Amara Tha’aneaAmara Tha’anea
Krystalisianer

Neutral God
Race: Skovelver
Alder: 150

Status: Inaktiv
Godkendt: 25.07.2016
Antal posts: 39
Skaber: Zera

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Amara Tha’anea
Kaldet: Ama
Køn: Kvinde
Alder: 150
Fødselsdag: 3. oktober
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Avanya
Erhverv: Dyrepasser
Race: Skovelver

Udseende

Højde: 180 cm
Vægt: 55 kg
På mange måder ligner Amara en typisk elver med sin slanke skikkelse, lyse hud, lange, lyse hår og farvestrålende øjne.
Blandt eleverne falder hun i ét med mængden, og er blot en af de mange, smukke elver. Hendes øjne er en skarp grøn, og næsen har en let bue. Læberne er fyldige og Amara holder af at farve dem med naturens bær. Dette er den eneste form for udsmykning man finder i hendes ansigt, og ikke engang øreringe pryder de spidse øre.

Amara holder af lette kjoler, men er ofte iført tøj der dækker det meste af hendes hud. Hendes fødder er for det meste bare, hærdet af de mange år i skovbunden, men bærer også sko, når hu bevæger sig ind i ukendte dele af skoven.

Amaras højre hånd er dækket af et stort ar fra første gang hendes evner viste sig. Hun bærer ofte handsker, både for at skjule arret, men også for at undgå at få direkte hudkontakt med folk.

Magi

Magisk evne (1): Evnen til at suge livsenergi fra levende organismer.

Hvor andre elvere oftest har en eller anden form for healing har Amara evnen til at suge livsenergi fra andre levende organismer. I praksis betyder det, at hun fx. suger livet fra en blomst, hvilket efterlader den tør, vissen og i mange tilfælde død. Det er især små organismer hun kan suge livsenergi fra. Jo større en organisme, jo sværere er det at suge dem "tørrer". Ved et voksent menneske vil hun kunne suge så meget energi, at vedkommende besvimer i længere eller kortere tid alt efter, hvor længe kontakten mellem Amara og den anden person er. Ved små organismer, som fx blomster, vil hun være i stand til at kunne stoppe sig selv i at suge energien, og med den rette pleje vil blomsten kunne blomstre igen. Ved små dyr vil disse kunne helbredes uden varige mén, men da Amara aldrig har prøvet at holde kontakten i længere tid ved hun ikke, om hun reelt er i stand til at slå mindre dyr eller sågar et voksent menneske ihjel.

Det er kun ved hudkontakt at Amara kan suge livsenergi fra andre, så således hendes hud er tildækket har hendes evner ingen effekt. Denne evne kan være voldsom, for Amara er så bange for den, at hun ikke har turde træne den, hvilket har gjort hende lettere farlig for andre.
Amara er altid bevidst om det, når hendes evne aktiveres da hun fyldes med den energi hun suger fra andre. Dette kan efterlade hende med en voldsom spændingshovedpine, og jo mere fyldt med andres livsenergi hun bliver, jo voldsommer bliver hendes hovedpine. Denne hovedpine varer indtil hun slipper energien løs (se evne nummer 2).

Dygtighed til at kontrollere evne: 1

Magisk evne (2): Evnen til at kunne konvertere livsenergi til ren energi.

Amaras anden evne hænger sammen med hendes første: når Amara har suget livsenergien for andre bliver hun fyldt op af ekstra energi, som med tiden vil blive konverteret til ren energi. Denne energi vil altid forlade hendes krop gennem hænderne i noget der mest minder om en kaskade af lys, der er så voldsom at den kan sætte ild til ting.
Amara vil altid være nødt til at slippe den sugede energi løs på et eller andet tidspunkt, da hendes krop ikke selv kan slippe af sted med den ekstra energi.

Denne evne har hun lidt bedre kontrol over, da hun er i stand til at styre hvornår hun vil skyde energien af sted, og hvor den skal rettes hen. Det er dog uvist hvad der ville ske, hvis hun ikke skød energien af sted relativitet kort efter hun har suget den, da hun aldrig har forsøgt at gemme den ophobede energi i længere tid af gangen.

Dygtighed til at kontrollere evne: 5

Personlighed

På mange måder stikker Amara helt ud fra den gængse elver. Hvor mange elvere anser sig selv som værende hævet over de fleste andre racer anser Amara ikke engang sig selv for at være en "rigtig" elver. For en rigtig elver går på jagt, er enormt vise og kan en eller anden form for healing.

