Du er godt nok blevet stor

Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 31.10.2019 18:38
Liv var hjemme igen, og hun havde hentet hendes børn tilbage til palæet. Der var visse ting Cole havde savnet, og så var der også visse ting han ikke havde. Det var dog rart at det ikke ville blive ligeså ensomt. Han var jo blevet vant til at have Liv, Dag, og Nat omkring sig, selvom det alligevel var begrænset hvor lang tid det havde været inden de var blevet sendt over til Valkar, var det vidst navnet på faderen.
Da han havde hørt at de kom hjem, havde han da også forberedt en lille hjemkomst gave til Dag. Søde lille Dag, som nok allerede var blevet meget større siden han sidst så hende. Han var sikker på at Nat ikke ville værdsætte det, så han havde i stedet for fokuseret på Dags gave.

På selve dagen hvor de kom hjem, havde Cole dog haft nogle ærinder ude i byen at se til. Da han kom tilbage, kunne han da også se at de var kommet hjem, om ikke andet pga. baggagen.
Han gik ned på sit lille kammer for at finde gaven, og lagde den i sin jakkes lomme. Der var den sikker, selv hvis uheldet skulle være ude med ham selv, før han gik mod hvor Dags værelse var. Forhåbentlig havde hun trukket sig tilbage dertil, så de kunne snakke.

Da han nåede døren bankede han let på døren, før han åbnede den, for at se om Dag var at finde inde på værelset.

Dag

Dag

Komtesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 175 cm

Dragonflower 31.10.2019 20:56
Det havde været en mærkværdig oplevelse at vende tilbage til Dianthos for Dag. Det virkede som en evighed siden, og nu hvor Kiles Orden havde slippet sit dag i byen, virkede den mere.. levende.
Ikke at Dag nogensinde havde haft megen mulighed for at tilbringe tid i byen. Hun havde dog betragtet den en del fra sit vindue, netop som hun nu igen sad og gjorde.

Verden udenfor var dog ikke det der optog det meste af Dags opmærksomhed lige i dette øjeblik. Mellem hendes fingre var et smalt væve-værk. Alle de vævede tråde havde den samme rå-hvide farve, som ufarvet uld, mens de løse ender lyste gyldent i sollyset, der faldt ind igennem vinduet.

"Kom ind" kaldte hun distræt som der blev banket. Før havde hun sjældent sagt noget, for de fleste i huset vadede bare ind uden at vente på svar alligevel, men tiden hos Valkar havde gjort underværker på den front, og hun havde udviklet en svag forventning om at dele af hendes privatsfære blev respekteret.. Med mindre det var Nat, selvfølgelig.

Som døren blev lukket igen, kiggede Dag dog op, og hendes øjne blev store som hendes blik faldt på Cole. "Cole!" udbrød hun overrasket, og prøvede hurtigt at skjule hvad hun havde siddet og arbejdet på. I den pludselige bevægelse fik hun dog ikke gjort andet, end skubbet det hele ned fra sit skød, og ned på gulvet.
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 31.10.2019 21:09
Dag var virkelig blevet stor siden Cole sidst havde set hende. Hun var ikke længere det barn som han havde sagt farvel til. Der var en ømhed og blidhed i hans øjne, som havde været der siden hun var ganske lille, og han var kommet sig over sin store skræk for Nat og Dag som babyer. 
"Det var ikke min mening at forskrække dig," sagde han bekymret, og han kiggede fra hvad Dag havde lavet til hende, før han trådte over til hende, nu når han allerede havde adgang til rummet..

"Jeg var her ikke, da du kom hjem, og synes jeg i det mindste jeg lige skulle dukke forbi," indrømmede han, og satte sig ned på knæ. Han havde aldrig set hende væve før, så ærligtalt vidste han ikke om han kunne røre ved det, men han ville gøre et forsøg på at samle det, og andre eventuelle ting hun havde tabt på gulvet, op fra gulvet, så hun ikke selv skulle døje med at samle det op. Det kunne være at hun var bedre til at udnytte sine ben, men om ikke andet, så var Cole blot en tjener i huset, og han skulle jo gøre livet så rart og behageligt som muligt, for dem der boede her. 

