//Efter ønsket om deltag laver jeg en del to som Nyxx kan deltag i.. 

Sonya så med store øjne på det bevingede lille væsen foran hende. Der var ikke nogen tvivl om at alfen troede at Sonya var en hver anden lille pige i gaderne og derfor ville være sød ved hende? Eller også var det noget der kunne hjælpe hende i fremtiden? Sonya tog imod krystallen som alfen rakte hende efter den havde fortalt at den ville kunne opfylde alle hendes ønsker hvis blot hun havde sagt en lille remse inden. Sonya så på alfen med et skeptisk blik "Tager du pis på mig?" sådan kom det fra dæmonen som hun stod der og stirrede på det lille svævende væsen foran hende. Ivrigt rystede alfen på hovedet og sukkede, nogle pibe lyde kom fra den og Sonya viftede den væk som den summede rundt omkring hende "Ja, ja... Smut nu bare... SKRID!" hvæsede hun og så på krystallen i hendes hånd og knugede den. Hvad Sonya ikke bed mærke i, var alfens selvfede smil, velvidende om hvad der ventede dæmonen. Sonya stirrede stadig på krystallen, men begyndte da at misse med øjnene, da et lilla lys kom fra den.

Sonya vågnede op på jorden, rystede på hovedet og sukkede " Hvad i..." hun stoppede da hun hørte det ikke var hendes egen stemme, men en mandlig stemme i stedet. Hendes blik blev kastet rundt omkring hende, men der var ikke en eneste person i miles omkreds? Hun rejste sig og så ned af sig selv, for at børste skidt af sig og med det samme, lå hun mærke til fejlen "Sig.. Det er løgn.." hvæsede hun og greb sit bryst, men hendes egne bryster var erstattet af en flad brystkasse "Fuck... nej... Nej, Nej" hele Sonya's krop sitrede, hvad var det der foregik? Sonya løb mod det første vindue, prøvede at få sit spejlbillede at se og tabte næsten underkæben da hun opdagede, hvad der stirrede tilbage på hende. En hånd gled ned over hendes ansigt, over brystkassen og ned til... Sonya stivnede nærmest da hun fik fat i noget mellem sine ben "Nej... Nej... NEJ!! Fuck... Hvis Ra finder ud af det her... Fuck fuck fuck" hun bankede hovedet ind i ruden og sukkede "Ved Zaladin.. Jeg skal finde det lille bevingede møgsvin.. " mumlede hun til sig selv ud mellem sammenbidte tænder. Hun måtte på jagt efter noget nyt tøj, men hun anede ikke hvor hun skulle finde noget på denne tid og slet ikke til en krop som hun nu var fanget i, i hvem vidste hvor lang tid. Sonya fik dog en ide, måske hvis hun forvandlede sig? Langsomt begyndte hendes krop at gå fra et lille barn, til en voksen... Mand. Hun skreg nærmest da hun så det nye spejlbillede "ARRGH!!!!" nærmest af skræk, sendte hun et knyttet næve mod glasset og lavede en mindre revne i det. Fuck... Hun skar tænder og så sig omkring, stadig ikke en sjæl omkring hende, så jagten på tøj måtte gå i gang, på trods af at den stramme skjorte og bukserne nok kunne gå til en mand også, det var mere skoene med den lille smule hæl. Med en mumlen trådte "hun" ud af skoen og begav sig ud i gaden, ret så irritabel og på jagt efter det lille bevingede møgkræ.

Selvom det måske ikke var de størst bryster i landet, var de uden tvivl ubehagelige i uld skjorten som han havde på. Smile havde aldrig troet at han skulle ud i at finde dame tøj, hans bukser var blev for store til de tynde kvinde ben og skoen kunne han svømme rundt i nu.

Smile lave en opgivende lyd, han stod tænkte sig om de to manden stemmer talte ud til ham. ”Hvad laver smuk sag som dem her alene?” sagde en stemme bag ham, det tyde på at de to personer endnu ikke havde set det mareridt som der ventede dem, når Smile vendte sig om. ”Vil du ikke bruge et par timer sammen med os, vi mangler selskab” mænd og deres tredje ben. Smile kunne godt have sympati for kvinder, i sær med tåber som de her to, ”Jeg tror næppe jeg har hvad i søger” sagde Smile, hans stemme lyd ham så ukendt. Det havde bare ikke den samme styrke som når han var sig selv.

”Det ved du da ikke før at du vender dig om, lad os se hvad miskatten byder på når nu hun prøver på spille farlig” grinte den ene mand, den anden mand som var mere fuld var ikke klog nok til at bruge hans mund, hvilket nok var smart nok, for i det øjeblik at manden lage en på Smiles skulder to han fat og kastede manden lige ned i springvandet med et stort plask.

Det anden fjols så stod med åben mund, i mens at hans ven bande løs som en sømand på land. ”Mage til frækhed, tror du virke at en dum skøge kan slippe afsted med den slags?” sagde manden som han stod plask våd op fra springvandet. Smile kom med hysterisk grin, mange ting havde folk kaldt ham men skøge var nu et nyt ord. ”De har åbenbart ingen ide om hvad jeg er stand til” sagde Smile med drillende tone, den anden mand som havde fundet sin nosser frem hoppede nu på Smile bagfra. Selvom det var et forsøg på at låse ham fast, havde manden ikke en styrke som kunne holde en vampyr fast. 

Smile lege bare en smule med, to menneske mænd kunne ingen skade volde på en vampyr, eller hvis de kunne ville de være overraskende nok. Der kom knytnæven lige i fjæset på Smile, før at han så sig om. Det var først da det lange hår blev kaste væk fra hans ansigt at manden lavet et gyselig udtryk ”For satan, du da en grim en” sagde manden med grin ”Seriøst, hvem har du lad lave et kort over landet med dit fjæs” morsomt var det nok for de to mænd, men nu brugte Smile igen sin styrke og fart til kaste den ene mand ind i den anden med højlyde slam. 

Sonya vidste ikke hvad hun skulle kalde sig selv længere, for nu var hun trods alt en mand så Sonya ville nok ikke passe særlig godt til det. Hun stoppede op og kastede igen blikket mod noget vand der stod i en tønde ”Så gå dog væk igen!” hvæsede hun som hun plaskede hånden ned i vandet i ivrigt forsøg på at det ville ændre hendes udseende, men da vandet faldt til ro igen, var det stadig den mørkhårede, ranglede mand der stirrede tilbage på hende. Irriteret sparkede hun til tønden og skreg af den for at komme ud med aggressioner. To kvinder stirrede på hende og hun rettede sig op og sendte dem et skævt smil og blinkede til dem ”Jeg træner blot mine kampteknikker, de damer” sagde hun og sendte dem et kækt smil i stedet. De to kvinder grinte og fortsatte på deres tur rundt i byen. Hun ville aldrig vende sig til dette..

Lyden af et plask fik vækket hendes opmærksomhed, for det var ikke efter hun havde sparket eller plasket i tønden, men umiddelbart efter. Hun stoppede op og lyttede, forsøgte at lokalisere hvor end lyden kom fra. Hun trak svagt på skuldrene og gik et stykke og hørte nogle stemmer, to mænd og en kvinde. Et slam kunne høres, nærmest som der var noget der blev kastet ind i hinanden, hvilket bragte et smil frem på Sonya’s læber. Roligt smøg hun sig nærmest om hjørnet, så på hvordan kvinden samlede mændene op og kastede med dem, som var de en sæk med fjer.

Der gik ikke længe før Sonya fik et glimt af kvindens ansigt og hun hævede det ene øjenbryn. Personen virkede bekendt, men der var et eller andet, som ikke passede sammen… Hun kendte kun en der så sådan ud, en ung vampyr fyr hun mødte noget tid tilbage, men dette var en kvinde… Langsomt gik det op for hende hvad der kunne være sket… Enten var denne kvinder en dobbeltgænger, eller også.. Hun skulle lige til at grine ved tanken om at vampyren også var blevet besøgt af alfen og var blevet forvandlet til det modsatte køn. Inden hun knækkede trak hun sig tilbage og langsomt kunne man se hvordan hendes krop langsomt begyndte at forandre sig og gik fra at være, en voksen mand til i stedet for at være en ung dreng på ni. En irriteret brummen kom fra hende ”Tager du pis på mig….” hun havde inderligt håbet at dette ville få hende tilbage til at være sig normale jeg, men denne forbandelse virkede også trods hendes evne. Irriteret forvandlede hun sig tilbage til voksen igen og gik tilbage til hvor hun før stod og betragtede vampyren der kæmpede mod de to mænd.

”Sindssyge kælling!” skrig den ene manden før at han bene på nakken efter at han havde kludret sig ud af sin vens krop, som lå oven på ham efter at Smile kastede de to mænd ind i hinanden. ”Sindssyg, det er ikke min skyld at du er dum nok til angribe en ellers forsvarsløs kvinde” sagde Smile i stædig stemme.

Hvis de den anden mand stadig ville prøve på mere kunne han altid bruge et gratis måltid, plus lidt nyt blod til samlingen af malerier som han altid var i gang med. Den anden mand som der langsomt rejste sig op fra jorden, så lidt mere tilskade kommen ud end hans marker som var smutte afsted med det samme. Smile lavede en ”tsk” lyd, før at han så på manden som stadig stod der og tørt blod væk fra hans næse. ”Hvad så gamle mand, skal du havde en sving tur mere, eller er du klog nok til skide herfra?” sagde smile en smule næsevist.

Manden lod være med tage endnu en chance, han virkede til at være skræmt nok til at lade vær med at prøve mere. I sted for svare tilbage var han lige så smart som den anden gut og kom af vejen.

Smile stod tilbage alene, han lavede et suk før at han så sig omkring for at være sikker på at andre ikke havde set ham. Han var ret sikker på at de to gutter nok skulle komme tilbage med vagt så snart de kunne finde en, og bedst som den tanke var der så Smile en anden person der havde stået og set på.

”Og hvad glor du så på, skal du også have en kaste tur i vandet?!” den retter irriterede kvinde stemme virkede total lys, det var virkelig ikke den samme effekt som når han normalt talte til andre med den mere mørke stemme.
Smile placerede sin hænder på hofterne, han ventede umiddelbart på at manden skulle svare man, efter at han havde stået og set på hele tiden. Med lydløs hurtighed var Smile hen ved personen som havde set på, ”Eller har du også tænkte dig at gå til vagterne?” sagde han, person var smule lavere end han selv var.

Sonya trak på smilebåndet som de to mænd var begyndt at råbe og skrige af kvinden. Hun fandt dette uhyrligt underholdende, at se hvordan de mænd forsøgte at puste sig op over for kvinden, men gang på gang blev sendt i springvandet eller i jorden. Ikke et ord kom fra hende som hun så efter mændene der havde pakket deres nosser væk og smuttede fra stedet, den ene gennemblødt og den anden haltende. De grønne øjne så mod kvinden og hævede et øjenbryn som kvinden sendte en trussel i hendes retning. Sonya holdt et grin tilbage og stivnede kort da vampyren med et stod foran hende. Svagt trak hun på skuldrene "Hold nu kæft... Har du også fået den lorte krystal? Jeg kan genkende dit ansigt vampyr.. Jeg er ikke dum" kom det fra hende. 

Folk der ville se dette fra afstand, ville sikkert finde det absurd underligt, at de stod så tæt på hinanden, at kvinden og manden råbte af hinanden, trods de stod få centimeter fra hinanden. Sonya kunne ikke holde grinet tilbage og så på kvinden foran sig "Hvis nu jeg skal være ærlig for en gangs skyld.,. Så er du en nydelig.. kvinde" sagde hun og lod hånden glide gennem det lange, ret pjuskede hår hun nu havde fået i denne form. Gudskelov havde hun ikke fået skæg, hvilket hun var evigt taknemmelig for! Det kunne hun takke alfen for.. Men alt andet, gav hende lyst til at slagte det lille væsen og den lyst havde hun nok ikke alene.

Smile kiggede en smule mistroisk på manden før at han lave en lav klik lyd, han rullede en smule med øjnene. ”Det var ikke ligefrem mit første valg” sagde han.
”Måske, har du set den?” sagde han lidt efter, den alf havde da godt nok travlt med at gør livet surt for alle? Eller måske var det bare karma for alt den negative og ond energi som der var i dalen.

Han kom der efter i tanken om at han godt kun huske et eller andet ved manden før at han brød ud i latter, ”Nårh, det er dig den mystisk dæmon?” sagde han, det var da ironisk at de begge havde mødt alfen med magiske krystaller og at de begge havde bytte køn.

”Guderne er nok bare imod os begge” sagde mens en lav latter forblev i hans hjerne. ”Så hvad har fået dig tilbage i dalen?” sagde han lidt efter, han tvivlede på at hun var kommet her for besøge ham? Men hvem kunne vide sandheden. Smile så hendes påklædning til, det ville passe ham meget bedre nu, mens hans ville passe hende bedre. ”Har du lyst til at bytte tøj, jeg tro at en mand i dametøj vil kaste en del blikke” sagde han, med et løst på skulderen.

Sonya hævede et øjenbryn mod vampyren og trak på skuldrene "Jeg aner ikke hvor det lille møgkræ er taget hen, men jeg har bestemt tænkt mig at rive skelettet ud af røven på den" mumlede hun irriteret og nikkede kort til hans spørgsmål om hun var den -underlige- dæmon. Så underlig var hun vel heller ikke? Jo måske var deres første møde temmelig underligt, taget i betragtning at Sonya havde været så interesseret i at se vampyrens ansigt, men nu, var deres møde mere underligt, i hvert fald i hendes optik. 

Sonya trak svagt på skuldrene "Var på en lille tur du ved... Og ud af ingenting dukker denne lille lort op.. Det næste jeg ved er det her!" hvæsede hun og holdt armene ud til siden og drejede omkring sig selv og kjolen fulgte med. Forbipasserede måtte grine deres røv i laser når de så en mand i kjole og en kvinde i mande tøj... Svagt trak hun på skuldrene " Ja tak.. Det har det allerede gjort.. " sagde hun lettere irriteret, som hun begyndte at løsne kjolen omme på ryggen og trådte ud af den. 

Smile klukkede i morskab, “Ja det er en satans travl alf.. Jeg er sikker på at den er borte nu” sagde han. Han havde ikke forvente at andre ville falde i alfens fælde, han var selv dum nok til det. Som hun forklarede hvad hun lavet i dalen, gik det mere op for ham at hendes tur var mere normal. Selvom han boede et lille stykke væk, havde han ikke lyst til skulle gå hele vejen hjem for finde hvad der nu var tøj efterlad fra en af de døde, han gad ikke lugte så meget af død... selvom han nok lugtede slemt af råddenskab ved siden af andre.

Havde hun tænkte sig at de skulle smide tøjet her? Det kunne godt være at gaden var tom, men der ville nok falde en del flere blikke på ham, hvis der tilfældigvis komme andre forbi i mens at de var i gang med skift tøj.. Men Smile var en smule ligeglad, hvis folk ikke kunne klare synet, var det ikke hans problem. Han startede med skjorten, fordi så kunne han hurtigt dække under kroppen til, derefter fløj bukserne hurtig af, “Gennem opfrisk min hukommelse, jeg er ikke sikker på at jeg fik dit navn sidste gang?” sagde han som han kiggede på hende.

Efter at de havde bytte tøj, havde Smile det delvist bedre. Hans bryster havde ikke det samme pres som i skjorten, og den var måske ikke den meste rene slags, men den måtte gå an for nu. 

Sonya trak på skuldrene " Derfor håber jeg stadig det lille svin bliver fundet" hvæsede hun nærmest ud mellem sammenbidte tænder. Hun var rasende på sig selv over, hvordan hun kunne lade sig narre af det lille lorte væsen, men hun havde vitterlig talt ikke tænkt yderligere over det, for hun kunne score en krystal, men at krystallen havde denne effekt, havde hun bestemt ikke regnet med. Hun skulle nok jagte det lille bæst, om det så skulle gøres til den dag hun til sidst ville ende med at dø. 

Hun sendte ham et kækt smil som de begyndte at smide tøjet, men ikke på nogen skummel måde, nærmere mere, betragtede hun ham. Hurtigt fik hun smidt hans tøj på kroppen og så ned af sig selv. Helt klart bedre end det hun havde på før, for hvis folk så hende før tøjskiftet ville de uden tvivl pege fingre og grine i krogene. Hun rettede blikket mod ham og smilede "Jeg hedder Sonya" sagde hun og skævede rundt omkring sig og sukkede "Men det går nok ikke så godt til en mand.. Så nu.. Eh..." sagde hun stille og holdt en kort pause inden hun kom på et navn "Sean... Ja Sean passer nok bedre" sagde hun og grinte ganske kort. 

Smile klukkede kort ”Forhåbentlig er det bare en kortvarige tid som modsatte køn, jeg vil nemlig heller være mit normale køn over det modsatte,” som kvinde kunne han se hvorfor kvinder blev trætte af mænd, de var da godt nok besværlige at holde ud.
”Jeg har stor respekt overfor hvad må gå igennem, mænd er bare de værste ind i mellem,” sagde han med suk. Det gik op for ham at det var helt så let at vænne sig til en kjole som han havde troede, bevægelserne var slet ikke de samme som når han havde bukser på. Smile havde ikke tænkte på at han selv skulle finde et navn, navne betød intet i hans verdens og han kunne være som helst når han ikke havde et fast navn.
Han måtte nok heller finde på et som hun kunne kalde ham ved, selvom det nok ikke blive fange ham meget hvis hun sagde det. ”Jeg må vel nok også heller finde på et,” sagde han med træk på skulderen. Sean skulle nok være til at huske? Han tog sig normalt ikke af andres navne.

Sonya nikkede nærmest ivrigt ”Jeg skal bestemt ikke være fanget som mand… ” mumlede hun irriteret. Hun så på Smile med et hævet øjenbryn og trak på skuldrene ”Jeg dræber dem som regel bare… Så det er ikke et problem” sagde hun med et kækt smil på læberne. Mænd kunne virkelig være de værste væsener på jorden. Hans kommentar om han sikkert også skulle finde et kvinde navn, fik hende til at trække på skuldrene ” Det bestemmer du vel selv? Der er jo ingen der behøver dit navn med mindre de spørger” sagde hun med et skævt smil på læberne. Hun stivnede som hun mærkede der skete et eller andet i hendes bukser. Blikket gled ned over sig selv ”Hvad sker der… Ved Zaladin er det! Nej.. Nej nej nej!” mumlede hun og vendte sig om og grinte lettere manisk og grinte så af sig selv ”Er det her… Normalt..” mumlede hun svagt og hentød til hendes erektion. Hun var ikke vandt til det her og anede ikke hvad hun skulle gøre, så panikken havde bredt sig i hende.

”Hmm, det er også en løsning” mumlede Smile som han blev færdig med at få kjolen på, han kiggede på sig selv i et spejl effekten fra et vindue. Han kunne stadig ikke forstå at han lignede sig selv for det meste, der var blot sket en ændring i hans ansigt og krop.
Det var ikke fordi han ville tænke for meget over et navn da det ikke betød det store, det var ikke hans navn alleligvel. Han nåede ikke at tænke videre over det for Sonya hyllede op som en af de døde, han vendte sig om og så på hende før at han begyndte at grine en smule. ”Det er ganske normal for mennesker og andre der har en puls med blod omløb” sagde han. Smile oplevede ikke den slags fysisk fra hans krop, som vampyr kunne det kun ske hvis han havde meget blod i kroppen.
”Trist at du ikke er en vampyr, for det sker ikke for vores slags.. men det kan ske naturlig om morgen, i kulde og muligvis ved synet af en man kan lide” forklarede han med skuldre løft.
”Man vender sig til det med tiden” sagde han lidt der efter, han forstod hvordan kroppen kunne opfør sig ved synet af den rette person, men det var ikke helt det samme for en vampyr. 

Hun var stadig febrilsk over erektionen og hun forsøgte at dække den ved at sætte hendes hænder for ”NORMALT!? Nej… nej… Jeg kan ikke gå sådan rundt… ” hun ved ikke hvorfor, men hun var bange for hun ville møde en eller anden hun kendte, så som Ra. Fuck, hvad ville han ikke sige, hvis han vidste hun var ude i gaderne lige nu, som en mand! Hun gøs bare ved tanken og skulede mod Smile som han begyndte at tale om erektionen som var det ment som om, at det skulle være hendes nye bedste ven, eller en absurd dårlig date. Hun brummede irriteret og sukkede ”Jeg må vel bare…. Finde mig i det.. så” sagde hun irritabelt og så ned af sig selv, dog bemærkede hun at den langsomt var ved at falde, hvilket nærmest gav hende lyst til at juble.

”Det går over med tiden” sagde Smile før han grinte en smule mere over hendes panik. ”Men du kan altid få det til stoppe ved at give dig selv nydelse eller bare ved at vente” sagde han som om det var det bedste mulighed i verden.
 
Smile var nu meget glad for at de mere dødelig ting ikke forstyrrede hans krop som sådan, men han var hellere ikke helt klar over hvordan at kvinders fysisk forgik ved siden af mænds, eller han kendte de mere normale ting, men det var det. ”Hvis du har brug for et sted bo indtil at du bliver normal igen, kan du bare bor hos mig. Jeg har skam tøj nok til to personer” nok ikke det meste pæne fordi den slags gik Smile slet ikke op i, han tog hvad han kunne få fra andre mennesker som han drak fra når han endelige drak nok til at dræbe.
”Jeg bor ikke så langt herfra” sagde han lidt efter, han havde brug for ro i hjernen, den nye tilstand gave ham en smule hovedpine og han vil bedste gerne have en bedre chance for vente på om han ville blive sig selv igen over tid eller om han skulle til finde en anden løsning.

"Jeg havde ikke forvente af en magisk krystal fra en alf ville virke sådan på mig" mumlede Smile mere til sig selv, normal var han slet ikke påvirket af magi men han havde hellere ikke rigtig indtaget blod den aften. 

Sonya sukkede nærmest lettet op, men ud af ingenting forklarede vampyren at man kunne give sig selv nydelse og så ville det også forsvinde. Hun så på ham med et hævet øjenbryn og lå armene på skrå ”Hvis du håber på et solo show… Kan du godt tro om…” sagde hun og så igen ned mod erektionen der dog langsomt var ved at falde.

Nogle gange kunne Sonya godt se en fidus ved at være vampyr… For der var ikke de samme ”problemer” som hun havde nu… men grundet hendes blod der pumpede rundt i hendes årer, så var det en ting. Som vampyren begyndte at tale sendte hun ham et skævt smil ”Det tror jeg er en god ide… Tror ikke Ra vil lukke mig ind i denne tilstand” sukkede hun og bed sig kort i underlæben. Hun vidste ikke hvorfor hun pludselig bekymrede sig så meget om Ra, for han havde bestemt ikke været lige hyggelig at tilbringe tid sammen med, men sådan var det vel at være leder af en organisation? Hun nikkede til hans ord ”Vis vej” sagde hun med et kækt smil på læberne.

Hun trak kort på skuldrene ”Måske vidste vi bare ikke bedre og derfor var vi dumme nok til at tage imod den” sagde hun og sukkede opgivende. Det var ikke just sådan her hun regnede med hun skulle til at bruge sin tid på og nu var det sikkert længere tid, end hun måske havde regnede med, for alfen blev sikkert ikke nem at finde…

Smile trak på skulderen ”Bare et forslag” sagde han. Smile gik slet ikke op i den slags, han kunne vende blikket den anden vej og total ignorer det hele.
Smile lave et opgivende suk, ”Magi har ikke effekt på mig normal, men jeg har heller ikke rigtig indtaget blod i dag” sagde han kort, når han ikke drak blod var der intet forsvar imod magi. Så meget vidste han om sig selv, men mere end det var han ikke klar over. Han kunne håbe at når han igen indtog frisk blod at han ville få chancen for at blive normal igen, men indtil da måtte han bare klar sig med en kvinde krop.
”Denne vej” sagde Smile før at han gik afsted imod retning til hans normale skjule sted, husene var heldigvis forlade i den dele af byen hvor han boede så han kunne forvente mange personer på vejen. ”Det kunne være der en eller anden som der måske har en kur til hvordan at du kan blive normal igen.. ellers så.. hmm det virker måske at drikke lidt at blod da det har samme effekten til at blokker magiske evner” sagde han, hun skulle ikke engang have så meget igen, bare en mund fuld eller to selvom oplevelsen nok ville være rædsom.

Sonya kneb øjnene sammen og sukkede. Hun lyttede til hans ord om han ikke havde fået blod, hvilket fik hende til at hive et af ærmerne op på det tøj hun havde på og forsøgte at få fisket en kniv frem som hun begyndte at følge efter ham i den retning han ledte dem i. Da hun havde fået fisket kniven frem, pressede hun kniven mod sin underarm ”Her” sagde hun og skar tænder som kniven åbnede hendes hud op og lod noget blod løbe ned over hendes blottede arm. Hun rakte armen mod vampyren ”Jeg ved ikke hvordan dæmonblod er for jer.. Men værsgo” sagde hun og forberedte sig nærmest på det værste. Hun havde aldrig mærket bidet fra en vampyr, men havde hørt fortællinger om hvor ondt det ville gøre, men nu var hun dæmon, så det var vel ikke det samme som alle andre racer?

Hun trak svagt på skuldrene som hun afventede om vampyren havde tænkt sig at sætte tænderne i hende ”Enten skal alfen findes igen… Eller også skal krystallen knuses, gætter jeg mig til” sagde hun. Hun havde ingen ide om hvad de kunne gøre for at dette blev ophævet, men en ting var sikkert, hun havde ikke lyst til at være fanget som mand mere end nødvendigt.

Smile dreje hoved en smule så han kunne se hende bedre ud af det ene øje i mens at de gik, eller de kunne standse da hun fik fisket kniven frem. Han havde ikke overvejet at hun ville åbne et sår op midt på gaden, men der var ingen sjæle i nærheden så ingen ville se ham.

Smile så ikke en nødvendighed i at bide hende i armen når såret var så åbent som det var, kunne han bare suge en smule hårdt indtil at der ikke kom mere. ”Hvis du er sikker, der er andre som jeg kan spise fra” sagde han, hun behøvede ikke at være den eneste kilde som han drak fra den aften, ej heller den første.

Han takkede dog ikke nej til tilbuddet så han løftede hendes arm op imod hans mund, før at han kort kastede et blik på hende. ”Jeg bider altså hvis det er hvad du forventer” sagde han kort før at han åbnede sin mund hen over såret.

Smile mente ikke at han havde smagt en dæmon før, de gik normal ikke ind under hans føde kilde eftersom at det var for meget modstand og mennesker smage ofte bedst for ham. Smile lod være med slikke for meget til såret, men han sugede dog en smule til eller nok til et par mundfulde blod før at han lod tungen glide hen over såret så det kunne heal en smule bedre.

”Mm… jeg tror ikke dæmon kommer på min menu i fremtiden” sagde han kort, hun havde ikke en dårlig smart men det var heller ikke som en engel eller andre bytte racer som han normalt gik efter.
Han kunne stille og rolig mærke hvordan at blodet to fart i hans krop, og indenfor kort tid ville han være klar til at kunne betale hende tilbage. 

Sonya rystede på hovedet ”Jeg er dæmon… Jeg kan alligevel ikke blive til vampyr.. Spis” insisterede hun og holdt stadig armen ud mod ham. Hun var ikke bange for ham, ikke det mindste, trods han sikkert ville være i stand til at rive hende fra hinanden uden så meget som at tøve et sekund. Hun lukkede ikke engang øjnene, men stod med blikket rettet mod Smile der havde taget fat i hendes arm og ført den mod hans mund. Hun nikkede kort til hans ord og lod ham tage noget af hendes blod, blot så han kunne holde sig kørende. Hun havde ingen ide om hvordan hun smagte for vampyrer, men hun havde læst at dæmonblod skulle være krydret på en eller anden måde? Men var det sandheden. Et smil kom frem på hendes læber som hans tunge gled over såret og han gav slip.

”Hvordan… Smager dæmon blod for vampyrer? Jeg har læst det skulle være krydret?” sagde hun og trak kort på skuldrene ”Men jeg kunne forestille mig, engel, menneske og alf er det bedste?” sagde hun med et kækt smil på læberne. Hun vidste lidt om vampyrer, hvilket var derfor hun var så fascineret over ham og ikke var bange, hverken første gang de mødtes, eller nu.