Efter den lange rejse hjem fra Medanien, havde det været utrolig rart at bruge nogle dage i sit eget hjem, på sit eget værelse. Jaris havde nægtet at forlade det aflåste rum, medmindre det havde været nødvendigt for ham at ordne noget. De generelle opgaver havde han overladt til Anna, den kvinde han stolede mest på i huset og hun havde gang på gang vist, at hun havde rigeligt styr på det.
Jaris havde brugt det meste af tiden på at sove, når han altså ikke lige skulle have et bad, eller ransage køkkenet for søde ting. Han var så dejlig afslappet. Var han ikke løbet tør for sukkerholdige ting igen, havde han aldrig taget sig sammen til at forlade værelset nu.

Jaris trak i et par løse bukser og bandt snoren i livet, så de ikke skulle falde ned, inden han åbnede døren til sin hule og begav sig nedenunder. Han rakte armene over hovedet og strakte sig, inden han slæbte sig ud i køkkenet og dumpede ned at sidde på en stol ved bordet. Straks gik han i gang med at nippe til de nødder dyppet i sukker, der stod i en skål.
"Du burde spise noget ordentligt i stedet for," lød det fra Anna, der var i fuld gang med at forberede en stor portion suppe til alle i huset. Jaris skævede mod hende og smilede svagt.
"Jeg ved ikke hvad du taler om. Jeg er i gang med at spise noget ordentligt," svarede han, inden han tog skålen med sig, da han forlod køkkenet og gik igennem stuen for at gå udenfor. Han stillede sig ved siden af den åbne dør og for en gang skyld nød han den varme sol mod huden.
Han smilede pænt til alle kunder der gik ind og ud, mens han lystigt spiste videre af de søde nødder.

Jaris nåede ikke at nyde friheden længe, før han hørte sit navn blive råbt gennem huset. På vej til døren stillede han skålen fra sig på bordet i stuen og han blev kortvarigt stoppet op, af kvinden der havde åbnet døren. Han fik ikke mange detaljer at vide, kun at der stod en lille, langhåret gut i døren og ville tale med ham. Med et vift med hånden gjorde han tegn til at kvinden skulle gå og Jaris fortsatte alene til døren.

Begge hænder blev stukket i bukselommerne, da han gik for at tage imod den fremmede.
"Du var da en bette en," kommenterede han og smilede svagt. Han hentydede ikke så meget til hans højde, for Jaris selv var ikke meget højere, men mere til hans spinkle bygning.
"Hvad kan jeg gøre for dig?" Spurgte han, mens han lod blikket glide op og ned af den fremmede. Han lagde ikke det mindste skjul på, at han kunne lide hvad han så, da det svage smil blev lidt bredere, inden han rettede øjnene op igen. Selvom han måske ikke fremstod som den typiske bordelejer, gik han ikke ud fra at han behøvede at præsentere sig som det, da han ellers ikke havde haft grund til at komme til døren.

Radu stod stille med sine tanker, da kvinden kaldte ind i huset efter manden som var stedet ejer. Han havde bruge for overveje hvad han ville sige, men han fik ikke meget til tænke sig om før manden kom til syne for ham.
Radu løftede blikket opad ved kommentaren om hans relativet slanke krop, en detalje ved ham selv som han ikke kunne lave meget om på i øjeblikket. Da spørgsmålet om hvad han ville kom på bane havde Radu et svar klar, ”Jeg kom her med interessen for at søge arbejde,” sagde Radu. Han kom med det bedste smil som han kunne fremstille i det øjeblik, ”Jeg stå med par økonomiske problem i øjeblikket, og det mest ideel job ville være på et bordel hus,” det måtte lyde en smule skørt. Radu havde bare ikke andre måde at kende til hverdagen på.
”Jeg hedder Radu for resten,” sagde han hurtigt, i det at han helt havde glemt at sige sit navn til manden for an ham. Han lignede det ikke så meget i det øjeblik, at han hørte til på et bordel eller hos en eller anden herre med perverse fantasier. Men Radu havde heller forsøgt at gør det alt for åbenlyst når han skulle ud på højlys dag, han klædte sig stadig i farverigt stof, da det normalt hvad med til at tiltrække opmærksomheden, godt nok var han ikke i silke som når han tjente en mere rig herre, men bomulden var stadig fin.
”Det er naturligvis kun, hvis de kan bruge en person mere” sagde Radu, hvis han sagde nej, kunne Radu søge andre steder hen.