Dag

Dag

Komtesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 175 cm

Dragonflower 31.10.2019 22:14
Dag tog en dyb indånding med en hånd på brystet. "Det gjorde du som sådan heller ikke, jeg havde bare ikke regnet med det var dig" sukkede hun lidt opgivende, og tog imod sit væveværk som Cole rakte det tilbage til hende. Hun havde ikke haft forståelse nok for sin evne som lille til rigtig at gøre noget med de tråde hun trak fra skæbnerne omkring sig. Men hun havde lært meget siden hun havde forladt Dianthos, og selv hendes forvandlings evne, der kun var manifesteret kort før hendes afrejse, havde udviklet sig meget.
"Jeg er glad for du kom forbi Cole, virkelig! Det.. var bare ikke meningen du skulle have set det før det var færdigt" forsikrede hun ham, og sukkede en anelse, som hun holdt det halv-færdige arbejde frem.
Det var et smalt, tæt væv, i en længde der passede til et armbånd. Trods det var ensfarvet, havde Dag bundet knuder ind i vævet, der gav det et let, ujævnt mønster. 

"Jeg ville have været færdig med det inden vi ankom, men Nat.." hun trak på skuldrene "Ja, Nat var Nat" sluttede hun blot, som ville det forklare alting. Nat havde selvfølgelig opdaget hun lavede noget, der ikke inkluderede ham, og havde prompte krævet sig hendes udelte opmærksomhed resten af turen.
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 31.10.2019 22:27
Cole rejste sig op fra gulvet, da han var sikker på at Dag havde det tilbage i hænderne, og blinkede så lidt uforstået, og så ned på væveriet. Det tog ærligtalt længere end det burde, for Cole at sætte tingene sammen, og det gik op for ham, hvad hun egentlig havde været i gang med at lave.
"Det er meget smukt," sagde Cole i stedet for. Hans hjerte blev også lidt ømt, og han kiggede efter noget han kunne sætte på. Hvilket umiddelbart så ud til at være sengen, hvilket ikke var det bedste sted umiddelbart. Det var ikke som da Dag var lille, og han bare kunne sætte sig på gulvet med hende. Hun var en helt lille dame nu om dage. I stedet for måtte han for nu blive stående op.

"Det er godt at høre, at Nat ikke har ændret sig meget. Jeg har ikke haft mulighed for at besøge ham endnu," han så pludselig lidt mere alvorlig ud. "Så lad det her være vores lille hemmelighed." Han lagde fingeren på læben i et tegn på at de skulle være stille om det. Der var stadig en del af Cole der ikke kunne lade vær med at behandle Dag som var hun stadig et barn.

Dag

Dag

Komtesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 175 cm

Dragonflower 06.11.2019 20:01
Et forsigtig, og lidt lettet smil bredte sig over Dags læber. "Det er jeg glad for du synes. Jeg ved det er lidt kedeligt og ikke noget særligt, men det tog mig lang tid at samle de rigtige tråde" hun strøg væveriet forsigtig med lette fingre "Det er ikke den slags skæbner man finder heromkring" tilføjede hun en smule tænksom, inden hun lagde sit arbejde fra sig på bordet "Men det er ikke helt færdigt, så du må vente lidt endnu" sluttede hun, og så op på ham.

Dag lagde selv en finger for læberne, for at indikere, at Coles hemmelighed var sikker hos hende. Hun var blevet ret god til at holde hemmeligheder for sin bror, noget der havde været hende utænkeligt før i tiden. Men Nat ville uden tvivl få et føl hvis han viste Cole havde set Dag først, om det så var ved et tilfælde eller ej.

"Hvordan har det ellers været mens vi har været væk?" spurgte Dag så, så bredt som hun kunne. Hvad end Cole kunne fortælle kunne være interessant, om det var om husholdningen, eller, måske endnu mere, hvad der var sket uden for husets fire vægge, i resten af Dianthos.
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 09.11.2019 13:09
Cole gjorde store øjne af hende. "Ikke noget? Det er da fantastisk lavet!" udbrød han. Selvom han sjældent havde nok selvtillid til sine egne ting, så ville han støtte Dag's håndværk med alt han kunne. Det kunne sikkert være flottere og mere dekoreret, men Cole kunne godt værdsætte tingene for hvor simple de var. Det passede også bedre til hvem han var. En man kunne overse i mængden af mennesker.

