Ez

Ez

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 103 år

Højde / 203 cm

Rabbit 28.10.2019 21:47
Ez var velankommet til Dianthos dagen før, og han havde slet ikke haft mulighed for at opsøge Killian eller lede efter Keeran endnu, men han havde lovet sig selv, at han ville gøre det snart! Han ville dog først finde et sted at bo, og for at finde det måtte han jo skaffe sig nogle krystaller. Det besluttede han sig for at gøre ved at sælge nogle af alle de urter og skind, han havde bragt med sig fra skovene.

Han ankom til markedspladsen om formiddagen og bredte et skind ud på en ledig plads, hvorpå han lagde de tørrede urtebundter, punge med tobak og ruller af lækkert skind ud. Efterårssolen skinnede fra en skyfri himmel, og her i læ for vinden var der næsten helt varmt at sidde. Ez lænede sig tilbage og tændte en pibe tobak, mens han ventede på kunder. Der gik ikke ret lang tid, før et par folk kiggede nærmere på hans varer, og få timer senere havde han allerede tjent et par krystaller. Det skulle nok blive en god dag!

Anuki

Anuki

Ypperstepræstinde for Chance

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

v0idwitch 28.10.2019 22:03
Det tog Anuki det meste af formiddagen at nå ned på markedet. Folk på gaden genkendte hende og hun anså det som en del af sin stilling at hilse og snakke, hvor hun kunne, og ikke mindst at minde folk om at dukke op i templet til messerne. Kiles Orden havde fået sat en stopper for den religiøse hype, men Anuki var stålsat i at få folk til at dukke op i større tal igen.

Alligevel var hun lettet, da hun endelig nåede ned til markedet. Det var flotte kjoler og smykker, hun ikke havde råd til, hun var kommet ned for at se på, men en bod, hun aldrig havde set før, fangede hendes blik, og hun havde aldrig kunne modstå sine impulser. Hun følte, at de var et kald fra Chance - her var en chance for at se noget nyt.

En elver sad foran hende og hun satte sig på knæ for at studere hans varer. "Hvad gør de godt for?" spurgte hun nysgerrigt, imens hun holdt et bundt urter op. 

Ez

Ez

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 103 år

Højde / 203 cm

Rabbit 28.10.2019 22:12
Ez lagde hurtigt mærke til den smukke kvinde, der gik rundt mellem boderne. Hun havde flot, langt brunt hår og et strålende smil. Hun kunne næsten have været en elver, hvis hun ikke havde været for lav. Han kunne ikke lade være med at smile til hende, og smilet blev kun større, da hun satte sig på knæ ved hans lille bod.

"Den dér," svarede han og rettede sig lidt op, så han kunne læne sig tættere på og kaste et blik på bundtet af urter, "den er god mod søvnbesvær. Hvis man laver den til en te, bliver man dejligt afslappet og varm over det hele. Men man kan også hakke den og putte den i bagværk. Så virker den mere direkte, og man falder i søvn næsten med det samme."

Ez tog et sug af sin pibe og pustede den sødlige røg op mod himlen. "Har du problemer med at sove?"

Anuki

Anuki

Ypperstepræstinde for Chance

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

v0idwitch 28.10.2019 22:21
Selvfølgelig samlede Anuki den urt op, der kunne hjælpe hende - det overraskede hende ikke længere, når Chance smilede til hende, men det varmede stadig hendes hjerte hver gang at vide, at hun havde sin gudinde på sin side på den måde. 

"I stressede perioder," medgav hun, selvom alle perioder hele hendes liv havde føltes stresset. Hun havde selvfølgelig ikke andet at sammenligne med, men hun havde heller ikke ligefrem slaverne sydpå eller gadebørnene i Dianthos i tankerne, når hun kunne føle sin egen stress. 
Tøvende løftede hun den op til sit ansigt og duftede til den. "Den dufter næsten sødt," fastslog hun overrasket. Anuki havde aldrig selv haft hænderne nede i en skål med dej, men havde allerede planer om at bede den nærmeste bager om at lave noget med den i for sig. 