Allerede ved fyrens første ord, måtte Jaris lige bruge et øjeblik på at se ham lidt an. Ikke for at se hans potentiale, som han egentlig altid gjorde, men mere fordi hans tøj ikke rigtig sagde ’prostitueret’. Det kunne der selvfølgelig hurtigt laves om på.
”Jeg kan altid bruge en person mere,” sagde han med et smil og et let hævet øjenbryn, da han vendte blikket tilbage mod fyrens ansigt. Selvom det ikke skete ofte, var det lige nøjagtig disse situationer der gjorde, at Jaris altid holdt et par værelser ledige.
”Kom indenfor, Radu,” sagde han og flyttede sig lidt til siden for at lade Radu gå forbi ham. Han gik ikke ud fra, at han behøvede at præsentere sig, hvis Radu havde hørt hans navn blive råbt for et øjeblik siden.

Jaris skubbede døren i efter Radu, men blev selv stående ved døren, så Radu kunne få en chance for at se det hele lidt an. I stueetagen var det ikke så overvældende, da det eneste der var til at finde, var et spisebord og en sofagruppe, der var placeret i hver sin ende. Derudover ville han selvfølgelig kunne se et par forskellige kvinder rende rundt som det passede dem, nogle på vej ud i køkkenet, andre på vej ovenpå med en kunde.
”Det gør jo mit job gevaldigt lettere, når i kommer frivilligt,” smågrinede han og nikkede kort som hilsen til en af de mænd, der var på vej ud.
”Det lyder som om, at du har haft arbejde et lignende sted før?” Jaris havde sine vaner og procedurer, men han kunne vel lige så godt spørge lidt ind til Radus erfaring, inden han gjorde det alt for teknisk.

Humøret blev straks bedre af høre de ord, det var lige hvad Radu havde brug. Da Jaris gik til side, trådte Radu stille indenfor.
Rdau så sig stille omkring, det var ikke den mest overvældende stue, ikke ved siden af de huse som han havde tjent af og til. Men der var mere sjæl ind i lokaler der fulde af rigdomme som ikke sagde meget om personen, eller personerne der boede i de forskellige hjem som Radu havde tjent.
Radu nikkede som svar til Jaris ord, heller vælge selv, frem for at andre tog beslutning for ham, nu hvor han var herre over ham selv. ”Jeg har tjente forskellige personer, med særlig lyster igennem min levetid,” sagde Radu, han havde erfaring med sex, med specielle i smerte og nydelse af smerte. Ikke fordi han selv fik lov til være sær brutal, den slags gik ikke an. ”Mit liv har været under slaveri indtil for få uger siden, men det er svært et slippe det liv som jeg kom fra..” det lød nok underlig på sin vis, at han ikke kunne klare sig uden at mærke smerte. Men sådan var hans hverdag, det var det liv som han kendte til og andet.
”Jeg egner mig ikke til et andet liv, eller til en normal hverdag” sagde Radu, han smilede dog. Slave livet var måske ikke det bedste, han tjente ikke mange penge igennem det, hvis han overhoved fik penge. Men han klarede sig fordi han havde tag over hoved og et sted at sove, alt andet var ikke så vigtig igen.

Jaris gik et par skridt tættere på Radu, som han lyttede til hans forklaring. Han kunne ikke lade være med at smile over hans første svar, at han havde tjent flere med særlige lyster igennem sin tid. Det lød som om fyren havde en god del erfaring i området og det var sjældent, at Jaris krydsede veje med masser af erfaringer. Også utrolig sjældent, at lige de typer kom forbi og direkte bad om et job.
"Prostituering er ikke den mest populære vej at gå, men for nogle er den lige så normal, som bager er for andre," sagde han, i et forsøg på at gøre det lidt nemmere for Radu. Det var måske ikke hvad de fleste ville vælge, men Jaris så ingen skam i at vælge den vej. Han havde trods alt selv valgt at ombygge sin forældres slavehandel til bordel og han havde aldrig fortrudt.
"Bare rolig, du vil ikke blive behandlet som slave her, kun ansat," forklarede han. Det gjaldt ikke alle på gården, men fordi Radu var kommet af egen fri vilje og ikke var tvunget til at være her, fordi Jaris havde købt ham eller andet, så ville han også få friheden til selv at vælge hvornår han ville gå. Andre regler ville dog gælde for ham, lige som de gjaldt for alle andre.
"Jeg har selvfølgelig mine regler, men jeg plejer nu altid at starte ud med en slags... prøve," sagde han, mens han gik helt hen bag Radu og stillede sig helt op af ham. Bare fordi Radu havde erfaring, skulle han da ikke slippe for at vise sit talent. Det var jo altid den del Jaris nød allermest.
"Så vis mig endelig hvad du kan," hviskede han smilende, idet han lagde den ene hånd mod Radus hofte. Havde Radu det besværligt med offentligheden i stuen, regnede Jaris med, at han ville sige til, for Jaris havde aldrig været blufærdig og havde intet problem med at fortsætte her, selvom flere folk konstant gik igennem.

