Nu var hun på det aftalte sted. Et lille rum, der ikke kunne betegnes som ret meget andet end et skur, med mængde af møbler der var herinde. Hun var dog ikke den eneste. Der var en anden person herinde, en anden kaptajn. Royce Murray. Han måtte også have været involveret siden han var her. Hun kendte godt til ham, men havde heldigvis aldrig svunget klinger mod ham endnu, hvilket betød at der i det mindste intet ondt blod var mellem dem. Forhåbentlig regnede han ikke med at det var hendes skyld at det hele var faldt sammen, det ville ikke være første gang hun var blevet dømt på andet end hendes hudfarve, hvilket det altid var det det kom tilbage på.
Aistaraina stod utålmodigt og tappede lidt med sin fod, mens hun havde blot sit blik halvt fæstnet på kaptajnen, og halvt på døren der ledte ind i rummet. De havde været der et stykke tid efterhånden.
Endelig brød hun stilheden. ”Jeg tror vi er blevet snydt, du,” sagde hun en smule irriteret på krystallisiansk. Hun vidste ikke hvor meget han havde tabt, men hun havde tabt rigeligt til at være kommet i et forfærdeligt humør allerede.
