Tid: Aften
Sted: Balzera
Vejr: Lidt vind, og småregn
Omgivelser: Bliver beskrevet i indlægget
Påklædning: Sort kjole

Mørket havde lagt sig over hele byen, der var sjovt nok stadigvæk nogle folk vandrende rundt. Dog ingen Taori kendte, eller havde set før. I alt for lang tid havde hun nærmest stået, og betragtede omgivelserne, og de forskellige folk. Hendes påklædning bestod af det samme som altid, en ganske enkel sort kjole, med et bælte hen over livet. Hun valgte at gå lidt for at se lidt nærmere på denne by, som ikke lige var det sted hvor hun kom mest. Men så igen hun kom alt for sjældent nye steder hen, så det var næsten på tide at udforske andre steder. Som hun stod og kiggede rundt, besluttede hun sig for at stoppe op for at se om der var en eller anden hun måske kunne bruge som et legetøj. På denne aften her, var hun i humør til noget kaos, og ballade. Noget ondt og grusomt skulle der næsten ske, så hun lod et lille smil brede sig. 

Øjnene spejdede rundt lidt mere, før hun syntes at kunne se noget. Noget der skilte sig voldsomt ud fra mængderne af folk. Rødt hår, ikke lige noget hun så så tit men det fangede hendes øjne. Det var allerede blevet besluttet at hendes kommende legetøj var blevet fundet. Da hun nærmede sig ham, valgte hun at stille sig foran ham, lagde en hånd på hans skulder, og lænede sig ind mod ham. Lod en finger stryge hen over hans læber"Velkommen til en utrolig spændende aften, og endnu bedre nat"lød det lusket fra hende, hvorefter hun lod smilet brede sig lidt mere. 

Leikaren lod de grønne øjne skæve ud på byen og sukkede opgivende. Tidligere på dagen havde vejret været lunt og vidunderligt som altid og nu? Nu var det en helt anden fortælling. Det havde ganske vidst trukket op i løbet af eftermiddagen, men han havde ikke regnet med det ville blive sådan et vejr. Han havde haft heldet med sig tidligere, hele to mænd havde haft et par gode timer sammen med ham og han havde tjent lidt jadestykker, så han havde mulighed for at få et eller andet og spise, hvilket også var det han var på jagt efter. Ikke nok med han var sulten, han var også gennemblødt. Ikke fordi han frøs, for der var stadig varmt på trods af regnen og vinden. Regnen havde ødelagt den blomsterkrans han tidligere på dagen havde haft på, så han havde smidt den ud, for den var faldet fra hinanden, hvilket betød at han måtte på jagt efter nye blomster i morgen, hvis det ikke regnede i så fald. 

Leikaren stoppede op da han så en kvinde foran sig og sendte hende et kækt smil, det samme han altid sendte, når han forsøgte at lokke lidt. Hånden på skulderen og kvinden der lænede sig ind mod ham, fik ham dog til at miste mælet. Der var et eller andet der ikke var som det skulle. Om det var hendes måde hun greb hans skulder, måden hvorpå hendes finger gled over hans læber, eller måden hvordan hendes ord forlod hendes læber. Dog forsøgte han ivrigt på at få hans hjerte til at falde til ro " Er det et løfte, hmm?" sagde han og lod sin tunge komme ud og glide let over kvindens finger som han så på hende med de nærmest glitrende, grønne øjne. 

Følelsen af hans tunge der pludselig rørte hendes finger fik hende til at løfte et øjenbryn, og kiggede nærmest undrende og overrasket på ham. Det var ikke lige noget hun havde set komme, faktisk langt fra at denne person enlig turde nærme sig hende, og dermed røre ved hende - dog kun tungen but still. Hvad skulle hun lige sige lige nu, det her var ganske underligt. Denne person virkede både bange, og frisk selvom Taori kunne stå og tænke, hvad han kunne være frisk på. Duften af ham spredte dog sig hurtigt i luften, og det fik hendes luskede smil på ansigtet til at brede sig, for den duft skulle hun nyde mere af. Det ville sikkert ikke blive godt for denne person her, for hun var både i humør til at lege med ham som det fine røde legetøj han var. Hun rakte en hånd frem mod hans hals, lod kort nogle fingre stryge ned over den"Du kommer til at have det ganske morsomt"lød det fra hende og hun lod tungen glide hen over læberne på en lusket nærmest kold måde. 

Det var klart tydeligt at på hende, at hun havde planer og tanker om aftenen, samt natten. At det ikke ville være specielt godt for ham, var blot en mindre detalje. Kort med hendes blik på ham kiggede hun væk, der var da sikkert mange måder at starte hendes lille leg med denne person her, og der var sikkert også masser af muligheder for at lave lidt ballade her og der. Taori elskede tanken, den fyldte hele hendes hoved, og hun lod så øjnene glide hen på ham igen"En så fin, og næsten skrøbeligt væsen som dig, er havnet i de forkerte hænder, men bare rolig jeg bider kun meget sjældent"lød det hviskende imod hans ansigt, som hendes ansigt var så tæt på hans, at der var ganske lille afstand.

Leikaren smilede kækt til kvinden foran ham, for han havde bemærket hendes hævede øjenbryn. Hvordan skulle han håndtere denne kvinde? For hun virkede ikke til at have helt rent mel i posen, men på samme tid sagde han heller ikke nej tak til at tjene en lille skilling eller to. hånden der kom mod hans hals fik ham til at bide sig kort i underlæben og fingrene der gled langsomt ned over, fik det til at løbe koldt ned af ryggen på ham. Hendes stemme antød bestemt ikke at hun havde tænkt sig at være blid, men på samme tid var der noget over hende, der fik nogle alarmklokker til at ringe, men man var vel ivrig? Nogle af de få folk der gik i gaderne så på dem, men tænkte ikke yderligere over det, for mange af dem vidste hvad Leikaren var for en fyr og regnede blot med at dette var et ganske normalt møde, hvad de ikke vidste var, at det bestemt ikke var tilfældet. 

Leikaren så på kvinden med et skævt smil. Lille og skrøbelig? Forkerte hænder? Bed sjældent? Han kunne mærke hvordan hans hjerte hamrede i hans bryst som hun var kommet helt tæt på. Han kunne ikke bare stikke af, for han var hverken stærk eller specielt hurtig, så hun ville formentlig få fat på ham alligevel, så hvad nyttede det? Og han havde jo muligheden for at tjene lidt flere jadestykker, så det gjorde vel ikke noget han gav det en chance? 

Kort blev omgivelserne de stod i betragtet af hende kort, bare for at se efter mulige genveje, samt hjørner eller kroge, hvor der ingen mennesker ville være. Det var kun for at smage lidt mere på denne skabning her, det nye spændende legetøj som hun havde fundet. Det var næsten synd, hvis der skete ham noget - så igen hun var ligeglad. Det ville være smukt at se ham blive skadet, og være hjælpeløs, og imens omgivelserne blev betraget gik der få minutter før hun vendte hendes blik tilbage på ham. Et lusket smil bredte sig over hendes læber, og hun lod hendes fingre stryge hen over hans krave ved halsen, og hun stoppede slet ikke der. Nej hun trak ham tæt ind til sig, lod en negl glide hårdt ned over hans kind"Du er alt for yndig... Du trænger til lidt ødelæggelse"hviskede hun imod hans ansigt, som hendes øjne gled langsomt ned over ham. 

Der var stadigvæk mange muligheder for ham, for at tjene en skilling eller to - måske mange flere. Taori var langt fra færdig med denne mand her, det var kun starten på en interessant aften. Hun lod hendes blik hvile sig på hans ansigt, lagde mærke til det røde hår, og efter hendes fingre var stoppet med det de havde været igang med, lod hun tungen glide hen over læberne. Så rakte hun ud efter nogle totter af hans hår, og snoede dem rundt om hendes fingre"Vi må hellere komme igang, natten varer desværre ikke forevigt"sagde hun og kiggede kort rundt, der var da mange muligheder. Enlig kunne hun først 'hygge' sig lidt med ham, og bagefter kunne hun måske ødelægge ham en lille smule. Dog var hun også i humør til noget ballade, til problemer - og selvfølgelig at hive ham med ind i det hele"Er du lydig, så skal jeg nok give en skilling eller to, endda meget mere end du kan drømme om"sagde hun og blinkede kort til ham hvorefter hun gav slip på hans hår, og tog fat rundt om hans håndled. 

