Solen stod højt på den forholdevise lyseblå himlene. Der var en masse folk på gaden oppe på markedspladsen, han kom netop derfra da han havde været oppe for at finde den ældste søster. Selvom han aldrig fandt sin søster i folkemængde vidste han skulle høre på hende senere, søster kunne være noget af en hovedpine i hans verden. 

Jason gik hen mod et gadehjørne tæt ved en af de slump kroerne, som var i disse gader. Dem der kendte dette muskelbundt vidste godt man ikke skulle sætte sig op mod ham, da han ikke var særlig tilgivende overfor folk, hvis de prøvede at tag hans territorium, dog havde det været en del på sidste med nye grupper/ bander, som prøvede at overtage de større banders område. Han lænet sig rolig op af hus muren på gade hjørnet, hvor han kunne se meste, der sket på gade foran ham. Før en eller anden fordrukken person bevægede sig hen mod Jason. Han lagde rolig over kors, så man kunne se de veltræne musklerne, der spændte op. Jason havde et opmærksom blik på de forskellige person på gaden, han rette sig lidt op. Man kunne se han var forbundet hen over bryste og den ene skulderne, så hans ar var tildækket. Han havde valgte at tag sin bluse af, så man virkelig kunne se den veltræne krop. Der kom en ung kvinde hen mod Jason, der havde set ham stå i bar overkrop. " Hvad vil du kvinde?" Spurgte han underne med den markante hæse stemmen, som om han havde råbt hele natten. Dog var det blot sådan hans stemmen var, efter han vågnet op fra sin koma i tidernes morgen. 

Kaptajnen havde informeret hele mandskabet. Han havde flere ærinder at løbe i Dianthos og derfor fik piraterne et par uger til at gøre som det passede dem. De fleste af dem havde fundet den første og bedste kro, hvor de slog sig ned og straks var gået i gang med at drikke alle deres krystaller op. Hvis det var kroen i piraternes by Fristavn, var Charlie nok gået med dem, så hun endnu engang kunne forsøge at hæve sin tolerance for alkohollet. Men denne gang fik hun lov til at vade rundt i den store by Dianthos. Charlie var vokset op i byen, men hver gang hun vendte tilbage, var det som om den havde ændret sig. Måske det kun var fordi hun aldrig rigtig nåede at vænne sig til det travle byliv, nu hvor hun brugte det meste af sin tid på det åbne hav.

Der var en tydelig forskel at se fra den store markedsplads i midten af byen, til det fattige Skumringskvarter, selvom der ikke var langt imellem. Charlie var næsten blevet lidt stresset af de mange mennesker, så derfor var hun gået en lille tur ned gennem de små og mindre befolkede gader. Tidligere havde hun forsøgt at købe lidt at spise, men det var ikke lykkes, da hun hurtigt havde fundet ud af, at hun ingen krystaller havde på sig. Nu var hun dog begyndt at blive noget sulten.
Om hjørnet af næste bygning kunne hun lige ane en fyr, der stod lænet op ad muren og var i gang med at tale med en kvinde. En kvinde der uden tvivl havde opsøgt ham, fordi han stod uden tøj på overkroppen, kun forbinding. Charlie gik straks ud fra, at han var dækket af forbinding fordi han var kommet til skade, så mon ikke det ville blive relativt let at snige lidt krystaller op af hans lomme? Hun havde i hvert fald tænkt sig at prøve.

Meget langsomt sneg Charlie sig tættere på, let bøjet i knæene for at gøre sig endnu lavere, end hun allerede var. Forhåbentligt var kvinden så fuld, at hun ikke registrerede andet end det stykke mandfolk foran hende og så kunne Charlie lige stille sig ved samme hjørne som den fremmede mand, bare på den anden side. Hun satte sig helt ned på hug da hun kom tæt nok på, håbende at den halvnøgne fyr koncentrerede sig nok om den anden kvinde, til ikke at lægge mærke til Charlie. Men hun havde aldrig været særlig god til at være diskret i sine tyverier, så da hun rakte hånden op og stak et par fingre i den fremmedes bukselomme, ville han uden tvivl kunne mærke det. Allerede inden det var startet, var det nok en tabt sag men Charlie gav ikke op, som hun stadig prøvede at få fingrene så langt ned, til at kunne mærke efter nogle krystaller i mandens bukselomme.

