Nattrn havde været lang og tankefuldt. En af astras indre stemmer havde ralt med hende hele natten. Hun havde været på diskution med sig selv. Hvad hun skulle og ikke skulle gøre.
Hele natten havde astra brugt på bibliotekket. Hun søgte oppe og nede om hvornår en ikke gift kvinde kunne blive hurtuginde når hun ikke var født ind i det. Hun fandt dog masser om emnet på bibloteket. Her stod der altid det samme.
Astra smilte inden i og alligevel var lidt trist over ar hun ikke havde nogle at tale med mere. Men hun fik sit ønske opfyldt. Hun kunne blive hertuginde.
Hun begyndte st finde dukomenter frem og skrev alt hun fandt ud af. Hun skulle blive hertuinde snart over lennet. Og elaina kunne ikke blive det da ægteskabet aldrig var fuldført. Folk på lennet havde også talt i krogene om at det var underligt at elaina kunne blive hertuginde uden ægtepagten. Hvor imod astra jo var født ind i det nu hvor hendes bror var gået bort.
Hun så på alle love og begyndte st skrive de loves navne op så eleina selv ville kunne tjekke op på det.

Elaina sov roligt, eller næsten roligt. Hun havde næsten vænnet sig til at have mareridt hver dag. Denne nat var uden undtagelser. Elaina drømte først om dagen hvor hun blev tortureret, dernæst om Hektor omkring hans død og hvordan hun nu atter var alene, alene om mange ting. Det ød hende næsten op, at være så ung og uden en mand til at passe på hende. Til sidst vågnede hun også badet i sved. Elaina følte sig så svag, så træt. Hun gik ud af sit kammer og hen på arbejdskontoret, Hektors rum. Før hun var kommet ind, havde hun bedt en tjenestepige om en kop the og lidt brød. Hun havde brug for det, brug for kræfterne. Det var snart vinter og vinteren var altid hårde at komme igennem. Især siden pesten havde hærget stedet, var forsyninger stadig ikke i top.

"nu er frøkenen igen vågnet op badet i sved"
"ja det er ved at være hverdag"

dette overhørte Astra som sad på bibloteket og skrev ned. hun vidste med det samme hvem der var tale om. Elaina. hun havde åbenbart tit mareridt. Astra derimod sov ikek så meget mere om natten. hun var blive en natte ravn.
hun blev færdig med sit dokument og begyndte at gå roligt mod hektors arbejdsværelse. der plejede man at kunne finde Elaina.
Astra bankede fast på døren og åbnede den kort efter uden at få tilladelse til at komme ind. hun boede der jo også så hun måtte også godt være der. hun gik over til stolen overfor bordet hvor Hektor plejede at side.

"godaften Frøken. jeg har noget til dig her. noget der måske vil vække din interrasse"
kom det fra astra som lagde dokumentet på bordet, rejste sig og gik over mod døren. "Vis der var mere kan du finde mig i biblioteket" Astra gik ud og lod tjenestepigen komme ind.

Dokumentet:
"dette dokument er skrevet af Astra Henriette Alexsandra de'Lacour.
lovene giver meget klart udtryk for at  Frøken Elaina ikke er berettiget titlen som hertuginde da hun ikke er gift med hertugen, eller er født ind til denne stilling.
lovene står klart. De bliver ikke smidt ud med det samme men har en måneds tid at finde noget nyt før de bliver smidt på gaden...."

sådan startede dokumentet og forsatte med alle lovenes navne og paragraffer. det var tydeligt at astra havde taget sig alvorligt af denne sag. hun havde dog også tænkt meget over lennets bedste på det sidste. så hun havde også skåret ned på alkoholen og maden men stadig ikke så hun sultede. hun gik ind på biblioteket og fandt bøger om love og regler imens hun ventede på Elaina. hun svævede med bøger rundt om sig imens hun så på alle bøgerne der var rundt om hende.

Elaina havde knap nok vågnet og ikke engang hendes the var kommet ind før Astra bare braste ind. Det lignede hende ikke, Astra var normalt mere stille og forsigtig omkring hende, fordi Elaina ofte havde ret i visse ting også ting Astra nok ikke ville indrømme. Elaina var da ligeglad. Alkohol og sex kunne sagtens undværes. ”Jamen godmorgen Astra” snerrede hun en anelse. Elaina brød sig ikke om det og slet ikke den flabet tone.