Begyndte at gå hen imod en af de boder hun kunne se, der var hvist ikke mange åbne men det var ligegyldigt. Da hun nærmede sig den, sendte hun kvinden bag boden et bredt smil, hvorefter kvinden langsomt gik væk. Men blev stående bag boden, så drejede hun hovedet hen mod den rødhåret skabning ved hendes side"Hvor skal jeg starte med dig"mumlede hun i en tænkende tone, imens hun lod en negl glide ned over hans kind. 

Leikaren var stadig temmelig usikkert omkring denne kvinde, men penge var penge, så det var kunden der bestemte over ham. Han begyndte at skæve rundt, nærmest ivrig for at finde en dårlig undskyldning for at smutte, men han ville sikkert ikke have en chance, for han var på ingen måder stærk, plus han kunne fornemme at kvinden var en race der var væsentligt stærkere end han selv. Fingeren der gled over hans krave og hev ham ind til ham, kunne han nærmest mærke hvordan hans hjerte stoppede. Hendes ord fik det til at løbe koldt ned over hans ryg, men han bevægede sig ikke væk alligevel. Neglen der pressede sig ind mod kinden fik ham svagt til at skære tænder. Leikaren burde være smuttet inden dette, men nu var han i det... 

Han bed sig lort i underlæben som hun stadig vær tæt på ham, kun få centimeter mellem dem. Leikaren nikkede ganske svag til hendes ord "Et sted i.. Gaderne eller værelset?" spurgte han stille. Inderst inde håbede han det blev i en eller anden baggård eller sådan noget, for så var han fri for at forklare hvorfor hans værelse var smadret til atomer... Ganske vidst fik han sikkert alligevel forklarings problemer, men han kunne blot håbe på, det ikke var så slemt som det billede han pt havde siddende i hovedet. Leikaren nikkede svagt "Jeg er prostitueret... Jeg lytter til mine klienter" sagde han med et forsøgende smil. Hvad ville han komme ud i? Grebet om hans håndled fik ham på automatik til at følge efterhende. 

Leikaren rettede blikket mod kvinden ved hans side og bed sig kort i underlæben. Neglen mod hans kind endnu en gang, fik ham igen til at skære tænder. Det ville sikkert efterlade nogle mærker, men det kunne han altid tage sig af senere, hvis han da kom ud af dette møde levende. 

Som hun gik sammen med ham førte hun ham hen til den gyde, hvor der stod nogle væsner en lille flok af væsner. Et lusket smil bredte sig over hendes læber. Enlig kendte hun ikke den lille gruppe af væsner men de så ud til at de var frisk på lidt sjov og ballade, hvilket hun også var. Det så heller ikke ud til at der var andre i nærheden af lige der hvor de var. Det var kun godt, for det som der skulle til at ske ville ikke være særlig godt for denne rødhåret person. Burde hun ikke kende hans navn også, havde hun spurgt ham om hans navn. Et kort øjeblik var hun kommet i tvivl, men hun slog tanken væk kort. Det måtte vente, det var vel heller ikke så vigtigt lige nu .

Hendes blik gled hen på denne rødhåret person og som de stod ved gyden, med den lille gruppe væsner blinkede hun til ham. Lænede sig lidt ind imod ham, lod hendes læber røre hans øreflip"Jeg håber du er klar på lidt gruppe hygge"hviskede hun næsten koldt og lusket ind i hans øre. Det var måske ikke lige det han trængte til, men det ballade og kaos skulle der til, for Taori havde ingen anelse hvad disse væsner havde planer og tanker om. Men duften af denne rødhårede skabning fik dem alle til at slikke sig rundt om munden, og før de begyndte at gå tættere på dem holdte hun en hånd op foran ham, stirrede ondt på dem alle. Hun sagde ikke noget, men da en af personerne løb hen imod dem, sparkede hun tilbage, hvorefter hun sukkede dybt. 

"I har ikke tilladelse til at gøre noget endnu"lød det fra hendes mund, og hun lagde hovedet på skrå. Kastede kort med det sorte hår. Den lille gruppe stirrede på hende og den rødhårede person ved siden af sig. Hun løftede et øjenbryn før hun tog et skridt tættere på dem og tog fat rundt om halsen på den rødhåret person, ikke hårdt nej det var faktisk et blidt tag rundt om halsen. Hun gav tegn til den lille gruppe at de skulle komme tættere på"Skader i ham eller andet, ryger jeres hoveder er det forstået"lød det hårdt og bestemt fra hende, imens hun sendte dem alle et koldt og gyseligt blik. De nikkede hurtigt og nærmede sig dem.