Jaris ord fik Radu til virke normal, andre som ikke forstod hans liv ville nok stille en del flere spørgsmål til hans valg.
Radu lyste en smule op, indtil videre havde han ikke været andet en end ejendom for andre væsner. Han havde aldrig været sin egen herre, og han var heller sikker på om han ville kunne lide at være sin egen person. Der havde altid været en forventning til hvem han skulle være, eller hvilken rolle han skulle tage på sig.
”Naturligvis, alle har deres regler” sagde Radu kort, en lavede et lidt spørgende udtryk da Jaris sagde at han havde en prøve. Ikke fordi Radu tvivlede på sine egen evner, men han heller ikke den der havde et ego om hvor god han var til ting. Radu stivende næsten da han mærkede varmen fra Jaris krop bagved ham. Han slappede dog hurtigt af igen, før han smilede uden at Jaris kunne se det.
Radu lod hans hofter bevæge sig bagud indtil han havde fuld fysisk kontakt til Jaris krop, han lod sin bagdel køre imod kroppen bagved ham i et par korte bevægelser før han vendt sig om for ser Jaris i øjnene. Hans hænder bevægede sig hen over den bare overkrop som han kærtegnede før at han lænende sig op for at kysse Jaris, i mens dansede hans hænder videre ned langs Jaris krop som han pressede sig imod manden med en lav lyd.

Jaris smilede tilfredst over hvor hurtigt Radu reagerede, da han mærkede bagdelen blive skubbet tættere på. Han brokkede sig aldrig over at starte sin dag på denne måde, hvor den første halvdel af morgenmaden bestod af sukker og den anden bestod af lidt mand eller kvinde. - Han var alsidig.
"Hm, jeg er sikker på, at vi nok skal få det sjovt sammen," smilede han, da Radu vendte sig om. Hånden mod Radus hofte blev kun flyttet en anelse ned, så den endte på hans ene balle da han vendte sig og Jaris tog sig straks den frihed at klemme lidt, som han glædeligt gengældte kysset. I samme øjeblik som Jaris skulle til at skubbe Radu over mod sofaen, kom en kvinde gående ind fra køkkenet.
"Jaris! Gå dog op på værelset, hvis I skal fortsætte," sagde hun bestemt, for hun vidste udmærket godt at Jaris ikke havde noget problem med at fortsætte i stuen. Det mente hun ikke var den bedste idé, da ikke alle kunderne fandt offentligheden helt så tiltrækkende, som Jaris gjorde. Hvis Jaris gad at give hende titlen, ville Anna nok være det man betragtede som bordelmutter, fordi hun fik en god del mere frihed end andre og håndterede alt det praktiske, når Jaris ikke var til stede. Men så meget magt mente han ikke, at hun skulle tro hun havde. Jaris blev distraheret af hendes ordre og trak sig fra kysset.
"Kvinder... De er så sarte," fnøs han, som han sendte et lettere irriteret blik mod Anna, men han vidste godt, at hun egentlig havde ret. Så Jaris fjernede hånden fra Radus balle og gestikulerede i stedet mod trappen.
"Efter dig." Sjældent kunne Jaris finde ud af at være høflig, frem for bare at hive folk med, men han skulle jo sørge for at Radu følte sig så tilpas som muligt. Derfor ventede han tålmodigt på at Radu skulle gå op ad trappen og så skulle Jaris nok føre an mod værelset.

”Mon ikke,” sagde Radu med selvsikker stemme som han kiggede op på Jaris. Han lave et let overrasket skøn da han mærkede en hånd på hans bagdel, før hans egen hænder bevægede sig op omkring Jaris hals og nakke.
Bedst som han blev skubbet en smule bagud imod sofaen, kom der en kvinde stemme som han ikke helt kunne se fra han vikle, han kom dog med lille grin. Kvinder og deres natur, ak ja. Radu lavet næsten en utilfreds lyd da hånden forsvandt fra hans røv. Så lad gå, han kunne godt vente en smule mere til at de var alene, oppe på et værelse. Ikke fordi tanken om at været ude i mellem andre generede ham meget, Radu havde prøvet det før.
Radu smilede som svar, som han gik hen imod trappen. Det gik et par trin før han kom i tanken om at han slet ikke vidste hvor at de skulle hen, eller hvilket værelse de skulle til. Jaris havde nok et værelse i tankerne, når de kom op til toppen af trappen.   

