Vinden var hård, som Bailey var nød til at holde rundt om sig selv. Hendes påklædning passede slet ikke til vejret. Som altid var det bare en kjole, og nogle flade sandaler, så det var ikke lige det mest passende, og det var lidt koldt for hende. Hendes kurs var ikke speciel, for hun gik bare rundt imens hun duftede lidt til blomsten hun havde i hånden. Det var en ganske flot blomst, havde en flot lilla, gul farve og det var bare en blomst hun tilfældigt, havde samlet op. Disse omgivelser, hun gik rundt i var flotte, hele stedet var også hyggeligt.

Hun mente ikke at have været her før, men en gang skulle være den første jo. Hendes blik gled lidt rundt, som hun lagde hovedet lidt på skrå. Hun smillede stort, som hun betragtede blomsten i hånden lidt mere. Hendes greb om den, var bestemt og hårdt. For der skulle nødig ske noget med blomsten. Blomster var nemlig det bedste for hende, nærmest hele hendes verden. Det var også derfor hun tit blev kaldt for blomsterpigen"Hmm"tænkte hun lidt som hun fortsatte med at gå lidt rundt, før hun kunne høre en høj brummen bagved hende. Turde hun at vende rundt, hun sank en klump i halsen, og tøvende vendte hun sig rundt. Det første hendes blik fik øje på, var en trold som stod og kiggede ned på hende. Hun gispede som hun skyndte sig at gå nogle skridt tilbage. Selvom smilet ikke forsvandt fra hendes ansigt, kiggede hun lidt mere på trolden"H...Hvad...Vi..Vil...D..Du"stammede hun af frygt, som hun holdte rundt om sig selv med den ene arm, imens hun holdte endnu bedre fast om blomsten.

Trolden brummede lidt mere, som den gik hen imod hende, og Bailey rystede lidt, både fordi der var koldt, men også fordi hun blev bange. Dog nåede hun ikke se sig omkring, før hun snublede over en sten, og faldt bagover"Aarg!"råbte hun, som hun ramte jorden med rørven først, og løftede begge arme op foran hendes ansigt i håb, om at beskytte sig for trolden. Hvad lavede en trold også her, det var underligt.

Det som pludselig skete foran hendes øjne, fik hende til at løfte armene lidt ned, så hun bedre kunne følge med i alt der lige skete. Der var dukket en person op, som hun slet ikke kendte eller havde set før. Gad vide, hvem han var. Det var ikke en person hun lige havde set før, men det virkede til at han hjalp hende. Spørgsmålet om, trolden var en af hendes venner fik hende til at ryste på hovedet. Hun rejste sig forsigt op, og kiggede ned på blomsten i hendes hånd. Der var heldigvis ikke sket den noget, og lidt tid efter kiggede hun hen på den mystiske person.

"Nej det var det ikke...Je...Jeg ved ikke hvorfor den pludselig dukkede op"sagde hun helt forvirret, som hun holdte rundt om sig selv, og prøvede at stoppe sig selv fra at ryste. Vinden var kold, og det undrede hende meget, hvad en trold lavede herude. Var der mon flere monstre herude? Hun begyndte at blive nysgerrig, men før hun havde tænkt sig at spørge om det besluttede hun sig for at kigge lidt rundt. Bare lige for at få lidt mere af omgivelserne med, for hun havde jo ikke kigget nok på dem. Efter få minutter vendte hun hovedet tilbage til den mystiske person igen"Hvem er du enlig"spurgte hun undrende men også nysgerrigt, for hun ville gerne vide det. 

Også fordi hun jo skulle bruge et navn, så hun kunne takke ham. Takke ham for at have reddet hende, for hun var virkelig glad for det. Hun turde nærmest slet ikke tænke på, hvad trolden kunne finde på, hvis han ikke var dukket op.

Uden at sige noget som helst skyndte hun sig at give den mystiske person et stort kram. Men som hun hørte navnet, slap hun krammet og sendte ham et stort smil. Det var virkelig godt at trolden var død, for den var frygtelig, og hun var helt sikker på at den ville dræbe hende. Men det havde den heldigvis ikke gjort, og det var hun glad for. Hvad skulle hun ikke have gjort, hvis den trold havde tænkt sig at gøre hende noget. Måske angribe hende, eller andet. Bailey turde slet ikke tænke på det, og rystede lidt på hovedet for at få billederne ud ad hovedet.

"Hyggeligt at møde dig, jeg hedder Bailey, jeg er blot et menneske"sagde hun og sendte ham et stort smil, imens hun lagde hovedet lidt på skrå. Så nikkede hun til ham, for hun var helt enig i at trolde var ondskabsfulde, de var nogle frygtelige væsner. Tænk at der skulle være en trold på det her sted, hvor de var. Hun lod hendes blik hvile sig lidt på Drago, før hun kiggede rundt, men hurtigt vendte hun blikket tilbage på ham som hun hørte hans spørgsmål"Det vil jeg meget gerne"svarede hun med en venlig stemme, og knugede lidt rundt om blomsten i hånden.

Slet ikke fordi hun havde lavet ulykker eller noget, men trolden havde sikkert haft fingrene i hende og ville have fat i hende fordi hun var så blid. Nok det blideste menneske der fandtes, og alligevel var hun altid så uheldig at ende i problemer, og kaos. Et lettet suk forlod hendes mund, som hun var glad for at trolden ikke ville blive et problem. Hendes øjne gled en smule rundt i omgivelserne, og hun løftede blomsten op til hendes næse. Duftede til den lidt, før hun vendte blikket tilbage på ham igen.

"Jeg har ingen specielle steder at tage hen, jeg ville bare udforske dette sted her"svarede hun med en venlig stemme, og et stort smil. Hun havde ingen grund til at være sur, eller andet og desuden så var hun jo også altid sød, og blid. Hovedet lagde hun på skrå, og lod nogle fingre kærtegne blomsten i hendes hånd. Som hun stod overfor ham, kunne hun ikke undgå at tænke på om der ville komme andre trolde"Hvad med dig, hvad laver du herude"spurgte hun undrende og nysgerrigt.

Hans spørgsmål fik hende til at holde blikket fra ham, før hun efter få minutter kiggede lidt rundt. Omgivelserne var flotte, og her var hyggeligt"Jeg bor i beboelseskvarteret, hvad med dig"spurgte hun med en venlig stemme.