Siden Phillippe havde fundet Nicola blind og mere eller mindre halvdød i rendestenen havde det hele været lidt.. Underligt, men også dejligt. De første par dage havde været hårde. Nicola havde været virkelig langt nede, og Phillippe turde nærmest ikke lade ham være alene, i frygt for han ville være væk når han kom tilbage, enten bare så det lille værksted, eller fordi han havde ladet Kile tage ham væk. En tanke der fik det til at løbe Phillippe koldt ned af ryggen.
 Men som dagene gik, begyndte Nicola at få det bedre og bedre, og det hele blev generelt meget bedre. Phillippe ville selvfølgelig Nicola blive hos ham så længe han havde lyst, han havde trods alt også lykkeligt glemt alt om at Katarina ville komme forbi værkstedet, så det hele virkede bare perfekt og vidunderligt. Phillippe ville i hvert fald slet ikke lade Nicola komme tilbage til bordellet og den forfærdelige mand der skulle forstille at passe på Nicola og elske ham. Phillippe kunne aldrig finde på at behandle Nicola som Enzel havde behandlet ham. 

 Selvom Phillippe fortrak bare at være hjemme sammen med Nicola hele tiden, havde han stadig et arbejde at passe, og den næste dag skulle han mødes med en kunde, så det var med at vise sig fra den bedste side af. Han havde derfor valgt at tage en tur i badehus for at blive ordenlig ren.
 Rutineret i badehuset var Phillippe hurtigt til at komme ud af tøjet og ublufærdigt vandre ind i det stort set tomme baderum. Det nærmede sig midt på dagen, så de fleste var på arbejde, hvilket efterlod badehuset forholdsvis tomt. Med et klæde til at tørrer sig over skulderen og en lille klump sæbe i hånden gik Phillippe over til en kant, hvor han lagde klædet og derefter videre hen til kanten af vandet. 
 Rummet var en smule opvarmet, og det var lige før Phillippede hadede at det var det, for det gjorde det kølige vand ekstra koldt når man hoppede i det, selvom det nu også var meget behageligt med varmen når man kan op fra vandet igen. Med en dyb indånding som om han lige skulle samle mod til sig, kom han ned i vandet der gik ham omkring livet når han stod op. Den ubehaget grimasse på hans ansigt fortalt tydeligt at han ikke ligefrem nød det, men det var bare så meget nemmere at blive ordenlig ren her, end med en spand og klud hjemme i værkstedet

 Da badehuset netop var offentligt og det betød Phillippe ikke nødvendigvis ville have særlig meget privatliv mens han badede, tænkte han ikke særlig meget over det, hvis der gik nogen bag ham. Denne gang lagde han dog slet ikke mærke til det, og derfor forsatte han blot ind i badehuset uvidende om hans lille stakler. Selv hvis han havde lagt mærke til Enzel, ville han ikke have vendt sig for at kigge. Han havde hurtigt lært at det ikke var alle mænd der var lige glade for at blive kigget på når de gik rundt i baderummet. Bestemt ikke af andre mænd. 
 Phillippe dykkede ned i vandet, så resten af hans krop blev våd, og derefter gik han igang med at fører sæben over overkroppen, og til sidst op i håret. Denne del var altid det der tog længst tid, på grund af længden. Da han til sidste ikke længere gad kæmpe med håret, dykkede han igen ned under vandet og mens han var under vandet fik han vendt sig, så da han rejste sig op, var det med fronten mod kanten, og derved også Enzel. 

