Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Charlie Adonai ThompsonKaldet: Charlie, CT, CAT (Udtales Kat)
Køn: Kvinde
Alder: 20
Fødselsdag: 16. august
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Chance
Erhverv: Dæksdreng/pige (Pirat)
Nuværende levested: Omrejsende - Primært på skibet 'Den Sorte Bard', ellers på diverse kroer. Nogle nætter i det fri sker også.
Race: Menneske
Udseende
Højde: 162 cmVægt: 46 kg
Ved første øjekast, kan man godt forveksle Charlie med en lille, splejset dreng, med lidt for feminine træk. Charlie er lille og splejset, men uden at være underernæret, og det gør samtidig, at hun ikke har alt for synlige kvindelige former.
Hun har utrolig lys hud og kan ikke finde ud af at tage imod farve, lige meget hvor længe hun befinder sig i solen. Hendes blågrå øjne ser næsten for store ud til det fine, lille ansigt og så har hun et stort, smittende smil.
Charlie dækker sig oftest til i lette lag tøj, der er nemme at bevæge sig i og hun ser aldrig helt ren ud. Det lange, lyse hår er aldrig helt velfriseret og som regel sat op i en doven hestehale. Hun har altid et bælte i de tætsiddende bukser og sin fiskekniv sat fast samme sted. I koldt vejr har hun altid sin slidte, gråstrikkede hue på og om håndleddene kan man se en masse armbånd, lavet af læder.
Charlie har et langt, tydeligt ar i venstre håndflade, fra da hun tabte sin fiskekniv og greb den i den forkerte ende. Hun har et lille ar hen over venstre øjenbryn, fra dengang hun skvattede på landgangsbroen og slog hovedet ned i træet.


Faceclaim: Emily Kinney
Magi
Magisk evne (1): Ingen magisk evneMagisk evne (2): Ingen magisk evne
Personlighed
Med så beskyttet en opvækst, skulle man tro at Charlie var pakket godt ind og ikke turde, at tage chancer, men det er ikke tilfældet. Charlie elsker eventyr og udfordring, hvilket er derfor hun nyder at sejle rundt med besætningen. På skibet bliver hun behandlet som en dreng og sådan har hun det også selv bedst med. Hun må ofte anerkende sit splejsede ydre, når hun for eksempel må bede om hjælp til at flytte de tunge ting, men det irriterer hende voldsomt meget, når folk behandler hende som en lille, hjælpeløs pige.Hun hører ofte om piraternes æreskodeks og vil egentlig også gerne følge det, men som hun ser det, er hun stadig så ung og uerfaren, og har masser af tid til at komme efter det.
Når man løber ind i Charlie, vil man møde en meget glad og smilende pige. Hun har ikke ligefrem det muskuløse udstyr til at slå ordentligt fra sig, men det betyder ikke, at hun er bange for at prøve. Hendes lille skikkelse gør hende derimod hurtig.
Charlie gør gerne lidt ekstra for at hjælpe en sjæl i nød, men piraternes egoistiske vaner er langsomt begyndt at smitte af på hende. Hun har måske lidt for lange fingre og tager gerne ting der ikke tilhører hende, hvis hun mener, at hun kan sælge det for lidt krystaller, eller give det videre til sin Kaptajn, - en mand hun ser lidt op til.
Hun ser altid det gode i folk og de fleste ville nok kalde hende lidt naiv. Selvom hun ikke er helt med på piraternes vittigheder endnu, så gør hun dem gerne selskab i piraternes by, for der bliver der altid serveret rom, og det smager jo fantastisk. Hendes lille krop tåler bare ikke meget af det.
Hun er utrolig nysgerrig og skal helst opleve så meget som muligt, på så kort tid som muligt. Hun skal jo helst have det hele med.
Styrker
- Mentalt stærk.
- Hurtig.
- Et utroligt positivt syn på alt.
- God til at indordne sig.
- Kan både læse og skrive.
Svagheder
- Trods sit nye liv på havet, kan Charlie ikke svømme. Endnu.
- Tåler ikke meget alkohol. Det er ikke altid helt nemt, når man bor sammen med pirater, der drikker ofte.
- Engang imellem lidt for naiv.
- Håndtering af større våben. Den lille fiskekniv er lige til at overskue.
- Ubeslutsom. Det går ikke altid helt stærkt under huen.
- Bange for katte.
Baggrundshistorie
Charlie er født og opvokset i Dianthos. Hun boede hos sin mor, der var syerske og lærte derfor også en del inden for det erhverv. Det var bare ikke helt der hendes interesser lå. Charlie drømte nemlig om at gå i sin fars fodspor. Han var en del af besætningen på et mindre fragtskib.Som 14-årig listede Charlie sig med ombord på det lille fragtskib. Godt skjult mellem ladet, blev hun først opdaget efter en dag på havet og der var det for sent at vende om, og sende hende hjem. Derfor fik hun lov til at blive på den to ugers lange rejse, hvor hun kun forelskede sig mere i livet på havet. Da hun endelig kom hjem til sin bekymrede mor, fik hun besked på, at hvis hun stadig ønskede at komme i lære hos sin far når hun fyldte 18, kunne hun få lov til det, men ikke før.
4 måneder før Charlie fyldte 18, gik hendes far bort. Charlie mistede lysten til at ændre hverdagen fra syning, til vand og blev i Dianthos i et år mere.
Da hun fyldte 19 fortrød hun alligevel, at hun ikke var taget afsted, men hun anede ikke hvem hun skulle have kontakt til, for at komme med på et fragtskib. Uheldigvis rendte hun ind i en ung mand, der med glæde ville tage hende med på sit skib og lære hende alt. Hun fandt ikke ud af, at han var pirat, før hun var ombord på hans skib. Hun så det dog ikke selv som en dårlig ting, for det var da bare en mulighed for at se en anden verden på havet.
Charlie var lille og splejset, så kaptajnen havde forvekslet hende med en ung, meget feminin dreng, med en stemme der ikke var gået i overgang endnu. Nu er hele besætningen klar over, at deres nye dæksdreng faktisk er en pige, men hun bliver stadig behandlet som en dreng og har det også selv bedst sådan. Hun er gået fra en meget beskyttet hverdag i Dianthos, til en hverdag hvor alt kan ske og ingen holder hende fra, at tage sine egne, dårlige valg. Det er befriende.
Familie: Mor, 52, syerske og bor i Dianthos.
Far, død.
Færdighedspoints
Fysisk styrke: Under middelSmidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Under middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Elendig

Chatboks
IC-chat▽