En tur på kroen var efterhånden meget tiltrængt, efter at Costas havde vandret rundt udenfor i mørket, samt det blæsende vejr i snart alt for mange timer. Det havde været alt for mange timer, til hans tålmodighed - som forsvandt efter ganske få minutter. Hvorfor var det folk, altid var så gode til at være forsinket. Det var godt nok belastende, og vampyren var nød til at beskæftige sig med et eller andet. At opholde sig udenfor, i længere tid var ikke lige hans hensigt. De blanke øjne vendte hen på kroen, som var den tydelige destination for aftenen. Det blæsende vejr, fik den slidte, hullede påklædning til at flagre lidt. Det rodet, og strittende hår begyndte hurtigt at irritere ham og han sukkede opgivende, som han løftede den højre hånd op for at ville fjerne lidt af håret væk fra hans syn.

Som Costas stod foran døren til kroen, betragtede han kort de mørke omgivelser. Der var absolut ingen interessante personer, at få øje på. Det var heller ikke fordi han overhovedet tænkte og håbede på, at der ville være nogle former for spændende folk indenpå kroen. Alligevel tog han chancen, for en drink var lige næsten nødvendigt efter at have kedet sig udenfor, i så mange timer. Stående inde på kroen med en hånd begravet i den ene bukselomme, mødte han kort krofatters blik. Et skævt smil blev kastet hen til ham, før Costas gik hen imod et tomt bord, som stod i et af de mange hjørner. Han satte sig ned, men der gik ikke lang tid, før han kunne dufte noget. Duften af kvindelighed, hvilket fik ham til at rulle irriteret med øjnene, og nåede at sukke dybt før han kunne se kvinden stod foran bordet han sad ved"Kan du ikke se, at jeg nyder mit eget selskab..."fløj det følelseskold og spydigt ud ad hans mund, før han rejste sig op, og greb fat rundt om hendes hals, før han lod hans tunge glide op ad hendes hals. Et farligt smil spredte sig på hans ansigt.

"Du frister mig ikke nok, men kvinden der lige er trådt herind gør'..."kækt blinkede han til kvinden foran sig, før han uinteresseret skubbede hende væk. De blanke øjne rettede sig på den fremmede vampyr kvinde, han tydeligt kunne dufte, og se var trådt ind på kroen. Om han var interesseret i netop hende, eller noget andet behøvede han ikke afsløre. Det var heller ikke vigtigt - ikke i følge ham. Kvinden han fik skubbet væk, skænkede han slet ikke en tanke. Stående lænet op af muren tæt ved bordet, lod han sine blanke øjne hvile sig på den fremmede vampyr kvinde. Tydeligt at se på ham, at han havde planer for aftenen allerede, og vampyr kvinden der var kommet ind på kroen var blevet en del af dem uden at han havde nævnt sine planer for den mørke aften.

Det var ikke ofte Hera begav sig hen til kroen, men alligevel denne aften havde hun valgt at gå derned. Nok mest af alt fordi, hendes tjener havde nævnt noget med en som havde prøvet at stjæle fra hende. Så det skadede jo slet ingen, at hun tog derned for at finde den stjålne juvel. Ikke den var meget værd uden sit smykke, men hun var alligevel irriteret over nogle mente de kunne bare stjæle fra hende. Det måtte være en ny person heromkring, for mange vidste da det ikke var hvad man lige gjorde mod hende, men ja nogle lærte det vel kun på den hårde måde. Hun skubbede døren op til kroen, en svag brise nærmest rammer hende, hun kan allerede fornemme hvor mange mennesker der nok er, i forhold til vampyrer. Men der er en vampyr som minimum, så meget kunne hun fornemme. De blodrøde øjne glider rundt i lokalet som døren lukker bag hende, Hera bevægede sig dog hurtigere væk fra døren igen, som hun vidste hun allerede havde de flestes opmærksomhed, om det var af frygt eller ej var ligegyldigt for hende.

Hun havde da heldigvis  fået sig lidt af en snack tidligere, så hun var ikke ude efter blod, i hvert fald for sin egen overlevelses skyld. Hun havde dog sine øjeblikke, hvor hun bare syntes det var sjovt at lamme folk, så hun blev sådan ret tilfældigt folk nogle gange bare for at have det lidt sjovt. Hun fugter sine læber en enkelt gang, som hun går forbi et menneske, mest af alt fordi det lignede en person som var sjov at torturer lidt, eller måske kunne komme ind i slavehandlen, mulighederne var altså mange. Hun havde godt opdaget den anden vampyr, som hendes blik landte på ham kom der alligevel et kækt smil fra hende, som hun et øjeblik betragtede ham. Hendes blik blev dog vendt væk igen, som en spurgte hende om noget. Man kunne ikke være i tvivl om hun var selvsikker af sig, som hun stod midt i rummet, rank og en attitude man nok ikke ville kunne tage fejl af. Måske også den attitude der hurtig kunne tiltrække alle til hende, både godt som skidt. Men hendes aften havde måske alligevel ændret lidt mening, som hun igen havde glemt om juvelen som hendes blik igen landte på den ukendte vampyr.

