Sted: Krystalpaladset
Han havde talt med mange mennesker på det sidste, og han måtte da indrømme at han følte sig ganske priviligeret. Han vidste jo godt at han kunne, han syntes bare ikke altid det var så nemt at kigge folk i øjnene.
Alfredo var nok lidt en genert type, omend han nød at være sammen med folk.
Hans mørke hår sad en smule pjusket, han havde været oppe en del timer, og havde ikke kunne sove de sidste mange nætter.
Det var lige omkring den skæbnesvanger dato hvor han var død og forsvundet fra sin menneskelige krop og havde fået sine vinger. Han satte sig på en trappe i paladset, øverst oppe, men på mærkelig vis gled hans fod en smule og Alfredo fandt nu sig selv falde hele vejen ned af den lange trappe, i nogen ikke så behagelige hyl.
Sådan en stentrappe var ikke ligefrem blød, og som der endeligt ikke var flere trapper, lå han nu for bunden og ømmede sig en smule.