Byen ulmede af liv, alle gader, kroger og hjørner var næsten fyldt med mennesker på denne skønne forårsvejr. Ganske vidst stod solen højt på himmelen og kastede varme mod jorden, men på samme tid var de varme temperaturer ikke kommet helt med. Gennem gaderne af Dianthos gik en herre, trækkende med sin hest bag sig. Et par blikke blev kastet på ham, eftersom han var bevæbnet. De fleste i byen, mente ikke det var en nødvendighed, men han havde aldrig fundet fred i byen, kun når han havde været hos Vlevius, men nu var han her ikke for at søge til Vlevius, for den mand havde formentlig rigeligt at se til, så i stedet havde han sat kurs mod en kro, hvor han kunne få lidt sen morgenmad, lidt og drikke og måske senere på dagen… En seng og sove i, hvilket bestemt ville være at foretrække, taget i betragtning af han har været nødsaget til at ligge på de stykker skind han havde i en af hestens saddeltasker.

De orange øjne spejdede efter noget staldbygning eller noget i den dur, hvor han kunne stille sin hest, mens han var inde og fjante rundt med alkohol. Han regnede ikke med der ville være nogle damer der alligevel havde interesse i ham, for han var efterhånden en gammel mand, hærget og havde et par ar i ansigt og fordelt udover resten af hans krop, dog var det kun dem ved hals og kraveben der var lidt tydelige, eftersom den mørke skjorte, dovent blev holdt sammen i halsen and en lædersnor, der havde set bedre dage. Efter lidt tid, fandt han et opstaldningssted og gik tilbage til kroen. Han havde ikke været på netop denne kro før, så han ville prøve noget nyt. Men med positiv indstilling gik han indenfor og lod blikket glide over de folk der nu ville sidde der inde og gik roligt mod disken. Han vidste ikke helt hvad han skulle forvente og var klar på det værste.

Inde i den lille kro 'Det Gyldne Krus' var Edda gået i gang med afrydningen efter morgenmaden. De fleste af kroens faste gæster havde spist nu, enten tidligt om morgnen eller lidt senere, men de var alle ved at være færdige nu og kun enkelte stamkunder var tilbage. Udover dem var krostuen besat med en lille gruppe gæster som enten var kommet hertil for en morgenmad lidt udover det de fik derhjemme, eller var overnattende på kroen. De sidstenævnte var der ikke mange af, for den mindre kro havde ikke specielt mange værelser. De fleste var dog fyldte og der var kun enkelte ledige.
Denne kendsgerning bragte et smil fra på Eddas læber imens hun behændigt og med den elegance der kun kommer fra års øvelse, snoede sig ind og ud imellem bordene med tallerkener på armene og krus i hænderne. At have mange fyldte værelser var et tegn på at folk brød sig om stedet. Tanken fik en følelse af stolthed til at spire frem i brystet på hende og smilet på hendes ansigt blev en anelse bredere.

Hun fik hurtigt stillet tallerkenerne væk og begyndte at tørre bordene af. Imens arbejde hendes forældre også med at få kroen gjort klar til middagstid om et par timer. For selvom stedet var lille var det rent og velholdt og hendes familie gjorde en dyd ud af at holde det pænt og indbydende. Det til trods var der dog ikke sparet på hyggen. 
Med en klud i den ene hånd og blomster i den anden begyndte hun at skifte de vaser på bordene hvor blomsterne var begyndt at se trætte ud - de ville ikke bringe meget forårsstemning hvis de sådan hang med næbbet. Hun var netop ved at skifte en sådan buket da døren blev åbnet og hun kiggede nysgerrigt op for at se hvem der kom indenfor. Det var ikke normalt at folk kom ind så sent om morgnen, og ham her var tilmeld en fremmed hun ikke havde set før. Hun bed sig mærke i sværdet ved hans side og det stærke arrede ansigt. En kriger, tænkte hun, og tilmed en som ser ud til at have haft mange hårde kampe, men det hun bed mest mærke i var hans orange øjne . det var sjældent man så folk med såddane øjenfarver, og hun kunne mærke nysgerrigheden spire i sig. Hvem var han?
Hun smilede indbydende til ham. "Velkommen til Det Gyldne Krus" sagde hun glad "Hvad kan jeg gøre for dig?"

