Himmelen var farvet i nuancer af pink, der langsomt dybnede til lilla, som solen langsomt forsvandt i horisonten. Jonatan stirrede op mod en blød sky der vandrede ensomt, mens hans forsøgte at finde hoved og hale i hvad der lige var sket.

Greven som Jonatan havde tjent, som hans onkel havde gjort det før ham, var en vampyr, der havde drukket Jonatans blod og efterladt ham til at dø. I retrospekt var det ikke utænkeligt at hans onkel havde lidt samme skæbne.
Jonatan var også ret sikker på, at han ville være død, hvis det ikke havde været for Samantha. Hans blik faldt til siden, og fandt sin redningskvindes ansigt. Han blinkede et par gange og fugtede læberne.

Den anden kvinde, kaptajnen, havde hældt noget i halsen på ham, og pludselig, ja, så havde han det ikke så skidt igen. Han havde været ret sikker på han skulle dø, men nu? Nu følte hans sig bare... let?

Jonatan rømmede sig "Ehm.. hvad.. hvad mente hun da hun sagde 'du har en plads på Sirenen'?" spurgte han så endelig Samantha, forvirringen tydelig i hans stemme.

//Tråd lukket igen efter aftale