"Et nyt mørke"
Sted: Tempelhaverne i Dianthos
Tidspunkt: Solnedgang
Vejr: Frost
Begivenhed: En alf uddeler krystaller - som INTET gør!


Sofie sparkede kedsommeligt til en sten på stien og trak sin kappe tættere om sig. Hendes ånde stod ud i små skyer for hendes mund, som hun løftede blikket mod den skyfri himmel, farvet i lyserød, purpur, og lilla nuancer, som solen forsvandt ned bag horisonten i det fjerne.
Det var mærkeligt med frost, med sommeren lige om hjørnet, men mærkeligere ting var sket. Indtil for nyligt havde Sofie selv været en mand! Det var trods alt mere mærkeligt end lidt frost i maj.

Temple distriktet var ikke et Sofie besøgte tit, men det havde virket på tide at give Chances temple et besøg efter alt der var sket, og dernæst Valerias for fremtiden. Desuden skulle hun mødes med Rofie her senere, så det var tre fugle med én sten!

Sofie var i sine egne tanker, tanker om fremtiden, noget bevægede sig i kanten af hendes synsfelt. Sofie drejede hoved med et sæt. "Hvem der?!" kaldte hun, inden hun huskede hvor hun var. Af alle steder i Dianthos, skulle hun nok ikke forvente at blive overfaldet her... længere.

"U-undskyld hvis jeg trænger mig på!" lød en lille, forsigtig stemme, som en alf fløj indenfor Sofies synsfelt. Lort. Nu havde Sofie det da først dårligt med at have råbt sådan op.
"Ehm, det okay, jeg blev bare lidt overrasket" undskyldte Sofie, men samtiddig blev hendes øjne en anelse smallere, som hun fik øje på den mistænkeligt udseende krystal i alfens favn.

Undskyldning fik alfen til at lyse mere op, i et let blålilla skær, og han..hun? De fløj lystigt nærmere. "Åh det gør skam intet! Jeg kom bare for at give dig den her!"

Sofie trådte straks et skridt tilbage "Jeg vil ik' ha' din lorte krystal!" svarede hun med en hård, affejende bevægelse "Hold den tingeste langt fra mig!".

Alfen for forskrækket sammen ved Sofies udbrud, men stålede sig med mod "M-men den er altså til dig! Jeg har bragt den her specifikt til dig, som gave?" prøvede de forsigtigt, men Sofie rystede kun endnu kraftigere på hoved.
"Ikke nogensinde igen! Aldrig! Niks! Det kommer ikke til at ske!" fastholdt hun, som hun bakkede væk. Alfen forsøgte at flakse lidt nærmere, og rakte lidt desperat krystallen frem igen, men det var dråben der fik Sofie til at vende om på hælene og løbe derfra så hurtigt hun kunne. Hun var nød til at finde Rofie og advarer hende! De tossede alfer var på færre igen med deres lorte krystaller!

Alfen sukkede trist. Det var tredje gang på en dag! De begyndte at tvivle på om deres søster havde været helt ærlig, da hun havde sagt det var en super idé at opsøge dem der havde været udsat for de dumme drille krystaller, og give dem en ufarlig krystal som undskyldning..
Alfen klappede sig selv på kinden, så hårdt det gav et lille klask. Nej! Søster var klog og smart, og hvis hun havde sagt det var en god idé, så var det! Alfen selv skulle nok bare prøve hårdere!