Shinji havde været i Dianthos i nogle dage efterhånden, hvilket, for ham, var ret usædvanligt. Godt nok var han stødt på Xilla, men han havde faktisk regnet selv med, at han ville have været ude af byen igen allerede for to dage siden, men det var ikke rigtigt sket. Faktisk gjorde byen ham ikke så meget, det var mere risikoen, der fulgte med at være eftersøgt - og så ville han faktisk også gerne tilbage til Shura. Panteren, der havde været hans tro følgesvend gennem mange år, havde han svært ved at leve uden i længere tid ad gangen. Det var som om, der manglede en del af ham hver gang, de var tvunget til at være adskilt.

De lange, sorte dreadlocks hang i et løst virvar omkring hans hoved. Det var klart den nemmeste måde ikke at blive genkendt på. Fjerene var også taget ud, og det var ganske tydeligt, at han var langhåret, da det nu nåede ham til midt på ryggen. Den grønne frakke var lukket fortil og afslørede ikke den hvide skjorte. Han kunne dog ikke skjule de beaudeux bukser eller de sorte støvler. Shinji havde heller ikke nogle synlige våben på sig, men han gemte en lang daggert under frakken. Han ønskede egentlig ikke at bruge den, men man kunne aldrig vide. Når man opholdt sig mest i det nedre distrikt, kunne den vise sig særdeles nyttig.

Shinji havde dog i øjeblikket vovet sig op til den centrale bydel. Det blev lidt for råt i længden. Han havde derfor fundet en kro, hvor han kunne få lidt at drikke. Det var ikke fordi, Shinji badede i krystaller, men han havde da nok til dagen og vejen og lidt fornøjelser lige nu. Der var ikke fyldt op, men der var heller ikke ligefrem tomt her, selvom det var lykkedes ham at finde et ledigt bord.

Adrianna havde for i dag lukket butikken, hun var da en anelse irriteret over at det ikke gik så godt, som det engang gjorde. Det var måske snart på tide at hun fandt noget andet at beskæftige sig med. Ari gik lidt i hendes egne tanker, uden præcis at spekulere på hvor hun befandt sig – det var som om det hele gik som ren rutine og befandt sig derfor på kroen. Det rare sted for både at finde potentielle kunder eller nogle måske endda at lege med. 

Som hun tænkte de luskede grusomme tanker, gik hendes øjne fra at være brune til sorte. Hendes øjne studerede da også lokalet og faldt på en større mand, med lange dreadlocks. Han så ikke til at være her fra byen. Det gjorde muligheden blot bedre, ingen ville savne ham – tænkte Ari, som hun gik imod ham og stillede sig ved hans bord ”Må jeg sætte mig her?” spurgte overfladisk med et varmt smil, som Ari spurgte skiftede øjne fra at være sorte til blålige, da hun følte sig overlegen i forhold til ham og hans udstråling. Adrianna var iført en let sortkjole der var lettere udfordrende, samt et ulveskind over skulderen, som gik ned ad hendes krop og sluttede omkring hendes hofter.
Måtte hun sætte sig, ville hun gøre det lige overfor ham og bestille et glas rødvin.

Shinji så op, da døren til kroen blev åbnet, og hans interesse blev vækket af synet af en hel masse orange hår. Det var altså noget for sig selv. Han var vant til, at folk havde forskellige hårfarver, men han havde endnu ikke set en med lige den farve. Smilet blegnede dog, som duften ramte hans næsebor. Dæmon. Han havde ikke ligefrem de bedste erfaringer med den slags, men hvem kunne vide, om hun var ligesådan? Det var bedst at holde et åbent sind. Han fulgte kvinden med blikket, som hun så ud til at søge efter et ledigt bord. Et bryn blev hævet, da hun tydeligvis valgte hans. Skiftede hendes øjne lige farve, eller havde hans syn bedraget ham? Han var ikke sikker, men det havde set sådan ud.

