"Ja?"
"Vi kunne godt bruge dig. Vi har fået et par sårede vagter ind." Amara satte morter fra sig på bordet inde hun rakte hen for at tage de hvide handsker der havde ligget ved siden af. Normaltvist var hun dækket fra top til tå, undtagen når hun var alene, hvor hun plejede at tage handskerne af. Det blev også så forfærdelig varmt med alle de lag tøj hun havde på, og hun nød derfor de stunder, hvor hun kunne tage noget af det af.
"Klar." Sagde hun, og sendte den anden healer et smil. "Den anden healer" var måske så meget sagt, for Amara var ingen healer - langt fra. Alligevel havde hun fået job i helbredeshuset efter hun var kommet til Dianthos. Hjemme i Elverly havde hun også fungeret som en slags healer, godt nok med dyr, men hun havde en masse viden om urter og knogler og alt muligt andet, som de havde kunne bruge her.
Det havde heller ikke taget så lang tid at falde på plads i Dianthos som hun havde frygtet. Faktisk havde det værste været de sko hendes fødder nu var stukket i, som havde været ganske unødvendige i skoven, og så det faktum, at der var rigtig mange mennesker i byen. Rigtig mange mennesker man kunne støde ind i, og hun havde derfor taget sine forbehold ved at gå i endnu mere tøj end før: den hvide kjole var nu knappet helt op til hendes hals, og med handskerne på var det faktisk kun hendes ansigt og hår der var synlige og det plejede at betyde, at hun kunne komme rundt en hel dag uden at røre ved folk. I hvert fald uden kontakt, for der var altid en eller anden hun skulle undersøge.
Denne gang var det åbenbart nogle vagter. De havde haft nogle andre vagter inde for et par uger siden efter at der havde været et uheld med en magiker og dennes kræfter, men det havde heldigvis ikke taget længe før de var kommet sig og kunne forlade helbredseshuset igen.
"Din er derinde." Amara fulgte anvisningerne og gik ind i det værelse der var blevet hende udpeget, og stoppede da hun så manden der sad på en briks og ventede.
"Dalton, hej!" Udbrød hun samtidig med at smilet på hendes læber voksede og lyste hele hendes ansigt op. "Hvad har du nu rodet dig ud i?" Fortsatte hun og gik hen til ham.