Som Astra gik ud, kom theen og brødet. Elaina tog et par tåre før hun begyndte at læse på dokumentet. Elaina blev ligbleg som hun læste hvad Astra havde dokumenteret. Hun havde håbet at denne dag aldrig kom. Nu var den her, lige foran hende. Et par tåre trillede ned. Hvad skulle hun stille op? Selene ville aldrig tage hende tilbage, af alene af det faktum at hun ville bringe skam. Skam over at hun ikke kunne gøre en enkelt ting. Fuldføre et ægteskab og skabe en arving, det var alt. Elaina var først ked af det, så rasende, rasende på Astra – den tøs! Hun ville aldrig kunne styre lennet så godt som hun. Elaina drak sin the færdig og spiste sit brød, det ville tage kræfter at snakke med hende. Herefter gik hun til biblioteket med dokumentet. ”Hvad bilder du dig ind? Du styre lennet?” spurgte hun mere irritabel end hun havde tænkt på vejen derhen. Hun havde overvejet at føje hende, men da hun så på hende kunne hun ikke andet end at være gal. ”Hvis det ikke var for mig, da sulte nøden var på største, var mange flere døde, men har du givet det en tanken” hun holdt en kort pause og forsatte ”Eller handler det bare mere om, at så kan du blot bestemme” hun lage armene over kors og så noget irritabel ud. 

Astra tog sig ikke af snerren. hun var snart van til den af folk omkring hende. hun tog det dog roligt da Elaina kom ind og næsten råbte af hende. Astra kørte en finger ned af luften og bøgerne sænkede sig ned på et bord bag hende. hun så helt monotont ud og så mod bøgerne bag sig.
"du ved lige så godt som jeg at lov er lov." hun tog hånden om til bøgerne og tog den største bog op og bladrede i den. "jeg ved du har gjort meget.... men har du tænkt på at vis andre fandt ud af dette ville de smide ALLE ud af lennet." hun så op fra bogen med stjerne klare øjne. det var tydeligt at Astra ville tage sig sammen nu, mere end hun havde gjort før. men hendes drømme havde nærmest altid ret og hendes mareridt var at andre adelige fandt ud af at Elaina ikke var gift til hertuginde, og de derfor smed alle ud og brændte lennet ned. måske endda brande det ned imens der var folk i lennet.

Astra trak vejret dybt og gik roligt over mod Elaina og vendte bogen mod hende med et monotont blik. hun så på hende med rolig atityde. "det står lige...." en finger faldt ned på siden "der" og hun pegede på at vis en ikke ægte hertug eller hertuginde var under styrring af landet ville de andre adelige kunne smide alle i lennet ud og eller endda brande det ned. noget Astra ikke ønskede skulle ske.

Elaina kendte loven, og hun vidste også godt at hun var jomfru, uægte til at sidde her – det var nok også derfor hun reagerede som hun gjorde. ”Selvfølgelig ved jeg det! Tror du måske ikke også jeg har tænkt på en ny plan” svarede hun bitter. Elaina havde et snert håb om at Talion kunne blive hendes mand og dermed fuldføre et ægteskab! Men nej Astra skulle da ødelægge det.

Elaina havde aldrig før hørt om nogen blev smidt ud før. Hun sagde derfor intet til det, før Astra skulle vise det en sølle bog ”Og hvor gammel er den bog lige” svarede hun blot flabet. ”Det eneste jeg har oplevet og hvad fakta er, at der kan forlanges en jomfrutest, er denne falsk kan ægteskabet kaldes for uægte. Ikke om at brænde et helt len ned” sagde hun sammenbidt ”Aldrig har jeg hørt noget så tåbeligt” sagde hun lettere lavmælt, som faktisk var ment til kun til en tanke, men nu var det var ude. Så var Elaina også ligeglad, ligeglad med alt. Det hele kunne også være ligemeget. Med en jomfrutest, ville hun ikke bestå og ægteskabet ville være uægte, om hun valgte den ene eller anden løsning, så skulle hun herfra. Hun var mest vred på sig selv, hvorfor kunne Hektor ikke bare have været en mand, der faktisk var en mand og ikke en kujon. Der på deres bryllupsnat skulle give hende pladsen, blot fordi hun hade ham. Han skulle have taget hvad var hans, så var Elaina fri for dette. 