Amaras liv og personlighed er formet efter hendes evne. Før hendes evne viste sig (for små halvtreds år siden) var hun festens midtpunkt. Hun havde massere af venner, holdt af at sidde ude under stjernerne og være festens midtpunkt. Hun var udadvendt og nysgerrig, og havde en god portion mod, der drev hende ud i lettere farlige situationer. Hun havde drømme om at rejse, om at møde en sød elvermand og om at bidrage til at gøre elversamfundet endnu stærkere end det allerede var.
Nu drømmer hun bare om at bo for sig selv i udkanten af Elverly uden kontakt til andre og selvom hun er enormt ensom ved hun, at det er den eneste måde at skærme andre fra hendes magi.
Hun er stadig venlig og imødekommende, men modet hun førhen havde massere af er forsvundet, og ligeledes er hendes drømme om en familie smuldret. For hvem ville frivilligt være sammen med en, der stjæler andres livsenergi?
Amara er ikke bitter, men hun forstår ikke hvorfor Avanya har straffet hende på den måde hun har. Det eneste hun forstår er, at hun må rode bod på det hun åbenbart må have gjort for at fortjene denne straf.

Hun er utrolig ensom og holder af andres selskab, skønt hun samtidig forsøger at undgå den. Eftersom hun ikke længere anser sig selv som værende i stand til at bidrage til elversamfundet (hun ser sig selv som en fare for andre end noget andet), har hun kastet sin kærlighed på skovens dyr og hendes lille hytte er blev omdannet til et fristed, hvor sårede dyr kan søge beskyttelse og ly mens de kommer sig over deres skader. Hun elsker dyr, og føler sig forbundet med dem på en måde hun ikke er med andre. For dyr ser ikke skævt til elveren med de voldsomme evner, og så længe man behandler dem godt og elsker dem, vil de elske dig.

Styrker:
Dyr: Amara har en fantastisk måde at håndterer dyr på, og hun kan stort set få selv den vildeste ulv til at ligge sig på ryggen for at blive aet på maven. Hun elsker dyr mere end noget andet, og har selv en Sølvdjal som hun fandt på jorden efter den var faldet ud af reden. Dags dato er denne søvldjal (kaldet Bes) Amaras bedste ven, og de to ses altid sammen.
Imødekommende: På trods af sin selvvalgte ensomhed er Amara enormt imødekommende og enhver rejsende vil altid kunne søge ly eller et måltid mad hos hende.
Nysgerrig: Hun er forsigtig, men nysgerrigheden ligger stadig i hende, og får hende til at søge nye oplevelser ofte.



Svagheder:
Det manglende mod: Amara er ikke særlig modig, og der skal ikke meget til for at skræmme hende.
Amaras syn på sig selv: Amara tror virkelig, at hun ikke er i stand til at bidrage med noget som helst konstruktivt til elversamfundet. I hendes øjne er hun en fare for andre, og ethvert spor af selvtillid hun har haft engang er nu forsvundet.
Hendes evner: Amaras evner er nok hendes største svaghed, da de er en hindring for at hun tør leve sit liv. Hun har stadig en stædig tro på, at hun engang vil have rodet bod på det Avanya straffer hende for, så gudinden vil fjerne hendes evner, og har endnu ikke accepteret at det er en del af hende.


Elsker:
Dyr: Amara elsker dyr mere end hun elsker andre levende væsner.
Naturen: Naturen er Amaras absolut yndlingssted at opholde sig, og er hun ikke i sin hytte, finder man hende oftest et sted inde i skoven.
Stjernerne: Amara elsker at tilbringe en aften under stjernerne mens hun læser stjernebillederne og drømmer sig langt væk.
Selskab: På trods af at hun har valgt ensomheden elsker hun selskab, og hos Amara finder man altid rum og plads til at komme på besøg.


Hader:
Ensomheden: Hun hader at være ensom, men ser ikke andre muligheder for at skåne andre, end ved at undgå dem.
Mørke: Totalt mørke er noget af det Amara virkelig ikke bryder sig om.
Den konstante frygt for at skade andre: Hele Amaras liv handler om at skåne andre for at blive skadet af hendes evner, og den konstante frygt kontrollerer hendes liv på en måde hun kun kan hade.


Fremtidsdrømme:
At Avanya tilgiver hende hendes synder og fjerner de forbandede kræfter: Dette er Amaras største drøm, og endnu har hun ikke accepteret, at hendes magi er en del af hende.
En ven: Amara drømmer om en ven (der ikke er en sølvdjal), som vil elske hende ligeså højt som hun vil elske denne ven.
At rejse: i elvernes øjne er Amara kun en baby. Og dette, sammen med frygten for at skade andre, betyder at hun endnu ikke har været uden for Lindeskoven. Men hun drømmer om at rejse, og en dag gør hun det måske også.

Baggrundshistorie

Amara blev født en oktoberdag, hvor blæsten rev grenene af træerne og regnen slog mod hyttens tag, som krigstrommer på vej mod slagmarken.
På mange møder havde fødslen også været en krig, og havde efterladt Althea med blodmanglen og på renden til at dø. De dygtige healere fik dog reddet hende, og både mor og datter slap fra fødslen i live.
Amaras opvækst var på mange måder som alle andre elveres. Hun voksede op med troen på, at Elverne var et bedre folkefærd end så mange andre, i tæt kontakt med naturen og med en viden om, at hun en da skulle hjælpe med at gøre elverne endnu mere magtfulde.

