Det havde ikke været svært at finde noget på den gamle engel, om end det meste var gamle materialer. Meget få af de nyere værker nævnte ham, og han var derfor lige så stille løbet ud med historien. Forsvundet med tiden. Gabriel Jack Penemuel var dog ikke død. I sin lette søgning fandt han gamle værker, og tilmed en med et billede af den legendariske engel med ansigt som en teenager. Og de tanker Ashley havde haft om sin noget usoigneret kunde blev beskæftiget. Gabriel var ikke forsvundet blot gået i forfald. Noget man så ved nogle gamle væsner, der ikke længere kunne holde verden eller deres egen eksistens ud.

Ashley havde lavet en lille bunke af bøger Gabe kunne kikke i, hvis altså han dukkede op. Hvem vidste hvad der gik sådan en engel på. Og siden han ledte efter signe egne værker kunne det tyde på, han var ved et lave en form for indsamling af minder. Måske endda i et forsøg på at huske hvad han var engang. Han havde sørget for en masse små opgaver til ham som betaling, alt fra rengøring til oprydning. Der var nogle gode hemmeligheder at hente her, historie og læring. For hvad skete der i virkeligheden for Gabriel.

Ashley strøg Knud over pelsen som han gik forbi den dovne kat, og samlede den lille træfigur op, som katten havde skubbet på ned fra bordet. Sikkert med fuld overlæg, hvis han kendte sin pelsede kompagnon rigtigt. Denne gang satte han den uden for kattens rækkevidde med et overbærende smil, som han hørte døren gå bag sig.

Angsten havde været næsten ulidelig at gå rundt med. Han havde givet for meget af sig selv, og han frygtede lidt hvad boghandleren måske ville finde på ham, hvis det interesserede ham. Forhåbentlig var det dog ikke noget boghandleren egentlig ville gøre sig i. Måske. Desværre var frygten og angsten for det andet større.
Det hjalp dog lidt at Kelpie var i byen, til at distrahere ham fra tankerne, især med hendes store ideer om verdenen, og hvordan han skulle kunne hjælpe hende og alle alferne.

Grundet angsten over det, var der også gået et par uger, inden Gabe endelig havde en dag god nok til at han turde nærme sig gaden igen, hvor boghandlen lå på. Han så ud til at være i lidt bedre stand end tidligere. Tøjet var stadig brugt, men han virkede mere ren, som havde han været nede i badehuset for nyligt.
Og nu når han endelig næsten var ved boghandlen, så skubbede han alle de hårde følelser fra sig, og skubbede døren op. Duften af bøger og blæk ramte ham med det samme, selvom det ikke dulmede nerverne, som han gik helt ind i butikken, og lukkede døren efter sig igen.
Hans øjne fandt straks skikkelsen i boghandlen, som han ledte efter, og åbenbart også en kat, som han måtte have overset sidste gang. Ordene var lidt svære at finde, men endelig sagde han noget uformelt ”Hej igen.”

Ashley var ikke en ond mand. Han var en nysgerrig neutral der samlede hvad end, han kunne af viden. Givet vis kunne han virke ond for nogle, andre ville han være underlig venlig. Han vendte sig da han hørte døren gå. Et let venlig smil viste sig i hans mundvig, da han så hvem der kom ind i butikken. ”Du fandt tilbage.” han havde undret sig om englen overhovedet kom tilbage. Men nu stod han der og virkede til at være lidt bedre i stand end sidst han var i forretningen.

”Jeg var ikke sikker på du ville dukke op” Ashley smilede en smule skævt før han fortsatte. ”Jeg fandt en del forskelligt du kan tage et kik i og jeg har en stabel bøger der trænger til at blive set efter for manglende sider og andre skader, hvis de er ok skal de blot sættes sættes på hylderne” De kunne lige så godt gå lige til sagen trods alt. Ashley vinkede Gabe hen til disken, og gav tegn til en lille bunke bøger alt sammen omhandlende Gabriel. Ashley havde helt bevist ladet en bestemt bog være øverst i bunken. En gammel bog, hvor der tydeligt på de første sider var af billedet af en bekendt engel og tilhørende beskrivelse af ham.

Gabe havde heller ikke været sikker på at han ville kunne få sig selv til at komme forbi igen, men her var han. Atter tilbage, lidt for nysgerrig om sig selv og muligheden Ashley havde tilbudt ham. Han håbede bare at der ikke lå nogle andre motiver under overfladen, selvom Gabe selvfølgelig aldrig havde haft et problem med bare at forsvinde fra et problem hvis han følte sig for overvældet.

”Jeg... har haft travlt,” kom den lidt dårlige undskyldning, for Gabe lignede heller ikke en mand der egentlig havde haft travlt, for ikke at nævne at Gabe på ingen måde lignede en der mente hvad han havde sagt. Han var bare ikke en god løgner, ikke rigtig. Det krævede så meget energi. ”Men det... lyder som en plan,” sagde han og prøvede at smile lidt mere optimistisk over muligheden.

Hans fødder bar ham hen til bogstablen, og med lidt rystende hænder rakte han hen til den første bog, og tog den op i hænderne. Han lukkede med nysgerrige øjne op for bogen, men ligeså snart billedet af ham selv kom til syne, lukkede han den i, og kiggede forfærdet over på Ashley. Spørgsmålene lå på spidsen af hans tunge, men ikke nok til faktisk at få et over, og spørge ham om hvor meget han vidste. Det kunne ikke være en tilfældighed. 