en ny plan? hvad var det. at giftes med astra og hektors lillebror?
"og hvad, skulle denne plan da være.?" hun var jo stadig ikke ægte hertuginde. hun havde ingen erfaring med hvad der skulle til og vis elaina havde langt mærke til det have hun også set at astra havde forandret sig..
da hun spurgte om bogens alder tog hun bogen mod sig. slå op på sidste side og læste den hurtigt igennem. "ca 65 år"
Astra vidste de regler og love kunne være ændret men hun stolede jo på bøgerne. og hun så på Elaina da hun talte om jomfrutest. "Du ved lige så vel som jeg at jeg er glad for bøger. men du glemmer lidt jeg også har ændret mig noget på det sidste efter hektors død.  og mine drømme tager sjældent fejl." hun havde set lennet alene. så hun vidste at Elaina ikke var der.

”At jeg blev gift” Elaina, vidste godt at det var verdens bedste plan. Det var dog den eneste plan hun havde, men uanset var hun ikke berettet til titlen, hellere ikke en ægtemand ville være det. Det ville blot give måske mere ro, at en mand var ved hendes side.

Elaina fnøs da hun hørte hvor gammel bogen var. Tiden havde ændret sig, folk brændte ikke et len ned uden grund og slet ikke for et uægte ægteskab, måske mord eller værre. ”Ja det ved jeg, men hvis du skal være hertuginde, er der også nødt til at se mere op fra de bøger” vrissede hun. Kunne hun ikke se allerede nu, var der problemer med hendes belæg til at belære Elaina. Det gik ude med handelsmænd eller diplomater. ”Det er fint Astra, jeg skal nok forlade lennet.” svarede hun en anelse sammenbidt. Elaina var ikke tilfreds langt fra. Astra vidste intet om lede et len. ”Husk på, at nu end nogensinde før, vil det blive krævet at du får en mand. Du kan dog ikke vælge en mand med et len. Så vælg med omhu” sagde hun blot. Astra ville ikke kunne vælge en lensherre, for så vil hun skulle forlade dette. Og hvem skulle så tage sig af det? Hendes bror var da en mulighed, men ak. Elaina havde efterhånden kommet til at elske stedet og se det falde til jorden pinende hende, Hektor vendte sig nok også i sin grav, men der var intet at gøre. Astra kunne til enhver tid bestille en jomfrutest.

Astra var måskke en bogorm men hun vidste mange ting som elaina ikke vidste.  hun havde virkelig læst omkring alt det med at man skulle bruge penge rigtigt og få arbejderne til at fungere på den rigtige måde. hun så på Elaina med monotone øjne. da Elaina sagde det med at astra skulle vælge en mænd rystede hun inden vendigt på hovedet. hvorfor skulle hun vælge en mand når en mand sjældent skulle finde sig en kvinde før at blive hertug.

hun havde dog fået lidt store øjne om at Elaina ville gifte sig igen for at få ægteskabet til lennet. men vis det skulle blive i familien så skulle hun giftes med lillebroren. hun vidste jo heller ikke hvad elaina havde af bekendtskabber. men nok ikke nogle hertug bekendtskaber.
"så du ville gifte dig for at blive på lennet.... men så skulle du jo vælge vores lillebror." sagde hun med lidt forvirring i stemmen og det var jo næppe det elaina havde i tænkerne.

Astra ville dog ikke bestille en jomfru test men det ville hun jo ikke sige. hun vidste jo at elaina var en god kvinde. men sådan som hun snerrede lige nu ville astra gerne ha hende ud. og hendes drømme de sidste på mange måneder havde været et lennet uden elaina. så hun vidste at hun ikke hørte til der.

Elaina rynkede helt brynde ved hendes svar ”Nej, en lysets kriger” forstod Astra mon ikke det grundlæggende for hvordan, udviklingen skete? ”Havde jeg et barn, ville intet røre mig, men det ville stadig være forventet at jeg fandt en mand, fordi kvinder generelt ikke styre len alene” forsatte hun. Aldrig ville Elaina synke så lavt at tage deres lille bror. Det ville folket muligvis hellere ikke se godt på.

