Gaia var blevet noget så irriteret, der var ingen tvivl om den ulv hadede at være i Tusmørkely. Undtagen lige at det var koldt, det var det eneste den faktisk var tilfreds med. Hun havde været på arbejde på kroen, som hun for en stund ville arbejde på, inden hun igen smuttede videre. Kjolen som de havde bedt hende om at have på sad ekstrem stramt om hendes overkrop, mens resten bare faldt løst ned ved hendes hofter. Lige nu ville hun bare ud af den, den havde givet hende alt for meget opmærksomhed på en enkelt aften. Det kulsorte hår flyver omkring hende, som der kommer en vind. Den var kølig, men ikke noget hun yderligere lagde mærke til. Hun brummer lettere irriteret, som hun finder vejen tilbage til hvor hun havde et værelse lige for tiden.

Ikke at Gaia var tilfreds, hun ville hellere have sovet i en grotte, men det var ikke lige Xillas plan for en god søvn. Hun ruller med øjnene, som hun høre ulven hyle frustreret i hendes hoved. Hun skubber hende tilbage igen, som gør hun utilfreds dropper det og stopper med at blande sig. Mest af alt havde hun lyst til at snerre af ulven i hendes hoved, men stopper sig selv som de opfanger noget. Hun rynker lidt på næsen, som duften rammer hende. Hun sukker opgivende som den svage duft fra en vampyr rammer, om hun gad at slås med en igen fordi de ønskede hende blod, det stod ikke på hendes skema i dag. Hun ryster lidt på hovedet, der var dog et håb om det ikke var en som ville være efter hendes blod, men det var aldrig til at sige. Hun stopper op, inden hendes blik glider rundt, mere for at finde ud af hvad der lige sker. Hun vil helst være sikker på at vide, hvor dette væsen er, når det ikke umiddelbart er andre i dette øjeblik. Hun var lidt påpasselig med andre væsener, men de var alligevel de sjoveste, der skete bare mere når man mødte andre væsner. Hun var en der kunne li lidt ballade alligevel, eller en udfordring, så det var nok den eneste grund til hun stod et øjeblik, inden hun ville gå videre igen.

Normalt plejede Zaika slet ikke at være her i Tusmørkely, men lige på denne kolde aften. Kulden var ikke noget problem for hende, for hun kunne godt lide den. Men hun havde ikke været her i byen i lang tid, det var virkelig lang tid siden at hun havde været her. Dog vidste hun ikke hvad hun præcis skulle her i byen, hun havde bare besluttet sig for at gå lidt rundt, og undersøge omgivelserne. Hun havde et bredt smil på ansigtet, og som hun fortsatte med at gå rundt kunne hun lugte noget. Noget der duftede bestemt, tydeligvis af engel. Var der virkelig en engel heromkring.

Hun lod smilet vokse en smule, og satte kursen hen imod englen. Hun blev virkelig nysgerrig efter at tjekke det ud. Måske det kunne være at englen var faret vild, eller måske noget andet siden hun var her i byen. Det var nemlig ikke tit hun mødte og stødte på engle heromkring. Som Zaika nærmede sig kunne hun se nogle hytter og overvejede om nogle af dem var tomme. Pludselig kunne hun se englen, og hun trådte nærmere hen imod hende"Jeg havde ikke regnet med at se en engel heromkring"sagde hun med et bredt smil som hun lagde en hånd i siden og betragtede kvinden.

Hun var faktisk meget flot, og var iklædt noget mere elegant tøj i forhold til hende. Det mente hun hvertifald, for Zaika var iklædt en trøje, en langærmet trøje udenover og et par bukser. Men denne engel iført kjolen og med hendes hår det så ganske flot ud. Hun sendte hende et smil, hvorefter hun lod hendes blik glide lidt rundt"Hvad laver du her helt alene i mørket"spurgte hun undrende men dog i en venlig tone.

Tusmørkely var stedet Jonathan kom tit, fordi han var så mal placeret der, han skilte sig altid ud og det var noget han kunne lide, men der var noget der havde taget opmærksomheden fra ham, en anden kvinde havde begivet sig hen på disse kanter, og hvilen påklædning hun havde iført sig, køn var hun i den grad nærmest helt engel agtigt, han måtte finde ud af mere om denne kvinde, og hvad hun var for en og i den grad hvad hun lavede her, men den tvivl blev hurtigt erstattet med en anden kvinde som havde stoppet den anden kvinde, Jonathan stod på afstand og lyttede som den ny kvinde snakkede til den mørkhåret kvinde.

Den lys håret kvinde virkede til at være meget mere selv sikker i sin tale måde, hun var uden tvivl ikke menneske, og ordet engel gav et lille smil på hans læber, og ide der blev spurgt om hvad kvinden lavede alene her i mørket, kom Jonathan frem fra sit skjul lige bag ved englen, “ hvem siger hun er alene “ sagde han og gik hen og stillede sig lige ved siden af den anden engle, mens han smilte kort til den kvindelig vampyr.