 Det var selvfølgelig ikke lige med det samme Phillippe opdagede Enzel, for det lange, våde hår var i vejen. Phillippe første hænderne op til ansigtet, og derved også kanten af pandehåret, som han vant fik ført væk fra ansigtet, og derefter gled hænderne ned over ansigtet for at fjerne det værste vand. Som hænderne forsvandt fra hænderne, åbnede han også øjnene, og fik derfor øje på noget der i hvert fald ikke lignede en nøgen mand. Med to hurtige blink fik Phillippes øjne blinket det væres vand og gene væk, og det blev hurtigt klar for ham det var Enzel der sad foran ham. 
 Det var næsten en kraftanstrengelse i sig selv, ikke at vrænge ansigt over manden foran ham. Phillippe havde ikke lyst til at snakke med ham, eller nogensinde havde noget med ham at gøre, men han var også klar over at det bedste ville være at lade som om alt var normal med den fornemme bordelejer. Så godt som muligt, i hvert fald.
 " Hr. Silene..  " lød det derfor over Phillippes læber, inden han gik det sidste lille stykke han til kanten, så Phillippe stod ved siden af Enzel. Han prøvede at holde det venlige smil på læberne, som han lod blikket glide ned over ham, men det nåede aldrig helt øjnene.
 " Jeg tror du har misforstået hvordan man bruger et badehus..  " kommenterede han, inden han så frem for sig, og kravlede op af bassinet, en smule ligeglad hvis han sprøjtede lidt på Enzel. Han måtte flytte sig hvis han ikke ville blive våde. Nøgen og uden kvaler begyndte Phillippe at gå over til klædet, imens han vred håret fri af vand. Han gik stærkt ud fra Enzel ikke var her for at bade, ikke når han havde alt tøjet på. Havde han fulgt efter Phillippe der ind? Han mente vel forhåbentligt ikke at Nicola var hos ham? Muligheden var der vel, han havde trods alt lagt lidt op til at han mistænkte at Nicola havde været fordi ham med legetøjet fra bordellet.

 Phillippes ene øjenbryn løftede sig en smule overrasket over Enzels hurtige mod kommentar. Han mindes ikke Enzel havde lige så let til humor de andre gange de havde mødtes. Nu kendte hen selvfølgelig heller ikke Enzel helt så godt, og måske var det bare et tilfælde. Uanset hvad fik Enzels kommentar Phillippe ene mundvig til at trække sig op i et let moret smil.
 " Jeg har ikke haft held med mig.. De fleste bliver lidt utilpasse når man kigger på dem, her.  " han trak lidt på skulderne. Hans sidste kommentar kunne forstås som en hentydning, men det var det ikke. Phillippe havde ikke noget imod at blive kigget op. Han vidste godt han så godt ud. 

 Med klædet om livet og den lille klump sæbe i hånden vendt Phillippe sig rundt igen, og så ned på Enzel. Denne gang var det begge øjenbryn der fandt vej til hans pande. Overrasket over tilbudet, men også lige så overrasket over at han endnu ikke havde nævnt at Nicola var væk. Hånden der ikke havde fat i sæben, flyttede sig op i nakken, og Phillippe kløede sig lidt i nakken, med blikket slået overvejende ud til siden. 
 " Uhm... " Phillippe havde virkelig ikke lyst til at bruge tid sammen med Enzel. Det sitrede stadig lidt i hans fingre, efter at gøre ham ondt, men de mange dage med Nicola havde alligevel dumle følelserne der var kommet op, lige da Nicola havde fortalt om ham og Enzels forhold. På den anden side havde han virkelig aldrig været god til at lyve, og han skulle ikke rigtig andet end hjem til Nicola. Noget han selvfølgelig ikke ville kunne sige til Enzel. Et opgivende suk blev undertrykt og Phillippe trak så lidt på skulderne inden han begyndte at gå mod omklædningsrummet.
 " Jeg kan vel godt holde dig ved selskab.. Det er alligevel ved at være tid til at få noget frokost..  " Det var vel en okay løsning. Han kunne gå med, spise og så tage hjem igen. Forhåbentlig var det nok for Enzel, ellers måtte han prøve sig med en arbejds undskyldning, selvom det ikke virkede helt så godt på bordellet. 

 Ude i omklædningsrummet viklede Phillippe sig fri af klædet, så han kunne tørre det værste vand af sig, for til sidst at lægge klædet på hovedet, til at suge lidt vand fra håret. Hurtigt fik han trukket en grå-hvid trøje med dyb v-udskæring over hovedet. V-udskæringen havde en snor i sig, så trøjen ikke var så åben, men Phillippe gav sig til at tage de løse bukser på inden han ordnede trøjen. For det meste havde han bare hans arbejdstøj på - altså de forskellige læderklæder - men eftersom han ikke skulle arbejde denne dag, havde han taget det mere hverdagsagtige tøj på. Tøj der havde lagt gemt lidt væk i kisten. 
 Trøjen blev stoppet lidt ned i bukserne, inden Phillippe strammede bæltet så bukserne blev holdt oppe og trøjen blev nede i bukserne, og til sidst manglede der blot snoren i trøjen, som hænderne fik i gang med at stramme ind.
 " Har du et sted i tankerne? " spurgte Phillippe, for at bryde stilheden lidt.

