Lænet op ad den ene mur i gyden, som lå tæt på kroen stod Amy. Med armene over kors, og de blågrønne øjne flakkende rundt i omgivelserne. Der var mange mennesker, ingen som hun kendte eller havde set før. Men at stå og ud på alle de mennesker var ikke grunden til, hvorfor hun var kommet til dette fantastiske skumringskvarter. Nej hun havde andre planer, var også kun dukket op for at få gennemført hendes mission. En mission fra banden om at dræbe en dæmon der skulle siges at dukke op netop i dette mørke, skummelt kvarter. Hun fjernede ikke blikket fra omgivelserne, for hun var sikker på at hun hurtigt kunne få øje på dæmonen når han ville vise sig. Eftersom hun havde stået op ad muren i noget tid besluttede hun sig for at gå væk fra den, og satte kursen imod kroen. 

Heldigvis var den tæt på, så hun skulle ikke engang gå særlig langt. Hun lod nogle fingre stryge hen over det brune ben hylster som var bundet rundt om det ene ben, og i hylsteret var der som altid knive. Ikke de største men heller ikke de mindste. Hun var iklædt det sædvanlige tøj der passede ganske fint til de mennesker der gik rundt, for så kunne hun lettere smelte ind i mørket og skyggerne. En sort trøje, nogle sorte slidte bukser, det var ikke noget specielt tøj. Men det var passende for hende, og med et lille smil på ansigtet nærmede hun sig kroen. Stoppede op foran den som hun drejede hovedet en smule"Hmm"lød det overvejende fra hende i en lav tone, for hun ville være sikker på at der ikke var nogen der hørte hende. Det virkede heller ikke til, at der var nogle der så hende, eller havde set hende. 

En fordel ved at være lusket, og snige sig rundt omkring i mørket. Hun ventede foran døren til kroen, lænede sig op ad muren ved siden af den mørkegrå dør. Fingrene gled lidt forbi knivene i ben hylsteret, og stod bare og ventede på dæmonen ville dukke op. Det blev da ret irriterende at stå og vente, men smilet vokse sig en smule som hun glædede sig til at dræbe dæmonen. Eller forsøge på det, missionen kunne da næppe fejle, kunne den?.

Det var ikke så tit, at han valgte at tage til Dianthos, men denne gang var en undtagelse, de havde et bande medlem at skille sig af med. Hades gik langs skyggerne, som han rendte rundt for at finde færden af hende. Lige nu var det store dyr en der skulle finde frem til kvinden, hvis navn var Amy. Han bevægede sig selvsikkert rundt, klar til når han hørte fra Hades, eller hvis han hørte en komme med en lyd som var de blevet overfaldet af det store dyr. Han var ikke bange for at blive slået ihjel, selvom han vidste at folk gerne ville slå ham ihjel. Det var ikke nogle hemmelighed der ikke var mange der kunne li ham, medmindre man ønskede nogle død, så kunne folk vel godt li ham. Hans blik var lidt rundt på det hele som han kom tættere på en kro, men han var opmærksom på alt omkring ham.

Folk kunne blive overrasket, hvis de troede de nemt kunne slå ham ihjel. Tydeligt de havde glemt han også var en lejemorder, så han kendte til alle de små tricks. Samt ikke mange kendte til Hades, det var stadig noget der ikke var så stort omkring, for fandt han frem til dem der snakkede om det store dyr, blev fundet bidt i mange stykker af det selv samme store dyr, der havde smag for andre væsner og knap så meget dyr. I mellemtiden som han gik nærmere kroen, havde Hades fundet en vej omkring, i en slags gyde med masser af skygger. Det store dyr sneg sig omkring, som den havde fået færden af kvinden han ledte efter. Det store dyr stod bag kvinden, stolt som altid, inden den løftede den ene pote op, for at skubbe hende ned at lægge så han kunne tage hans ene pote på hende så hun kunne blive nede på jorden. Det var en dyb knurren der lød fra dyret, som han havde fået kvinden ned. Den knurren fik Perseus til at følge den, da han vidste det betød Hades havde fundet kvinden de var på udkig efter. 

