Det havde nu været en lille uge tid siden Jaris var dukket op hos Daphnie, og det havde påvirket hendes humør gevaldigt. Før Jaris var dukket op, havde Daphnie været tynget med traumer fra mødet med Zane. Angsten for at blive rørt og fanget havde været overvældende, og det havde været svært at se noget godt i hverdagene. Smil havde været anstrengte og så sjældent dagens lys.
 Men i dag var smilet stort og bredt og Daphnies øjne skinnede nærmest. Hun var blevet sig selv igen, mere glad og lyste en hel del mere op. Sådan havde det været de sidste par dage. Ikke en gang at skulle efterlade Jaris hjemme, for at tage på arbejde, slog Daphnie humør ned. Trods alt var dejligt og hun var gladere end hun havde været hjemme, havde hun aldrig følt sig så forvirret og splittet før. Hendes følelser for Jaris var kun blevet stærkere under hans forsøg, men hun var også godt klar over at det først og fremmest kunne ødelægge det forhold de havde, vidst hun fortalte han hvordan hun havde det, og for det andet ville det jo aldrig kunne fungere. Der var så mange forskelle på dem.

 Derfor var Daphnie blevet på kroen, efter hun havde fået fri. Hun havde haft morgenvagten, og havde derfor fået fri efter frokost stresset. Egentlig havde hun en lille smule dårlig samvittighed over at have lukket Edda sådan ude det sidste stykke tid. Hun havde ikke fortalt hende noget som helst, og følte sig egentlig som en elendig veninde. Især den sidste måned havde hun holdt ekstra afstand, fordi hun godt var klar over, at det var tydeligt noget var galt, men hun kunne slet ikke overskue at skulle besvare spørgsmål.
 Troligt sad Daphnie og ventede på Edda. Hun havde fundet en plads lidt i hjørnet, så hun ikke sad i vejen for kunderne, og holdt øje med om Edda dukkede op. Benene var langt over kryds, og hænderne lå foldet på kjolen. Det var en lang kjole, der gik helt ned til anklerne. Det yderste lag, var i en brunlig farve, med et rødt skær. Den ene side var syet en smule op, og laget inden under var en tand lysere. Toppen af kjolen bestod af et korset, der gik til under brysterne, så de blev klemt lidt. Hun var begyndt at finde det utroligt underholdende at pirre Jaris med hendes tøj, så hun kunne ikke helt lade vær med at klæde sig efter det. Og brystet og armene, var stoffet hvidt og let rynket, og dækkede hele barmen. Ærmerne var korte og puffede lidt ud, inden de stoppede midt på overarmen. For ikke at fryse når hun var ude, havde en kappe af dyreskind, der lå hen over stolens ryg.

Det havde været en god dag for Det Gyldne Krus i dag, og en god dag for en kro betød en travl dag for dem som arbejdede der. Så Edda havde haft travlt. Hun havde gjort klar, lavet mad, snakket med gæster, serveret, ryddet af og ordet en masse af de små opgaver som dukkede op i dagens løb. Det efterlod ikke megen tid til at snakke med de andre ud over de korte bemærkninger og vittige kommentarer hun udvekslede når de gik forbi hinanden. Hun havde ellers lagt mærke til at Daphnies humør så ud til at være blevet bedre igen og det var en ting hun godt ville nå at snakke med den anden pige om. Det var nemlig ved at være en godt stykke tid siden hun havde set hende smile så oprigtigt som hun havde gjort de sidste par dage. Der havde været en lang periode hvor Edda med let bekymring havde bemærket hvordan Daphnie virkede ved siden af sig selv, men hun havde ikke turde presse hende for at høre hvad der gik hende på.
Men denne nye smilende Daphnie var en helt anden sag og Eddas indre brændte af nysgerrighed efter at finde ud af hvad der mon lå til grund for den nyfundne glæde. Hurtigt blev hendes tanker om Daphnie dg afbrudt af et skarpt blik og en håndbevægelse fra hendes mor som ikke var til at misforstå. Få så ryddet de sidste ting af vejen Edda, det kan kun gå for langsomt, var sikkert det hun ville have sagt hvis ikke stuen var fyldt med gæster. Edda sendte hende en kækt smil og begyndte behændigt at sno sig ind og ud imellem de tilbageværende gæster. Det værste frokostræs var ved at være overstået og hun manglede kun det sidste før hun kunne tillade sig at gå til pause.

Da hun gik hen imod Daphnie bemærkede hun nu også at hun så ud til, at være iklædt en anelse finere tøj end normalt, og det klædte hende meget. Hun tænkte lidt usikkert på hvordan hendes egen påklædning bestående af løstsiddende lærredsbukser, høje støvler og en simpel, men pæn bluse mon fik hende til at fremstå for folk. Hendes oldemor var altid en stor fortaler for bukser til kvinder og Edda elskede den frihed som tøjet gav hende, men det gjorde hende en anelse misundelig at se hvor smukt kjolen frem hævede Daphnies krop.
Irriteret rystede hun tankerne af sig og sendet Daphnie et muntert smil "Du ser rigtig flot ud i dag" sagde hun glad idet hun satte sig ned på en stol overfor hende. Tonefaldet havde en spørgende klang over sig. Hun ville utrolig gerne vide om det pæne tøj havde nogen sammenhæng med det bedre humør hos den anden kvinde.


//Undskyld det langsomme svar, min hjerne har været grød pga halsbetændelse ._.

 Da Daphnie fik øje på Edda blev hende smil lidt større, og hun fulgte hendes med blikket som hun tonsede rundt for at få gjort de sidste ting. Daphnie overvejede kort om hun skulle rejse sig og hjælpe, men med et hurtigt blik rundt i kroen, virkede der ikke til at være alt for meget, så hun blev siddende. Som Edda blev færdig og begyndte at gå over mod bordet, rejste Daphnie sig med et stort smil. Inden Edda fik sat sig ned, lænede Daphnie sig ind over bordet så hun kunne stjæle et kram fra veninden. 
 Blikket gled ned over kjolen, da Edda kommenterede på hvordan hun så ud, og Daphnie smilte skævt, mens hun rettede kjolen ud bag på, og satte sig ned på stolen igen. Hun rykkede stolen lidt ind til bordet og sendte Edda et taknemmeligt smil.
 " Tak! Du må gerne låne den engang, hvis der er..  " Når Jaris ikke længere var på besøg ville hun nok ikke gå meget i tøj som det hun havde på nu. Selvom da nød at folk kommenterede hendes udseende og tøj, så var der også bare et eller andet vildt besværligt over at skulle tage det på. Så det ville nok komme til at ligge til næste gang hun kom til at se Jaris. 

 Efter at have sat sig ned, og takket for komplimentet, slog Daphnie blikket lidt ned, og kørte hænderne lidt over kjole. Smilet var forsvundet lidt. Hun synes virkelig hun havde været en dårlig veninde det sidste stykke tid, og hun håbede ikke Edda var blevet alt for træt at hende.
 " Undskyld..  " sagde hun så med et lidt usikker stemme. Hun skævede lidt op på Edda. 
 " For at have været en skod veninde.. Og skubbe dig væk..  " hun sendte Edda et undskyldende blik da hun flyttede blikket ordentligt op på hende igen. Hænderne forsatte med at pille lidt ved kjolen.
 " Jeg vil gerne fortælle om alt der er sket.. Hvis du har tid? .. Og lyst?  " Daphnie sendte Edda et prøvende smil, og håbede virkelig hun stadig gerne ville være venner med Daphnie, for hun kunne virkelig godt bruge en at snakke med og lufte sine følelser og tanker om Jaris.