De mange dage på farten havde mærket Norddamen, der havde støv og skidt klæbende op af støvlerne og bunden af hendes tabard. Hendes ansigt var også støvet, men det klare blik viste ikke den træthed man ellers ville forbinde med en rejsende. Nej, hun var frisk, oplivet og kort sagt - i rigtig, rigtig godt humør over endelig at kunne flade ud, sætte sig ned og slappe af. Den melodiske musik fra en skjald - ikke en hun genkendte, men en dygtig en, løftede stemningen og de mennesker og væsner omkring hende afspejlede det. Latter, snak, lyden af terninger og ølkrus. Alvilde trak på smilebåndet - det var ikke helt dårligt her. Hendes vagtsomme øjne gled over de forskellige skikkelser og væsner, førhen det fandt en af krumutterens tjenere som hun vinkede til sig.
"Et krus øl - koldt for gudernes skyld, og så et hurtigt spørgsmål. Har du hørt om nogle der mangler et smykke, noget de har tabt ved Sydporten?"
Sagde hun med et smil, og hev den lange sølvagtige kæde med det underlige vedhæng op fra lommen, og lod det dingle foran kropigen så det reflekterede i det milde lys indenfor. Chancerne for at finde ejeren var lille, men dog ikke umuligt. Hun kunne ligeså godt prøve at se om denne befandt sig på kroen.
Krystallandet