Den fremmede kvinde, som gerne ville i kontrakt med Jason snakkede næsten ørerne af ham. Jason så mod kvinden, som havde en slanke krop og havde blond hår med proptrække krølle, hun ville nok være tiltrækkende for en hvis anden person. Dog var hun ikke Jason type på nogen måde. " Det sikkert meget godt.. Jeg er dybets talt ret ligeglad kvinde menneske. " Svaret han kvinden hårdt og flirtene ikke engang med hende. Den bagende sol som bagte de mange mennesker, selv denne kvinde. Solen var ikke et problem for Jason da hans hud altid blev dejlig gyldenbrun, som den også var ved at bliv igen efter vintens mørke og overskyet vejr.  


Kvinden så næsten fornærmet på manden, da hun prøvede at flirte sig ind på ham, men hans blanke afvisning fik hende til at vende rundt på hælene og forsvandt fra ham. Jason rystede kort på hovedet over kvinden og havde ikke lagt mærkede til Charlie der prøvede at stjæle fra ham, for hendes held var Jasons følelse sans død. Det var kun fordi han stak en hånd ned i den ene baglomme at han bemærkede en modstand, så hans blik så nede af og fik øje på den tyv artig lille tyv. " hvad har du tænkt dig at gør nu ?" Spurgte han med en snerren stemmen, dog var stemmen stadigvæk ro. Før han greb ud efter pigen bag ham, dog havde glemt alt om det sår på hans skulderne, der var blevet syet forlede dag, hvis han kunne mærke smerten, som han ikke kunne havde han nok stoppede sin bevægelse, men han ville havde fat i hendes håndled " Skal lære dig at stjæle fra mig stump. " Snerrede denne gang frem i alvorlig tone af vrede. 

Charlie smilede, som det så ud til at det alligevel ville lykkes hende at få snuppet et par krystaller fra den fremmede. Han var endnu optaget af den desperate kvinde, der virkelig gjorde et godt forsøg på at gøre sig til. Hun endte med stadig at blive afvist koldt og lige så snart hun vendte om på hælen for at gå, begyndte Charlie at blive lidt mere bekymret for om fyren ville vende sin opmærksomhed mod hende.
Heldigvis for Charlie, så det ikke ud til at være tilfældet. Hun var egentlig lidt overrasket over at hun var nået så langt i sit forsøg på at stjæle. Hun følte ikke helt, at hun var så fingernem som hun burde være, men måske hun var blevet bedre. Måske hun alligevel havde lært lidt fra Ergin, manden uden arme, der havde delt et par ting med hende, efter hun havde prøvet at stjæle fra ham.

Hjertet sprang et slag over i forskrækkelse, idet Charlie mærkede fyrens hånd mod sin, som han stak den ned i samme baglomme hun var i gang med at rode i. Hun rettede et helt bekymret blik mod den fremmede.
”Oh… Arh!” Udbrød hun, da han fik fat i hendes håndled. Charlie nåede lige at trække en enkelt krystal med op af hans lomme og knuge hånden om den, inden hun kom op at stå.
”Hey, tag det roligt, jeg fik næsten ikke fat i noget,” skyndte hun sig at sige, som om det ville være en undskyldning for den krystal hun havde i samme hånd, som han havde fat i håndleddet af. Hun forsøgte at hive hånden til sig og skar så en lille grimasse, da det kun gjorde ondt.
”Til mit forsvar troede jeg din skade ville gøre det let at stjæle fra dig. Det er jo ikke fair når du snyder…” Sagde hun, hentydende til forbindingen om hans bryst og over den ene skulder. Hun forventede jo ikke at han ville kunne gøre meget modstand, hvis han var skadet.
”Du har da vel ikke tænkt dig at gøre mig noget, vel? Jeg er ikke mere end en uskyldig lille pige… Arv..” Lød det lidt brokkende fra hende, som hun lige skulle overdrive hvor ondt hans greb egentlig gjorde. Jovist, han havde godt nok fat til at den splejsede pige ikke kunne vride sig fri, men så ondt gjorde det nu heller ikke. Charlie havde altid været god til at snakke og selvom hun var nervøs og bange, ændrede det sig ikke, tværtimod. Det var på disse tidspunkter, at hun oftest ikke kunne finde ud af at holde mund, for hun gik altid ud fra at folk ikke ville gøre hende noget, så længe hun stadig snakkede.