Leikaren fulgte efter denne kvinde, uvidende om hvad der skulle til at ske, men lige så snart de drejede ind i en gyde, løb det ham koldt ned ad ryggen, for de var ikke alene. Hans øjne flakkede rundt mellem de forskellige folk der var der sammen med dem. Langsomt begyndte det at gå op for ham hvad det var, der skulle ske og han var bestemt ikke forberedt på det, ikke engang den mindste smule. Leikaren havde mest lyst til at tage benene på nakken og komme væk fra gyden, men han vidste på samme tid, at det intet ville nytte og hvis han råbte på hjælp, ville det sikkert koste ham dyrt.

Da kvinden lænede sig ind mod ham og han mærkede hendes læber mod hans øreflip, stivnede han fuldkommen. Ganske vidst var Leikaren vandt til at nogle af hans klienter var voldsomme, men dette? Dette var nok det værste han endnu havde været udsat for og han vidste, at dette blot var starten på en meget lang nat. Han svarede hende ikke, men forberedte sig mentalt på nærmest at blive ret fra hinanden, bid efter bid. Væsnerne der slikkede sig om munden fik ham til at tænke det var slut, at det var nu han skulle her fra.

Som væsnerne nærmest løb mod dem, lukkede Leikaren sine øjne, håbede det ville gå hurtigt, men da hørte han kvinden tale og mærkede hånden omkring hans hals. Ikke at hun havde taget hårdt fat, men han kunne bestemt mærke hånden. Langsomt åbnede han øjnene og så først på kvinden derefter rundt på de andre væsener omkring dem. I det mindste havde hun sagt de ikke måtte skade ham… så det var vel godt? Nu kunne han blot forberede sig på den nat han havde i vente.

De mange væsner så sultne ud som de stod og kiggede på denne rødhåret person foran dem. Personen der stod ved siden af Taori, og hun nød synet af dem, nød hvor sultne de så ud. Det var måske også på tide at de skulle smage lidt på denne rødhåret person, eller skulle hun finde på noget andet at gøre ved ham. Måske det faktisk ville være bedst at beholde ham for sig selv. På den måde kunne hun da gøre lige hvad hun ville næsten, og nyde denne godhjertet person helt for sig selv. Tanken nød hun pludselig mere og mere, og måske det ville være bedst. Men før hun faktisk havde tænkt sig at slæbe ham væk fra gyden trak hun ham med hen imod en af de sultne væsner. Betragtede væsenet en smule, før hun lod hendes tunge glide langsomt hen over hendes læber. 

"Bid ham i halsen, kun et enkelt bid, før jeg tager ham med"sagde hun med en bestemt stemme, og holdte hendes øjne på væsenet der først ikke virkede til at ville lytte. Men Taori sendte det et endnu dybere blik, før hun tog fat hårdt rundt om væsenets hals. Trak væsenet hen til den rødhåret fine skabning"Er vi enige"sagde hun så hårdt med hovedet på skrå. Væsenet spærrede øjnene op og nikkede så ivrigt til hende, og lod sig så nærme sig denne rødhåret skabning. Tog fat rundt om den ene skulder, og skulle til at nærme sig halsen men Taori sukkede over hvor langsomt det gik. Hun gav slip på hendes greb rundt om halsen på ham, så væsenet kunne få bedre fat. Og væsenet bed sig fast i halsen, imens Taori lagde armen over kors med et tilfreds smil på ansigtet. 

Da væsenet fik drukket lidt af blodet, virkede det som om det ikke gad trække sig. Taori sukkede hvorefter hun greb fat i ham og skubbede ham langt tilbage i gyden. Betragtede bidet lidt med to fingre, og lænede sig lidt ind imod det. Lod et lusket smil brede sig på hendes ansigt, og lod hendes tunge slikke lidt af blodet væk, før hun trak sig tilbage. Drejede rundt, for at gå væk fra gyden, dog skulle hun jo have denne person her med. Han skulle ikke efterlades til disse væsner, ikke at hun var meget bedre men i det mindste havde hun ikke tænkt sig at dræbe ham som væsenerne havde. Så gik hun ud ad gyden med hendes hånd rundt om håndledet på denne person her. Denne godhjertet, rødhåret person. 