"Bruger du den selv?" Han lignede ikke typen, der havde problemer med at sove, men han lignede typen der vidste, hvordan man fiksede hvad end der var i vejen med én. 

Ez

Ez

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 103 år

Højde / 203 cm

Rabbit 28.10.2019 22:34
"Ja, det er en af de urter, som rent faktisk smager godt," sagde Ez og lo lidt. "Der er desværre mange af dem, der smager helt forfærdeligt. Det er selvfølgelig vigtigst, at de også virker, men det ville jo være rarest, hvis de også smagte nogenlunde."

Han tog et sidste sug fra sin pibe, inden han bankede resterne af tobakken ud mod brostenene og satte sig lidt bedre til rette. Kvinden foran ham var stadig lige smuk, når man kom tættere på, og Ez kunne ikke lade være med at undre sig over, hvem hun mon var.

"Ikke i øjeblikket," svarede han på hendes spørgsmål. "Jeg havde lidt problemer med at sove for noget tid siden, men det går meget bedre nu, så jeg behøver det ikke." 

Han havde haft meget svært ved at sove i tiden lige efter hans flugt fra Dianthos - han havde konstant haft mareridt om Kilepræster, der kom og bortførte ham igen - men det var efterhånden blevet bedre. Drømmene kom stadig engang i mellem, men de var slet ikke så slemme som dengang.

Anuki

Anuki

Ypperstepræstinde for Chance

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

v0idwitch 28.10.2019 22:40
Anuki grinede da manden gjorde - det han sagde var selvfølgelig sjovt nok, men det var mest fordi hans latter var så skøn og smitsom. Hun havde straks lyst til at høre den igen og ransagede sin hjerne efter noget, hun kunne fortælle ham, der ville få ham til at grine igen. 

I stedet lod han til at huske noget forfærdeligt, og da Anuki løftede sit hoved og fik øje på hans ører igen, forstod hun hvad det var. Hun rakte forsigtigt en hånd over og lagde den mod hans underarm, i en stille form for trøst, eller i det mindste en anerkendelse af, at hun vidste at elverne havde levet igennem noget helt igennem forfærdeligt. 

"Der er andre, der fortjener at ligge vågne om natten. Jeg er glad for at det ikke længere er dig, der har søvnproblemer." Hun fortrød, at hun ikke havde gjort mere under Kiles Ordens hersken. Hun havde taget tre flygtninge ind i sit tempel, men hun havde været så rund på gulvet, at det mere havde været en tilfældighed, end fordi hun havde arbejdet for det.

Ez

Ez

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 103 år

Højde / 203 cm

Rabbit 28.10.2019 22:57
Ez kunne godt mærke, at hans kinder blev en smule varme, da kvinden lagde sin hånd på hans arm, og hans mørke øjne strålede en smule mere, da han nikkede og sagde, "Tak. Det var sødt af dig at sige."

Det var stadig midt på dagen, og Ez kunne sikkert sagtens blive siddende mange timer endnu og tjene flere krystaller, men han havde ikke lyst til, at kvinden skulle gå videre endnu. Han ville gerne vide mere om hende, lære hende bedre at kende. Han havde på fornemmelsen, at hun var en spændende person med en masse at fortælle.

"Må jeg byde dig på et eller andet?" spurgte han. "Hvis du altså har lyst og ikke har for travlt?"

Anuki

Anuki

Ypperstepræstinde for Chance

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

v0idwitch 29.10.2019 09:00
"Jeg drikker ikke alkohol," var det første der sprang ud af Anuki, da elveren bød hende på noget. Hun sagde det, inden hun overhovedet fik tænkt sig om, og indså først efter det var for sent, at det måske lød afvisende.

"Men jeg er åben overfor andet," skyndte hun sig at tilføje. "Jeg har ikke travlt." Det ville gå imod hendes tro ikke at gribe en chance, når den viste sig. Og desuden ville hun gerne se mere af elveren. Hun havde en fornemmelse af, at der var meget han kunne lære hende, hvis hun var villig til at lytte.