Nerverne til hans følelse sans havde ikke virkede siden han var en knægt. Selvom mange troede det var en form for skræmme effekt, dog fandt man hurtige ud af det var sandt når man mødt ham. Det var kun fordi at guden Isari havde barmhjerte sig over Jason at han ikke var blevet lam i hele kroppen var, der blevet fortalt engang. Jason sukkede tungt over kvinden, der forsat sit flirteri, selvom det var mislykkede for længst. 

Da han havde fat i ung kvindes arm, som udbrud et eller andet til at starte med stirrede han ed et koldt blik mod denne lille tyv artig pige. Selvom han holdt fast i hende valgte han at stramme grebet lidt, da hun prøvede at komme fri, dog vidste han ikke selv hvor stramt han holdt hende på stodene fod. " Hit, med det du har i hånden." afbryd han med et kort fattede svar. Stemmen havde sin karakteristiske ru og hæs tone. Der var nogen folk, som så hen mod dem ude at gør det store, da folk godt kendte Jason, så de ville helst ikke miste livet. Han stirrede koldt på kvinden han holdt og lyttede til hvad hun sagde, før han kiggede mod sin forbinding, der allerede ved såret var begyndt at bliv mørkerødt af blod, da hans sår var sprunget op, da han havde hevet fat i kvinden. " Hmm.. Min skade? Blot fordi jeg er skadet, kan jeg godt bevægede mig. " Snerre han frem både over hende, men også over såret var sprunget op. " Ved du hvor meget besvær du lige har givet mig ?" Brokkede han frem og så lidt mod hendes hånd og rakt den anden hånd frem. " Hit med mine ting, eller jeg brækker hver en fingerne på din hånd.. og hvis det ikke virker. Kan du lige så godt kys din hånd farvel. " Svarede han koldt og ude at trække en mine, da han mente det han sagde bogstavlig.  

Han lyttede til hendes klynkeren, men slap ikke sit greb, men strammede blot sit greb i stede for. " Hør her, du ikke uskyldig, men derimod en tyv. " Snerrede han, men før han sagde meget mere hørt han nogen i baggrund råbt op omkring en slåskæmp, ikke fordi han skulle være end del af det. " hvem er du tyv og hvem arbejde du for? Siden du ligger dig ud med mig" Spurgte han lidt mere rolig om. 

Den fremmede tog endnu hårdere fat om Charlies håndled og der lød nogle lave, klynkende lyde fra hende. Det var ikke svært at se, at den splejsede pige ikke var bygget til at kunne tage imod smerte, men hun holdt protesterende fast i krystallen i hånden alligevel. Også selvom han bestemt bad om at få den tilbage. Hun ville måske være mere tilbøjelig til at give ham den igen, hvis han så i det mindste spurgte pænt, men det var ikke tilfældet. Charlie ænsede ikke de stirrende folk på gaden, og ingen af dem havde i sinde at gøre noget alligevel. I dette tilfælde ville de sikkert holde med fyren alligevel, siden det nu var Charlie der havde valgt at stjæle. Hun skævede ned mod forbindingen om hans bryst, der var begyndt at få en gennemblødt rød farve af blodet.