 Det gik ikke fordi Phillippes næse at Enzel ikke virkede helt tilfreds med hans måde at svare på eller valg af svar. Det kom faktisk lidt på ham, for Enzel havde mere slået ham som en person der var ligeglad med andre. At han ville have tingene til at gå efter hans hoved og der skulle meget til før man kunne ændre det. Betød det virkelig så meget for ham, om Phillippe ville drikke vin eller ej med ham? Eller var det bare fordi Nicola havde været væk fra bordellet? 
 Det var svært ikke at lade mundvigene trække sig lidt op af, ved tanken om at Enzel var en smule ved siden af sig selv fordi han manglede Nicola. Især når han vidste hvor Nivola var. Især når han kunne gå hjem, lægge armene om Nicola og hive ham med ind i seng, mens Enzel bare kunne gå ensomt rundt. 

 Snørren på trøjen blev strammet, og bundet, og Phillippe fik hurtigt trådt i skoene, og så var han klar. Han nikkede lidt til det Enzel sagde, og tænkte kort over det. Han havde godt hørt om stedet, det virkede som et sted der sikkert havde vin. 
 " Mon ikke vi kan finde det.. " kommenterede han inden han gik ud mod indgangen. Imens brugte han klædet der stadig lå på hans hoved, til at tørre håret lidt ved at gnide klædet mod håret med en hånd på hver side. Ude ved indgangen snakkede han kort med de ansatte. Han gad selvfølgelig ikke rende rundt med hans klæde og sæbe i byen, derfor spurgte han om de ville passe på det, så skulle han nok komme og hente det lidt senere. De var selvfølgelige lidt forvirret over det, men sagde ja, og med et Tak for besøget skyndte Phillippe sig ud til Enzel.

 " Tjoe, det er okay. Jeg skal mødes med en kunde i morgen, omkring designet af en ordre..  " Forklarede han, men han første dem igennem Dianthos centrale gader, mod Den Magelige Mis. Phillippe lod kort blikket vende sig ned på Enzel. Det var lidt underligt at lysten der før havde luret i baggrunden når han var med Enzel, var helt væk. Nu var der ikke længere lignende følelser at finde for den pyntede mand. 

 Måden Enzel trak lidt på hans ord fik Phillippe til at smile lidt. Det var ikke vildt spændende, og slet ikke for andre. For Phillippe var der da altid noget spændende over at finde ud af om kunden kunne lide designet, og hvis ikke, om de kunne finde frem til hvad der skulle ændres uden at det blev alt for surt på Phillippe. Lige den del af jobbet blev dog aldrig mere spændende end det. Det var altid mest spændende at lave tingene. Phillippe nikkede derfor blot lidt til det.

 Da Enzel pludselig fortalte han havde nogle opgaver til Phillippe, så han ud til siden, som om han lige kiggede en ned af en gade for at tjekke de ikke skulle den vej, men i virkeligheden var det for at skære en grimasse. Han var virkelig ikke interesseret i at arbejde mere for Enzel, men ligesom han helst skulle virke som om alt var det det plejede, så var krystaller krystaller, og Enzel plejede at betale okay, og opgaverne var normalt ret spændende. Phillippe foldede derfor læberne sammen og da han drejede hovedet mod Enzel igen, var det med det venlige smil på læberne.
 " Javel.. Opgaver ligesom de sidste, eller? " spurgte han oprigtig nysgerrig. Det var vel godt nok at vide, også i forhold til hvornår han ville have tid til at ordne dem. Phillippe åbnede munden for at sige noget mere, men nåede at lukke den inden han interesse og iver for arbejdet fik ham til at sige noget han ville fortryde. Det gik ikke at Enzel kom forbi hjemme hos ham. Ikke når Nicola var hos ham.
 " Jeg kan komme forbi bordellet når jeg har mulighed for det..  " sagde han i stedet og drejede dem ned af en gade. 