Ez

Ez

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 103 år

Højde / 203 cm

Rabbit 29.10.2019 09:07
"Hvad med en kop te? Kroen derovre har et godt udvalg," foreslog Ez og rejste sig og børstede sine skindbukser lidt af. Det gik op for ham, da han så op igen, hvor højt han tårnede over kvinden. Han var vant til altid at være den højeste, men det var virkelig tydeligt her. Han kunne sikkert løfte hende op så let som ingenting, så lille som hun var. Han kommenterede dog ikke på det, for han vidste godt, at der var nogen folk, der ikke havde det så godt med deres højde eller mangel på samme. Kvinden virkede dog ikke som typen, der gik op i den slags, men man kunne jo aldrig vide, og Ez havde ikke lyst til at fornærme hende.

"Jeg hedder forresten Ez," tilføjede han og rakte en hånd frem mod kvinden med et smil. "Hvad er dit navn?"

Anuki

Anuki

Ypperstepræstinde for Chance

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

v0idwitch 29.10.2019 09:23
Anuki lagde hovedet tilbage for at se op på eleverne, der tårnede sig ved siden af hende. Havde han ikke virket så blid, havde hun måske været bange for ham. Som det var nu, frygtede hun ingenting.
"En kop te lyder godt," svarede hun entusiastisk.

Hun tog hans hånd med et smil. Det var ikke sjældent, at folk ikke genkendte hende. Havde hun gået i sin mors fodspor og blevet ypperstepræstinde for Aladrios, eller endnu værre, Isari, så havde enhver kendt hendes ansigt, men Chance var slet ikke lige så populær, og det var meget rart bare at høre nogen introducere sig ved noget der lød som et kælenavn.

"Mit navn er Nuki," svarede hun. Brugte han så kort et navn, ville hun også. Så de var mere på lig fod.

Ez

Ez

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 103 år

Højde / 203 cm

Rabbit 30.10.2019 19:27
"Sikke et sødt navn!" udbrød Ez, mens han klemte hendes hånd varmt. Hendes hånd så så lille og fin ud i hans store. Hendes hud var glat og hvid imod hans mere ru og brune. Hans negle var heller ikke helt rene, men sådan var det, når man brugte det meste af sin tid på at grave urter frem og fremstille skind og pelse.

Han slap Nukis hånd, selvom han ikke helt havde lyst, og begyndte at pakke sine ting sammen. Urterne blev stoppet i hans lædertaske, og pelsene og skindene blev rullet sammen og bundet sammen, så han kunne bære dem over skulderen.

"Du har boet hele dit liv i Dianthos?" spurgte han, mens han ledte vejen over markedspladsen og hen mod den kro, han havde i tankerne. Deres udvalg af forskellige teer var imponerende, og de lavede også nogle små, lækre kager, man kunne spise til. Det var et af hans yndlingssteder.

Anuki

Anuki

Ypperstepræstinde for Chance

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

v0idwitch 31.10.2019 03:32
Anuki fulgte nysgerrigt med imens Ez pakkede sine ting sammen. Der var meget hun aldrig havde set før og han gjorde det på en måde, der overbeviste hende om at han var vant til at rejse med oppakning. Da han var det hele over skulderen, kunne han ikke lade være med at forestille sig, hvor let han ville kunne bære hende også.

"Ikke nok med at jeg har boet her hele mit liv, jeg har aldrig været udenfor den," svarede hun roligt. Det var ikke noget hun fortrød, det var bare sådan det var. Hun ville da gerne se lidt af verden, men det var ikke noget der hastede eller en drøm der optog hendes tanker.

"Jeg gætter på at du ikke er født her?" spurgte hun i et legende tonefald, som var det en gættekonkurrence de havde gang i.

Ez

Ez

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 103 år

Højde / 203 cm

Rabbit 02.11.2019 20:07
Ez så med forundring på Nuki, da hun fortalte ham, at hun aldrig havde været udenfor Dianthos. Det troede han slet ikke var en mulighed! Kunne man virkelig leve hele sit liv det samme sted, den samme by? Ez havde rejst så meget i sit liv indtil videre, at han slet ikke kunne forestille sig at skulle blive det samme sted for evigt. Tanken alene skræmte ham en smule.

