Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Dura Morn Nargol
Kaldet: Dura, Kaptajn
Køn: Kvinde
Alder: 36
Fødselsdag: 17.4 år 1988
Tilhørsforhold: Retmæssig Ond
Tro: Zaladin, Thatos
Erhverv: Pirat kaptajn, leder i orkklan
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Kzar Mora: Dæmonriget -
Race: Ork

Udseende

Højde: 197 cm
Vægt: 146 kg
Hudfarve: Grøn
Hår: Sort og går hende til knæene. Offguard: Løst. Onguard: Flettet.
Øjne: Meget blå
Tænder: Alle itakt, og to store spidse tænder i undermunden.
Kropsbygning: Hun er ret smal sammenlignet med andre af samme race, men er stadig mægtig muskuløs og ret så slank. Hendes ansigtstræk er ret fine.
Tøj: Hun ses en skindtop og med bjørnepels hen over skuldrene. Hendes bukser er læderhud fra diverse ofre og en gang i mellem et skørt henover som ofte er noget hun har taget fra byer hun har nedlagt. Fodtøjet består af nogle massive støvler med blandt andet træ og metal beskyttelse på skinnebenene. Hun har ofte en knogle-kæde om halsen.
Ar, tattoos, piercings, el. lign.: Hun har ar på hvert lår som begge former et stort X. Hun har ydermere tre lange ar hen over den ene skulder. Hun har mindre ar på arme, benene og maven. Hun har et ar der går fra over det ene øjenbryn og ned til kinden. Hendes ryg er fyldt med symboler og Orkiske ord. Disse forsætter ned af armene og benene. Hendes ører har huller til nogle tænder, som stammer fra en anden ork.

Magi

Magisk evne (1): Healing. Hun kan heale sår og indvendige skader sig selv og andre, alt efter størrelsen af skaden tager det forskellig mængde tid og kræfter fra hende. Et kødsår (5x15) tager ca 20 minutter at heale. Indvendige skader tager længere tid hvis der ikke er et åbent sår dertil. Hun kan heal kødsår (5x15) ca 4 gange på en dag.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ingen anden evne.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Styrker: Overbevisende stemme, styrke, healing.
Svagheder: Madlavning, pasning af børn, holde sit blod koldt, smidighed.
Interesser: Sin orkklan, hvem der har flest penge, hvem der har respekt for hende.
Elsker: Sig selv, mad, musik, frisk luft, at vise hvem der bestemmer.
Hader:Larm (blandt andet fra børn og folk der skændes), folk der undervurdere hende.

Generelt indtryk:
Heldigt stillet er man vel, hvis man er ork og hedder Dura, for hun er stædig, meget målrettet og hun ved hvad hun skal gøre for at få det hun vil have. Hun er grådig og kan let blive arrig, og hvis man får skubbet hende langt nok ud, vil hun gå efter at dræbe den person der er 'mest' irriterende. Hun håber på at hun på denne måde kan beholde sin plads som leder og kaptajn på sit skib. Ved at folk ved hvad hun er villig til at gøre; hvis de er i vejen for hende.
Men når hun er helt nede på jorden og ikke skal vise sig stærk er hun meget kærlig, og kan sagtens synge og danse med dem hun har nær.
Hvis man kan se sig enig i at hun har magten og at man ikke skal undervurdere hende, så kan man nemt få sig en meget trofast ven, som vil hjælpe en - indtil de får trykket på en knap.
Når hun møder nye folk er hun enten udadvent og opmærksom, da hun ikke vil 'tage nogen chancer'. Hun er ikke den med mange venner, fordi hun ofte får skræmt den væk, ved at de ikke forstår hendes syn på verdenen, med at alt med hende kommer først.

Baggrundshistorie

Siden fødslen har Dura altid kæmpet for at overgå sine ældre brødre, hendes forældre mente nemlig hun var den svageste og ville du bedst som husmor. Dura så op til sin far. Hun beundrede at han var fuldt tatoveret og havde masser kranier, tænder, fingre og øre, som han havde på smykker og bælter. Hun ville være den stærkeste i familien og den der havde højest status. Hun håbede på at hendes far en dag ville se hende som mere end bare en ”uduelig” kvinde.


Hendes tvilling var altid irriterende og på nakken af hende, og det fik Dura til i en alder af 7 til at dræbe hende. Hun valgte at bruge koglerne til at lave en halskæde. En der lignede den som far havde. Da det blev opdaget at søsteren ikke var der længere blev forældrene først urolige. De ledte deres hytte igennem hvorefter de fandt Duras halskæde. Brikkerne faldt på plads og moren begyndte at lærer Dura at bruge flere våben; for siden hun kunne dræbe en i så tidlig en alder, var der ingen grund til ikke at bruge det til en nytte.
Fra da hun var lille var hun altid smal og spinkel. Dette kom kun hende til gode da hun havde nemmere ved at snige sig forbi folk og hun havde derfor ikke noget særligt fedt der skulle forbrændes når hun begyndte på styrketræning. Dura dedikerede meget af hendes tid til at træne. Om det var våben eller styrke var ligegyldigt, så længe hun trænede.


