringe det op i hende. Han rankede sig op og gik over på den anden side, placerende en varm hånd på hendes skulder. "Mine dybeste beklagelser Komtesse, det var i sandhed ikke min mening!" Han vippede hovedet en kende nedad, men seende op med øjnene i et opmuntrende blik. Den værste forskrækkelse over situationen gemte han væk, inderst inde måtte han blot tage hatten af for Hygiea, hun havde i sandhed fået kæmpet noget på benene ingen andre adelige kunne drømme om. Han trak forsigtigt hånden til sig, i frygt for at hun fandt det nærgående eller ubehageligt, han havde i forvejen bevæget sig på grænselandet ved at berøre hende uden hendes tilladelse, det ville være et let sted at få ørene i maskinen

Endnu engang klukkede hun af hans spørgsmål. ”Slet ikke – jeg har mine metoder,” forsikrede hun ham. Hun havde i den grad sine metoder til at undgå bekymring. Ja, for hvis hendes forældre, fætter og butler ikke så hende i bopælen, gik de enten ud fra at hun var ude på en kro eller i hendes broders hus. Hendes broder var nemlig ofte ude og rejse, og Hygiea havde i en periode savnet ham nok til at få nøgler til hans hus, således hun kunne være der og mindes ham, når han var væk.
Måden hun bare kunne høre hans overraskelse, som hun fortalte hun ejede stedet, fik et smil til at brede sig på hendes læber. ”Ja, og De må ikke sige det til nogen, for så bliver det hele taget fra mig og lukket ned,” hun prøvede at klargøre tingene, så han ikke tvivlede så meget på hvad hun fortalte ham. ”Og det kunne vi ikke tænke os, vel?” spurgte hun og kneb øjnene lidt sammen. Hun var meget alvorlig i sin måde og tale på, og snakkede på ingen måde som hun ville snakke til et barn. Hun snakkede til en mand, en mad med lyster til at se noget frækt – ja for ellers var han vel ikke kommet til teatret? Hun hentydede både til mændenes lyster om at se på nøgne kvinder og hendes kæmpemæssige trang for faktisk at kunne være godt for noget.
Hun kunne næsten fornemme hvordan hendes var på hvordan hun havde det ramte ham med ærgrelse. Den måde han udtrykkede hvilket nederlag det var at få sådan et svar, skinnede nærmest igennem ham. Hun løftede et øjenbryn som han så rankede sig op igen og gik hen for at lægge en hånd på hendes skulder. Hendes store, søde, blå dådyrøjne blinkede undrende til ham. Var det virkelig nødvendigt at trøste hende med at hendes liv var miserabelt? Var det ikke bare at rode mere i det? Ordene der lød i kombination med hans varme hånd, understregede blot hendes teori. Hendes liv var miserabelt og var ikke ønskværdigt for nogen. ”Tak,” svarede hun sarkastisk, som hun lod sin tunge køre over sine tænder, tænkende før hun lod blikket falde ned på sine fødder. Hun stod et øjeblik og tænkte over hvad hun skulle sige, og skulle lige til at rette sig op for at fjerne hans hånd, inden han selv gjorde det. ”De ved godt en undskyldning ikke ændre på realiteten, ikke?” spurgte hun som hun løftede blikket på til hans øjne. De flotte, stormfulde øjne. Hun viftede så lidt med hånden, som hun prøvede at skubbe det væk. ”Lad os ikke snakke om det,” besluttede hun sig så endelig for, for efterfølgende at vende sig mod ham og placere en hånd på hver hofte med et smil.