Leikaren forsøgte at forholde sig nogenlunde i ro som de andre væsener så sultent i hans retning. Det løb ham koldt ned over ryggen og han kunne mærke hvordan hans iltre hjerte efterhånden var ved at flyve ud af hans bryst, egentlig ville det sikkert være bedre end det han nornemmede hvad der var på vej til at ske. Han skulle til at være mad for en flok sultne vampyrer, eller hvad de end var. Dette kunne ret hurtigt gå hen og blive et ret stort problem for ham, eftersom den halskæde, på en eller anden måde blev aktiveret hvis den var i nærheden af blod. Leikaren vidste ikke om han var helt klar på at være fanget her, samt de væsener der fulgte ham i denne underlige verden han nærmest kom til at befinde sig i.

Leikaren stivnede som hun nævnte de skulle bide ham i halsen. Nærmest som et rådyr i en lyskegle blev han stiv som et bræt og kunne allerede mærke hvordan halskæden var begyndt at summe svagt. De klare øjne begyndte at fyldes med tårer, men ikke for alt i verden at han ville lade dem falde hvis han kunne undgå det! Det gav et lille sæt i ham som kvinden greb ud efter væsenet foran dem og nærmest hev ham over til Leikaren. Han havde sådan lyst til at råbe op, men på samme tid ville det formentlig lede til hans død, taget i betragtning af, de var i overtal og han ikke selv var specielt stærk. Hånden på hans skulder fik ham til at gyse og han tog en dyb indånding og forberedte sig på tænderne der ville begrave sig ind i hals nakke. Med et mærkede han tænderne der gled ind i hans hals, hvilket alligevel fik tårerne til at falde ned over hans kinder, på samme tid kom han af med et klynk.

Leikaren kunne mærke hvordan halskæden begyndte at aktivere. Han stod som sømmet til jorden og så sig febrilsk omkring sig, som om han regnede med der var folk over det hele, men de vidste jo ikke hvad halskæden gjorde og han havde ikke tid til at forklare. Han mærkede hvordan han blev trukket med kvinden ud af gyden og videre, uden at vide hvor de var på vej hen. Gudskelov for Leikaren var der endnu fri bane, dog vidste han det ikke varede for evigt og før eller siden, var han nødt til at få healet såret til perfektion, eller i hvert fald få den forbandede blødning stoppet.

Synet af hans tårer der gled ned over hans kinder fik Taori til at smile, for synet var jo ganske godt. Hun var ligeglad med om han græd, men hvorfor skulle bekymre sig om det? Hun var frygtelig, men på den anden side havde hun på en måde mere lyst til at hygge sig alene med denne rødhåret skabning. Hun lod  hendes blik spejde lidt rundt, og lod et lusket smil brede sig på hendes ansigt. Det var godt hun havde besluttet de ikke skulle være i gyden længere, for de mænd var godt nok irriterende. Selvom det havde været ganske underholdende at se, hvordan de gik til den med denne skabning her ved hendes side.

Taori drejede kroppen lidt så hun stod med fronten til ham, og hun lænede sig ind imod ham. Lod hendes øjne betragte halskæden. Var det noget mystisk over den, den virkede speciel og lignede ikke noget hun havde set før. Så kiggede hun væk fra ham og kunne høre nogle jamrende lyde fra gyden, og det undrede hende. Hun stod med armene over kors og lod hendes blik glide rundt på gydens omgivelser. Hvor kom de jamrende lyde fra, var mændene ikke døde? Svaret på hendes spørgsmål så hun hurtigt foran sig, der  var en mand der vaklede hen imod dem med blod over det hele, og han rakte ud efter denne rødhåret mand"Tro ikke du kan røre ham uden min tilladelse"lød det fra hende som hun hurtigt ved nakken om på manden, så han faldt død på jorden foran hende. 

Så kiggede hun hen på manden ved siden af sig, og hun rakte ud efter nogle totter af hans lange røde hår. Løftede det op til hendes ansigt"Hvad skal jeg gøre med dig nu"sagde hun imens hun tænkte på en lusket måde. 

