"Hold da mund, jeg har ikke gjort noget endnu..."lød det irriteret fra hendes mund, som Zaika pressede manden hårdt imod den ene mur inde i fantomtårnet. Det var ikke en mand, som hun kendte, eller havde set før. Men han havde også bare været en tilfældig mand, der havde vandre rundt i blinde nærmest. Gående rundt i de mørke omgivelser, uheldigvis på en aften, hvor Zaika var i humør til at give efter for hendes tørst. Tørsten efter blod, og der var ikke noget der skulle stoppe hende. Dog var hun næsten sikker på, at der var andre vampyrer herude ved fantomtårnet, selvom hun ikke havde regnet med det. Manden prøvede at komme fri, men det hjalp ikke særlig meget. Vampyren strammede blot grebet lidt mere, som begge mandens arme nærmest var bundet fast, omme bagpå hans ryg. 

Hun lagde hovedet på skrå, som hun kort lod blikket glide ned over manden, det var så typisk med mennesker. Pludselig gav hun slip på grebet om ham, og hurtigt kunne se manden prøvede at slå ud efter hende, men hun bukkede sig hurtigt. Få sekunder efter rettede hun sig op, og pressede manden op ad det nærmeste vindue, før hun lod et bredt smil vokse på hendes ansigt"Hvor tåbelig ønsker du, at være"lød det koldt fra hende, som hun kiggede ud ad vinduet, hun kunne ikke se nogen. Men det var tydeligt at der var nogle i nærheden, om det var vampyrer eller andre væsner vidste hun ikke. Manden der fortsat prøvede at slippe fri, begyndte at knurre, og det fik Zaika til at grine, som hun lod ansigtet nærme sig hans"Det burde være mig der knurrede...Kan jeg mon få dig til at skrige"en hviskende og nærmest spydig stemme kunne manden tydeligt høre, og fornemme. Han rystede lidt, men prøvede fortsat at slippe fri.

Uden at advare manden, lod hun hendes læber røre halsen, før hun spredte læberne, og hurtigt begravede tænderne dybt ned i halsen. Øjnene holdte hun åbne, for at få mandens reaktion på. Dog skreg han som hun havde håbet, men Zaika holdte fast, imens hun nød smagen af blod glide ned i halsen. 

Hun havde alligevel levet så længe, hun var van til ikke at høre skrig når nogle fik taget blod. Men den her mand skreg da helt vildt, men så igen det var jo ikke hende der tog blod. Hun havde selv lige været lidt længere væk, hvor hun fandt sig lidt af en snack. Men alligevel overvejede hun, hvem kunne dog li alt den skrigen, men så igen der var engang hun var totalt ligeglad. Hun bevægede sig hen mod kvinden, som tydeligt havde fundet sig en snack i denne skrigende mand. "Altså det er det perfekte sted til at få ham begravet, men han er da en skriger," kommer det fra hende, som hun kommer så tæt på hun ved vampyren kan hører hende. Hendes hofter svinger let fra side til side, imens det lange sorte hår følger med samme side som hendes hofter bevæger sig. Hun fugter hendes læber, som hun vipper hovedet lidt på skrå. Hele hendes holdning er afslappet men alligevel, kunne man tydeligt fornemme hun havde en attitude der bare ventede på den forkerte til at trykke knapperne der fik hende til at blive irriteret.

"En eller anden dag må man da blive døv af alt den skrigen," siger hun, som hun vifter med hånden, som hun læner sig op af en mur modsat vampyren og hendes lille snack. Hun fik ofte folk til at komme i en trance inden hun bed, men så igen hun skulle bare bide så gik der ikke længe før de stoppede deres skrigen. Dette høje skrig kunne jo nærmest forveksles med en kvindes, så skingert var det. Mest af alt overvejede hun lave en grimasse, for at understrege dramatikken i det hele, men hun lod alligevel være. Desuden slog vampyren ikke mennesket i hjel, hvem ville sige han ikke gik til nogle efter, de kunne jo nemt huske på denne måde, hendes måde var mere sikker, så kunne de ikke direkte sætte hende som personen der bed, bare en som var der som de faldt i søvn. Men hun havde vel en butik at holde kørende, så det gik ikke ligefrem folk beskyldte hende for alt muligt shit altså.

