Shinji havde endelig fået overstået fuldmånecyklussen, og han var ved at være tilbage i sit normale humør. Det havde dog krævet en sjat alkohol eller to at skylle efterveerne ned med, så han var tilbage på sin lokale stamkro denne eftermiddag. Udenfor stod solen højt på himlen, og det var kogende varmt, selv indenfor med døren stående på vid gab for at fange enhver form for vind. Det var også derfor, Shinji ikke havde den vanlige grønne frakke på men blot sad i den hvide skjorte, der faktisk var imponerende ren taget i betragtning af, at han lige havde brugt tre dage i skoven. Det mest snavsede var de sorte "piratstøvler", der var godt mudrede til. Selv de beaudeux bukser var imponerende rene.

Shinji var i øjeblikket på sit tredje krus mjød, og han kunne mærke svimmelheden komme snigende ligeså stille. Det han også sammen med, at han var en kende udmattet, hvilket renderne under hans øjne afslørede, at han blev påvirket så hurtigt. Det var dog en nødvendighed, for det var den bedste måde for ham at køle mentalt ned, så han rent faktisk kunne få den søvn, han hårdt havde brug for lige nu. Det var også derfor, han langsomt rejste sig efter at have tømt kruset og smed et par krystaller på bordet. Den sorte panter ovre i hjørnet løftede kortvarigt hovedet for at se på ham, men hun lagde det dog ned igen. Hun havde ikke behov for at følge med ham.

Shinji nåede dog ikke særlig langt, for så snart han havde rejst sig, vaklede han til siden og bumpede ind i en bredskuldret mand, der var et hoved højere end ham selv. Shinji forsøgte at undskylde, men manden så ikke ud til at godtage den i og med, han med det samme slog ud efter Shinji, der var nødt til at dukke sig for at undgå den kæmpemæssige næve. "Såså hr. vi kan vel tale om det?" forsøgte Shinji sig igen, men manden knurrede bare og langede ud efter ham igen. Her trådte Shinji et skridt tilbage for at undvige igen, men han langede selv ud efter manden i form af en uppercut, der fik manden til at vakle baglæns og støde ind i et bord. Det fik mændene omkring bordet til at rejse sig og gå på den store mand.

Det hele eskalerede ret hurtigt; næsten med det samme var hele baren i slagsmål, selvom der stadig sad et par stykker og drak for sig selv, mens de betragtede spektaklet. En stol blev kastet efter Shinji, der igen var nødt til at dukke sig. Da han rettede sig op, drejede han hovedet, og hans brune kulør blev næsten med det samme mindre brun; han mistede med andre ord al farve i ansigtet. Stolen havde direkte kurs mod en kvindelig ork, der så rimelig muskuløs ud, og som han stod nu, så det umiddelbart ud til, at Shinji havde kastet den efter hende, hvis ikke hun havde holdt øje med scenariet.

Dura havde brugt natten ovre på Det Røde Kys, som var et bordel ved Fristavn. Ikke at hun havde betalt for en seksuel oplevelse, næh nej, hun havde blot skaffet nogle dyr hjem til bordelejeren, som en bonus havde Dura haft fået lov til at ’sove’ der sammen med Madame. Det havde også været hyggeligt nok, men hunorken var i den grad træt, og derfor havde hun også valgt at starte dagen med at sidde på kroen, i samme by. Det havde været en ret så rolig morgen, nogen havde siddet og leget med knive på et at bordene, og havde vidst mistet en finger på det, andre havde stukket hinanden en flad i ny og næ. Dura holdt sig derimod for sig selv og nød sit krus med mjød.

Den store læderjakke havde Madame fået lov til at holde på lidt endnu, hvilket den grønne piratkaptajn var ret så glad for, eftersom solen stegede så meget som den gjorde. Hun sad i en knækket hvid skjorte, som var halvt åben, man kunne derfor se lædersnoren med de to ribben hængende ned på brystet. Derudover havde hun nogle brune bukser, som kun sad fast af minimum 3 bælter, som hver i sær indeholdt sværd og krystaller.

Ikke et øre blev vippet, da der begyndte et spektakel ved siden af hende. Hun sad blot og i sine egne tanker mens de andre på kroen blev skubbet rundt og kastede ting efter hinanden. Det varede dog ikke evigt, freden. En stol blev nemlig kastet i hendes retning. Så solid som hun var, og med den kraft den var blevet kastet med, brækkede den i nogle stykker. Hun virkede egentligt uberørt, men hun satte roligt sit krus med mjød ned før hun lod begge arme støtte hende, som hun rejste sig op. Hun så så i retningen af hvor stolen var kommet flyvende fra, og opdagede en ung herre som så i hendes retning.

Uden at spørge ind eller tænke videre over det greb hun det nærmeste, sit halvfulde mjødkrus, og sendte det flyvende tilbage i retningen af den mørkhårede mand. ”Kan man ikke få et krus i fred?” brølede hun som hun derefter trampede i retningen af manden med hårdt knyttede næver og et ret så vredt udtryk trukket ned over hovedet. Hun havde sine næver, sine sværd og tæt på hvert et objekt i lokalet, som hun kunne bruge til at slå på herren, hvis ikke han havde noget fornuftigt at sige.

