Gloria gik afslappet mod trænings pladsen. hun var i god tid, så der var ingen hastværk og foråret viste sig fra sin bedste side denne morgen. Hun var klædt praktisk og klar til træning. Moana havde bedt hende om at undervise hendes væbner Rofus i bueskydning. eller Rofie, som han/hun blev kaldt disse dage. Hun smilede skævt over at det da ikke var det var gået ud over denne gang. Alfen med krystallen havde fanget George istedet for. Det havde været underholdende som Gabriella, hendes ældre søster, havde taget ham under sine vinger og tvangsindlagt ham til undervisning i en dames etikette, dans og påklædning, med skabe øjne og en vifte til at slå ham over nakken.

Hun lod blikket glide over den dugfyldte mark der var bueskydningspladsen og hvordan den lette morgendis stadig hang en smule ved. Gloria stillede sine ting op af hegnet og lænede sig op af den med albuerne, mens hun ventede på Rofie. I baggrunden var lydende af dagens begyndelse igang tjenestefolk der snakkede, hunde der gøede og vagterne der skiftede fra nattevagten, blandet med at staldkarl der skældte ud på en, der åbenbart havde sovet gårdagens rus ud i hans stald.

Rofie tog sin træning meget seriøst, i hvert fald så seriøst som en teenager der var blevet forvandlet til det modsatte køn kunne. Hun skyldte stadig Moana for den hjælp hun havde fået under Kiles Orden krisen, men bueskydning var og blev en af de ting hun var værst til af alle de kriger ting hun var blevet sat til. Hvilket nok også var årsagen til at Moana mente at hun skulle øve det endnu mere.

Men i det mindste skulle hun træne det med Glorianna, eller Gloria som Moana kaldte hende, hun havde mest af alt hørt om hende og mødt hendes bror der havde udgivet sig for at være hende et øjeblik. En del af hende frygtede at der ville være byttet om på dem igen og hun havde ikke ligefrem den største chance for at kende forskel på dem. 

Så lidt før det tidspunkt hun var blevet fortalt dukkede hun op på trænings pladsen, hun havde følelsen af at være blevet sendt derned tidligere end hun plejede, men det var nok noget hun bildte sig ind. Selv var hun klædt i en faktisk praktisk kjole, den havde ihvertfald ikke givet hende problemer før og hun kunne ikke huske at nogen havde brokket sig over den, men for en sikkerheds skyld havde hun pakket noget hun kunne skifte til.
"Godmorden!" kaldte hun som hun så kvinden der måtte være Gloria, med sig havde hun alle de ting hun var blevet bedt om, det var hun ret sikker på i hvert fald.

Gloria vendte hovedet med pigen der kom mod hende på pladsen, som denne sagde godmorgen. Et hurtigt elevatorblik fortalte hende at dette måtte være Rofie. hun smilede skævt og rettede sig op og lagde armene let overkors mens hun så pigens holdning an. "Godmorgen" Pigen virkede til at have en muskulatur og krudt i røven. Gloria kunne forstille sig at Rofie ikke havde det nemt ved at stå stille. "fortrækker du Rofus eller Rofie?" Spurgte hun, med en smule latter i øjnene. 
Hendes blik faldt lidt på kjolen. "hvis du fortrækker kjole, skulle du få fat i en kjole-løfter. det giver bedre bevægelses frihed, og nemmere for dig at træne." der var stadig lidt humor blandet ind i hendes stemme. Men hun var ikke overrasket over, at Moana ikke havde hjulpet så meget på den front. hun var i tvivl om Moana overhovedet ejede en selv, eller vidste hvad det var.


Hun vente sig mod pladsen og vinkede Rofie med sig derind."kom med, vi starter ud med det helt basis, så jeg kan se hvor der skal arbejdes.. så lad buen ligge, vi starter med holdning og balance" det var ikke altid det mest sjove del af træningen, men det var det vigtigste.


(hvis der søges på skirt lifters medieval i google kan du se hvad gloria mener)

"Begge dele er egentlig fint, men Rofie er fint nok, folk stirre så meget når piger bliver kaldt drenge navne" svarede hun med et skuldertræk, hun havde efterhånden vænnet sig så meget til at være en pige at hun var ligeglad med at blive kaldet det ene eller det andet.  Hun var ret sikker på at det faktisk var Glorianna der var der, og ikke tvillingen hun havde mødt før, men ved Isari de lignede meget hinanden!
 
"Åh det giver mening, tak!" lød det med et hurtigt nik, ikke at hun var helt sikker på hvordan sådan en så ud, men det kunne mor Telma sikkert fortælle hende, eller hjælpe med at skaffe. Moana gik mere op i om hende tøj var hullet, end hvor meget eller hvor lidt der faktisk var af det, det føltes ihvertfald sådan.