"Der har været meget stille," indrømmede Cole og for første gang var der et lille trist smil på hans læber. Han havde knyttet sig meget til familien, og det havde være ensomt uden hverken Liv eller børnene.
"Men jeg har til gengæld haft tid til at øve mig," sagde han så endelig, og tog endelig en lille pakke op fra sin lomme. Den var pakket i noget brunt papir, med et simpel silkebånd omkring. Indholdet var et lille tørklæde, hvor Dag's initialer og et par liljer var broderet. Det var simpelt, men også meget elegant. "Det er ikke meget, men jeg tænkte det kunne fungere som en velkommen hjem gave," Der var tydelig usikkerhed at spore, som Cole rakte pakken frem mod Dag. 

Dag

Dag

Komtesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 175 cm

Dragonflower 13.11.2019 16:59
Dag rullede med øjnene af Coles ros, men et lille, tilbageholdt smil lå dog alligevel på hendes læber. Hun var van til ros og smiger, at få at vide hvor fantastisk og dygtig hun var, men det klingede altid hult i Dags øre. Hun viste det bare kom af medlidenhed alligevel. Men Cole ros til hendes arbejde varmede, også selvom hun ikke helt ville indrømme det. Det betød mere fra ham, for det var netop fra at smugkigge på hans arbejde, at hun havde fået idéen til at væve de tråde hun trak fra skæbnen, til noget nyt og bedre. "Jeg håber hvertfald det kan hjælpe dig" svarede hun blot, og prøvede at skjule sin selvtilfredshed.

"Oh?" lød det stille fra Dag, som Cole nævnte han selv havde øvet sig, og hun så forundret på den lille pakke som hun tog imod den. "Til mig?!" udbrød hun, og sænkede hurtigt stemmen igen, som hendes blik flakkede mod døren, som forventede hun Nat ville dukke op ud af ingenting.
Med ivrig spænding trak hun silkebåndet op, og åbnede pakken. Hendes øjne blev store som hun nænsomt samlede tørklædet op, og foldede det ud, så hun kunne se det hele. "Det er smukt" tage Dag betaget og tog det i hænderne, så hun kunne kigge nærmere på broderiet. "Virkelig. Tusinde Tak Cole" taknemligheden var tydelig, og et glimt af den barnlige glæde hun engang havde været så fuld af, skinnede kort igennem som hun løftede blikket fra broderiet til Cole, og smilede bredt.

Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 29.11.2019 18:51
Det varmede Cole's hjerte at vide at Dag bare gerne ville give ham noget der betød noget. I sammenligning virkede hans lille tørklæde som en sølle trøst, men på den anden side. Sidst de havde set hinanden, der havde han ikke engang haft evnerne til at færdiggøre noget før det gik op i flammer, og det var det første rigtige han havde færdiggjort med en mening. Det var i hvert fald blevet lidt nemmere. "Det er jeg sikker på at det kan," sagde han blidt.

Cole's øjne flakkede også over mod døren da Dag's gjorde. Det ville have været typisk at Nat ville bryde ind, og forlange han skulle have det. Cole tvivlede bare på at Nat overhoved ville værdsætte et tørklæde, især et der så åbenlyst var til en ung kvinde.
En let rødmen, kunne næsten anes i hans mørke kinder, og han så lidt forlegen ud over komplimentet. "Det var virkelig så lidt. Du burde bare have noget der er dit, nu når du er tilbage i byen, og... jeg så hvordan de andre frøkener rendt rundt med tørklæder," indrømmede han. Det var også småt nok til at hans tålmodighed ikke kom alt for meget på prøve.

Dag

Dag

Komtesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 175 cm

Dragonflower 02.12.2019 20:38
Dag foldede nøjsomt lommetørklædet og holdt det mod sit bryst et øjeblik, inden hun gemte det væk i en skjult lomme i siden på hendes kjole. "Jeg ved jeg må holde den skjult, for en sikkerheds skyld" sagde hun lavmælt men seriøst. Hun havde lært nok i sin tid væk, til at vide Nats opførsel ikke var normal, men det betød ikke meget. Det var sådan han var, og hende der måtte håndtere det.