Der gik ikke længe, før han så hvordan Hades holdte hende nede med den ene pote. De små pjuskede øre var vippet frem, imens han logrede lidt med halen som han fik øje på Hades, tydeligt stolt over hans fangst af kvinden. Perseus klapper lidt, som han vipper hovedet på skrå som han stopper foran dem. "Flot Hades, du er den bedste," siger han på dæmonisk med et lusket smil, han elskede intet bedre end at have mere styr på situationen, når den anden person var overbevist om det faktisk var dem der havde styr på situationen. Lige der var Hades den perfekte uforudset ting der kunne være i verden, han var den bedste til at snige sig ind på et bytte.

Selvom hendes blågrønne øjne havde scannet hele kvarteret, og nærmest de fleste mennesker der kom gående forbi, havde hun alligevel ikke regnet med at blive skubbet. Hvad, eller hvem var det som lige var ude på problemer. For problemer ville personen få, hvis han eller hun kunne tro at de kunne få hende ned at ligge uden modstand. Som en dyb knurren kunne høres drejede hun undrende hovedet, og hendes blik mødte hurtigt det store dyr. Et suk forlod hendes mund nærmere skuffet over, at det slet ikke havde været en person som havde fået hende ned at ligge, men en stor kat, tiger ja hvad dyret enlig var. Som hun selvsikkert ville rejse sig op, fordi hun havde da ikke tid til at lege med det dyr her. Det var slet ikke det, som var vigtigt lige nu. 

Amy så dog heller ingen grund til at lege med den store kat, tiger ja det dyret nu måtte være. Hun rullede med øjnene, og placerede hænderne på jorden for at ville skubbe sig en smule op fra jorden, og væk fra dyret. Men som den holdte hende nede med poten, knyttede hun den ene næve, og bankede den hårdt ned i dyrets pote, bare for at få den til at give slip. Det ville nok kunne mærkes lidt på dyret, for selvom hun ikke var den mest fysiske rustet person, så havde hun styrke nok. Så hun gav poten et hårdt slag med knytnæven, så meget hun kunne. Det var lidt besværligt at ramme og nærme sig poten, eftersom den var placeret på hendes ryg"Tåbeligt dyr... Jeg har ikke tid til at lege tagfat!"lød det irriteret og opgivende fra hende. 

I samme sekund som hendes knytnæve var sendt afsted, rullede hun til den ene side for at komme fri fra dyrets greb. Hun rettede sig hurtigt op, og børstede sig lidt af netop som hendes øjne opfangede en person der var kommet hen til hende og dyret. Et tilfreds smil bredte sig pludseligt over hendes ellers uskyldige ansigt, og hun løftede en hånd ned imod ben hylsteret. Men i stedenfor at tage fat i en af knivene greb hun fat rundt om kraven på personen. Fik udset sig en mur i nærheden, som hun pressede personen ind imod. Dog ikke så hårdt, for han virkede ud fra udseende til at være mere fysisk rustet end hende. Hun strammede grebet om hans krave med hænderne, imens hun vippede øjenbrynene en smule ned som hun sendte personen et utilfreds ansigtsudtryk. Hun havde intet imod at hun holdte ham presset imod muren som hun gjorde, også uden at kende til hans race"Din kat er irriterende..."lød det skarpt og irriterende fra hendes læber, som hun kort vendte blikket hen imod det store dyr. Et tilfreds smil bredte sig over hende ansigt"Jeg håber ikke den slog sin pote alt for meget"fløj det flabet ud ad hendes mund som hun gav slip på hans krave, som hun havde i hænderne. Hun gik nogle skridt hen imod døren til kroen, og lænede sig op ad døren med armene over kors.

