Det var ikke nogen stor hytte, men den var velholdt. udenfor hytten var der ikke nogen urtehave som hos mange af de andre, der var egentlig bare græs. På græsset foran træhytten stod der ganske vist to stole om et lille bord. Der var da ganske ryddeligt udenfor hytten, ofte fordi det blot ville blæse væk med vinden. Det var inden i hytten at det straks var meget værre. Når man kom ind af døren gik man direkte ind i stuen. Der var der naturligvis et spisebord, med stole, og reoler der optog resten af stuen, der var fyldte med gamle skriftruller og bøger. Der lå tykke lag af støv over det hele, selv på spisebordet var det støvet. På den anden side af stuen var der et lille køkken hvor Ekthelion lavede sin beskedne mad, hvis han altså ikke gik til det nærmeste spisested. Ved siden af køkkenet lå soveværelset, med en alt for stor dobbeltseng, der vanen tro var fyldt med bunker af bøger og skriftruller.
Selvom at der var støv over alt, var der alligevel ikke beskidt i den forstand. Spisebordet var til dels ryddet og rent fro støv, som det eneste. Der han nogle stearinlys på enderne af hver reol og der stod da også et par stykker spredt rundt i hytten. Han kunne i det mindste glæde sig over at der ikke var beskidt i hans hytte. Der var bare støvet.
Ekthelion der havde vist vej fra de varme kilder, stoppede op inden de nåede fordøren. Jeg har vist advaret dig, men jeg gør det lige igen. Der er lidt støvet. sagde han roligt, inden han åbnede døren.
Idet han gjorde var det som om en mur af støv væltede ud af døren.
Han rømmede halsen lidt, mens han børstede det værste af sig. Kom endelig indenfor. sagde han og holdte pænt døren for Leah.