"Bare rolig, Deres hemmelighed er sikker med mig!" Der var afgrænsningen til et kækt smil, som han lagde hovedet en kende på sned. Talon rettede sig op, som han lod begge arme falde ned langs siden, de store hænder knyttede sig en kende sammen som han betragtede kvinden, han havde tydeligvis ramt et ømt punkt, og måske udvist for meget medlidenhed i hendes situation. Han kunne i sandhed sætte sig ind i, hvordan det var når folk gned salt i såret, en intention han ikke havde haft. Talon havde altid fundet det svært at udtrykke sin medfølelse ordentligt, men folk som havde store problemer i livet havde tendens til at blive territorielle omkring det, eller ikke ønskede at snakke om det, just ligesom Hygiea. "Nej, jeg ved det..." Den store mand trak på skuldrene "... Men blot fordi man har modgang, er det ikke ensbetydende med verdens ende!" Han ville vide det om nogen, med mindre man naturligvis ikke anså at bryde ud som et kødædende bæst af og til som et problem. "Det vigtigeste er man får det bedste ud af det!" Han smilede opmuntrende, som han lod sig hvide op ad bordet, ikke langt fra den fine Komtesse. "Og ud fra hvad jeg har set idag, er det noget De har klaret med udmærkelse!" De mørke bryn hævede sig i en anderkendende mine, måske det i virkelighede var Hygieas sygdom der i sidste ende havde tilladt hende at åbne et sted som dette, hun fik i sandhed det meste ud af sin tid. Det var dog de færreste adelsfolk som havde denne mulighed og tog den.
En dub brummen formede sig i hans hals, som han tænksomt fik kigget rundt i kontoret, aproprops ville hun nok have godt af at komme i en tør skjorte, så kulden ikke krøb ind på hende og lige pt. lod det desværre til, at det var hans tilstedeværelse der havde forhindret en omklædning. Pletterne på hans eget bryst var efterhånden tørre, men han havde heller ikke stået i så direkte skudlinje som den fine brunette. "Hvis De har i sinde at skifte..." Talon slog ud med hånden mod hende og et lidt for veltilfredst smil, som han igen fik rettet blikket korrekt opad og ikke på andre yderst udsøgte dele af kvinden "Og ikke bare vikle Dem ind i flere lag, skal jeg nok finde min bedste opførsel og kigge væk!" Desværre, han havde ellers absolut intet imod at se den lille petit kvinde med mindre tøj

Hun smilede ret så tilfredst over at han ville beholde hendes hemmelighed mellem dem. ”Det tænkte jeg nok,” lød det fra hende, som hun gengældte det kække smil.
Det at han fortalte at han vidste hvordan hans undskyldning ikke ændrede på realiteten, vækkede hendes opmærksomhed, så hun lagde hovedet let på skrå inden han fortalte mere. Et smil bredte sig på hendes læber. Det var jo rigtigt nok at det ikke var verdenens ende, hvilket var noget Hygiea jo bestræbede sig mod. Selvom hendes lunger snildt kunne taget livet af hende, krævede de jo kun noget medicin, og som han selv kommenterede, så klarede hun det jo fint. ”Tak,” lød det denne gang oprigtigt og en anelse smigret. ”De er tilgivet. Ingen sure miner her,” lød det næsten sødt fra hende. Ligesom ham valgte hun at hvile sig op af bordet igen, stadig ikke med lang afstand mellem dem. Hygiea var overbevist om at havde hendes lunger ikke fejlet noget, havde hun måske været 15 centimeter højere, mere fylde på kroppen og med den alder hun havde hun, havde hun sikkert været gift og havde børn. Hendes sygdom havde i den grad sat sine ’fordele’ ved at hun ikke var en optimal svigerdatter og ofte ikke måtte deltage i almindelige aktiviteter. Med røven fyldt af krystaller, en støttende sum krystaller fra Alexander Moon, alt for meget fritid og for løse tøjler, var hendes drøm om Det Erotiske Teater blevet en realitet.
Påmindelsen om hendes våde og kolde skjorte, fik hende til at se ned af sig selv igen, ”Hmm…” lød det tænkende fra hende. Hun så så op mod ham som han tilbød at kigge væk. Et bredt kækt smil bredte sig på hendes læber. ”Det behøver De altså ikke,” lød det fra hende. Med sin evne, tillod hun sig at åbne de fire øverste knapper af hendes sin skjorte, hvilket gjorde hendes kraveben var helt blottet. Hun afventede så hans reaktion, for alt efter hvordan han reagerede på det, ville hun selv reagere vidt forskelligt. Om Talon havde regnet ud at Hygiea kunne stå for hvert et job i teatret vidste hun ikke, men ellers luftede hun nonverbalt at hun til tider selv optrådte som danser. Der var jo alligevel stor chance for at han ville komme tilbage til teatret alligevel en anden dag, og før eller siden ville han sikkert opleve Hygiea på scenen, så hvorfor ikke bare tage det værste af brøden nu?

