Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 30.06.2020 11:10
Det var en varm dag i Dianthos. Solen stod højt på himlen, og bagte en stor del af dem der gik rundt i byen. Langt de fleste havde rullet ærmer op, eller skiftet til noget mere luftigt tøj, for ikke at smelte under varmen. Man kunne i hvert fald mærke at sommeren var kommet til Dianthos, og derfor var humøret også højt, som der var masser af liv i gaderne.

Cole selv havde aldrig haft et problem med varme, men nød det. Han havde dog droppet sin jakke for i dag, og havde rullet ærmerne på sin skjorte op, men bar stadig kun sorte klæder, som ville få de fleste andre til at brænde op. Han så dog hverken svedig eller varm ud.
Siden sommeren var kommet, var han dog meget målbevidst på vej op i Leander templet. Han havde ikke været der mange gange siden templet brændte ned, men han tænkte at det var ved at være tid at om ikke andet give en donation, hvis han ikke kunne få sig selv til at bede. Nu når han boede i byen, var der dog ikke meget Leander kunne gøre for ham, men det var stadig den gud han var opvokset med, uanset hvor lidt han brød sig om sin fortid.

Duften af blomster ramte ham, som han trådte ind i tempeldistriktet, og han kunne se de smukke frodige haver. Selvom det ikke havde været planen, så kunne han ikke lade vær med at tage den lange tur. Leander templet lå alligevel i nærheden af haverne, så det var ikke så meget en omvej. Der var en god mængde folk ude i dag. Nogen sad på bænkene, mens andre vidst gik og passede haverne, men langt de fleste søgte dog stadig skyggen fra den brændende sol.

Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 165 cm

Sparks 30.06.2020 13:27
Endnu en messe var overstået, folk havde snakket og diskuteret hvad der havde været godt, og hvad der havde været svært at forstå. 
Rhoslyn Den Blide, elskede altid disse stunder med folk. Hvor man fik lov til at reflekterer over hvad denne religion betød for en. Før i tiden, havde det været Leander som havde været hendes gud hun havde bedt til, men siden hun var ankommet til Dianthos, havde det været templet for lysets gudinde - Isari, som Leander også var tilknyttet at den unge kvinde valgte at søge hen. Mest af alt, fordi hun ønskede at bringe samme glæde til folket omkring hende, som lysets gudinde havde givet hende.

Dog var der stadig små opgaver for hende at lave, og varmen der bragte havde fået hende til at nikke til de talende nonner og præster, og bevæget sig over mod brønden. I denne hede, ville blomsterne ikke leve længe, hvis man ikke hjalp dem på vej, og sørgede for at vande dem dagligt. Det var dog hårdt arbejdet, især som ene kvinde sat hive spande med vand op og nøjsomt gå fra bed til bed, som der havde brug for vandet. 
Dette var hun igang med, da en skikkelse hun mente hun kendte gik forbi hende. Rhoslyn kiggede op, lod fingrene glide det krøllede hår - der i dagens anledning hang læst omkring de hvide og gyldne rober. Og trods varmen, havde hun stadig en sort krave der lå rundt omkring hendes hals. 
Jo, jo mere hun kiggede jo mere - “Cole?” Sagde hun pludselig, og et stort smil spredte sig hen over hendes læber. Hun satte spanden fra sig, hvor vandet skvulpede fra side til side. “Er det virkelig dig?” Tilføjede hun, og stod næsten bomstille som hun ventede på, om han reagerede eller ej. 
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 30.06.2020 14:21
Cole havde altid haft et atypisk udseende. Den mørke hud og det askegrå hår på en ung mand? Det var ikke noget man så ofte, selv i en by der havde så mange forskellige typer som Dianthos. Han havde dog ikke tænkt over det, fordi han tænkte ikke at han nogensinde ville støde på nogen for sin baggrund.
Han var ikke stolt af hvad der havde foregået i hans fortid, men han kunne ikke lave om på det, og ingen havde nogensinde forbundet en trist gadedreng med ilden, heldigvis.

