Det betød naturligvis også, at han havde besøgt samtlige at byens bedre bordeller og havde smagt det meste af, hvad byen kunne tilbyde af alkohol, som ikke almindeligvis blev serveret i Balzera. Den sidste aften havde muligvis været en smule for meget, og Sephyran måtte i den tidlige morgenfrost slæbe sit fyrstelige korpus ned i gården for at ørle.
Et par efterfølgende mundfulde frisk vand og den friske luft, fik jaget det meste af kvalmen bort, men hans hoved dunkede stadig, som stod en trommeslager og hamrede ham på knolden. Det var frygteligt, som tømmermændene kun blev værre, jo ældre han blev - selv for ham, som på trods af rusen var i stand til at bevare klarsindet og huske hver eneste detalje fra den foregående aften.
Var det for meget forlangt af Guderne, at han kunne skånes for denne forfærdelige hovedpine dagen derpå? Man var vel af ædel slægt..
Han begyndte vejen tilbage til sine gemakker blandt paladsets gange. Det var endnu tidligt på dagen, og det var primært tjenestefolk, der var ude - hastigt hoppende af vejen for fyrstens olme blik. På trods af sin tilstand, var han iført sit sædvanlige væld af silkeklæder, og over dem havde han kastet en foret kappe, for at holde den frygtelige kulde på afstand.
En skikkelse længere nede på gangen, fangede hans opmærksomhed. For fint klædt til at være en af tjenestefolkene, men hendes ansigtstræk var ikke et helt et menneskes. Fyrstens en smule rødsprængte øjne blev smalle, da han nærmede sig, og han udbrød højtlydt, da hun var inden for hørevidde: “Ved alt, der er helligt, så rygterne talte sandt: Komtessen af Ernyell-familien har været ude for at forlyste sig på marken!” Foragten i hans stemme talte sit tydelig sprog om, hvad han mente om den sag!