Da Charlie rettede blikket mod ham igen, så hun noget bekymret ud, som han truede med at tage hendes hånd.
”Oh, hey..! Ingen grund til at være så voldelig!” Hun lød helt forarget, hvilket hun vel egentlig også var. Hun var endda vant til brutaliteterne fra de pirater hun boede med, men hun fandt det alligevel lidt for grotesk at true med at ville hugge en hånd af.
”Jeg arbejder ikke for nogen!” Skyndte hun sig at sige, selvom det vel ikke var sandt. Hun arbejdede for sin kaptajn på skibet, men han havde ingen forbindelse til hendes tyverier i dag, så der var ingen grund til at give hans navn.
”Hvis du lader mig beholde krystallen, så skal jeg nok hjælpe dig med at rense og forbinde din skade igen? Jeg ville bare købe noget mad for krystallen, ikke andet. Vi kan dele?!” Charlie lød desperat, som hun forsøgte at tilbyde ham noget for den krystal hun lige havde stjålet fra ham. Hun var jo ikke urimelig, men hun ville samtidig heller ikke miste hånden. Hun var dog klar til at slå fra sig, hvis han ikke ville overveje hendes tilbud.

Selvom pigen foran ham kom med nogen klynkende lyd noget, som ikke underne den erfarende bande leder på nogen måde, hun havde nok troede han var et af de lidt letter offer, som man kunne stjæle fra. " Giv mig krystallen... Hvis jeg ikke får den før jeg har talt til 5 så brækker jeg dine fingerne. " brummerne han utålmodig frem over hun ikke blot kunne giv ham den forbandet krystal. Dog var irrenterre det han grænseløs, at han skulle holde fast i denne pige midt på åbne gaden, da det skabte en form for postyr, og postyr i denne by del, ville altid samle nogen by vagter af en art. 

Selvom blodet var begyndt at trille ned af hans arm og ryg, var det tydelig han ikke mærkede noget som helst. Han så kort mod pigens ansigt hvor han fornemmede en form for bekymring " Jeg ikke voldelig endnu, jo hvis du ikke giver mig min ting. " Snerrede han frem, før han træk hende tætter mod sig, de skulle snart væk fra denne åbne gade. Da hun slap hans ting, " 2" sagde han kort til hende, da han talte inde i hovedet, men det ville være undfair ikke at sige hvor langt han var kommet. Dog slap han grebet lidt, da hun svarede på hun ikke arbejde for nogen. " hvor gamle er du tøs?" Spurgte han lidt mere rolig, han huskede selv, da han var ung og en tyveknægte. Det havde også skabt ham problemerne i tidernes morgen, både med brækkede fingerne, håndled eller ben, men skulle jo søgere for sin familien dengang hans egen storebror blevet slået ihjel. 

Han stod lidt at overvejet hendes tilbud om at rense og giv ham en ny forbinde på, hvor de brede bryn rykket underne op " Dele? Man kan ikke dele en krystal tøs... så den ikke noget værd. " Svarende han og stirrede hende ind i øjnene. " Hvis jeg slipper stikker du af " sagde han spydig, før han valgte at slip hende i stede for. Hun kunne ikke havde taget særlig meget fra ham og han faldt ikke dø om af en krystal minder, selvom han skulle betale en eller anden guy senere. " Jeg betaler dig for at rense såret. Så beholde du bare krystallen i stede for deal?" Spurgte han hende, dog var han klar til at tage fat i hende igen hvis hun skulle stikke af. 