Alle de skrig som manden kom med, fik kun Zaika til at ville høre mere af det, for der var næsten ikke noget bedre end lyden af skrig, fra et offer. Som hun tydeligt kunne fornemme, at hun slet ikke var alene med manden lod hun det luskede smil vokse på ansigtet. Det gjorde bestemt ikke noget for hende, at de nu var to vampyrer, nej derimod gjorde det pludselig det hele mere spændende. Hun lagde hovedet på skrå, som hun drejede hovedet hen imod den ankomne kvinde, og hun betragtede hende lidt nøje. Det var ikke fordi hun var en grim kvinde, bestemt ikke. Manden virkede dog ikke speciel glad for det, men det var nok ikke noget de begge to behøvede at tænke på.

"Han er tydeligvis en skriger...Det er nærmest nogle smukke toner"sagde hun som hun blinkede til kvinden, og derefter vendte blikket tilbage på manden. Han prøvede fortsat på at slippe fri, men det var nærmest umuligt. Zaika holdte godt fast, som lysten til blod voksede, og voksede. Det gjorde det bestemt ikke bedre, at de nu var to vampyrer, frem for en. Det var godt for dem, men uheldigt og træls for manden, men endnu engang var det nok ikke noget de to kvinder gad bekymre sig om, eller tænke på. Kvindens ord, fik hende til at skubbe manden hen imod hende, selvom hun derefter tog fat i mandens ene arm. Hun lænede sig op ad ham, som hun lod blikket hvile sig på kvinden"Ja man skulle tro, at han var ude på at gøre os døve"sagde hun med et opgivende suk, som hun rullede øjnene. Manden sprællede nærmest, som han ivrigt prøvede at komme fri. Men det hjalp ikke særlig meget, hvad skulle han også kunne gøre.

De var fortsat to vampyrer der kunne gøre det af med ham, uden at blinke. Zaika lod sin tunge glide hen over hendes læber, som hun lagde hovedet på skrå, og pludselig lænede sig tættere på mandens ansigt"Han er hvist klar på, at få ødelagt hans fine hals"sagde hun som hun tydeligvis havde planer om, at lade hendes tænder skære ned i mandens hals.

Hun nærmer sig mere de to, imens hun ser irriteret på manden, nu kunne hun absolut godt huske hvorfor hun var så lykkelig for at hendes bid var lammende, hun slap for de skriger deres hoveder af nærmest. Men frygten i hans øjne var nok det hele værd, sikkert også det der fik denne vampyr kvinde til at forsætte. "Mon ikke han er klar? Han vil dø hurtigere af dine bid end mit," siger hun med et kækt smil, som for denne mand til at skælve mere i frygt end han allerede gjorde i forvejen. Til gengæld elskede hun at lege med sit bytte når det intet kunne gøre, det var lidt det gjorde bare det hele sjovere, når man kunne fornemme for mere der gik panik i dem, jo mindre de kunne gøre med deres krop. "Medmindre du gerne vil lege mere med dit bytte? Så skal jeg glædeligt bide ham, men så skal du ikke regne med han skriger mere," siger hun som hun vipper hovedet på skrå. Hun stopper foran manden, hvor hun viser sine tænder. Heldigvis er det ikke længe siden hun fik mad, så hun behøvede ikke at få denne vampyr til at dele sit bytte, det var ikke altid andre var så glade for det.

Hun lod en finger kører over hans kind, med et lusket smil på læberne. "Men jeg må hellerede lade dig bestemme hvad du vil med dit skrigende bytte," siger hun med et kækt smil, som hun træder et skridt tilbage igen. Igen prøver han at vride sig fri, tydeligt han ikke helt har forstået alvoren, eller hvilket væsen der har fat i ham, han burde generelt bare opgive, han for jo intet ud af det, men sådan helt ærligt, så kloge er mennesker virkelig ikke.