Matthew så sig omkring og måtte indrømme, det ikke var hvad han havde regnet med. Ikke han ikke kunne lide det, for det kunne han bestemt. Der var hyggeligt, rent og stod ikke noget nogen steder der ikke skulle være der. Et kækt smil kom frem på hans læber som han rette blikket mod en kvinde der talte til ham ”Det Gyldne Krus? Hmm… Er i nye her i Dianthos?” spurgte han med et blidt smil på læberne. Han havde ellers været rundt de fleste steder i Dianthos, men havde aldrig stødt på dette sted før nu, så det måtte vel være nyt?

Om der var noget hun kunne hjælpe med? Maden var pakket væk, så han måtte vente til middag, hvilket var om nogle timer, men det kunne han også overleve. Han trak kort på skulderen ”Et eller andet at drikke, noget frøkenen anbefaler?” spurgte han med et kækt smil på læberne.


//Beklager længden ^^' //

Smilet på den fremmedes ansigt fik ham strakt til at syne mere venlig og Edda smilede glad tilbage da hun svarede ham "Vi er ikke helt nye" svarede hun ham så, "Bare små og ikke så kendte" tilføjede hun med et smil. Hun var trods alt vokset op på kroen og med hendes 21 år følte hun ikke at det var helt nyt. Det var dog først efter hendes forældre havde overtaget at kroen var begyndt at blive mere velkendt. De havde endda måtte ansætte enkelte hjælpere. Inden da havde det blot været et lille sted med få stamkunder som lige var nok til at løbe rundt.

Han var høflig af sig, og den kendsgerning fik Edda til at syntes endnu mere om den fremmede. Det var kun sjældent folk var fjendtlige, men alt for tit havde de ikke deres manerer i orden. Ikke at jeg altid selv har det, men ham her har helt tydeligt, tænkte hun ved sig selv. Så gestikulerede hun hen imod et af bordene som lå i solens lys nær vinduerne. "Hvis du tager plads her skal jeg se hvad vi har" svarede hun "Er der noget du foretrækker? Øl, vin, lemonade?" fortsatte hun så med et smil og snasigtet rettet imod ham imens hun snoede sig igennem bordene og om mod spisekamrene. "Jeg kan også tilbyde lidt brød og måske en rest fra morgenmaden hvis du vil have?" tilføjede hun til slut. De havde kun lige taget det sidste mad ud, så hvis hun var heldig var det ikke pakket helt væk endnu. Hendes erfaring sagde at rejsende oftest var sultne når de kom ind, for de fleste havde trods alt været ude på en længere tur.



// No need, jeg har intet imod kortere svar <3
Min hjerne har også været helt krads de her dage 

Matthew sendte hende et skævt smil ”Årh. Det er dog et abnormt hyggeligt sted” sagde han. Det var næsten ham en gåde, hvordan han slet ikke har set dette sted før. Måske fordi han som regel var ved Vlevius eller sammen med Eclipse. Han løj ikke da han sagde der var hyggeligt. Det var ikke et af de overfyldte steder, hvilket egentlig passede ham ganske fint. Han havde altid en eller anden evne til at komme i problemer hvis han befandt sig de steder, der kunne huse flere.

Som hun gestikulerede over mod et af bordene i solen, nikkede han kort og fulgte hende. Et skævt smil kom frem på hans læber ”Et eller andet, overrask mig. Jeg er ikke så sart” sagde han efterfulgt af et let grin. Han var munter i dag af en eller anden grund, kunne ikke sætte en finger på, hvor det stammede fra, men det var rart. Spørgsmålet om mad, fik på en eller anden måde, de gyldne øjne til at lyse op ”Hvis det ikke er til besvær… Gerne” sagde han med et smil. Han ville ikke være til besvær ved allerede det første besøg, ikke fordi han blev det på længere sigt, det var ikke i ham… Ikke længere.


// Beklager de 100 års ventetid D: //