Dag bed sig lidt i læben "Cole?" hendes stemme var lavmælt og forsigtig, men samtiddig fast. Hun kiggede på Cole konspiratorisk. "Kunne du måske.. hjælpe mig med noget? Bare en lille ting mor og Nat ikke behøver vide noget om" sagde hun, og forsøgte at lyde så henkastet, at det blev umådelig suspekt.

Hos Valkar havde hun fået sig flere ejendele, ting der kun var hendes. Hun havde været nød til at gemme dem, selvfølgelig, og havde fået hjælp, især fra sin fars vagtmester. Men her i Dianthos var der ingen Herbert. Til gengæld havde hun Cole, og selvom hun altid havde set Cole som Nats ven, efter Nats egne ord, lod det til de måske havde samme forståelse af hendes bror.
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 08.12.2019 17:14
Cole nikkede. Det var en trist skæbne for det lille lommetørklæde, men det var for at beskytte det mod Nat's mere... destruktive tendenser. Måske en dag det ikke behøvede at være en hemmelighed, men der kunne nok godt gå nogen år. Måske når de begge to skulle giftes væk. Det stak lidt i Cole's hjerte. I hans hoved var det jo stadig de små babyer Liv havde fået.

Cole så først lidt uforstående ud, men så lidt usikker. "Jeg er ikke... jeg er ikke så glad for at holde hemmeligheder for Liv. Det er vel ikke noget..." han færdiggjorde ikke sætningen. Hvad kunne Dag dog havde et behov for at holde hemmelig for familien. Hun var jo en så sød ung kvinde.
"Altså..." forsætte han kort efter, og kiggede lidt væk. "Hvis det ikke er noget slemt." Han ville gerne hjælpe hende, men hans loyalitet mod Liv kom også lidt i spil her.

Dag

Dag

Komtesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 175 cm

Dragonflower 10.12.2019 12:12
Dag rakte ud for at tage Coles hånd med et intenst blik. "Jeg lover dig det ikke er noget slemt" hun bed sig lidt i læben. Nat og Liv ville måske ikke være helt enige. Bare idéen om at Dag holdt noget skjult eller hemmeligt for dem var slemt nok.
Alligevel pressede hun på og fortsatte.

"Jeg skal bare have din hjælp til at gemme nogle ting, så Nat ikke ødelægger dem, og så mor ikke viser dem til Nat" forklarede hun i en lavmælt, håbefuld tone, og så bedende på Cole.

"Du kender huset bedre end nogen anden, og sådan som mor er lige nu er det et mirakel jeg har kunne sidde her så længe uden at have hende over mig!" fortsatte hun insisterende. Hun havde brug for Coles hjælp hvis hun skulle have noget som helst for sig selv. Nat ville endevende deres værelse før eller siden, af den ene eller anden grund, og Dag huskede ikke rigtig resten af huset, eller sin mors vaner, godt nok til at vide hvor der ville være gode gemmesteder. 
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 11.12.2019 18:44
Det var ikke svært for Dag at grave sympatien frem i Cole. Man kunne se hvordan de ellers utrygge øjne, ændrede sig og blev bløde som smør, som han endelig kiggede på hende igen. Hun var jo en lille kvinde nu, og hun havde jo også behov for sine gemmesteder. Han huskede da sin egen opvækst, hvor han også gemte ting. Han havde måske ikke været så tæt med sine bofæller.

"Okay, så lang tid at det ikke er noget slemt jeg skal gemme," sagde han. Cole havde hørt rygterne om stoffer i byen, men det tænkte han alligevel ikke at Dag ville forsøge at få fingrene i, og hvis det blot var for at beskytte et par ting, så var det alligevel fint nok. Det var jo ikke som om at han skulle decideret lyve overfor dem.
"Men du ved godt at jeg... jeg er ikke en god løgner, hvis de spørger," pointerede han. Han ville aldrig kunne slippe afsted med en løgn overfor nogen, især ikke en som Liv.