 Kort efter stod de foran en hvid bygning med et skilt over døren.  Den Magelige Mis. Phillippe så kort ned på Enzel, inden han gik op til døren og åbnede den, holdt den for Enzel og lod ham føre an ind og hen hvor han fandt det passende at de sad.

 Det var da en smule skuffende at det ikke var lige som det sidste par ordre, men sjove kunne vel heller ikke varer ved. Der var vel også en grænse for hvor mange af den slags ordre der kunne komme, alligevel. Han nikkede lidt til Enzels svar, der ikke gav specielt meget viden om hvad det var han ville have lavet, men det ville han vel finde ud af når han kom hen på bordellet en gang.

 Phillippe fulgte roligt med Enzel ind og hen til hjørnet. Selv satte han sig bare på stolen overfor Enzel, så han kunne sidde så lang væk fra Enzel som muligt. Det var også der hvor der var en stol, så det virkede heldigvis ikke super mistænkeligt. 
 Phillippe vidste ikke helt hvad han havde forventet, men det kom lidt bag på ham at Enzel bestilte for ham. Ikke at det gik ham på, det virkede bare lidt underligt. Roligt lænede Phillipppe sig lidt tilbage i stolen. Skulle han spørge ind til hvordan det gik med bordellet, nu hvor Enzel havde spurgt ind til værkstedet. Han frygtede bare at Enzel ville komme ind på Nicola, og ende med at spørge om han vidste hvor han var. Ville han kunne lyve nok om det, til at Enzel ville tro på ham, hvis han gjorde? 
 Som Phillippe åbnede munden for alligevel at spørge, kom servitrice hen til deres bord igen. I stedet for at spørge ind til bordellen, så Phillippe i stedet på servitricen med et skævt, drenget smil og et charmerende glimt i øjet. Han kunne jo ikke lade hver. 
 " Tak skal De have. " lød det venligt fra ham, inden han så på maden, og derefter på Enzel som han snakkede igen. Phillippede nikkede taknemmeligt til det. Han kunne ikke helt lade vær med at tænke om der lå meget mere bag venligheden, men i realiteten var Phillippe nok super mistænkelig fordi Nicola var hjemme hos ham, og ikke hos Enzel.
 " Tak for det.. " Phillippe tog skeen op og tog en skefuld op til munden han pustede på, og efterfølgende spiste indholdet fra skeen. Nu kunne det vel godt vente lidt med at han spurgte ind til bordellet. Et par mundfulde eller 4.

 " Hmm? " lød det lidt spørgende fra Phillippe, ved Enzels spørgsmål. Ærligtalt havde Phillippe lagt mærke til hvad hårfarve pigebarnet havde haft, det var jo ikke rigtig noget der betød det store for Phillippe. Derfor var han også nødt til at se sig over skulderen efter hende, før det rigtig gik op for han det var pigen Enzel havde hentydet til. Phillippe løftede det ene øjenbryn en smule, inden blikket blev flyttet tilbage til Enzel. Hvorfor bekymrede det ham hvad Phillippes type var?
 " Jeg var bare venlig..  " affejede han bare kommentaren som om han ikke lige hvad flirtet med hende. Ikke at han direkte afviste det, men kunne han nu lade nok som om, var det vel også fint nok. Phillippe tog endnu en mundfuld, og skulle lige til at synke da Enzel endnu en gang kommenterede på hans type. Denne gang var han så ved at få maden lidt galt i halsen, og han trak hurtigt på skulderne, som han fik sunket maden. 
 " Tjoe.. altså.. Det ved jeg nu ikke..  " mumlede han bare lidt. Et eller andet sted var hans type vel bare Nicola. Phillippe var jo ikke kræsen, men han havde aldrig oprigtigt følt for nogen anden, som han nu gjorde for Nicola. Noget der også gjorde at han var nødt til at stoppe med at flirte med andre. 