Ashley lod Gabes halv dårlige undskyldning være og vidste ham frem til bunken af bøger den ungemand kunne kikke i. samt den bunke han tydelig forventede var på plads og tjekket i løbet af dagen som betaling for det research han havde gjort sig. At Ashley havde fået nogle svar på den fremmede Gabe i sin søgen var kun et plus han havde i sinde at udnytte. ikke at han var en ond mand, men der var heller ingen grund til at lade sådan en mulighed gå til spilde.

Han nussede helt menneskeligt kærligt for katten på bordet, og lod i alle hensigetelser som om han ignorerede englen der forfærdet opdagede at hans hemmelighed var afsløret groft. med opmærksomheden på Knud. talte han sarte uden nogen form for trussel, men rå information. "Information er mit levebrød Gabriel. måske jeg ville kunne hjælpe dig mere end du tror. " endelig drejede Ashley hovedet og så på sin gæst i det dunkle lys. hans øjne funklede klart, og der var ærlighed at spore i hans øjne. Ashley havde aldrig i sine dage sagt en løgn. "læs bøgerne og find, hvad du så desperat søger efter alle disse år, og måske.. Måske kan jeg hjælpe dig finde det der ikke står i bøgerne. men det kræver også at du er ærlig overfor mig. jovist havde Ashley bagtanker om sit tilbud, men det var ikke yderligere skadeligt for den gamle engel. At skylde en tjeneste var altid nyttigt. Ashley ville aldrig bede om noget der gik imod den pågældendes principper.

Det føltes lidt som om at Gabes hjerne var gået i stå, i hvert fald for ham selv, for det var bare de samme tanker der kørte rundt og rundt i hans hoved. Han ved. Han ved. Han ved.
Hans eget navn der faldt fra Ashleys læber var dog det der fik brudt ham lidt ud af det panikanfald der var ved at snige sig op på ham. Noget han troede han havde haft bare lidt styr på. Hans hænder knugede sig sammen, næsten som hvis han bad, bare rettet mod jorden, men nok til at skære lidt af blodtilførslen af, og så hans arme rystede en lille smule. 

Han prøvede dog at koncentrere sig om ordene som ikke virkede fjendtlige, men om de var venlige, det kunne Gabe ikke rigtig bedømme. Hans egne mørke øjne søgte ind i Ashleys, men det havde aldrig været nemt at læse dem, der ikke ville læses. ”Men hvad får du ud af det?” spurgte Gabe endelig. Han ville gerne tro på det bedste i folk, men det her virkede for nemt, for ligetil. Hvis man kendte hans ophav, et ophav han kun havde en vag idé om, så ville man nok også gerne forsøge at hive i de tråde der var der. Der var ingen hemmelighed i bøgerne, at Gabe faktisk havde haft bånd til Lyset inden han forsvandt, selvom han nok ikke ville kunne finde ud af hvorfor han forsvandt fra bøgerne af.

Hænderne knugede videre.

Ashley lod Gabe tage alt ind, lod ham tænke og forstå hvad der skete. forsøgte man at lokke et dyr til sig tog man ikke forstore bevægelser i brug og det var tydeligt at Gabe var på randen af et nervebrud.

hun blev ved katten der som altid bare dovnede den. Et smil viste sig på Ashleys læber da Gabe endelig fik modet til at tale og spørge ind til hvad der foregik. "Jeg tvinger ikke folk til noget der er imod deres vilje Gabriel. Du vil gerne vide hvem du var. jeg er umådelig interesseret i hvem du er nu. han så op fra katten til Gabe. "...For ikke at nævne at jeg er frygtelig nysgerrig tilføjede han ærligt,  for ikke at skræmme den stakkels engel mere end højst nødvendig.
Som tingende var lige nu, fik han absolut ikke noget ud af det, andet end sin egen tilfredsstillelse, ved ny information. 
Ashley var heller ikke dummere end at en oplysning om at den gamle engel faktisk stadig var i live kunne blive en god information at ligge inde med. Ikke fordi han ville rotte englen ud til de forkerte personer, men man vidste ikke hvad fremtiden bragte i disse tider hvor synderne gik fri og dæmonerne virkede til at få mere og mere magt.

"Kig lidt i bøgerne og se om der er noget du kan bruge." så finder jeg en kop kaffe imens.
Ashley gik forbi Gabe og lod ham være alene i boghandlen, mens han selv gik ud bagved i privaten, for at finde to kopper kaffe. 

Man kunne se stadig angsten på og i Gabe, som han stod og kiggede på Ashley, ikke helt sikker på hvad han skulle gøre, men... han løb ikke, og noget af det stilnede. Det var naturligt at at være nysgerrig, så langt kunne Gabe trods alt godt tænke, og han var ligeså nysgerrig på sig selv som Ashley var. Måske med forskellige agendaer, men det virkede ikke som noget der ville skade ham selv unødvendigt. 
Til sidst nikkede Gabe dog bare blot, stadig ikke helt havde fundet ordene til sig, og roen der kom med at være alene med bøgerne, hjalp dog også lidt på bl.a. hans hjerteslag.

Han tog en dyb indånding. Han kunne gøre det. Og så gik han i gang med bøgerne der lå foran ham.

Først gik han i gang med den første bog der lå der, hvor hans billede havde været, og han håbede inderligt at der var noget i den som kunne hjælpe hans minder på rette vej, eller bare noget information.
Det var også sådan Ashley fandt Gabe igen, da han kom tilbage, dyt begravet i bogen, og kiggede ikke engang op, da han kom tilbage. Heldigvis så han ud til at have fået det lidt bedre, og var ikke nær så panisk.