Dag

Dag

Komtesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 175 cm

Dragonflower 12.12.2019 11:45
Dags ansigt lyste op i et tilfreds smil da Cole gav efter. Normalt hadede hun den medlidenhed hendes tilstand bragte fra alle, men hun var ikke for fin til at udnytte den, ikke nu hvor den lille snert af privatliv hun havde fundet hos sin far var på spil.
"Det er ikke noget særligt, bare et par ting jeg ikke vil have ødelagt. Du ved, ligesom tørklædet" forsikrede hun ham, og klappede lommen hvor hun havde gemt Coles gave væk.

Dag himlede en smule med øjnene af Coles manglende evne til at lyve. Ja, det havde da været svært i starten, men tricket var jo bare ikke sådan rigtig at lyve, men bare ikke helt sige sandheden!

"De kommer ikke til at spørger. Tror du virkelig mor eller Nat nogensinde ville mistænke jeg skjulte noget for dem? At deres søde lille krøbling kunne finde på det?" spurgte hun, og der var en hånlig karakter til hendes stemme som hun sagde det. Dag virkede nok som den samme på overfalden, men der var ingen tvivl om at hun havde ændret sig i den tid hun havde været væk.
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 17.12.2019 10:49
Man kunne se utilfredsen i Cole's ansigt, da Dag begyndte at tale om at hun var den søde lille krøbling. Især fordi det var tydeligt at hun talte om det som var det noget slemt. For ikke at nævne at krøbling ikke ligefrem var en pænt ord at bruge om nogen som helst, uanset hvor meget det så end passede.
"Du ved du er mere end bare det, og de tænker også mere om dig end som så," sagde han. En smule frustration var at finde i stemmen, men også en snert af tristhed. Som var han oprigtig trist over at hun tænkte sådan om sig selv.

"Jeg skal nok.. jeg skal nok hjælpe dig, men Dag. Du har ret til at være din egen person og ikke bare gøre hvad Liv og Nat siger." Selvfølgelig havde Cole et lidt andet forhold til Liv, men han forstod også behovet hos børn om at gå imod deres forældre og familie når de nåede en hvis alder. Det var ikke underligt hvis Dag havde det behov.

Dag

Dag

Komtesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 175 cm

Dragonflower 17.12.2019 11:38
Dag så fladt på Cole. "Gør de også det? Virkelig? Mor behandler mig som om jeg stadig er 5, og Nat skubber mig ned når jeg forsøger at stå på mine egne ben, fordi jeg er højere end ham!" beklagede hun sig, men bed sig i læben efter, for hun var kommet til at hæve stemmen i frustration. På trods af Coles opmuntrende ord, viste hun det bare var det. Opmuntrende ord.

Da Cole alligevel gik med til at hjælpe, åndede hun lettet op, men der var også en kant til lettelsen, over han havde været så svær at overtale. "Det ved jeg! Det er ligesom derfor jeg har brug for din hjælp, til at have mine egne ting!" sukkede hun opgivende.

"Hvis Nat ikke er tilfreds med noget, smadre han det, smækker med døren og går. På vejen hertil luftede jeg ideen om at jeg kunne begynde at gå ture selv, og mor så ud som om jeg flåede hjertet ud af brystet på hende! Jeg kan ikke bare gå og klarer mig selv, så jeg har ikke rigtig andet valg end at lytte til hvad de siger.."
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 17.12.2019 12:39
Et hint af en gnist fløj ud af hans øje som han blinkede, og hele hans krop gav lidt af et ryk af sig inden den blev helt anspændt. Inden i sig selv var han allerede begyndt at tælle, selvom han med det andet øre også forsøgte at høre efter. Han havde stadig et problem med ikke automatisk at reagere på vrede og frustration med det samme. Det endte aldrig godt for den anden part, og Cole ville virkelig ikke skade Dag.
Frustrationen var jo ikke decideret mod ham, men mod hendes familie medlemmer som ikke forstod sig på hende. Ikke at der var meget Cole kunne gøre ved det. Han var blot en tjener, og han var tilfreds med sit liv.