 I et øjeblik var der stille ved bordet. Phillippe spiste og Enzel drak. Han måtte indrømme han var lidt overrasket over hvor hurtigt Enzel fik tømt hans glas, men han sagde selvfølgelig ikke noget til det. Det var ikke noget der kom ham ved.
 " Tak. Går det okay med bordellet? " spurgte Phillippe endelig, som Enzel hældte vin op til ham. Han drak normalt ikke vin, det var han først og forfremmest for nærig til, og så var det måske også lidt for dyrt. Mens Enel svarede, spiste Phillippe videre. Det hele virkede lidt underligt og anspændt. Måske mest fordi Phillippe virkelig ikke havde lyst til at være der, samtidig med han prøvede ikke at vise det.

 Hvad Phillippe ikke ville give for at vide hvad der skete oppe i hovedet på Enzel i dette øjeblik. Der var et eller andet over måden Enzel reagerede på til begge hans svar, der fik Phillippe til at overveje om han havde skulle have sagt noget andet. Han var godt klar over hans svar og reaktion til Enzels kommentar omkring mørkhårede ungkarle, kunne have være bedre, men det var kommer lidt bag på ham. Han følte at Enzel havde ham til forhør men uden at sige noget - det var dog igen nok den lille følelse af skyldfølelse over at vide hvor Nicola var, og Enzel ikke vidste det. 

 Phillippe nikkede lidt da Enzel sagde det gik godt med bordellet. Det var vel altid noget. Måske det ikke gjorde den store forskel for Enzel og bordellet at Nicola ikke var der? Måske var Enzel hurtigere til at komme over Nicola, end Nicola troede? Med hånden på hans eget vinglas, løftede Phillippe det og skulle til at skåle for at det gik godt, af ren og skær høflighed, men inden han nåede at sige noget sank Enzel blikket, og gav udtryk for det ikke helt var rigtigt.
 Lynhurtigt mærkede Phillippe fortrydelsen over hans spørgsmål sig at brede sig, og i et forsøg på at lægge en dæmper på det, tog han glasset op til munden og tog en slurk af vinen. Phillippe blev en smule overrasket over smagen, og det kunne ses på øjenbrynene som de løftede sig en smule, inden han skyndte sig at se hen på Enzel, så det ikke virkede som om han ikke lyttede efter. 
 " Ja så? " lød det spørgende fra Phillippe. Han havde selvfølgelig en ide om hvad Enzel hentydede til, men det skulle den pyntede mand ikke vide. Og så lyttede Phillippe til det Enzel fortalte. Hænderne blev en smule svedige som emnet kom over på at Nicola var forsvundet. Han forsøgte at se lidt tænkende ud, da Enzel mindede ham om den alternative betaling, som om han lige skulle tænke sig om en ekstra gang. Det var dog blot skuespil, for selv hvis ikke han havde fået det forhold til Nicola som han havde, ville han nok aldrig kunne glemme den skønhed. 

 Da Enzel var færdig med at snakke, lod Phillippe stilheden falde over bordet lidt. Måden Enzel så væk vise Phillippe at Enzel havde det skidt med at Nicola virkelig var væk, og han lod ham sidde og sunde sig lidt, inden han så åbnede munden. 
 " Måske er de stukket af sammen? " ordene gav ham en grim smag i munden, men hvis han kunne få Enzel til at skyde skylden på en anden, var der mindre chance for Phillippe blev beskyldt. 

 Enzel fandt tydeligvis Phillippes forslag svært at tro på. Noget der på en eller anden måde overraskede Phillippe lidt, for så langt nede Nicola var, da han fandt ham, kan det ikke passe ikke på noget tidspunkt havde givet udtryk for at han ikke havde det godt med Enzel. Var Enzel virkelig så indbildsk? Phillippe trak dog blot på skulderne, hvad vidste han. Så godt kendte Phillippe jo hverken Nicola eller Enzel - så vidt Enzel vidste. 