Den 11. fødselsdag nærmede sig og hun følte sig klar til kamp. Hendes far mente det modsatte, og var i benægtelse af at hun var ved at blive stærk. Han undervurderede hende. Hun valgte derfor at tage afsted alene ud og anskaffe noget kød til aftensmaden. Hun ville gå efter en bjørn eller noget lignede.
Hun var taget afsted uden meget beskyttelse til kroppen, men havde flere våben med sig. Det varede faktisk ikke længe før hun fandt et tilfredsstillende bytte. Hun startede med at skyde den med en pil, hvorefter den rettede sin kurs mod hende. Da den kom ret tæt på virkede bjørnen blot meget større end hvad hun regnede med. Hun endte med at kaste sin økse som rammede godt i skulderen på den. Men den fortsatte mod hende. Hurtigt fik hun vendt sig, da det ikke gik som planlagt, og inden hun nåede særlig langt væk, blev hun væltet omkuld af en bjørneklo som gav hende nogle dybe rifter på skulderen. I ren adrenalin fik hun vendt sig og taget øksen ud af dens skulder og hakket løs på den. Da hun endelig kom op på benene igen havde hun flere sår på arme og fået et langt snit mellem øjnene.
Hun satte sig ned ved siden af bjørnen men hun sad og koncentrerede sig på smerten i skulderen og blodet der løb ned af hende over det hele – både hendes eget blod og bjørnens. Som hun sad og samlede sig kræfter og koncentrede sig om sine smerter begyndte det hele stille og roligt at gøre mindre ondt. Sårene begyndte at heale på hende, langsomt, da hun ikke vidste hvad der foregik. Det var altså første gang hendes evne viste sig. Da hun havde siddet ved bjørnen i en times tid var de fleste af hendes sår på armene og i ansigtet healet pænt. Hun kunne stadig mærke sin skulder dunke. Det føltes dog langt bedre nu og hun begyndte at slæbe den døde bjørn med hjem. Ros blev hun mødt af, af alle ud over hendes far. Hendes mor valgte også at være mere urolig for flængerne på skulderen. Moren begyndte at lægge urter og mos på såret, for at heale det mere.


En dag midt i foråret fik Dura forvildet sig ud på et skib i jagten på en ork fra klanen, der havde generet hende, og inden hun fik set sig om havde hun fundet vej ind til kaptajnens kahyt. Der opstod en masse snakken ude på dækket, og det varede ikke længe før at man kunne føle at skibet var i bevægelse. Hun indså hurtigt at hun ikke kunne komme væk fra skibet, og hvis den ork hun havde jagtet var på skibet, så ville han ikke kunne flygte så langt. Hun valgte at slå sin numse i kaptajnens stol og benene op på skrive bordet. Hun nåede endda at få en lur, før hun blev vækket af kaptajnen der brasede ind.
"Jeg kender ikke dit ansigt" mumlede kaptajnen. Han låste døren ind til hans kahyt og træskede hen mod hende. Hun forklarede hvordan hun var kommet ind i kahytten og han rynkede på brynene. Kvinder bragte uheld på skibe, "Nu hvor du er her kan du lige så godt være til noget nytte," han smilede lusket. Det varede ikke længe før hun blev sat til at rengøre skibet. Det var en lang tur de skulle på, så hun kunne lige så godt få et godt ry. Hun vidste at alene på et skib fyldt med pirater ville hun nok ikke have særlig gode odds.
Dage blev til måneder, og måneder til år, og til sidst endte det med at Dura stog som højre hånd til kaptajnen, som ikke så ud til at have længe tilbage at leve i.


Kaptajnen døde. Dura havde en tidlig morgen, hvor de var på vej hjem fra deres opgave, valgt at gå ind for at vække Kaptajnen for at kunne hjælpe ham til at blive klar til endnu en dag som leder over skibet. Men i stedet for at vække ham tog hun en af puderne og kvalte kaptajnen. Hun tog hans smykker på og hans hat. Det begyndte at være tid til at starte dagen og hun kunne hører diverse rekrutter begynde at stille sig op og arbejde. Med stille skridt trådte hun ud af kahytten, og det varede ikke længe før alle blikke vendte sig mod hende. Hun fortalte at han var sovet ind og at han som det sidste sagde hun skulle være kaptajn, passe godt på skibet og piraterne ombord.
De afholdt en cermoni for den afdøde kaptajn og en fest for indvielse af Dura som den nye kaptajn.


Dura havde mange festlige nætter med sin bemanding på skibbet. Tit og ofte stoppede de ved forskellige kyster langs krystallandet. Der skulle ikke meget alkohol til, før Dura var klar til at gå med hvem som helst i seng. Det resulterede desværre også i en graviditet.
Senere på året poppede et barn ud. Dura kunne sagtens se barnet ikke ville kunne snyde de andre orker - for barnet var tydeligvis ikke ren ork. Efter nogle måneder hvor de havde sejlet rundt, valgte hun at efterlade barnet i nogle klæder i en skov. Skæbnen måtte beslutte hvad der skulle ske med barnet, Dura havde blot ikke mulighed for at tage det med tilbage til orkklanen, og livet på havet var ikke noget et barn skulle nyde. Dog betød barnet ikke nok for hende, at hun selv ville slå sig ned, til barnet kunne klare sig selv.


Efter mange år på farvandet, og nu to år på land havde hun gjort sit bedste for at overbevise fin far om at hun var god nok. Men ikke et ord, kun et vift med hånden, om at hun skulle tage afstand og han skulle forbi. Efter utallige dage med afvisning, var det til sidst for meget. Hun udfordrede ham til duel om stillingen til at være leder i klanen. Med heldet på Duras side fik hun brækket nakken på sin far og havde nu stillingen som leder af en orkklan.



Familie: Sin far, som hun dræbte, sin mor, tre ældre brødre og en lillesøster.
En datter, som hun ikke kender til.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Under middel