Efter at have stået i alt for lang tid, med sit blik fastlåst på vampyr kvinden der var kommet herind, var Costas ikke i tvivl om, at aftenen allerede bød på noget godt. Hvis der ikke ville ske noget, skulle han med glæde selv sørge for det. Kroen skulle i hans øjne ende med at være et sted, hvor spændende planer og sager skulle ske. Desuden havde han heller ikke tænkt sig at blive stående op ad muren, nej det var på tide at tjekke vampyr kvinden ud. 

Selvom Costas nød hans eget selskab, så skadede det bestemt ikke når der var ankommet en ganske køn vampyr kvinde til kroen. Ikke at der ikke var kønne kvinde herinde, men hans opmærksomhed var bare hurtig faldet på den ankomne kvinde. Han kendte hende ikke engang, men det betød intet, og imens han holdte blikket på hende forsat, gik han hen imod hende. Ingen speciel gang, han gik bare afslappet med en hånd begravet i bukselommen.

"Dejligt med noget interessant selskab"fløj det pludselig ud ad hans mund som han lagde hovedet på skrå, og lod sit blik glide ned over den vampyriske kvinde. Dog gik der ikke lang tid, før han løftede den frie hånd op, og gav et knips med fingrene"Kære krofatter kan vi få drinks herhen, gerne tjept...."lød det selvsikker og lidt utålmodig fra ham, som han sukkede lidt, men alligevel skævede lidt hen til den vampyriske kvinde. Sendte hende et skævt smil, før han fik vendt blikket hen imod krofatter igen"Inden vi vampyrer snupper nogle drinks selv"ligeså selvsikkert sagt med matchende stemme, og Costas vendte hurtigt opmærksomheden tilbage på kvinden foran sig. Lod armen falde ned langs kroppen, før han betragtede kvinden lidt mere.

"Intressandt selvskab kan bestemt være svært at finde de her tider," siger hun med et kækt smil, som hendes blik hviler på ham et øjeblik, imens det ene øjeblik husker hun hvad hun kom for, men så alligevel var det som at selvskabet for vampyren trak mere i hende end juvelen. Hun vipper hovedet lidt på skrå, men kan ikke andet end at komme med en svag latter, som han påpeger de bare selv kunne begynde at tage nogle drinks. Som krofatter var hurtig til at hente noget, for de fleste vidste nok hvad der ville ske hvis hun bed nogle. Hvad vampyr manden kunne med et bid, det var ikke til at sige. Det skræmte de fleste normale mennesker, hvis de først var vidne til hvad et bid fra hende kunne gøre. Men hun havde heller aldrig været bange for at vise, at hun så nemt kunne gøre noget som kun ville skade dem og ikke hende.

Hun kom igen i tanke om juvelen, så hun havde lidt af et djævelsk smil på, som hun opdagede kvinden i mængden hun egentlig havde været på jagt efter. "Mennesker, jeg siger dig de bliver dummere og dummere som tiden går." Kommer det som en hummen fra hende, som hun kan se mennesket har set hende. Som gjorde kvinden hun holdte øje med stod og rystede, tydeligt at se personen i hvert fald havde fortrudt nu Hera var lige her, og kunne snildt slå personen ihjel. Hun ser igen på vampyren, som krofatter kommer tilbage med nogle drinks til dem. Hun tager det ene glas, inden hun drikker lidt. Hendes fokus var mest på vampyren foran hende, men hun havde alligevel styr på den person som havde den mere sjældne juvel, men igen den var alligevel knap så meget værd uden dens smykke.

Svaret der kom ud fra hendes mund fik ham kun til at smile lidt bredere, og lod sin tunge glide hen over sine egne læber. Mest for at vise, at han sagtens kunne snuppe en bid af hende, men han vidste ikke om hun var en kvinde der ville gøre det samme imod ham. Derfor lod han være lidt nu, men tankerne om det skubbede han ikke væk, for i følge ham var det meget mere interessant og sjovt, at lade de tanker blive hængende. Han nikkede så til hende, som han fik duftet lidt til hende, selv fra den afstand de stod på kunne han sagtens dufte hende, og det var ikke en dårlig duft. Selvom de begge to var døde væsner, kunne kvinder og mænd sagtens have gode dufte.