"Nej, jeg er født på en bjergside langt herfra," svarede han venligt og smilede til Nuki. "For meget lang tid siden."

Han vidste godt, at han ikke var gammel i elverår, men i menneskeår var han tudsegammel. Han var ikke så god til at aldersbestemme mennesker, men han gættede på, at Nuki ikke var så gammel.

"Har du aldrig haft lyst til at rejse?" spurgte han og holdt døren til kroen åben for hende. 

Anuki

Anuki

Ypperstepræstinde for Chance

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

v0idwitch 03.11.2019 19:46
'På en bjergside'. Det lød så barbarisk. Nuki skævede til elveren, der gik ved siden af hende. Måske han også kunne se lidt barbarisk ud. Som om han kom direkte fra en bjergside. Ikke at det var dårligt på nogen måde, bare... anderledes. 

Nuki overvejede Ez' spørgsmål grundigt, inden hun svarede. Tog sig oven i købet god nok tid, til både at gå ind ad den dør han holdt åben og finde et bord, som hun satte sig ved, før hun svarede. Hun holdt fast i sine ankel-lange skørter, som hun hev op i, idet hun satte sig, og bredte pænt ud omkring sig, da hun sad ned. De lange, mørkeblå skørter faldt om hende og afslørede de brune støvler hun havde under. Der var en lille hæl på, på et par centimeter, der kun lige var nok til at holde hendes skørter fra at komme i kontakt med de beskidte brosten i byen.

"Jeg vil gerne se havet en dag. Og bjerge. Men jeg har et ansvar her, som jeg ikke kan forlade."

Ez

Ez

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 103 år

Højde / 203 cm

Rabbit 10.11.2019 10:37
Ez var ikke ret god til det dér med ansvar. Tanken om at have ansvar for noget eller nogen var ikke specielt ubehagelig, for det betød jo, at man kunne fejle og skuffe andre, eller dét, der var værre. Ez havde skuffet engang for lang tid siden, og han havde ikke i sinde at gøre det igen. Og den nemmeste måde at undgå det, var, at sørge for, at andre ikke havde alt for mange forventninger til ham. 

Han satte sig ved bordet sammen med Nuki og vinkede en servitrice over for at bestille en kande urtete. 

"Hvad er det, du ikke kan forlade her?" spurgte han nysgerrigt. Selvom han ikke brød sig om at have ansvar for andre, var han stadig fascineret af andre, der påtog sig det. Det var en grad af selvopofrelse, han nok aldrig ville kunne påtage sig. "En familie?"

Anuki

Anuki

Ypperstepræstinde for Chance

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

v0idwitch 10.11.2019 13:08
Anuki kunne ikke lade være med at smile, da Ez spurgte hende, hvad hendes ansvar var. Han kunne virkelig ikke have været her fra byen, tænkte hun. Selvom hun tjente en af de nye guder, og dermed også en af de mindre guder, i hvert fald hvad angik popularitet, skreg alt ved hende hendes stand; lige fra den lange, rigt udsmykkede kjole hun havde på, til de perler af guld, der hang i lokker af hendes hår i dag, en udsmykning der for var ekstravagant til at være moden, til dolken hun havde hængende ved sin side. Havde hun været en normal adelskvinde, ville hun ikke selv have våben på sig, men måske gå med sin tjenestepige eller ligefrem en livvagt ved sin side. Hun forstod, hvis borgerne i byen ikke genkendte hende som ypperstepræstinde, men de vidste at hun var et eller andet

"Mit tempel," svarede hun ærligt, spændt på at se hvordan elveren ville tage dén information. "Jeg er ypperstepræstinde for Chance."

Anuki

Anuki

Ypperstepræstinde for Chance

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 168 cm

v0idwitch 07.12.2019 23:34
//lukket

1 1 0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 7