Leikaren vidste nærmest ikke hvad ben han skulle stå på for at overleve. Han havde det som om han var et rådyr i en lyskegle, nærmest lammet af frygt. Han drømte sig et andet sted hen, Elverly, men han vidste godt, at han på ingen måde ville komme derhen igen… Han var ikke fuldblod og det var derfor han i første omgang var blevet ”kasseret”. Hele hans krop rystede og han havde stadig lyst til at skrige som et lille barn, i håb om der var nogen der ville komme og rede ham, dog ville det være ret usandsynligt, for de fleste vidste godt hvem denne rødhårede mand var, hvilket sikkert ville få folk til at tro det bare var en del af en leg.

Han var lammet i frygt og hans blik flakkede fra side til side. Leikaren befandt sig i en helt anden verden, men hvordan skulle de vide det. Halskæden der før bare havde lignet en sort sten, havde fået et rødligt skær, hvilket betød den var aktiveret. Hvor ville han næsten ønske han kunne bruge denne dimension til sin fordel, men han vidste at den kun havde taget ham med, da han var den eneste der trods alt havde halskæden på. Han bemærkede godt de klynkende lyde fra gyden og mærkede hvordan halskæden begyndte at få et kraftigere skær. Leikaren’s blik rettede sig mod manden der faldt sammen foran kvinden og ned på jorden. Var det sådan han selv ville ende?

Hurtigt fik han rettet blikket mod kvinden og bed sig i underlæben som hun tog en tot af hans hår op til hendes ansigt. Hvad hun skulle gøre? Slippe ham fri, så han havde muligheden for at få dette sår lukket. Ganske vidst kunne han også gøre det nu, her selv, dog blev han så forbandet svimmel af det, men måske var det næsten bedre end han skulle være i dette mareridts helvede og nærmest bare være lokkedue.

Måske hun skulle tvinge ham til at lade hende komme med ham hjem, for at deres leg kunne fortsætte. Hun var ikke færdig med denne mand endnu, selvom han hadede det mere og mere. Hun kunne godt mærke, at han nok bare ønskede at det skulle slutte og komme væk. Taori kiggede rundt, de fleste folk der var i nærheden interesserede hende ikke. Det var kun denne rødhåret mand der fangede hendes interesse. Selvom hun sagtens kunne fortsætte med at lade diverse mænd eller kvinder smage på ham, så lod hun være. Hun var da også nød til at nyde ham alene og ikke dele ham med nogle af de andre.

Hun tænkte lidt som hun stod og kiggede på ham og lagde mærke til halskæden. Hun løftede begge øjenbryn og lagde hovedet på skrå som hun rakte en hånd frem imod hans halskæde"Hvad sker der med den"lød det bare undrende fra hende. Hun havde aldrig set sådan noget før, det var godt nok mystisk. Men var det farligt? skulle hun tage den af ham? Nej hun måtte hellere lade være, hvad hvis der skete noget ved at gøre det. Den chance ville hun godt nok ikke tage, selvom hun ikke frygtede noget så var denne halskæde godt nok rigeligt til at prikke en smule til hendes frygt for at der måske kunne ske hende noget.

Hun løftede blikket op på ham, og tænkte så igen. Måske hun skulle lokke ham til at de skulle tage hen til hans hjem. Selvom det nok ikke ville være så godt, for det var i elvernes by, og hun var ikke ligefem typen der opholdte sig der. Det ville sikkert også ende galt, så hun tænkte lidt mere"Jeg giver dig et lille ønske til at fortælle mig, hvad du har lyst til lige nu"sagde hun og lagde armene over kors imens hun tog et skridt tilbage. Hun kunne vel ligeså godt prøve at være lidt sød før hun kunne fortsætte med at være grusom og ond overfor ham.

Hele Leikaren’s krop dirrede af frygt for halskædens kraft, for lige nu havde han ikke nogen mulighed for at komme væk og de mange øjne der så på ham, nærmest sugede energien ud af den spinkle krop der blev skubbet til, hevet i og nærmest kastet afsted i armene på denne kvinde. Folk så ud til at have en eller anden form for respekt overfor hende, men Leikaren havde stadig lyst til at komme væk, mens fra blodet, så dette helvede kunne stoppe.