"Du ligner en som er på jagt efter noget, og jeg vil være uhøflig hvis jeg ikke spurgte hvad det måtte være"sagde han som han blinkede til hende, imens han lænede sig en smule ind imod hende. Holdte dog blikket på hende, for han så ingen grund til at kigge væk, og desuden ville han være sikker på at få hendes reaktion på hans ord med, for han var nysgerrig efter at vide hvad det var hun ledte efter"Medmindre du blot er ankommet for at lave ballade sammen med en med vampyr"ligeså kækt sagt var smilet på hans ansigt, før han drejede hovedet hen imod krofatter. Sikrede sig at den gamle krofatter var på vej hen til dem med deres drinks, for han var efterhånden begyndt, at blive mere og mere utålmodig - selv mente han et en utålmodig vampyr, ikke var særlig heldigt. 

Da krofatter endelig kom med drinks lagde Costas en hånd ovenpå krofatter's skulder, og sendte ham et større smil, før han lod sit blik falde hen på vampyr kvinden ved sin side"Det var på tide, du er heldig vi er tålmodige"sagde han hvorefter han gav tegn til at krofatter skulle smutte. Han løftede glasset op til munden, og tog en stor slurk, og selvom han ikke havde været tålmodig nød han drinken"Ja mennesker tænk engang at de lever iblandt os....Håbløse"mumlede han imens han tog endnu en slurk af drinken. 

Hun kommer med en hummen, som hun følger ham med blikket. Hun læner sig selv lidt mere mod ham, som hun kommer med et charmerende smil og et glimt i øjet ved hans spørgsmål. "Jeg elsker lave ballade, hvilket også var grunden til jeg kom her egentlig. Et simpelt menneske, tror det okay at tage noget af mit, nu vil jeg bare have det tilbage," siger hun med et skuldertræk, som var det absolut det mest simple i verden. Men igen for hende var det totalt simpelt, de smadret noget af hendes butik, så nu skal de vide de traf en dårlig beslutning ved det, og beslutningen ved at stjæle fra hende. Nok stjal hun også fra andre, men det var jo noget helt andet, for der var det jo hende som gjorde det. Nok havde hun selv været menneske, men hun var blevet klogere på hvor langt nede i fødekæden et simpelt menneske var, og hun hadede hun havde været et menneske. 

Hun svirvlede med det som var i glasset, som hun holder øjenkontakt med ham. Hun fugter sine læber et øjeblik, inden hun har et glimt i øjet som tyder på hun er klar på at lave ballade. "Så hvad siger du, klar på lidt ballade? Eller du tænker noget helt andet?" Siger hun med en hummen, som hun vipper hovedet lidt på skrå, som hun igen tager en god slurk af sin drink. Tålmodighed, det havde han i hvert fald ikke, men så igen, det var også helt okay ikke at have den tålmodighed, kom vel an på hvad man lavet i livet om hvad var fornuftigt. For hende var tålmodighed alt, imens andre tidspunkter, var tålmodighed det værste at have med nogle ting hun lavede. Som når hun fandt folk til slavehandel, der skulle man være hurtig og ikke have meget tålmodighed.

Costas havde selv været et menneske engang, men det var som om han bare ikke gad tænke tilbage på dengang. Han var skam meget glad for vampyr livet, selvom han måske engang imellem kunne savne menneske livet, og så alligevel ikke. I hans øjne skulle man jo nyde det nye liv man havde fået, og som han havde nydt drinken lidt mere, lyttede han til hende. Stemmen var umulig at undgå, selvom hvis han prøvede - Men han prøvede netop ikke på at undgå stemmen. For denne vampyriske kvinde havde en god stemme, og han holdte sit blik på hende. Lod øjnene hvile sig på hendes ansigt.

"Ballade gør også livet meget mere spændende, og hyggeligt så jeg kan umuligt være imod det"sagde han ærligt, som han løftede sin drink lidt ned. Lod fingrene kærtegne kanten lidt, som han lagde hovedet lidt på skrå. Costas var ikke typen der var særlig meget fan af mennesker, engang imellem var de ganske fine, og andre gange var de bare håbløse og trælse. Han fik pludselig øje på nogle adelige kvinder bagved dem, hvilket hurtig gav ham nogle luskede idéer. Men luskede var de ikke kun, de begyndte nærmest at blive onde og skumle. 

Som han hørte kvindens spørgsmål, vendte han blikket hen imod hende og løftede sit glas op før han klinkede det sammen med hendes glas"Mere end klar, hvordan kan jeg også sige nej til sådan et fint tilbud"svarede han som han lagde en hånd ovenpå hendes skulder, og nærmest vendte hende lidt rundt. De stod begge med fronten til de adelige kvinder, og Costas slikkede sig rundt om munden, før han tog en stor slurk af sin drink"Jeg ved ikke om det var juveler du var efter, for jeg har intet imod at tilføje nogle flere til min samling"lød det kækt fra ham med et lille vrid med den højre arm som tegn på at han var klar.