Elaina vendte ryggen til Astra ”Er der mere, for så kan jeg lige så begyndt at få mine sager i orden?” sagde hun mere trist end sur nu. Elaina havde fået raset af, selvom det nok ikke alene var Astras bøger, tanker m.m. der havde ført til dette. Det var ligeledes tjenestefolk og andre. Elaina var mest af alt sur på sig selv over at være i denne situation og sur på Hektor over at sætte hende i sådan situation, en hver anden havde fuldført ægteskabet om kvinden brød sig om det eller ej.

Astra var lettet over at elaina ikek ville tage lille broren. han var stadig hendes bedste ven og det ville se forkert ud. hun så på Elaina da hun talte om barn. ja det var rigtigt nok. men det havde hun ikke. faktisk havde Astra ventet længe med at offenliggøre dette udsmidning for at se om der mon kom et barn. men hektor havde åbenbart ikke taget mod til sig den gang og haft samleje med elaina.

Asta så på ryggen af hende der virkede trist. Astra kunne jo ikke gøre for at lov var lov. hun kunne få hende smidt ud for længe siden. men valgte at gi hende endnu en måned med at sige farvel til lennet og alle de ansatte. Astra vidste at hun måtte holde sig selv i nakken angående hendes vin forbrug. men hun ville gerne vise hun ikke var en dum snob som kun tænkte på samlejets glæder og vinens påvirkning. "ikke med mindre der er mere du skal af med" astra mente selvfølgelig hendes rase anfald.

Elaina så kort mod Astra og fnøs på hendes kommentar, selvom hun havde ret. Elaina havde givet hele faldet til Astra, men lige nu var hun ligeglad. Deres veje skulle alligevel skilles og de ville nok aldrig se til hinanden igen, medmindre måske til et bal – hvis Elaina overhovedet vil have den mulighed. 

Hun gik tilbage til arbejdet værelse og skrev de dokumenter Astra var kommet med under. Det var dog svært for hende at give afkald på det hele, men hun kunne ikke gøre andet. Elaina træk vejret dybt som det sidste bogstav blev skrevet. Herefter begyndte hun at rydde op, samt tage hvad der var retmæssigt hendes ikke mere eller mindre. Ret skulle vel være ret. Det tog det meste af dagen, hvor hun nærmest glemte tiden. Elaina hader det og begyndte at hade stedet, fordi det ikke længere ville være hendes. Hun havde besluttet sig for at være ude indenfor en uge. Mere så hun ingen grund til, det var så længe siden Hektor var død. Nu kunne stedet hvile i Astras hænder, mon hvordan det ville gå.

Dagene gik hurtigere end Elaina håbede, med al pakket og klart til at tage til Selene. I håb om måtte bo der, til hun blev giftet væk igen. Elaina stod med Stjerne og fastnet til Stjerne en vogn. Hendes så smukke hest hun havde fået fra Hektor i bryllupsgave. Hun så kort tilbage på det smukke sted, vinkede til de der var gået ud. Det hun var mest nervøs for, var turen hjem, en to måske tre dages rejse var forude. Nok til at hun kunne blive angrebet igen, og ingen vagter. Det huede hende ikke, hun bad blot til Aladrios om en sikker rejse.

Astra stod oppe på trappen til gårdspladens og så hvordan Elaina begyndet at  gøre klar efter en uge. Astra strak vejret dybt for at være stærk. hun havde en vagt på hver side som hun talte med men så lavt at elaina ikke kunne høre det. hun havde hænderne foran sig og så ud til at ha en almindelig samtale med vagterne imens hun så på elaina.



"følg efter hende og sørg for hun når sikkert frem til hendes destination. det ved jeg ville ha været hektors ønske. men sørg for hun ikke ved jeg har sendt jer." hun så på vagterne der nikkede og gik ned til tjeneste stablen for vinke farvel til elaina. selv om disse to vagter nu ville følge med Elaina i det skjuldte. bare for at få hende til at komme hjem sikkert. Astra vidste at Elaina var sur på hende men hun håbede at finde tilgivelse en gang i fremtiden. hun ville jo ikke ha at Elaina for altid og i al evighed ville være sur på hende.