Leikaren rettede selv blikket mod halskæden som kvinden gjorde. Han vidste godt hvad det var der skete, men hvordan skulle han nogensinde få kvinden til at tro på ham? Han bed sig lettere usikkert i underlæben og så på hende uden så meget som at se et ord. Det så ikke just ud til at kvinden vidste hvad hun skulle stille op med hans halskæde. Han ville næsten ønske hun tog den af ham, men på samme tid, ville det sikkert være risikabelt… Ikke han havde lyst til at finde ud af det på givende tidspunkt.

Hans øjne lyste næsten op da hun talte om hun ville give ham et ønske. Nærmest med det samme begyndte han at gå fra stedet ”Kom” sagde han næsten febrilsk som han så sig omkring for at være sikker på de monstre han vidste fulgte ham, ikke var i nærheden, så han vidste han havde tid til at komme væk. Bevares så havde han også muligheden for at løbe direkte i kløerne af et væsen, men det måtte han tage til den tid.

Hendes øjne fjernede sig ikke fra denne rødhåret mand, mest fordi hun enlig ville se hvad han gjorde. Hvad han faktisk ville gøre, og som han da også nævnte at hun skulle med bredte der sig et lusket smil. Hun valgte at følge med ham, med de luskede planer i hendes hoved. Hun kunne mærke, hvor spændt hun faktisk blev på at se hvor han boede henne, eller nærmere at komme væk fra netop det sted hvor de var. Taori lod hendes øjne falde på halskæden igen, og hun løftede et undrende øjenbryn. Der var et eller andet over den halskæde. Hun kunne hvor nysgerrig hun blev, og hvor meget den halskæde nærmest dragede hende til sig.

"Din halskæde, hvad er der med den"sagde hun undrende som hun fortsatte med at følge med ham. Hun havde ingen idé om, hvorfor denne mand pludselig gik i panik, og nærmest virkede som om han var blevet mere bange. Hun havde da ikke gjort ham noget lige nu, så hvad skete der lige. Hun undrede sig lidt mere over det, og stirrede lidt på ham. Det var godt nok underligt men hun var da nysgerrig efter at vide mere om halskæden, på trods af at hun også ønskede at der skulle ske denne mand noget grusomt og dårligt.

Et mildt suk kom fra hendes mund, hun havde vel tid nok til at være grusom og ond overfor denne mand. Så hun kunne vel ligeså godt bare hænge ud i det venlige selskab indtil videre. Holde sig lidt venlig overfor denne mand, før hun igen ville få ham alene. Hendes blik gled på halskæden og op på mandens ansigt og hun sukkede"Hvorfor så bange, jeg har da ikke gjort dig noget lige nu"sagde hun og sendte ham et lusket smil.

Leikaren anede ikke hvor han skulle tage hende med hen, for at tage hende med på Den Hvide Lilje ville sikkert ikke være den bedste teknik, for så vidste hun hvor han boede, hvilket betød hun kunne komme og finde ham igen, hvilket han egentlig ikke havde synderligt lyst til på givende tidspunkt. Hans frie hånd havde han sat op til bidemærket på hans hals og var langsomt begyndt at heale såret, i håb om det kunne gøres på vejen, inden de nåede til bordellet. Han bed sig usikkert i underlæben som han nærmest febrilsk forsøgte at finde små gader de kunne dreje ned af, blot for det tog endnu længere tid. Han havde omtrent tyve minutter han skulle slå ihjel og det tog i teorien kun ti at komme til bordellet han boede på.

Leikaren så over sin skulder som han nærmest trak hende med sig gennem gaderne ”Ehm… Det eeeh… Det er svært at forklare” sagde han med et undskyldende smil på læberne. Han vidste ikke helt hvordan han skulle forklare det så hun ikke troede han var rusk ragende sindssyg. Han sukkede kort ”Halskæden har en eller anden forbandelse… Ejeren bliver afhængig af den, tror jeg… Og der er de her væsener… Og den aktiveres af blod” sagde han nærmest så kort han kunne. Han kunne slet ikke overskue at skulle forklare ned til hver eneste detalje, slet ikke nu, hvor han stadig blødte fra sårene i halsen, på trods af, de så småt var begyndt at lukke sig en lille smule. Hans blik rettede sig mod hende som hun nærmest kom med en trussel til ham om hun endnu ikke havde gjort ham noget. Det løb ham koldt ned ad ryggen, bare tanken om hvad hun egentlig havde i tankerne, for ind til videre havde hun kun fået andre til at bide, men hvad ville hun selv?