Han ser opgivende på hende, hvorfor skulle hun også kalde ham for en kat, nu ville Hades jo gå amok. Det var jo ren mobning af det store dyr, han gør dog ikke særlig meget, selvom han nemt ville kunne skubbe hende af sig. "Virkelig? Syntes du selv det er pænt at mobbe ham? Han kan trods alt sluge dig i en mundfuld nærmest, du er jo bare en lille nips ting," siger han med et grynt. Det var ikke ligefrem fordi han gad at gøre modstand, han vidste Hades gerne ville tage sig af hende, hun havde vel trodsalt lige traumatiseret ham ved at kalde ham for en kat. Som hun gik igen, så var det tydeligt hun var her for et formål, men det samme var han. Det store dyr ved hans side begyndte at knurre, som den sank mere mod jorden, som dens hale vippede lidt fra side til side, som han var klar til at springe på mennesket.

"Hvad leder du overhovedet efter? Det virker ikke til du vil være særlig gode venner med mange heromkring," siger han flabet, som han ryster lidt på hovedet. Han kører hånden igennem håret, som hans blik hviler på hende, overvejende om han virkelig skulle lade Hades tage en bid af hende, det ville jo ikke være så slemt hvis han gjorde det. Det store dyr bevægede sig langsomt ind på hende, imens han så på hende med et meget sulten blik, han er tydeligvis ikke særlig god til at tilgive at blive kaldt for en kat. Altså hvad tænkte hun også på, ja modigt, men også dumt når han bare kunne sluge hende i en enkelt mundfuld altså. Perseus kunne ikke forstå det, Hades var da et flot dyr, så hvad folks problem var, udover at dyret havde det med at overfalde folk. Altså han havde da ikke taget en bid af hende endnu, det var da noget godt noget. Men nu ville han jo ikke kunne stoppe det store dyr, for nu havde hun da virkelig selv gjort det altså. Han havde dog heller ikke tænkt sig at redde hende, han fik vel penge for at slå hende ihjel, så det ville da ikke give så meget mening at han stoppede det store dyr i at gøre det som han havde lyst til. For den måde dyret smaskede på, så var du ikke i tvivl om hvad han faktisk ønskede.

Fuldstændig ligeglad løftede hun begge øjenbryn, som hun lod hendes blågrønne øjne hvile sig på ham. Der gik da ikke lang tid før øjnene vendte sig ned imod Hades. Det store dyr der bare stod og kiggede sultent på hende, og det rørte hende overhovedet ikke. Måske ordet kat heller ikke havde været passende, men lige i det øjeblik var det. For i hendes øjne var dyret ikke bare en stor kat? Sikkert ikke, hun havde nok bare sagt det for at irritere, og være flabet. At det store dyr faktisk kunne sluge hende i en mundfuld nærmest, var slet ikke nogle tanker der gik igennem hendes hoved, og hvorfor skulle det også det. Personen foran hende fik hende til at sukke dybt, som hun lagde armene over kors og hun kiggede væk fra ham. Passende stod hun afslappet op ad muren ved siden af kro døren.

"Jeg burde måske give ham en chance for, at bide mig"lød det nærmest udfordrende fra hende, som hun kastede et selvsikker blik hen til personen, der så ud til at stå bagved det store dyr. Amy var ligeglad med at mærke smerte, hun havde prøvet så meget indenfor det, og havde oplevet så meget at det nærmest var ligemeget. Når selv hun kunne overleve en voldtægt, og de værste udfordringer banden kunne finde på, var det klart at hun bare var nærmest frisk på at dyret skulle bide hende. Som hun nærmede sig dyrert, satte hun sig på huk ved ham. Rakte den højre arm frem imod dyrets mund"Tag din hævn, og bid mig"lød det nærmest lokkende fra hende men også en smule opgivende. Hendes blågrønne øjne betragtede dyret lidt mere. Enlig var det et flot dyr, men de ord ville nok aldrig forlade hendes læber.

