"Jeg tog ikke noget, din lorte snotbanan!" Den voldsomme stemme kunne høres på tværs af markedspladsen, og selvom de fleste bare forsatte deres gang, så kiggede de nærmeste tilskuere mod ejeren af stemmen. En stor kvindelig ork, der stod og nedstirrede en bodejer.
"Kan du så forklare hvordan jeg så dig tage et brød! Og jeg mangler et! Hmmm? HMMM?" kom det piblende fra bodejeren, selvom han så ud til at han også var ved at ryste i bukserne af skræk. Han var blot en tyk lille mand, og han havde ingen chance, hvis orken havde tænkt sig at angribe ham. Tilgengæld var der begyndt at komme lidt et påstyr som nogle vagter prøvede at kæmpe sig igennem folkemængden.

Mak'gora, som orken hed, pustede sig bare mere op, uvidende om vagterne, eller om ikke andet ligeglad med at de kom. "Du lyver ud af din røv!" udbrød hun vredt, og tog et faretruende skridt tættere på bodejeren. "Jeg har ikke taget noget af dit lorte brød. Jeg er ikke en tyv!" Hun kom dog ikke til at komme tættere på, som hun mærkede en fast hånd på sin skulder, og da hun kiggede sig over skulderen blev hun mødt af en forholdsvis velkendt byvagt. Hun var på røven. Han plejede ikke at være glad for hende.

Et andet sted på markedspladsen ikke langt fra påstyret ved bagerboden gik en gammel dame i helt grå rober og hvidt hår holdt fast en meget stram knold. Denne del af markedspladsen var i forvejen mindre velbesøgt denne morgen, men folk var nu også begyndt at strømme væk i retning af madboderne. Selv tog den gamle dame sig god tid. For en gangs skyld havde hun mere tid mellem morgenmessen og de første sager i domhuset, og hun havde i sinde at nyde sin forlængede vandring gennem byen til fulde. Hun var dog på vej mod påstyret.

Æra nåede ryggen af ringen af tilskurere og begyndte møgsommeligt at bane sig vej igennem, mens hun høfligt undskyldte til højre og venstre. Nogle opdagede den tunge kæde om hendes hals med Azurs symbol og flyttede sig lidt hurtigere.

"Tak," sagde hun knirkende henvendt til den sidste, mens tilskuerne allerede havde lukket hullet bag hende. "Ved Isari, hvad er alt dette påstyr for." Kriminalitet var ikke en tilskuersport, men når hendes hverv bød hende at gøre et eksempel ud af nogen, var det lige så vel, at flere kunne tage ved lære.

Mak’gora vendte sig hurtigt mod den nykommende og man kunne bare se hvordan hele hendes ansigt foretrak sig i frustration og opgivelse over at der nu var endnu en til at tale imod hendes sag. Man kunne næppe sige at orken og dommeren så øje til øje.
En af vagterne rømmede sig. ”Ærede dommer. Orken her påstår at hun ikke har taget et stykke brød fra bageren af,” forklarede han. Selvom han ikke direkte sagde det, så lagde det op til at bageren naturligvis havde ret i sagen, og man kunne bare se det brændende blik i Mak’gora’s øjne, som hun farede op i det røde felt igen.

”Hvor mange gange skal jeg sige det! Jeg tog ikke det lorte brød!” racediskrimination var det i den grad. Hun stjal ikke, men solgte bare lidt ulovligt i Undergrunden og ellers kom i et par kampe, men de højrøvede mennesker i byen havde allerede bestemt sig for hvordan landet lå, og der var intet Mak’gora kunne gøre.
Vagterne så også ud som om at de allerede var klar til at angribe Mak’gora, skulle hun lave det mindste forkerte træk.