Derfor var det heller ikke det der slog ham ind, da han hørte en ukendt stemme sige hans navn. Han vendte sig en smule forvirret om, for at se hvem der kaldte på ham. Det kunne være at det var en han havde kort snakket med, i forbindelse med noget han havde gjort for liv? Det var i hvert fald hans umiddelbare tanke, men de tanker faldt hurtigt på jorden, da han blev mødt af en kvinde. Rhoslyn var ganske vidst vokset meget op siden de sidst havde set hinanden, men hun lignede stadig sig selv, og Cole kunne tydeligt huske hende. En af de få der ikke havde forsøgt at gøre hans liv til et rent helvede.

Han stivnede fuldstændig, som hans øjne kiggede op og ned af hende, og et klump formede sig i hans hals, usikker på hvad han skulle sige eller gøre. Mest af alt ville han gerne flygte, som skylden væltede op i ham, men han kunne ikke rykke sine ben. Til sidst fik han dog presset et ord ud af sin mund. ”Rhoslyn?” hvilket var nok til at indikere at ja, han kunne godt genkende hende, og at han helt bestemt var Cole.

Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 165 cm

Sparks 01.07.2020 16:38
Så snart han reagerede på hans navn, vidste hun at hun havde haft ret. Det ville også forekomme hende mærkeligt, hvis der skulle gå en anden mand rundt og lige Cole så meget. Det var trods alt en anelse spærpræget udseende som den unge mand havde. 
Smilet voksede på de fyldige læber, og hele ansigtet lyste op i glæde som han vente sig rundt og mødte hendes lyse blå øjne. Hun vinkede forsigtigt til ham, for hun kunne godt se forvirringen som der spillede hen over hans ansigt - det der dog undrede hende var, at hun følte hun kunne læse at han ikke kun var forvirret - men også nervøs, ja næsten skræmt? 
Smilet falmede ganske let, og hendes bryn knyttede sig omsorgsfuld mod hinanden. Hun vidste trods alt ikke hvad der var sket, han havde ikke være en af de reddet fra kirken, så hun havde troet han var afgået med døden. Og måske havde han troet at alle fra kirken var væk nu? For så kunne selvfølgelig godt forstå hvorfor han var så nervøs. 
Lige så stille fugtede hun læberne. Og fandt smilet frem igen. 
"Ja det er mig! Rhoslyn - godt nok Rhoslyn Den Blide nu - men.." hun grinede let, og lagde hoved på skrå; "Hvor har du været, har du det godt?" spurgte hun hurtigt efter, og gik nogle skridt hen til ham - hun var jo næsten bange for at han ville løbe sin vej hvornår det skulle være!
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 06.07.2020 20:32
Skammen var en af de ting som Cole foretrak at gemme væk, men når han pludselig så en han eftersigende burde have dræbt, ja, så var det svært at glemme det. Han kunne trods alt stadig svagt huske skrigene, selvom han ingen kontrol havde over sin krop da det skete. Alligevel var det stadig hans evner der var skyld i at det var gået så vidt som det var.
Det var dog ikke noget han kunne sige højt, i stedet for prøvede han at male et smil på sine læber. Det var dog lidt anstrengt og mest af alt stadig forvirret, hvilket da heldigvis ville være nemt at spille af med. Alting var lidt underligt, når man mødte en formodentlig død barndomsven... eller, ven var nok så meget at sige. Cole havde aldrig rigtig haft venner dengang, selvom Rhoslyn altid havde været på hans side.

Selvom Cole havde lyst til at løbe, blev han dog stående, og placerede sin hænder bag sig, så han kunne stå og pille ved dem uden at hun så ham. Det skulle helst ikke være mere tydeligt end højst sandsynligt at han var nervøst. ”Jeg har det... udmærket, jeg arbejder her i byen. Hvad... med dig?” spurgte han lidt tøvende. Han havde ikke helt lyst til at vide om hun faktisk boede her, selvom noget tydede på. Det var bare heller ikke retfærdigt overfor hende, at han pludselig følte at han stod på kanten af en afgrund.

Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 165 cm

Sparks 06.07.2020 21:45
Udemærket var da bestemt bedre, end at have det skidt! Prøvede hun at fortælle sig selv, selvom den måde han kiggede nervøst omkring, og øjnene der betragtede hende - bestemt fortalte hende en anden historie. Det kunne også godt være, at det var et biprodukt af at se hende igen. Han kunne jo lige som hende, tro at hun var død! Eller, altså hun troede jo han var død. 
Hun rystede lidt på hoved af sig selv, og nikkede hurtigt. Hun eftergjorde hans samme mimik, og lagde armene bag sin ryg. Men begyndte dog ubevidst at vippe frem og tilbage på hendes fodballer.

At have det udemærket, er da bestemt bedre end at have det skidt!” Prøvede hun en anelse prøvende og gav ham et stort smil. Og nikkede så igen. “Jeg har det forrygende! Efter at kirken brændte ned.“ hendes bryn knyttede sig mod hinanden, og hun slog blikket ned - det lå lige på tungen, at sige at hun troede han var død. “Var vi heldige, at der var nogle præster i området, der hjalp med redde folk ud af murbrokkerne. Desværre.. Ja.. vi var ikke mange der overlevede. Men! Det er jo blot isari’s vilje, og nu er jeg i lære som præstinde.” Stemmen var så tydelig stolt, som hun fortalte det sidste. “Men jeg må indrømme, jeg er så glad for at se du stadig er i live. Vi var fire ud over mig, som der forlod kirken med livet i behold - og jeg troede... jeg troede du havde været en af dem, som var gået videre til ånderiget.” Hun sank lidt nervøst, og fugtede læberne. Bange for at hun måske havde været lidt for voldsom i hendes frembrusende personlighed. 
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 09.07.2020 12:13
Cole prøvede virkelig at rationalisere sin angst væk. Det var ikke Rhoslyns skyld at han havde dårlig samvittighed over det, for ikke at nævne at hun nok aldirg ville finde ud af at han var skyld i det. Ikke med mindre at hans ildevner pludselig kom til syne. Den tanke fik det til at løbe koldt ned af ryggen på Cole. Han havde mere kontrol over den nu end i starten, men slet ikke nok til at han kunne garantere sig selv at hans humør ikke ville få den startet på et eller andet tidspunkt.

Selvom der var et hvirvelvind af følelser i hans indre, så prøvede han at fokusere på Rhoslyns ord og forklaring. ”Jeg... var ikke i templet da det brændte,” sagde han endelig og havde slet knyttet sine bryn sammen. ”Jeg troede alle var døde... men, jeg er virkelig glad for at du har det okay,” det sidste blev sagt med en ordentlig oprigtighed. Ikke som de andre ord der havde været tydeligt blødt i smerte og forvirring. For selvom Cole var bange for hvad der egentlig var sket, så havde Rhoslyn aldrig været andet end sød overfor ham, og alle andre. Hun havde ikke en eneste ond knogle i sin krop.

Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 165 cm

Sparks 12.07.2020 12:11
Hun nikkede forstående, som han sagde at han ikke havde været i templet. Det gav mening for hende, mest af alt, fordi at han var typen som der tit gik sine egne veje. Desværre grundet, af nogle af børnene i templet havde været så modbydelige mod ham. Og det var desværre tit hun så det, hos folk der påstod at de gik på lysets vej. Men de skulle have en hjælpende hånd, lige som alle - selvom lige med disse mennesker, havde hun altid haft det svært. Fordi hun synes det var noget af det værste, et andet menneske kunne gøre mod et andet. At underminere folk, blot for hvem de var og hvordan de så ud. Hun rystede hurtigt sine tanker ud af hoved - i det mindste snakkede han stadig med hende, det var jo dejligt! Og hendes signatur smil var tilbage på de buttede læber. 
"Jeg er også virkelig glad for du er okay!" hun kunne mærke hvordan hendes tær begyndte at vippe i hendes tøfler - hun var næsten bange for at det ville være slut nu. Hun ville jo gerne snakke lidt mere med ham - "Ehm, er - er du sulten? Har du måske lyst til at spise lidt sen frokost med mig - også fortælle mig hvad du har lavet de sidste.. åh fire? Har det virkelig været så længe siden?" hun kiggede en anelse tomt ud i luften, som begyndte hun at tælle årene. Og rigtigt nok, så var der gået fire år, siden ulykken var sket. 
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 12.07.2020 15:50
Cole havde stadig svært ved andre folk, pga. den måde han var blevet behandlet. Han var altid lidt bange for at han ville blive udstødt grundet hans udseende, men heldigvis var folk mere fleksible heroppe. Folk så mærkeligere ud, og dermed stod han ikke ligeså meget ud, som han havde gjort i templet.