Der gik få sekunder, før at vampyren stod foran hende, imens hun også havde en fornemmelse om der var en helt tredje person i nærheden. Hun vippede hovedet lidt på skrå, som hun ser på den kvindelig vampyr foran hende. Hun betragtede hende et øjeblik, inden hun himlede med øjnene over hendes kommentar. "Og jeg håber på ikke at skulle til at komme op og toppes med dig, hvis du vil have mit blod, så drop det allerede," siger hun, med et sukkersødt smil, med tydeligt hun mener det. Var der en ting hun ikke gad, så var det at skulle finde Gaia frem, selvom den var lige under overfladen Gaia brød sig ikke om vampyrer, så den var ikke tilfreds med dens menneske havde haft sit sjov med en allerede. Et øjeblik skiftede hendes øjne farve, var den ocean blue farve til helt lysblå, for igen at komme tilbage, Gaia der tydeligt vil advare kvinden om ikke komme for tæt på.

Hun skulle lige til at sige, hvorfor alle virkelig troede hun var alene. Men der var dog den ukendte engel som hun havde en fornemmelse af, der pludselig kom frem og sagde noget. Hun valgte at se på ham, som han kom frem fra sit skjulested. "Alene, det vil jeg ikke sige," siger hun med et kækt smil, som hun vipper hovedet lidt på skrå. Det fik dog Gaia til at gå surmulende tilbage til sit hjørne i Xillas hoved, for den vidste godt den nok ikke skulle findes frem nu, selvom hun havde meget lyst til at sætte tænderne i nogle. Hun kørte hånden igennem det lange hår, efter hun havde betragtet den ny ankommende et øjeblik, for hun vendte blikket mod vampyren igen. Hun havde dog ikke noget imod vampyren, så længe hun ikke tænkte på at bide hende. Det var alligevel et venligt smil som fandt sin vej frem, da hun ikke ligefrem følte nogle trussel med de to. Tydeligt Gaia heller ikke følte for det, for så var hun ikke bare forsvundet igen. Men hun følte sig pludselig meget fint klædt, som hun så på kvinden, men et sted havde hun alligevel ikke så meget imod det, mest af alt for hun kunne godt li opmærksomheden. 

Lyden af engel samt Zaika hurtigt fik øje på ham fik hende til at smile lidt mere, og hun lagde hovedet lidt på skrå som hendes øjne hvilede sig på manden. Duften af engel kunne Zaika godt lide, men da endnu en duft af engel var kommet kunne hun næsten ikke lade være med at få nogle lusket tanker. Men hun havde dog ikke tænkt sig at bide kvinden, heller ikke manden. Hun havde næsten lige fået noget blod inden hu var endt her foran dem begge to, så der ville gå noget tid inden hun vil få brug for blod. 

"Bare rolig jeg har ingen planer om at drikke dit blod, selvom din duft frister"sagde hun som hun blinkede til kvinden foran sig. Men hurtigt efter hendes blik på hende kiggede hun på englen bagved hende, så to engle og en vampyr. Ville det ende godt? Der var vel et eller andet lokkende og interessant i luften, så det ville sikkert ikke ende så galt. Hun lagde hovedet på skrå og holdte en hånd i siden som hun kiggede på englen bagved kvinden.

Hun havde slet ikke set nogle af dem, men de så vel begge to venlige ud, så måske hun slet ikke behøvede at være ond overfor dem. Hun kunne måske bare holde sig, så venlig hun nu kunne. Der var vel heller ingen grund til at være ond overfor kvinden eller manden"Så måske vi burde finde et sted hvor vi kan være, i stedenfor her"sagde hun og sendte dem begge to et bredt smil.

Hvad var der med Jonathan og kvinder, et eller andet gjord at han altid skulle ende op i selvskab med dem, på den ene eller den anden måde, ordet fløj frem og tilbage mellem de to kvinder, og han sagde intet men lyttede blot på hvad de havde at sige, kønne var de bestemt men igen behøvede de ikke vide, han kiggede på vampyren der forslog at de gik et andet sted hen, der kunne Jonathan ikke holde et lille smil tilbage som han kiggede på den anden engel, han nikkede tilfreds og kiggede sig omkring “ for min skyld ingen alarm, så hvis det er okay med hende, så føre du bare an vampyr”
Sagde han roligt, og afventede Mest af alt dem begge.

Denne dag vidste man aldrig hvor vil ende, og han kende ingen af disse to kvinder, men det var langtid siden han havde stiftet beskendtskab men to ny kvinder, men han var sikker på de to ikke ville skuffe på nogen måde.