Som Radu bevægede sig op ad trapperne, var det da den perfekte mulighed for Jaris, til at se ham lidt mere an. Som sædvanlig lagde Jaris heller ikke det mindste skjul på, at det var det han lavede, overfor de kvinder der efterhånden var begyndt at myldre ned ad trappen og mod køkkenet. Med et let smil og et tilfredst ryk på skuldrene, begav Jaris sig afsted efter Radu. På vej op ad trapperne greb han fat i overarmen på en af kvinderne og stoppede dermed køen af damer, der ventede på at komme ned. Kvinden han havde fat i, havde voldt ham problemer i et par uger, så aftenen før havde han haft en seriøs snak med hende.
"Husk hvad jeg sagde," sagde han lavmælt, en anelse hårdt, som han sendte kvinden et blik der matchede tonen. Han fik et hurtigt nik og et uskyldigt blik tilbage. Han slap grebet om hendes arm, inden han lod damerne komme videre og selv fortsatte op mod Radu, nu med et helt mildt blik i øjnene.

"Som du kan se, er her rimelig fyldt," sagde han, hentydende til de mange mennesker der myldrede ud af samtlige værelser og nedenunder, mens han selv gik i retning af en af de få døre, der ikke havde et sort bånd bundet om håndtaget.
"Jeg har kun et par værelser ledige, så jeg kan ikke give dig friheden til at vælge, men til gengæld må du gøre hvad du vil med rummet," fortsatte han, inden han åbnede døren ind til et simpelt værelse, der kun indeholdte en tomands seng, en kommode, et skrivebord med tilhørende spejl og en stol. Jaris stillede sig i den åbne dør, nok til siden, så Radu ville kunne passere ham og træde ind.
"Jeg skal nok sørge for nye sengeklæder til dig, men måske det ville være smartest at vente lidt," smilede han, helt så lummert som han mente kommentaren. Han afventede dog med at lægge op til det helt store, da Radu stadig lige skulle have en chance for at se rummet an, inden han blev skubbet mod en seng.

Radu kiggede skiftevis på de kvinder som der gik forbi dem på trappen, han kunne se at der var større fordel ved at være kvinde end mand, når det kom til arbejde som dette. Der var skam en herre at finde her og der, men det meste af hans liv havde været på slavemarked, mest fordi hans brugbarhed forsvandt som han blev ældre med tiden. Radu var ung at udseende men havde en del flere erfaringer end mennesker mange mennesker på hans alder.
Radu fulgte efter Jaris ned af gange, med blot for fodtrin bag han. Han lyttede opmærksomt mens han kiggede på dørene med de små sorte bånd, det var vel at sige at værelset var optaget. Radu lyste en smule op, han havde aldrig haft et værelse han kunne kalde sit, eller give en smule af hans personlighed. Sådan forgik det ikke når man skiftede herre eller frue med et par års mellemrum, dertil var der heller ikke kræv til hvordan at han skulle bo som slave. Det ville blive spænende at skabe et rum som sagde en smule om ham.
Da Radu trådte indenfor i værelset så han sig kort omkring før at han vendte sig tilbage imod Jaris, han lavede et smil. ”Bare vente med det til sener,” sagde han med en smule sensuel stemme. Radu trådte tilbage imod Jaris, en lidt nevøs hånd tog fart Jaris håndled som Radu trak ham med indenfor, han brugte den frie hånd til at skubbe døren i til at den var lukket. ”Lige nu vil jeg heller have deres opmærksomhed” sagde han med et smil.

Efter at have hjulpet til med at puffe døren lukket, med et skub med hånden, lod Jaris sig hive med af Radu. Straks fik han flyttet sig så tæt på ham som muligt, så der stadig var plads nok mellem dem til et par hænder.
"Fint. Du har min opmærksomhed," sagde han og var allerede i gang med at føre begge hænder ind under tøjet på Radu, hvor han behændigt lod håndfladerne bevæge sig hen over den lyse hud. Først på den nederste del af maven og derefter førte han hænderne om mod hans ryg, hvor han hurtigt lagde mærke til de mange ar. Jo højere han flyttede hænderne, jo mere fik han løftet hans bluse, indtil han fik hevet den over hovedet på ham og smed den på gulvet.
"Nu må du hellere sørge for at du ikke mister den," hviskede han smilende, egentlig ikke fordi han ville lade sig distrahere fra deres leg, men mere som en hentydning til at Radu mere eller mindre havde frie tøjler, til at gøre hvad der passede ham. Jaris' ene hånd fandt om i nakken på Radu, hvor han tog let fat i det lange hår, og den anden hånd fandt ned om hans ene balle igen, hvor han også tog let fat, da han hev ham helt tæt til sig og endnu engang pressede sine læber mod hans i et kys.

//Inaktiv

- Du skriver bare, hvis du vil finde ud af noget nyt, når du er tilbage :3