Han var dog ikke helt sikker på at han var frisk på det, selvom han kunne mærke hvordan nej ikke ligefrem kom fra hans læber, da han endelig begyndte at tale. "Det vil jeg gerne," han havde lyst til at bande, svovle og lidt slå sig selv over den udtalelse, men det var for sent, og sket var sket.
Heldigvis var der en mere rationel side af Cole som godt kunne se at det nok var meget godt at få det overstået. Hvis han holdt sammen en hel frokost omkring Rhoslyn, så havde han måske ikke mere at frygte? For hvis hun ikke vidste hvem der havde påsat branden, så ville ingen.

Han stod dog stadig og vred sine fingre bag sig, og smilet var noget anstrengt.

Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 165 cm

Sparks 12.07.2020 16:01
Smilet der formede sig på hendes læber, var slet ikke til at tage fejl af som han sagde ja. Eller at det ville han gerne, og det var sådan en glæde, at hun slet ikke lagde mærke til hvor ukomfortabel hun var omkring det hele. Selvom hun normalt var ganske god til at læse folk, mest fordi hun var en af dem som der øvede sig på folk kom og stiftede deres synder hos hende. Og selvom at folk nogen gange ville gøre det hvor de var anonyme - så var der også dem, som holde mere af at kigge personen ind i øjnene. Og da var evnen til at læse folk, umådelig vigtig. Men gensynsglæden over at se en fra templet igen, var tydeligvis højere for den petit kvinde, end at se om han egentlig brød sig om idéen eller ej.
Kom med!” Sagde hun glædeligt, og lagde hendes hånd mod hans arm - inden hun gik afsted mod køkkenet der lå rundt omkring templet. Det var også her, hvor hun tit lavede brød - eller øvede sig på det. Men det var i det mindste blevet bedre med tiden! 

De kom rundt omkring haven, hvor nedgangen til køkkenet var afspærret med en metal dør, som på nuværende tidspunkt var ulåst - det var kun om natten de låste den, for at forsøge at folk ikke stjal fra deres forråd. Som man kom ind, ville man til den højre side se en stor urtehave, med alskens grønsager og urter. Og til den venstre var der en dør, som gik ned i kælderen. Der var hvor at køkkenet og også badet til dem som boede i templet. 
Der burde ikke være nogen på dette tidspunkt af dagen.“ sagde hun med et smil over skulderen, inden hun åbnede døren og inviterede ham inden for. “Har du det ellers godt?
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 13.07.2020 19:43
Cole havde altid været varm, selv som barn, og de to af dem havde kommet i kontakt med hinanden flere gange, til at hun nok godt kendte til at hans kropsvarme var lidt abnorm. Men hvor han tidligere havde været varmere end det gængse menneske, så var han næsten febervarm nu, eller som et ildsted når man var tæt på det. Det var ikke nok til at brænde sig med, og med solen gav det mening, men det var ikke en temperatur et normalt menneske kunne holde.