Da kvinden så spurgte, om hun måtte sætte sig, sendte Shinji hende et smil og lavede en gestus mod bordet. "Det må du" sagde han muntert og lænede sig tilbage i stolen, inden han tog en slurk af sit eget krus. Der var dog øl i i stedet for vin. Han sagde ikke noget, men han var sikker på, at kvindens øjne igen skiftede farve.

Manden så lettere overrasket over at hun valgte hans bord, han lignede hellere ikke hun normalt ville omgås, men det var ikke altid at man skulle dømme en bog for dens omslag. Hun smilede derfor selv tilfreds som han svarede at hun måtte. Hendes øjne blev derfor også en anelse blå at se på.

Adrianna sad foran ham og prøvede at anskue hvem, hvad og hvad han lavede, som hun tænkte kort skiftede øjne helt tilbage til hendes naturlige skikkelse hvorefter hun spurgte ”Hvad bringe dig til Dianthos?” spurgte hun med et svagt smil og forsatte ”Jeg synes ikke at have set dig før” forklarede hun sig. Ari kom på denne kro regelmæssigt, og var en okay ansigtkender, derfor antog hun at han ikke kom her særlig ofte.

Shinji lagde bedre mærke til farveskiftet i kvindens øjne denne gang, men han valgte ikke at spørge ind til det lige nu, selvom hans nysgerrighed tydeligt var vækket. Egentlig kom det også bag på ham, at hun havde valgt netop hans bord, for han var ganske overbevist om, at han ikke så ret attraktiv ud lige i øjeblikket.

"Egentlig er jeg på vej ud af byen. Jeg lavede blot et pitstop på vejen" forklarede han, inden han nikkede til hendes næste ord. "Det har du ganske ret i, jeg er heller ikke herfra. Det er ikke ofte, jeg er her heller, så det undrer mig ikke, at vi ikke er stødt ind i hinanden før" svarede han, som han sendte hende et nyt smil.

Han var bestemt ikke attraktiv og det var derfor hun netop havde valgt at sætte sig ved ham. Han var muligvis en omstrejfer en, nogen aldrig ville savne og derfor sjov at lege med. Aris øjne blev en anelse mere sorte, som hendes tanker blev mere dyster, de vendte dog hurtigt hendes naturlige brune farve, som han svarede hende.

Ari nikkede ”Javel, fået set noget spændende af byen?” spurgte hun med et drillende smil, indikerende til om det han havde set, havde været det værd at tage til Dianthos - hendes øjne blev en anelse gullige, en skør mani af glæde over de ting hun kunne gøre ved en anden, trods det troede hun ikke hans blod ville smage godt. Hun nikkede blot, mon hun kunne tro ham, der var så mange der boede her, så mange sjæle at pine. Trods hun havde set så mange i sin butik, var der også nye ansigter. 

Shinji gengældte blot smilet. Han gik ud fra, det var et hint, men han kunne selvfølgelig ikke være sikker. Han nikkede dog, som han tydeligt gav hende et elevatorblik. "Indtil videre har det ikke skuffet" svarede han ærligt. Han lagde dog absolut ikke skjul på sin hentydning om, at han i ligeså høj grad talte om kvinden over for ham som resten af byen. Han vidste, hun var dæmon, hvis han skulle dømme på lugten, det betød også, at han skulle være lidt påpasselig, men hun havde stillet ham et meget direkte spørgsmål, så han havde været nødt til at svare ærligt. Desuden var der vel intet i vejen for, at han påpegede, at hun var køn? Hun vidste det med sikkerhed i forvejen, sådan som hun virkede selvsikker.

Kvindens øjenfarve skiftede igen, men Shinji spurgte stadig ikke ind til det, selvom det var tydeligt, at han havde opfanget noget, for han kiggede meget interesseret på hendes øjne, inden han tog en tår af sit krus. "Men jeg glemmer mine manerer! Mit navn er Shinji" sagde han så. Det lignede ham ikke sådan at glemme at præsentere sig. Han var dog stadig ikke sikker på, hvor han havde kvinden henne, men han skulle vel starte et sted?