Taori lyttede til ham som han forklarede hvad der var med halskæden, og hun var nød til at løfte et øjenbryn. Det lød en smule underligt, men også interessant, i det mindste behøvede hun ikke spørge ham om han var blevet skør eller hvad der lige skete. Hun kiggede på den rødhåret mand, og lod hendes blik glide ned over ham. Hendes øjne faldt på halskæden og hun tænkte lidt over det han sagde, men som hun netop holdte blikket på halskæden kunne hun dufte noget stærkt. Det var hans blod, det var helt sikkert blodet. 

Det var også lidt svært for hende at kigge væk fra det, for den røde farve var så tydelig, samt duften var så stærk. Det var virkelig ikke noget hun havde hørt før, at en halskæde skulle have en forbandelse, men at ejeren af den ville blive afhængig fik et bredt smil til at brede sig på hendes ansigt. Men hun løftede så det andet øjenbryn som han nævnte at der var nogle væsner som vil tiltrukket af blod"Det må være træls du ikke kan slippe for halskæden, men de monstre hvor er de"spurgte hun undrende som hun blev interesseret i at se dem. Men måske det kun var ham som kunne se dem, hvilket gjorde hende en smule utilfreds.

Som de gik videre kiggede hun fortsat og hun kiggede rundt. Hun måtte holde sig lidt i skinnet før hun var helt sikker på at de ville være alene. Så kunne hun være grusom og ond overfor ham igen, hvilket fik hende til at smile lidt større"Det er monstre kun du kan se, eller hvordan hænger det sammen"spurgte hun undrende som hun kort kastede med det sorte hår.

Leikaren kunne godt fornemme at kvinden ikke var fuldkommen overbevist, men han havde vitterligt ikke andre måder at forklare halskæden på. Han ville næsten ønske han bare kunne give hende den, få hende til at opleve det selv, men på samme tid, havde han ikke helt lyst til der var andre der skulle udsættes for det samme som han selv, ikke engang hans værste fjende ønskede han dette for. Halskæden havde en eller anden form for magt over ham, noget han ikke rigtig kunne forklare, nærmest som var han afhængig af den.

Han så på hende med et hævet øjenbryn som spurgte ind til monstrene med et smit på læberne. Hvorfor ville hun vide det? Havde hun tænkt sig at tage i retning af dem eller hvad? Hun ville alligevel ikke være i stand til at se hvad det var for et væsen han blev angrebet af, så hvad spændende var der i den viden? Leikaren så på hende med et hævet øjenbryn ” Jeg kan ikke bare lokalisere dem på den måde… ” sagde han som hans blik endnu flakkede lidt rundt for at være sikker på der ikke var et eller andet omkring det næste hjørne.

Han kastede blikket mod kvinden og trak på skuldrene ” Kald dem hvad du lyster” sagde han og kunne mærke hvordan det begyndte at stramme lidt, der hvor såret på hans hals var. Der kunne ikke være ret langtid tilbage før han havde healet det, så manglede han bare en ny skjorte samt noget vand og vaske sig med, men der måtte han bruge hvad end han kunne finde af vand… Brønd, springvand, what ever, men det ville sikkert også være lidt af en opgave.

Hendes øjne gled ned over ham og hun lagde også mærke til hans hals som hvist stadigvæk havde mærker fra før, det var ikke noget hun havde noget imod. Slet ikke, faktisk var hun ligeglad med at han havde de mærker og mærkede til smerte. Hun kiggede rundt for at orientere sig om hvor de var henne, dog var hun forstået med at de var på vej hen til hans sted? Eller måske denne person ville prøve at slippe af med hende. Det var ikke til at vide, og Taori løftede et øjenbryn som han fortalte at han ikke kunne lokalisere dem på dem måde.

Det var underligt i hendes ører, men hun valgte at sukke og undgik at spørge ind til det. Hendes øjne flakkede rundt, og hun lagde mærke til få personer men der var ikke mange i nærheden. De fleste gad nok heller ikke være udenfor, i aftens mørke, men Taori elskede det. Det kunne næsten ikke blive for mørkt, og hun vendte blikket hen på Leikaren igen"Dit hjem, nærmer vi os eller leder du mig på afveje"spurgte hun undrende dog med et lusket smil på ansigtet..

// Deeeaaad //