Hun var ligeglad med at bidemærket fra det store dyr, sikkert ville gøre utrolig ondt. For hun ville helt sikkert kunne mærke det. Men det gjorde ikke hende noget, det var hun ligeglad med hun lokkede nærmest det store dyr til at bide hende. Hun havde ikke engang en langærmet trøje på så det ville føltes lidt mindre slemt. Kun iklædt en sort trøje, uden nogle lange ærmer, men det var ikke noget Amy så som udfordrende overfor det store dyr. Som hun holdte øjenkontakt med det store dyr vendte hun blikket hen imod personen"Jeg ledte efter dig, hvem ellers skulle jeg lede efter"svarede hun flabet med et lille bredt smil på det uskyldige ansigt. Som han havde nævnt at hun ikke havde så mange venner heromkring rullede hun med øjnene, og kiggede tilbage på dyret foran sig. Var klar til at det ville bide hende, det var nok ikke noget ethvert menneske ønskede, men Amy var ligeglad. Hun lagde hovedet på skrå, og lagde den frie arm rundt om hendes knæ, nærmest afventende sad hun fortsat på huk og ventede. 

Hades ser lidt på kvinden, tydeligt han ikke helt ved hvad han skulle gøre af den kvinde. Perseus syntes han kunne fornemme, at Hades dog alligevel havde lidt respekt for dette menneske, siden hun bare mente han skulle bide hende. Så han overvejede lidt om Hades ville overraske, eller om han faktisk ville bide hende. Det store dyr skubbede til hende, så hun kom ned at ligge. Haddes stilte sig over hende, ingen han valgte at slikke hendes ansigt med den store tunge, så hele kvindens ansigt blev savlet til. Perseus kunne dog ikke lade vær med at grine, nok var det ikke noget dyret normalt gjorde, men det var virkelig sjovt sådan som dyret havde set så bestemt ud på hvad han ville, også det han gør er nærmest at lege hund. Dyret havde vel en bagtanke, men en god måde at få folk smidt lidt ud af kurs.

"Mig? Hvad har jeg dog nu gjort? Jeg nu meget uskyldig," siger han, med et kækt smil, prøvede i hvert fald ligne en der var meget uskyldig. Selvom ingen ville kunne sige han var uskyldig i noget, han havde en meget lang liste af ting som han havde gjort. Tydeligt nogle må have sent hende efter ham, men de er da lidt dumme så, sende et så simpelt menneske efter en dæmon, giver jo slet ikke nogle mening. Nogle mennesker troede tydelig meget på denne kvinde, han kunne ikke helt forstå det, andet end hun virkelig var modig af sig. Det måtte han give dette menneske, hun var ikke særlig bange af sig, men hun var stadig bare et simpelt menneske. S han blev hurtig meget uintresseret i hende, som han så hvordan Hades bare gav kærlighed til kvinden, selvom det var noget dyret aldrig gjorde, men tydeligt var det hvad han lige kom i tanke om var det rigtige. Perseus ryster lidt på hovedet, men lader dyret selv klare hans kampe, den var vel stor nok til at tage hende i en mundfuld nærmest, så ville han give hende kærlighed ved at slikke hele hendes sikkert beskidte ansigt, var det vel op til ham hvis han ville være syg.

Enhver person ville nok ikke foreslå et stort dyr som Hades at bide én, men eftersom Amy slet ikke var bange for dyret, og nærmest spændt ventede på at dyret ville bide hende. Da hun pludselig blev skubbet ned at ligge, løftede hun undrende et øjenbryn og skulle lige til at snerre irriteret over dyret. Men før hun overhovedet noget at reagere havde dyret slikket hende over hele hendes ansigt med den store tunge, hvilket hurtigt fik hende til at stivne overrasket, som hun nærmest havde haft lyst til at skubbe dyret af sig. Men ingenting, hun nåede ingenting, og tog bare imod den våde tunge. Liggende under det store dyr med et savlet ansigt, stirrede hun nærmest mere og mere overrasket på dyret. Det var ikke lige noget hun havde regnet med skulle ske, men der blev hun da godt nok overrasket.