Han veg dog ikke armen væk, men fulgte med hende, hvor end det var hun hev ham hen. Turen var dog ikke lang, som hun hev ham hen til et tempel. Han havde aldrig været herinde ved de private ting, og til trods for nervøsiteten og frygten der hang i ham, så kunne han ikke lade vær med at se sig om. "Jeg har det... okay," sagde han før at han ændrede fokus. "Arbejder du her?" spurgte han, og ville have rørt en af planerne, hvis han ikke var bange for at de ville bryde op i brand, og Rhoslyn havde også stadig fat i hans arm.

Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 165 cm

Sparks 13.07.2020 21:53
"hmm, okay - plejer aldrig at være en helt.. god ting" tilføjede hun, dog uden at miste det saglige smil på læben - det der så mange gange kunne få folk til at blive irriteret på hende. Men det kunne hun i bund og grund ikke tage sig af - selvom de fleste gange, gik det over hendes hoved, at folk faktisk fandt det irriterende hvor venlig hun var. "Arbejder - jeg er i lære til at blive præstinde! Måske jeg også en dag, kan få lov til at have mit eget lille tempel for Isari hvor jeg kan tage forældreløse børn til mig." sagde hun med et stort smil, inden hun slap hans arm - uden helt at tænke over hvor varm han var. Mest af alt, fordi hun havde været vant til det som barn - og at det ikke helt gik op for hende, at han faktisk var blevet varmere siden sidst hun havde set ham. 

Hun gik ind i den kølige gange, som førte dem til et stort køkken område, hvor at der stadig var et ildsted der lystigt brændte videre fra de andre som havde spist frokost. Hvordan at Rhoslyn altid formåede at glemme måltiderne var hende en gåde. 
"Er der noget du ikke kan lide - tåle?" spurgte hun, som hun gik igang med at finde forskellige ting frem for at lave dem en lækker sandwich at spise. Nogen gange måtte man vel flotte sig, især når det drejede sig om barndoms venner man ikke havde set i fire år.
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 20.07.2020 12:17
Cole smilede forsigtigt. Okay var aldrig en rigtig god ting, men det var svært at sige at han havde det godt, når han var så tydeligt oprørt over noget. Desuden var der en masse grunde til at han måske ikke havde det helt godt. Han blev nok aldrig rigtig et storbysmenneske, eller elemental, hvis man skulle være helt korrekt.

Det stak lidt i brystet på ham, da hun fortalte om sin drøm, om at få sit eget lille tempel for Isari til forældreløse børn. Hun havde tydeligvis været mere glad i det tempel, end han havde. Der var dog intet der kunne undskylde for at det brændt ned. ”Det lyder som en god drøm,” pointerede han. Forhåbentlig hun kunne sørge for at der ikke var nogen af børnene som endte som han havde gjort. Udstødt, alene og bare vred over alting.

”Nej, jeg er lidt... altædende på det punkt,” sagde han og et lille smil i mundvigen trak op. Det var vel en af fordelene ved at være lavet ud af ild. Det var nemt at fortære maden, uanset hvad der var i. Heldigvis tålte hans krop så også godt at spise menneskelig føde, da han var blevet advaret mod at hans krop måske ikke ville mene at det var næring. Men nej, han spiste stadig som en voksende dreng.

Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 165 cm

Sparks 21.07.2020 11:37
Det synes jeg også!” Sagde hun en anelse mere entusiastisk end hun egentlig havde tænkt sig, og rømmede sig også en smule forlegen. Det var jo ikke en god ting, at være hoverende omkring sine egne drømme. Men det ville være noget helt fantastisk, hvis hun kunne samle en masse børn under hendes tag. “Forhåbentlig kan jeg også få det gjort sådan, at ingen skal lide lige som du gjorde.” Sagde hun en anelse forsigtigt, som hun gik igang med at finde de forskellige ting frem - brødet skar hun ud, og smed hen ved flammerne så de kunne blive en anelse sprøde. Derefter skar hun fra den kolde steg som de havde spist dagen forinden. Fandt nogle tomater og lidt forskellig der kunne blive puttet ind mellem brødet. Det var måske ikke de mest fantastiske ting hun kunne tilbyde, men det var bedre end ingen ting! 