 Phillippe tillod sig at tage en slurk mere af vinen som Enzel forsatte med at fortælle, men som han begyndte at snakke om Nicola og Enzels forhold til hinanden - eller i hvert fald hvordan Enzel så deres forhold - måtte han sætte vinen ned på bordet, og fører hænderne ned under bordet på hans lår, hvor han lidt mere diskret kunne knytte hænderne sammen. Vreden voksede lige så stille frem i ham som Enzel stort det blot bekræftede hvad Nicola havde fortalt, uden at komme ind på hvad de specifikke ting var. Ting, som Nicola havde fortalt Phillippe. Ting, som fik vreden til at boble frem i Phillippe og gav ham lyst til at gøre Enzel ondt.
 Men det kunne han selvfølgelig ikke. De var et offentlig sted, og selvom Phillippe havde lyst til at gøre Enzel ondt, vidste han også godt han ikke var i stand til det, når det kom til stykket. Han havde jo set det med Katarina. 
 I et forsøg på ikke at lade vreden vise sig for meget, måtte Phillippe bide tænderne hårdt sammen, mens han forsøgte blot at se lyttende ud. Hvor godt det virkede måtte han vente og se, han håbede at Enzel ikke bed mærke i noget for det kunne godt blive svært for ham ikke at afsløre for meget. Det blev dog endnu sværere for Phillippe at holde vreden og irritationen inde, da Enzel begyndte at snakke om at elske hinanden. Den ene hånd blev fjerne fra låret og Phillippe tog hurtigt en mundfuld mad ind i munden, i et forsøg på at neutraliserer hans udtryk lidt. 

 Stilheden lagde sig endnu en gang over bordet mens Phillippe tyggede af munden og prøvede at finde ud af hvad han skulle sige. Han havde ikke rigtig lyst til at sige noget, ikke noget pænt, men han var også ret sikker på det ville virke underligt og være uhøfligt hvis han bare forblev stille. Derfor rømmende sig lidt, for at få styr på stemmen.
 " Det lyder som om i har været igennem meget..  " var det eneste han kunne komme på, som både ville lyde oprigtigt.

 Phillippe nikkede lidt og holdt en skulen og rynken på næsen tilbage. At det virkede til Enzel tog hvad han havde gjort ved Nicola så let, kunne Phillippe ikke forstå, og det gjorde ham næsten dårlig. Han fik jo næsten Katarina til at virke venlig. Selvom hun heller ikke var helt uskyldig, havde hun alligevel aldrig gjort noget for oprigtigt at gøre ham ondt - så man bort fra den del af forbandelsen der ville slå ham ihjel, hvis han ikke sørgede for at besøge hende. 
 "  Det må man håbe..  " Ordene lå forkert i munden på den langhårede mand, og kiggede man godt efter, kunne man også se, at det også gjorde ham utilpas at sige dem. Han håbede jo ikke at Enzel nogensinde fandt Nicola. Hvad ville han ikke gøre ved ham når han fandt ham? Phillippe var næsten sikker på at Nicola ikke ville få kys, kram og en masse undskyld. Ikke at han ligefrem ønskede at Nicola skulle få de ting fra andre end ham. 
 Hurtigt tog Phillippe endnu en mundfuld mad i munden, så han havde en god grund til ikke at sige noget. Normalt ville Phillippe ikke lægge skjul på hans flirten. Slet ikke når han vidste han havde vækket Enzel interesse, men efter Nicola havde fortalt om han og Enzels forhold, og hvad Enzel havde udsat Nicola for, var der ikke længere venlige følelser tilovers for Enzel. Og så var der selvfølgelig lige det med Nicola og Phillippes følelser for hinanden også. 

 Som stilheden trak ud, følte Phillippe sig mere og mere akavet i den anden mands selskab. Hvad skulle han snakke med manden han havde mistet alle venlige følelser for? Phillippe havde ingen lyst til at flirte, og det virkede ikke til at Enzel ønskede at diskuterer arbejde lige nu. Phillippe ville helst undgå at snakke for meget om Nicola. De to mænd havde bare ikke rigtig noget at snakke op. 
 Som Enzel hældte op i glasset igen, skævede Phillippe kort til hans eget glas, der knap var blevet halvtomt. Det skulle han have, den lille mand kunne drikke.
 " Sikke tørstig du er..  " sagde Phillippe så efter at have tygget af munden. Det var et forsøg på at bryde stilheden, ikke at han vidste hvad skulle sige efter det. Det var jo heller ikke andet end blot en konstatering. Han prøvede dog at holde et drilsk glimt i øjnene, hvor godt det lykkedes vidste han dog ikke.