Talon lod de grå øjne hvile mod hendes store blå dådyrøjne nogle langstrakte øjeblikke, som han drak hendes skønhed ind. Nej, det var muligt at hun ikke ville blive bortgiftet, men en mand derude gik bestemt glip af noget. Hun var så fin på alle kanter, huden som nyfalden sne og alligevel med det mørke hår som indkransede det kønne ansigt. Ingen tvivl om at hun uden hendes sygdom formodentlig havde stået øverst på mange lister hos adeligt i Krystallandet. Hans tankestrøm lod ham falde en kende hen, som hendes ord fik ham revet tilbage til virkeligheden, han skiftede let vægten fra det ene ben til det andet, medførende en faretruende knagen fra møblet under ham. Det skulle ikke være første gang at han havde nedlagt indretning og dekoration. Hendes tænksomme tænkepause der udformede et forundrende 'hm' medførte han rynkede brynene en kende. Indeni pustede hun til den ild han havde så svært ved at inddæmme, det bæst han ikke kunne formå at hole under kontrol.
Blikket gled nedad, så snart knapperne åbnede sig, ilden nåede til hans øjne, han måtte tage nogle dybe indåndinger for at kontrollere sig selv. Han vidste hvad han havde gjort nu, havde Hygiea ikke selv været adelig. Et lille legesygt smil formede sig på hans læber, nej, hun skulle bestemt ikke gøre det let for ham, villigt at blotte sig. "Frøken Pomdadour..." Stemmen var blevet en kende dybere, næstten knurrende "De leder mig da i vildrede!" Blikket gled opad, op til det mødte hendes, begge hans hænder knugede bordkanten han sad lænet op ad, til de knoerne blev helt hvide. "Har De også en 'kun se, ikke røre' politik gældende i de private gemakker?" Han lagde hovedet en kende tilbage kiggende opad. Ud brød det, ulvesmilet

Hygiea lod sig ikke berører af den knagen Talonforårsagede på skrivebordet under ham, det blev alligevel kun udsat for hendes få kilo en gang i mellem, så det havde vel godt af at blive udsat for 2-3 gange så meget vægt en gang i mellem, ikke?

Måden hans blik med det samme faldt på hendes skjorte, som havde åbnet sig en anelse, frydede hende. Hans dybe indåndinger bekræftede næsten at han prøvede at beherske sig fra bare at flå tøjet af hende. Det var nok det faktum at de begge var fra adlen at han holdt sig tilbage, for havde en af dem ikke været i adlen, havde det nok været en helt anden leg.
Smilet og måden han sagde frøken Pompadour lagde sig godt i hendes favn. Hun var vild med det. Hun klukkede en anelse af ham og bed sig flirtende i underlæben, som han så hende i øjnene. Hans spørgsmål udløste en latter, og hun lettede fra skrive bordet for at vende ryggen til ham. Hun skævede over sin skulder, som hun lod sine hænder langsomt åbne det sorte korset mens hun svarede ham. ”Hmmm… Som standard, men…” lød det langsomt fra hende. Hun var udelukkende ude på at pirre ham, nysgerrig på om han faktisk holdt sig i skindet eller lod sig rive med. Sidstnævnte noget hun ikke havde noget i mod. Hendes evne løsnede så snøren om håret, så krøllerne faldt ned langs hendes ryg, næsten samtidig med at hun fik åbnet korsettet som hun med en udstrakt arm ud til siden, lod falde ned på skrivebordet.