Uh av” udbrød hun, som brødet var blevet lidt varmere end hun havde regnet med, og fik et til at hoppe mellem hendes hænder, som hun fik et bragt over til bordet hvor hun havde skåret de andre ting ud.
Så hvad går du rundt og bruger din tid på nu, disse dage?” Spurgte hun som hun kort kiggede over skulderen på ham, og fik samlet sandwichen sammen.
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 30.07.2020 14:15
Cole gik i stå, fysisk og psykisk, bare en anelse, som det bare ramte ham som en mur, hvordan hun kommenterede på at han havde lidt dengang de havde boet under samme tag. Han forsøgte altid at undgå at tænke på det, for ikke at nævne at lide var så voldsomt. Han blev mobbet og han havde været vred dengang, men at høre det var en anden. Det ramte bare hårdere.
Han kunne mærke hvordan hans hånd rystede lidt, som han tog den op for at køre den igennem det meget kortklippet hvide hår han besad. Det fik ham dog ikke til at få det bedre, og han forsøgte derefter at gemme sine rystende hænder bag sin ryg. Han kunne ikke allerede gå i stykker.

Han blev dog slået lidt ud af sine tanker, da hun kom med en lyd af smerte, som hun tog fat i brødet, og helt instinktivt gik han et skridt fremad, med en hånd allerede på vej til at komme over og hjælpe hende, inden han stoppede sig selv. Hun havde styr på det, og han ville bare være i vejen.
Hånden fandt vej tilbage bag om ryggen, og han prøvede at ignorere skammen der brændte i ham. ”Jeg arbejder som husholder hos en engel, som tog mig ind for et par år tilbage,” indrømmede han. Det forklarede nok ikke alt om hans arbejde, men det gjorde sit. ”Så det er egentlig det... jeg får tiden til at gå med.” At han havde forsat sit broderi, som han havde leget med selv dengang Rhoslyn kendte ham, det nævnte han ikke. Det var stadig en af de store frustrationer i hans liv, selvom han holdt meget af det.

Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 165 cm

Sparks 07.09.2020 18:28
Husholderske hos en engel?” Sagde hun med en meget interesseret mine, han arbejdede for en engel? Selvom hun vidste de eksisterede, så havde hun aldrig mødt en selv - og hvis der var noget hun ønskede, så var det at møde en engel! Måske de havde set guderne, måske de kunne forklare hvordan det var, når man gik over på den anden side. 
Men før hendes vandfald af spørgsmål begyndte at falde ud over hendes tunge, gjorde hun maden klar, og vente sig mod ham med det pakket sammen i en pose. “Tænkte vi kunne sætte os ud i urtehaven og nyde det? Ingen grund til at være her inde, hvor varmen med den store pejs er endnu mere ulidelig.” Sagde hun med et grin, og begyndte at gå forbi ham, ud den vej som de var kommet fra. “Og jeg har virkelig mange spørgsmål omkring englen! Det må være spændende at møde en, som der er opstået fra de døde... var de et menneske før, eller - hvor meget kan de huske?” Hun tænkte slet ikke over, hvor overvældende det kunne være for Cole, at hun bare plaprede løs på denne måde. 
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 08.09.2020 13:09
Det virkede til at det var den generelle holdning, at være meget interesseret ligeså snart Cole nævnte englen. Det var selvfølgelig også en mere sigende ting at sige, i stedet for at bruge hendes liv, og hun var jo en engel, uanset hvor meget han til tider kunne glemme at det i det hele taget var en ting. Hun var jo blot en person og det tætteste han havde haft på en mor.
Han nikkede lidt, men var glad for at der ikke kom et vandfald væltende ud af hende, i hvert fald ikke endnu.

”Urtehaven lyder fint,” sagde han lidt svagt, og fandt sig selv følge efter hende alligevel, selvom han mest havde lyst til at løbe væk.