Det var virkelig underligt at mærke så meget kærlighed fra dyret, for det var slet ikke noget som hun var vant til. Havde da også svært ved at forstå hvorfor dyret havde gjort det, men efter få minutter stoppede hun tankerne. Et lille smil bredte sig over hendes ansigt som hun kiggede lidt mere på dyret over hende, og skubbede ham af sig med et blidt skub. Derefter løftede hun en arm op til hendes ansigt for at tørre savlet væk fra hendes ansigt"Jeg tror ikke på dine ord"lød det bestemt fra hende, som hun rettede sig op, og drejede hovedet hen imod personen. Hun var fuld igang med at tørre alt savlet væk fra hendes ansigt, og som hun blev sikker på at der ikke var mere tilbage, gik hun tættere på personen. Men hun stoppede op lidt væk fra ham, vendte sig rundt imod det store dyr, og begyndte at klø ham bag det ene øre"Du er virkelig sød, men at savle mig til er hvist ikke det bedste scoretrick"hun blinkede til dyret som hun kløede ham lidt mere bag øret. 

Så rettede hun sig op igen, og vendte rundt så hun igen gik hen imod personen. Ham hun skulle dræbe, selvom det sikkert ikke ville blive til det. Som hun nærmede sig ham, løftede hun en hånd ned til ben hylsteret, tog fat i en af knivene og prikkede ham i brystet med spidsen. Hendes øjne hvilede sig på ham imens hun vendte øjenbrynene lidt ned"Skal jeg vente på en dans med våben, eller vil du sludre hele aftenen"lød det flabet fra hende med et lille skævt smil.

Det store dyr nappede lidt i kvindens tøj, som hun giver ham alt den opmærksomhed han kunne ønske lige et øjeblik. "Tror ikke han ved hvordan man skal score, han er van til bare at angribe folk," kommer det fra ham med et kækt smil, som han blik lagde på det store dyr, som egentlig så meget tilfreds ud. Han vippede dog hovedet lidt på skrå, som hun hurtig skiftede sin attitude, altså altid noget hun ikke længere kaldet Hades for en kat. Det store dyr stod dog bag hende, så lidt på Perseus, om han selv kunne klarer sig, eller om det store dyr skulle hjælpe ham. Men han trak lidt på skulderne, som betød at dyret skulle gå lidt tilbage, for nu vidste den godt hvad der ville ske. "Altså, jeg er ikke van til folk bare overfalder mig, sådan ud af det blå og beskylder mig for ting," siger han, mere rolig kunne man heller ikke være end han faktisk var. Han kunne mærke sin energi i kroppen, han rykkede lidt på sig, inden der kom 5 kloner frem omkring dem, eller nærmere tæt på hende. 

Han vidste han ikke behøvede at få dem til at bevæge sig som de stod der, hun ville skulle røre dem lige meget hvad. Perseus kunne ikke selv blive skadet af dem, så det ville være lige meget om han røg igennem dem, eller valgte bare at røre dem. Haddes havde lagt sig ned lidt væk derfra, imens dens blik lagde på klonerne. Den havde set det ske nogle gange nu, den havde også lært det gjorde ondt at røre dem. Så nu havde de signaler for hvornår han blev advaret, så det store dyr ikke kom unødvendigt til skade. "Altså, jeg kan ikke se nogle grund til at slås med dig lige nu," siger han med et kækt smil, tydeligt han slet ikke var påvirket af situationen, eller hun holdte en kniv. Han var ikke bange for der ville ske ham noget, han havde Hades til at beskytte sig, hvis det hele gik galt. Men det gjorde det sjældent, så han ventede bare på hun opdagede hun bare var et simpelt menneske mod en dæmon.