Rofie nikkede ivrigt, hun var slet ikke sikker på hvor god hun ville være med en bue, det der med at slå folk med ting var noget mere naturligt og noget der spillede lidt mere op til hendes egne evner. "Jeg skal nok gøre mit bedste" lød det som hun gik ind på pladsen og ventede på at få fortalt hvordan hun skulle gøre det.

Gloria nikkede medgive til Rofies kommentar. "Det bliver Rofie så" Der var stadig en lidt latter i hendes øjne. hun kunne ikke forstille sig det var nemt for en ung mand at være blevet til en pige. til ubestemt tid. men Rofie klarede det overraskende godt.

Et skævt smil viste sig på Glorias læber "Det regner jeg så sandelig også med" svarede hun da Rofie ivrit gik ind på pladsen. "Der findes tre grundlæggende stillinger alt efter hvad der passer situationen bedst, hvis du er højre håndet er der vestre fod vinkelret mod målet" Hun fremviste hvordan man altid stod med siden til målet. "det er vigtigt du altid tænker i rette linjer i denne stilling. Når du står afslappet skal der være en skulderbredde imellem dine fødder og de skal pejle parallelt med din næse." hun gik rundt om Rofie for at rette de første små ting. "Det er her du skal være ops på din balance, du står godt placeret hvis der kommer noget mod dig fra front og bag, ligesom ved fægtning. Men er sårbar hvis nogle skubber dig bagfra eller forfra." som en kort demostration skubbede hun Rofie bagfra, ikke hårdt, men nok til at det ville overraske. "En smule ned i knæ vil hjælpe en smule med balancen, men ikke for meget, da det vil gå ud over dit sigte"

Rofie forsøgte at se ivrigt på Glorias fremvisning af den første stilling, det mindede lidt om når man skulle slås med nærkamps våben. Det var lidt spøjst at ens fødder tilsyneladende skulle være så vigtig, men det var nok det med at finde sit center? 
Prøvende stillede hun sig som hun blev forklaret venstre fod frem, dog blev måtte Gloria flytte på hvor den højre fod stod, siden den havde sneget sig lidt for tæt på. "Jeg gætter på at man ikke skal bevæge sig ret meget i den her stilling?" det virkede ihvertfald ikke ret let.

Skubbet havde da også en ønskede effekt, for Rofie blev ganske bevist om hvor usikkert hun stod hvis nogen kom til at skubbe hende. "Deeet giver mening" nikkede hun lidt og forsøgte at gå lidt ned i knæ, bare lige nok til hun havde en lidt bedre følelse for med hendes tyngde punkt, det var trods alt fordelen ved at havde været udsmider. Hun var ganske klar over hvordan man man kunne få folk af deres fødder, og hvordan hun skulle blive på sine. Der var selvfølgelig folk der var meget bedre til den slags end hende, men hun havde da en god mavefornemmelse.
"Hvordan er de to andre grundstillinger? Ellers skal jeg øve den her lidt mere?" smilede hun så, for jo hun syntes da hun havde styr på den nu, men det mente hendes undervisere ikke altid.

”Generelt er der ikke meget bevægelse i bueskydning, før du mestre det stille stående. ” Svaret kom let. Hun huskede alt for godt hvordan hun havde længtes efter at forsøge sig med at skyde både i bevægelse og fra heste-ryg, da hun havde været væbner.

Gloria holdt øje med stillingen Rofie holdt uden de største fejl. Det virkede til hun havde en god fornemmelse, indtilvidere. Det kunne hurtig nå at ændre sig når de fik buen i hånden. ”Vi starter med to af dem. Den næste, har du højre fod, en halv fod længere fremme end venstre. Med navlen drejet en smule mod skiven” hun viste hende føddernes placering. Det var en meget lille ændring men den gjorde alverden når man skulle til at skyde. ”på denne måde vil du få en bedre balance fra alle kanter. Men have del del besvær med at sigte” hun vente sig, mens Rofie øvede sig i fodstillingerne og hentede trænings buen som hun gav til pigen.
”Prøv at trække buen i de to forskellige stillinger nogle gange og mærk forskellen”
Den første ville give et nemt træk i buen og sigtet var lige ved øjnene så man næsten ikke kunne undgå at ramme hvad man sigtede på. Det var typisk dette man lærte til bønder der pludselig skulle forsvare sig, eller andre der aldrig eller sjældent havde stået med en bue.
Den anden fik man pludselig bedre balance men man betalte prisen, da man naturligt også ville få buen længere væk fra kroppen. Og som alt andet blev trækket mere besværligt og tungt når det kom længere væk fra kroppen, og trætheden ville melde sig hurtigt.