Shinji nåede i første omgang at ånde lettet op, da kvinden så upåvirket ud. Så rejste hun sig. Han greb kruset, der blev kastet, men det bratte stop medførte, at han fik resten af indholdet ud over sig. "Hvilket spild af god mjød" mumlede han mest til sig selv, da han var ret sikker på, ingen andre kunne høre ham i larmen. "Det var ikke mig... det..." begyndte han, da kvinden talte, og han forsøgte febrilsk at pege bag sig. Han blev dog ikke ved, da kvinden stadig kom tættere på, og hans skuldre sank i opgivelse. "Aww" jamrede han, men han vedblev at holde øjnene på orken. "Så få det da overstået" kommenterede han. Egentlig var han dog klar på at undvige et udfald og lave et kontraangreb, men han blev distraheret af Shura, der bevægede sig i baggrunden. Panteren var ved at rejse sig, fordi han var kommet i problemer.

Shinji lænede sig derfor ud til siden og rystede på hovedet, hvilket fik hende til at lægge sig igen, men samtidig havde han sænket sit forsvar. Det var en ualmindeligt dårlig beslutning rent taktisk, men selvom denne kvinde havde set sig sur på ham, ønskede han i det mindste ikke, at hun blev ædt.

Et lille fnys efterlod Dura, veltilfreds med at han greb kruset, men alligevel fik resten af indholdet ud af sig. Om han blev ramt af kruset eller indholdet, var begge dele lige godt for hende. Hans kommentar om at det var spild, sænkede dog ikke den hastighed som hun marcherede med i hans retning, måske fordi hun ikke rigtig hørte det for støjen og det mindset hun var i.
Manden virkede til at brokke sig lidt over det ikke var ham der havde kastet stolen efter hende, men han virkede på ingen måde overbevisende eller sikker i de ord han valgte og var derfor dømt til minimum fire slag.

Vellykkede, præcise og hårde slag.

Manden lænede sig pludselig ud til siden, som snakkede han til en anden. Det fik et djævelskt smil til at spille på de grønne læber. ”Dit problem er lige her, skvatnakke,” brummede hun som hun langede det første slag ud efter ham mod hans kind så han forhåbentlig ville falde til gulvet.

Shinji var udmærket klar over, at hans ord ikke ville have den store effekt, og han mærkede modet synke hurtigere i maven på sig, end en gennemhullet skude ville gøre til søs. Han nåede lige nøjagtig at høre kvindens ord, inden det første slag kom. Han havde på ingen måde fået paraderne op igen efter at have lænet sig ud, og hans eneste forsvar var at rulle med slaget, og han priste sig indvendigt lykkelig for sine reflekser, for han var gået ud som et lys, hvis ikke han havde nået at kaste hovedet til siden og følge med bevægelsen af slaget, så han i stedet havde modtaget den fulde kraft. Han blev dog imidlertid stående på benene, men han var alligevel lige nødt til at ryste en gang på hovedet. Bevægelsen bag orken bragte dog hans fokus tilbage, og nervøsiteten var tydelig i hans ansigt.
"Det er muligt, men det er dit ikke" svarede han og kastede sig fremad for at skubbe den grønne kvinde til side. En let knurren af smerte kunne høres fra ham, som panterens store kæber lukkede sig om hans venstre underarm det sted, hvor kvindens nakke havde været få sekunder forinden.
"For Zaladin, Shura! Jeg bad dig blande dig udenom!" udbrød han irriteret, tydeligt rettet mod det store kattedyr foran sig. Panteren havde allerede sluppet sit greb igen, og det var tydeligt, hun ikke havde fået ordentligt fat. Ellers havde der ikke været en arm tilbage. Så rettede han blikket mod orken igen.
"Nå, hvor kom vi fra? Nåh ja. Få det så overstået" sagde han og vendte den ene kind mod hende, som han tydeligt var klar på et slag, som han blot stod og ventede med hænderne langs siden. Shura havde lagt sig, hvor hun lige før havde stået med hovedet gemt under den ene pote. Det var ganske tydeligt, hun skammede sig over at have bidt Shinji.

Ikke vellykket. Ikke præcist. Kun hårdt.

Manden blev ramt, men tydeligvis ikke godt nok. Han havde taget et slag, og fik derefter fortalt at hendes problem ikke var foran hende, men andetsteds. Hun rynkede på panden af ham og skulle til at hæve sin næve, for at give ham endnu et slag, som han nærmeste kastede sig mod hende. Måden han kastede sig på, fik det dog til at virke som om, at det ikke var rettet mod hende. Han fik derfor bragt hende lidt ud af balance, så hans underarm tog plads hvor hendes muskuløse nakke havde været. Hun tog derfor et afværger skridt bagud, og fik væltet et tre krus fyldte med mjød, ned på den anden side af disken.
De dybhavblå øjne låste sig hurtigt på manden der havde ofret sin arm til en panter, som nær havde sat tænderne i Duras nakke. Hun brummede vrissent. Panteren havde blandet sig i et slagsmål. De orkiske regler for klanen bragede nærmest frem. Den fortjente at blive sendt til Kiles rige, hvis Dura fulgte sine egne regler. Man blandede sig aldrig i en kamp, medmindre man var klanleder eller havde et ønske om at få sit lys slukket og rejse til Kiles rige.
Panteren gav dog slip på mandens arm, og det var næsten tydeligt at den skammede sig over at have gjort skade på ham. Var han dens ejer? Manden vendte i hvert fald blikket tilbage mod Dura, og bad hende om at få det overstået. Et kækt skævt smil blomstrede atter på hendes læber som hun rettede sig op, så høj som hun var. ”Med glæde,” lød det fra hendes brummende stemme. Hun lod sin venstre hånd gribe om hans skulder, for efterfølgende at sende en nævne i retningen af hans mave. Forhåbentlig var han ikke en sart type.

//Jeg undskylder for at lukke tråden. En lidt dybere forklaring findes her: https://krystallandet.dk/viewtopic.php?t=14059&currentpage=1#618234