Som det store dyr begyndte at tygge løs i hendes tøj, løftede hun undrende begge øjenbryn for det var virkelig underligt. Men selvom hun aldrig havde oplevet det før, og ikke følte at hun havde nogen grund til at skubbe dyret væk, lod hun bare det tygge løs. Hendes blik hvilede sig på ham, som hun lyttede til det han sagde, og det fik hende til at smile bredt. Selvom han ikke var vant til at folk overfaldt ham, så havde hun dog selv prøvet at blive overfaldet, og altid havde hun været opmærksomhed. Altid havde hun været klar til at kunne forsvare sig selv, hvis der var nogle der skulle prøve at angribe hende. At hun havde beskyldt ham, var slet ikke noget hun tænkte på - langt fra.

"Er du sikker på, at du slet ikke tør more dig lidt med en kamp imod mig"spurgte hun flabet og kækt med et bredt smil. Hovedet lagde hun lidt på skrå, som hun stod og kiggede på ham. Overvejede lidt at gå ind på kroen, som de begge to alligevel stod ved den. Inden han ville svare hende, lod hun et kort øjeblik hendes blik falde ned på dyret. Det var nu lidt sødt, og hun løftede så en hånd op til hendes ansigt. Tørrede lidt ad savlet væk, som hun betragtede lidt nøje dyret. Det virkede ikke nær så farligt overfor hende, som det måske var overfor andre. Hun var nok bare heldig, som hendes øjne gled lidt hen over det charmerende dyr, der sagtens kunne snuppe en bid af hende. 

Efter få minutter vendte hun blikket op imod Perseus, og løftede kniven i hånden op imod hans brystkasse, prikkede ham lidt med spidsen. Ikke dybt, men nok til at han ville kunne mærke det, og hun holdte øjenkontakten med ham"Måske vi burde gå indenfor, jeg er lidt nysgerrig efter at vide, hvad en dæmon som dig vil i disse mørke omgivelser"sagde hun med en undrende stemme, men alligevel var der også noget lokkende og en smule mystik i hendes ord. Hendes blik hvilede sig fortsat på ham, som hun trak kniven tilbage og puttede den ned i ben hylsteret. 

Som kvinden begynder at prikke til ham med kniven, kommer Hades for at stå imellem dem, imens han kommer med en dyb knurren, som han ser på kvinden. Tydeligt han ikke er tilfreds med hende, Hades var typen der ikke accepterede trusler mod hans dæmon, også selvom dæmonen selv var udenom dem. Men Hades var opvokset hos denne dæmon, så den skyldte ham sit liv. "Ærligtalt jeg ikke i humør til en kamp, mit arbejde er simpelt, jeg gider ikke alt dette besvær," brummer han irriteret, det plejer altid være så nemt, hvorfor er hun så pisse belastende? Hvorfor er alle hans missioner ikke bare nemme, ej okay engang imellem er det sjovt med noget mere udfordrende men come on. Hades stille sig vedsiden af Perseus så snart hun tager kniven væk igen, men han holder meget øje med hende.

"Lad os endelig gå indenfor, så må vi jo se om du kan finde ud af det. Ikke jeg tror det normalt for dæmoner at gå i mørke omgivelser, men hvad ved jeg, jeg jo slet ikke selv en dæmon," siger han sarkastisk, imens han ryster lidt på hovedet. Han tager i manken på Hades, inden han går ind på kroen, men det store dyr følgende efter, imens den holder vågent øje med kvinden. Det store dyr er ikke sikker på om den kan li hende eller ej, den kan li hun er modig, men at true hans menneske, så trådte hun over grænsen. Det store dyr brummer lidt af hende, før den lægger sig ned ved det bord Perseus har sat sig ved. Mange vender deres hoveder, som de ser på det store dyr, tydeligt mange også frygter Hades. Nogle fordi de kender ham, andre fordi de aldrig har set et dyr som ham før, så ingen ved hvad sådan et dyr rigtig kan gøre. Han kører sine fingre igennem manken på det store dyr, imens Hades holder øje med alt og alle omkring dem.