Gloria smilede til Rofie ”så meget forskel på sølle 10cm i ens fodstilling”

"Åh, ja god pointe" lød det med et skævt smil fra Rofie, det havde ikke ligefrem været den mest snedige kommentar hun var kommet med. Det der med løbende bueskytter var vidst mere en elverting, selvom tanken om det var ret sej.

Hun nikkede lidt til Glorias ord, og var ganske glad for at de kun skulle øve to ting, udover det at faktisk bruge en bue! Det var lidt lettere at få lov at fokusere på at lærer nye ting, selvom hun selv kunne være lidt for ivrig ind i mellem. Prøvende stillede hun sig i den anden stilling og havde lidt svær ved at se hvorfor det var at de skulle være svære at sigte sådan, men det kom sikkert med buen i hænderne.
Som Gloria hentede buen, lavede Rofie to streger med foden, så det var lidt lettere at huske hvor de skulle være.

Prøvende trak hun i strengen skiftende stilling et par gange, og hun måtte hun indrømme at der var en ret stor forskel. Men ville nok blive jævnt træt i armene at skulle skyde med bue en hel dag! "Det tør siges!" Rofie så tænksom ud et øjeblik "Hvad er egentlig din ynglings ting? Erh jeg mener hvad er dit ynglings våben?" fik hun rettet sig, det der med når ens nysgerrighed snyder en.

Gloria hentede pile, mens Rofie øvede med fodstillingen og buen. Tid til at se, hvor godt et måløje pigen havde. Benarbejde var meget, men havde man ikke et godt øje, kunne det hele næsten være ligemeget.

Et vidende smil viste sig i Glorias mundvig, da det gik op for Rufie, hvor stor forskel der var i de små 10 cm med fødderne. "her. prøv med pilene" Hun lavede en gestus mod de skydeskiver der stod tættest på dem. De var alle opstillet i forskellige længer på banen, med både almindelige skiver og hø-dukker, så man ville kunne øve forskellige pressisions skud. 

Hun lo muntert og blinkede til Moanas væbner. "jeg holder mig til bueskydning. jeg kan lide at holde hovedet koldt, på trods af mine omgivelser" hun fik en kort tænksom mine før hun fortsatte med at gøre Rufies spørgsmål til en lille lektion. "Det vigtige er at lære, at holde af det du er god til. Være tro mod sig selv, istedet for at sammenligne dig med hvad andre kan. du kommer længere, hvis du acceptere dig selv for den du er." hun holdt øje med hvordan pigen holdt buen og fødderne, nu hvor hun også fik en pil imellem hændernde. "med det i mente skal man nu altid huske at lære hele livet, jeg øver stadig med lansen" sagde hun mens hun rettede Rufies fod og arm en smule. 

Rofie nåede at prøve en enkelt pil inden Gloria fik svaret på spørgsmålet, pilen fløj over sit mål og landede et stykke bag den. Ups. Det havde ellers virket så let når det blev forklaret, men som med så mange andre ting så lod det til at det ikke var så let som det så ud ved første øjekast. Typisk at det var endnu en ting man skulle træne sig bedre til!

"Ah, jeg ser" nikkede hun ihærdigt, det gav god mening at gøre hvad man var god til, det kom man længst med, men stadig øvede sig i det man ikke var så god til. Der var vel ingen grund til at have unødvendigt store huller i sine evner. 
Som ved et trylleslag fik Glorias blik pigen til at rette på de småfejl der havde sneget sig ind, og anden pil ramte da også skiven! I yderkanten, men det talte stadig! Men hvad nu hvis man hjalp pilen lidt?
Ved tredje pil flyttede hun på retningen af tyngdekraften for pilen, så dens "ned" var direkte mod skiven istedet. Det gjorde at de sigte hun havde taget ville være for lavt normalt, men alligevel ramte pilen noget bedre end før, og var gået noget dybere igennem skiven. "Så erh, jeg gjorde lidt hvad du sagde og gjorde noget af det jeg er god til?" lød det forsigtigt, for det var nok ikke hvad hun burde have gjort, men det virkede da? 

Det lyd til at pigen forstod hendes mening. Gloria kendte alt for mange der lod deres talenter gå til spilde, fordi de blev forblændet af et uopnåeligt ønske. Bevares man kunne træne sig til meget, og træne sig til at blive den bedste til det man ønskede så brændende, men det blev typisk på bekostning af alt andet.

Gloria hævede et øjenbryn af Rofie, da den tredje pil ramte en del bedre, end de første. Som Rofie forklarede hævede hun begge øjenbryn i stedet for det ene. Hvorefter hun gav pigen et let drag overnakken. Det var ikke hårdt blot ment som et dummeflad.”Det er jeg slet ikke i tvivl om unge dame” Der var dog latter i hendes stemme. Hun kunne ikke se magi, men hun kunne regne den ud, både på pilens rute og på Rofies forklaring. ”Husk din magi, den vil komme til at hjælpe dig. Men aldrig nogensinde vær afhængig af det. Lær først og brug magien som den sidste udvej.”