Det var ikke bare nervøsitet, men direkte frygt man kunne se i den unge piges øjne. Charlie boede på et skib fyldt med pirater, og ellers på en kro i piraternes by, så hun var efterhånden vant til lidt af hvert. Hun var bare ikke helt vant til at den slags skulle gå ud over hende. Hun var dårlig til at stjæle, inden tvivl om det, men det var da alligevel lykkes hende en del gange i Fristavn. Måske fordi hendes ofrer som regel altid var plørefulde, og ikke anede hvor deres egen baglomme befandt sig.
Den fremmede truede med at tælle ned, men Charlie troede vist ikke helt på det endnu. Hun så jo altid det gode i andre, også selvom det gode måske ikke eksisterede. Derefter påstod den fremmede at han ikke var voldelig og Charlie udbrød en underlig lyd, der hurtigt afslørede at hun vist ikke var enig. Han var voldelig! Han nægtede at give slip, selvom hun stadig brokkede sig over smerten, som han fortsat holdt fast i hendes håndled.

Kort efter troede Charlie straks på den fremmedes trussel. Han begyndte rent faktisk at tælle! Lidt nervøst åbnede hun munden for at svare på hans spørgsmål;
”Øhm.. J-jeg er 19..” Fik hun lidt stammende frem. Hun vidste ikke hvorfor han spurgte, hvorfor den oplysning var vigtig, men hun turde ikke at lade være med at svare. Hvis han nu var led nok til at straffe hende for det også! Hun rynkede brynene lidt, så lidt undrende på ham. Man kunne sagtens dele en krystal. Ikke bogstaveligt, men hvis hun købte noget, så skulle hun nok dele det med ham.
Charlie rystede straks på hovedet til hans spydige kommentar. Hun skulle nok lade være med at stikke af, hun ville dårligt turde. Hun trak armen til sig idet han endelig slap, og rømmede sig lidt over smerten.
”Okay.. Det er en aftale. Har du ting til at rense og nye forbindinger et sted i nærheden?” Spurgte hun, stadig i en lidt usikker tone, men samtidig lidt lettet. Nu havde han jo sluppet og så ud til at ville lade hende slippe afsted med sin stjålne krystal.

Det var ikke svært for den erfaren bandet leder, at se pigens frygte i hendes øjnene da han havde godt, dog mente denne mand sine omkring at brække hendes fingere, hvis han ikke fik det, som tilhørte ham. " Giv min krystal.. tøs. " Sagde han med den hæse og meget bestemte tone. 

Da pigen afsløret sin alder kunne man næsten se en smule medligheden i øjnene på den vreden mand, som var i gang med at tælle ned for at få sin krystal.  " Det ikke fordi, du er en lille tøs mere.. Er du klar over hvem du prøver at stjæle fra?" Snerrende han frem og stramme kort hårde sammen omkring håndledet, men slap langsomt det stramme greb omkring håndledet. Mange af de mennesker, som gik forbi dem så hurtige væk, da folk godt kendte til kragernes leder og mange ville ikke ligge sig ud med det muskelbundet. Da han slap grebet omkring håndledet på pigen foran ham, nikkede han rolig til hendes spørgsmål. " Det er her over. " Svarede han kort for hovedet og slår kort den ene arm ud så hun kunne gå foran ham, så han var sikker på hun ikke løb fra ham. 

Da de begyndt at gå mod hans hytte, som kun lå 10 minutter væk fra hvor de to stødt ind hinanden, rødme han sig en smule. " Må jeg spørge om hvorfor du rende rundt og stjæler?" Spurgte han hende rolig om, mest fordi hun minde en smule om hans mindst lillesøster. Hvis han havde opdraget hende i stjæle ville, der rulle hoveder. " Du må undskyld, det hård greb.. kan ikke rigtig vurdere min egen styrke. " Sagde han lidt undskyldende før han trådte hen til en dør, som han åbne så hun kunne komme ind. 

Jason hjem var ikke noget at råbe hurra for, men han boede der heller ikke særlig tit, det var en to værelse, med et lille badeværelse og lille køkken. Det første rum de kom indtil stod der en sofaen og nogen møbel, man kunne godt fornemme den halv tømme hytte. " Bare sad dig i sofaen, eller prøv at føl dig hjemme.. hvad du nu hedder tøs. " Sagde kort før han gik ud i køkkenet for at finde noget til rense og en forbinding.