Som hun voksede op vidste hun sig at være lidt af en rod. Det var hende der sneg sig ind til bageren for at stjæle kanelbollerne, og hende der kravlede op på Djævleklippen, og som den første hoppede direkte ned i søen under den høje klippe. Hun havde massere af venner, og jo ældre hun blev, jo mere populær blev hun. Hun besad en evne til at forstå dyr som kun få havde, og allerede fra barnsben var det tydeligt, at hun skulle blive til noget stort.

Alt dette ændrede sig da hendes evner vidste sig. Det var kort efter hendes 100 års fødselsdag, og Amara var begyndt at tale om at ville rejse. Noget hendes forældre bifaldte, skønt de endnu mente hun var for ung ("jeg rejste først da jeg var 300"). Amara havde dog besluttet sig, og havde brugt dagen på at pakke. Hun var netop ved at give sin mor et knus til afsked, da noget mærkeligt skete: moderen blev pludselig livløs i Amaras arme, mens en voldsom hovedpine voksede eksplosivt i den unge elvers hoved. Smerten var så voldsom, at hun ikke var i stand til at give slip på moderen, og det var først da Va'as grove hænder tvang Amaras arme væk fra moderens livløse krop, at Amara kunne give slip. Hun hørte faderen råbe et eller andet, men smerten i Amaras hoved var så altoverskyggende at hun ikke kunne svare ham. Og før hun vidste af det blev hytten oplyst af en stråle af energi, der eksploderede fra hendes hænder og satte ild til den lille træhytte.
Det var kun takket være Va'as snarrådighed at både Althea og Amara klarede sig ud af den brændende hytte, hvor ilden bredte sig vildt og voldsomt. Han tænkte klart nok til at smække sin bevidstløse kone over skulderen og hive sin datter ud af hytten få øjeblikke før den braste sammen og rev træet det var bygget i med i faldet. Amara slap med forskrækkelsen, men fik en enorm forbrænding på højre hånd, og da det var en magisk skade fra hendes egne kræfter, var byens bedste healere ikke i stand til at fjerne den.
Ingen forstod hvor ilden var kommet fra, og Va’as sagde ingenting. Det var først da han så blomsterne dø i Amaras hænder at det gik op for ham, hvor farlig hans datter kunne være. Han krøb til bekendelse for elvernes leder, der krævede en samtale med Amara.

Amara havde ingen erindring om hyttens nedbrænding, og det var først da hun stod og arrangerede en af de mange buketter moderen havde fået mens hun kom sig over branden, at hun virkelig så hvad hun var i stand til. For mens hun stod med buketten begyndte blomsterne at tabe deres farve mens de visnede og døde. Forskrækket slap Amara buketten kun for at opdage hvordan hendes hænder begyndte at lyse op, og øjeblikket efter skød en stråle af energi ud mod bordet hun stod ved, hvilket satte ild til det tørre træ. Det var kun fordi Amara var vaks nok at ilden ikke bredte sig, men det lykkedes hende i sidste øjeblik at stoppe ilden. Da hun så op fra det nedbrændte bord stod faderen med en af Elverlys overhoveder og betragtede hende.

Ingen ved hvorfor lige netop denne evne blev skænket Amara, men selv mente hun, at Avanya var vred på hende, og nu straffede hende. Amara blev ført til en hytte et stykke fra Eleverly, hvor hun ikke kunne gøre skade på andre, mens Elverlys Ældre diskuterede hvad der skulle ske med hende. Alle var de enige om, at Amara ikke kunne bebrejdes hendes magis evner, men omvendt vidste de, at hun kunne blive farlig for andre.
Det blev derfor besluttet at Amara kunne bosætte sig i sin egen hytte i Elverly, såfremt hun altid sørgede for at tildække sin hud og svor at hun aldrig ville bruge sin evne til at skade andre bevidst. Dette var et løfte hun nemt kunne holde, og hun flyttede ind i hytten for at påbegynde en ny tilværelse med selvvalgt ensomhed.


Familie: Althea Tha'aena - mor, 750, levende. Altheas fortvivlelse over datterens ufrivillige "forbandelse" har drevet en kløft mellem dem. Og selvom Althea ofte kommer på besøg, og der ikke er nogen tvivl om at hun elsker sin datter, frygter hun hende også.

Va'as Tha'aena - 800 år. Far, levende. Vaas er en af Elverlys bedste jægere, og det er fra ham Amaras kærlighed til skoven er opstået.
Nuværende levested: Lindeskoven

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 4
Kampteknik: 2
Smidighed: 6
Fysisk udholdenhed: 5
Taktik: 8
Intelligens: 5
Kreativitet: 5
Mental Udholdenhed: 5
Chakra: 9


Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat