”Skal du absolut stirre på den måde?” ordne fløj lydig igennem byens snæver gader, naturligvis svarede alfen ham ikke. Siden dagens begyndelse, eller mere mørkes begyndelse, havde Smile haft den tavse alf på nakken. Han kendte godt til den måde som folk kiggede på ham, ende var det chok eller i rædsel, alfen havde dog ingen af disse udtryk og det gav Smile en anden slags myrekryb eller hvad man nu kunne kalde det. 

Han vidste udmærke at verden ikke så ham som smukt syn, men når han ligeud blive stirrer på i tavshed, var det næsten vanddrivende, frem for når folk så på ham og talte bag hans ryg. Måske var det bare begge dele som havde fået alfen til at flyve efter ham, da den så ham tidligere. Selskabet var underlig, og Smile forstå stadig ikke helt hvad alfen ville, eftersom at den jo ikke talte til ham. ”Hvis du forsætter sådan bliver det snart værst for dig selv,” sagde Smile, alfen tog umiddelbart ikke truslen til sig. Den fløj nærmere i hånden havde den en lille krystal som den rækkede frem til Smile, ”Skal jeg have den?” sagde Smile med mistro, alfen nikkede.

Hvorfor ville han modtage en mystisk krystal fra en fremmet alf? Smile havde ikke ligefrem været den mest venlig sjæle i verden. Var det en slags sympati for hans udseende, for så forstå han måske alfen bedre, ”Hvorfor skal jeg have den? Er det din måde af vise sympati?” alfen nikkede som svar, og Smile sukkede. ”Lad går da, men lad være med stirre sådan på mig i fremtiden,” sagde han, igen fik han et nik før han holdt hånden ude for modtage krystallen. Så snart krystallen var i hans hånd, var alfen forsvundet fra hans verden.

Smile fandt det hele lidt mystisk som han gik hen til lyset fra et vindue for se nærmer på krystallen, det havde mystisk lilla lys som blev stærkere før at Smile blev helt fanget af det. ”Hvad pokker!” sagde han, da lyset igen var vække væk virkede et eller andet helt ved siden af. Han kunne genkende stemmen som han havde hørt den, hvor var hans egen stemme. ”Hvad, hvem og hvor?!” den lyse stemme som kom ud af hans mund, var lidt af et chok for ham, eller var han, en ham mere?

”Nej, nej, nej” Smile drønende hen til den nærmeste overfalde med spejl, og synet der mødte ham var lidt af gys… eller… vent… Kvinden der kiggede tilbage på ham i vand overfalden i tønden, var faktisk en smule pæn. Han forstod ikke helt hvordan at det var sket, men åbenbart havde det et eller anden med den alf at gør. ”Lad det ikke være sandt..” sagde Smile kort, han ville være kvinde for altid. Men måske var det heller ikke altid? ”Hvis jeg ser den alf igen, har han bare at flyve hurtig” sagde Smile til sig selv. Han blev stående og stirrede på den kvindelige figur der nu var ham, var det mon blot en illusion eller var hele kropen faktisk hans.

Han hænder måtte rør de to bløde buller på hans overkrop, det var hans. Bryster og hele historien der nu kom med kvinde kroppen. Når han drejede sig selv i overfalden af vandet blive det hele mere virke, han var en kvinde nu.