Rhoslyn virkede dog så ubesværet, og uden bekymringer overhoved. Noget han altid lidt havde misundet hende for det karaktertræk. Hun havde også haft mange venner, eller sådan havde det virket, hun trak nok folk ind uanset hvor meget hun slog ned på uretfærdigheden. ”Måske et spørgsmål ad gangen?” tilbød han og prøvede at smile lidt mere i Rhoslyns retning. 

Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 165 cm

Sparks 08.09.2020 20:03
Hun begyndte at grine, let og ubesværet, da han spurgte om hun måske ikke kunne starte ud med et spørgsmål adgangen. 
"Jo selvfølgelig - undskyld, jeg lære stadig, ikke sådan at tvinge mine spørgsmål ned over folk." sagde hun, som hun lod tungen glide hen over hendes buttede læber. Med nogle hurtige skridt, var de ude af templets køkken, og gået ind i den flotte urtehave, der duftede - i følge hendes mening, helt fantastisk. 
"Okay - så et spørgsmål." hun satte sig ned, og rakte ham en af de to sandwich hun havde smurt til dem. Hvilket skulle hun så starte med, hvad var det mest vigtige? Hun bed sig i underlæben, og sukkede - "Okay - hvordan synes du det er, at møde en engel?" et helt andet spørgsmål, end dem om hun havde spurgt, og satte derefter tænderne ned i det bløde varme brød. 
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 09.09.2020 20:48
Hvor Rhoslyn måske så det smukke ved haven, så kunne Cole ikke lade vær med at notere sig selv, at i det mindste blev planterne taget sig godt af, så de brændte ikke lige så nemt. En hver anden dag, så ville han nok bedre kunne have værdsat det smukke ved haven, men det var svært lige nu.
Han satte sig derfor også forsigtigt ned, og tog fat i sandwichen. Det var blot mad, og hun var blot en person, som aldrig havde vist evner på at læse andres tanker eller minder. Det skulle nok gå, Cole.

”Hvordan?” kom det overraskende fra ham og han kiggede på hende. I hans hoved var der næppe meget forskel på Liv og et hvert andet menneske. ”Jeg har aldrig rigtig tænkt over det,” var svaret endelig og han kiggede ned på maden i hans hænder. ”Hun er som en hver anden person, men hun har et stort hjerte. Hun tog mig ind.” Han tog endelig maden op til munden og tog en bid af det. Han holdt uendelig meget af hende, og ingen ville nok nogensinde kunne erstatte hvad hun havde givet ham. 

Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 165 cm

Sparks 10.09.2020 00:13
Hun nikkede eftertænksomt, mens hun gumlede på den bid hun havde taget af hendes brød. Så lige som alle andre? “Jeg spørger af nysgerrighed, også fordi jeg ved at ypperstepræstinde af templet er en engel - men jeg har ikke mødt hende endnu! Og det er for mig en anelse intimiderende fordi - åh, jeg har så mange spørgsmål! Og set nu jeg gør et fjols af mig selv, og bare begynder at rable op og spørger hende om alle mulige dumme spørgsmål og hun bare tænker - hvad er det dog der foregår!” Hun sugede underlæben ind og bed sig i tungen, lige som hun gjorde nu - præcis det som der skete her og nu, hvordan hun overvældede Cole med alle hendes tanker. “Undskyld, jeg - jeg ved ikke hvordan jeg stopper det. Det der med bare at sige præcis hvad der er i mine tanker. Nogen gange.. Oh, nu gør jeg det igen.” Rødmen steg i hendes kinder, som hun kiggede ned på bordet mellem hendes hænder, og tog endnu en bid. Denne gang hurtigere, som hun gumlede en anelse aggressivt på det og slugte det hurtigt efter. 
Så hurtigt, at hun begyndte at hoste, fordi at hun fik det galt i halsen. Rødmen var nu så voldsom, at den gled ned af hendes nakke - hvilket var tydeligt, når man havde så bleg en hud som hun havde. Hvis at jorden under hende vil åbne sig og sluge hende i nogle timer - det ville være at foretrække. 
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Mong, Chibi
Lige nu: 2 | I dag: 10