"Jeg ved det godt," sagde han endelig. Stemmen lidt mere anstrengt, selvom han ikke var ligeså spændt i kroppen. Bortset fra hånden der var hårdt knyttet oven på hans eget lår.
"Men du må også give din mor lidt tid. Det er lang tid siden at hun har set dig," tilføjede han også. "Jeg ved godt at mine ord ikke tæller for meget, men giv hende lidt tid."

Dag

Dag

Komtesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 175 cm

Dragonflower 17.12.2019 15:52
Det gav et lille sæt i Dag som gløden fløj, og hun blev pludselig meget stille. "Undskyld" mumlede hun forsigtigt, og pillede ved sit skørt. "Jeg burde ikke sige sådan nogle ting til dig. Mor er din Frue" undskyldte hun og så ned. Hun ville ikke bringe Cole i problemer, eller gør ham oprevet. Hun viste udemærket hvad der kunne ske, selvom hun nok aldrig rigtig havde forstået det som barn, eller havde skænket konsekvenserne meget tanke.

"Jeg lover jeg nok skal give hende en chance, og ikke stille dig i sådan en situation igen" hun rakte frem og lagde forsigtig sin hånd ovenpå hans "Og tak fordi du hjælper mig, Cole. Det betyder virkelig meget" forsikrede hun ham så.

Imens pressede hun alt det andet ned, tilbage til det mørke, bitre hul det var kommet fra. Hun havde været naiv at tro hun kunne snakke med Cole om det, når hun udmærket viste der ikke var nogen der kunne forstå hendes situation. De kunne alle bare rejse sig og gå når de ville.
Men ikke hende. Hun havde nok folk omkring sig hele tiden, til at hjælpe med det mindste. Men hun var alene, med sine følelser, og sine tanker.
Cole

Cole

Medejer af Skæbnens Tråde

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 172 cm

Helli 22.12.2019 21:30
Cole kunne ikke andet end at nikke til det. Hun var lige netop Cole's Frue, og han tog sit job seriøst, uanset hvor meget han efterhånden var blevet en del af den store, og noget kompliceret, familie som Liv havde. det var nemmest at forholde sig til dem der blot boede hjemme, som Nat og Dag nu gjorde.

"Tak Dag. Du ved jeg vil gøre alt jeg kan for denne her familie," sagde han stille, og gav hende et forsigtigt smil, og der var da stadig lidt spænding at se, også i smilet, men det forsvandt lidt, som hun mærkede hendes hånd på hans egen. Han kunne jo ikke gøre hende fortræd, eller han ønskede ikke at gøre hende fortræd, men det kom desværre med krav til hvad de kunne snakke om, og hvad de ikke kunne. Cole var en ustabil person, som man desværre måtte tage hensyn til.

"Og jeg skal nok sørge for at Nat i hvert fald ikke ødelægger dine ting. Han må ødelægge sine egne i stedet for," sagde han. Han kunne alligevel godt gå lidt mod Nat, hvis det endelig kom til det. Hvilket det forhåbentlig ikke gjorde.

Dag

Dag

Komtesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 175 cm

Dragonflower 23.12.2019 19:14
Dag nikkede lidt fraværdrende. Cole ville gøre alt for familien. Alt hvad de bad ham om - fordi han var deres tjener. Han var ikke deres ven, hverken Nats, eller hendes egen i skjul. Han var familiens tjener, og han var dem loyal, men deres mor mest af alle.
Ville det have gjort en forskel om hun havde beordret ham til at gemme tingene? Måske havde han været mere modvillig, men hun var ganske sikker på at han ville have gjort det alligevel. Så længe det holdt Dag glad. Så længe det ikke gik imod Liv.

Dag slap Cole, og samlede sit væveværk op igen. "I hans øjne er de ting de samme" kommenterede hun tørt, og gik igang med at arbejde videre på armbåndet.
"Jeg burde være færdig inden aftensmaden, så du kan få det der" sagde hun i en tone, der lod til at angive deres samtale var færdig.
Hun stoppede dog kort sit arbejde igen og tilføjede "Og tak atter engang. For lommetørklædet". Til trods for sin nyfundene indsigt i Coles karakter, så værdsatte hun stadig gaven.
1 1 0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Chibi, Mong, jack
Lige nu: 3 | I dag: 13