Hun gav Rofie en ny pil og som for at give en demonstration lod hun pile-spidsen ruste væk til støv. Gloria brugte meget sjældent sin magi, til at ruste og styre metal, så det var en evne de fleste ikke vidste hun havde. Ikke fordi den var hemmelig, men hun brugte den ikke til daglig og så glemte folk det. Men det var en nyttig evne på slagmarken. ”man ved aldrig hvilke magiske tricks modstanderen har.” denne gang var hendes ord dog fyldt med alvor. Det var ikke ualmindelig at blive overrasket på slagmarken af fremmede magiske evner, eller for den sag skyld magi eller talismaner der gjorde magi ubrugelig.

Rofie skuttede sig over dummefladen, hun havde vidst tolket rigeligt på ridderens ord. Heldigvis lød det ikke til at Gloria var sådan rigtig sur på hende, det havde nok hjulpet at hun faktisk havde ramt skiven med 'snyderiet', det havde nok været en helt anden sag hvis hun ikke havde antog hun.
"Yeah... Det siger Moana også ofte" sukkede Rofie, jo magi gjorde da nogle ting lettere men hendes havde mere eller mindre altid været en del af hendes liv, både til at gøre ting lettere og tungere. Så det der med ikke at skulle bruge det kreativt var ikke heeeeelt let.

Det var dog ikke længe hun fik løv at hænge med ørene før næste pil kom, men med en noget anden lektie end ventet. Man kunne sige at hendes forventninger blev til støv sammen med pilespisen. "Orv det er ret sejt" Smilede hun. "Men ja, man kan ikke ligefrem se på folk hvad de kan" kommenterede hun så lidt mere fattet, det ville være ret overraskende hvis ens våben eller rustning blev til støv midt i en kamp. 
Nysgerrigt tog Rofie imod pilen og undersøgte den, men gad vide... Hun tog sigte mod skiven med den ødelagte pil, et sidste førsøg med magi kunne vel ikke skade? Hvis nogen havde fjernet spidsen på ens pil var det vel tid til sidste udveje. Pilen fløj sin meget direkte linje mod skiven og basaltset fløj gennem den.  Selvom Rofies magi hurtigt slap op efter hun ikke rørte ved det hun påvirkede, så forvandt det momentum de havde opbygget ikke, og at "falde" med flere gange tyngdekraftens fik pile til at bevæge sig meget hurtigt.
"Jeg skal nok gøre det rigtigt nu" lød det undskyldende, hun ville bare lige se om hun kunne. 

Efter hende løjer øvede Rofie sig som instrueret, jo hun fik nogenlunde styr på det, men det kom nok mest af alt fordi hun faktisk ville høre efter. Men nogen fantastisk bueskytte blev hun næppe. 

Gloria rystede en smule opgivende på hovedet. Unge mennesker. Hun var ikke i tvivl om at Moana havde kvidret samme lektie af flere gange. Det var noget der tit skulle bankes lidt ud af de unge i starten. De var så van til magien at det var ligesom at forbyde dem at bruge deres højre hånd. Men havde man først stået i en magisk neutral zone, fordi en modstander, eller ven havde en ækel trick i ærmet var man pludselig lammet hvis man regnede med magien for meget.

Gloria lod Rofie undersøge pilen, det var ikke småting gloria kunne når det kom til slagmarken. Her skulle hun koncentrer sig fordi hun brugte sin magi uden kontakt. Men med kontakt kunne hun bøje det gøre det sløvt, eller skrøbeligt. At ryste en hel rustning væk kunne hun ikke, i hvert fald ikke uden en smule hjælp fra lidt af hendes blod.  Så til mens Rofie endnu engang ville prøve med magien, nu med en ubalanceret pil. Hun lo, men pigen fik sig endnu et dummeslag for sin flabethed. ”I det mindste lad som om, du har forstået lektien” Gloria var dog sikker på, at hun havde forstået det for nu. Hun var heller ikke i tvivl om, at det skulle gentages igen og igen. Unge mennesker havde alt mulig andet i hovedet. At huske på; at man ikke måtte bruge magien som krykke, var en ting de altid glemte efter et par dage.

Hun rette lidt til når Rofie lod albuen falde for langt ned eller når fødderne fik sneget sig til at stå forkert. Men ellers lod hun bare pigen skyde. Det var trods alt øvelsen der gerne skulle give et resultat i sidste ende.

//tråd lukkes//