Det var tidligt. Meget tidligt. 
Solen var godt nok ved, at stå op og varme sumpens overflade op så disen begyndte at stige derfra, men klokken var nok hvad er svarede til en 4 halv 5 tiden. Lyset skinnede svagt igennem træernes grene og tågens dråber der svævede igennem luften og ind igennem et af vinduerne i hytten, der var plantet midt i vandoverfladen som en dårligt bygget husbåd. 
Strålerne ramte øjenlågene på krydsningen imellem dæmon og skovelver og fik hende til at knibe øjnene sammen i frustation. Det var faktisk ikke så ofte at noget så mildt som morgensol kunne vække hende, men hun var overraskende frisk da hun endelig slog blikket op i loftet. Hun kunne ikke huske hvornår hun var faldet i søvn eller hvordan hun var end i sin seng, men det måtte have noget at gøre med den sovende Caelon der lå ovenpå hendes arm ved hendes side.

Kench lå bare i et par minutter med blikket hvilene på ham hvorefter hun ubemærket trak sin arm til sig i en langsom bevægelse, der efterlod ham på hovedpuden. Ganske lydløst rejste hun sig op, stadig overrasket over hvor let hendes krop føltes, hun måtte have sovet enten meget godt eller meget længe. Kun et par små knagende lyde fra gulvbrædderne kunne høres, da hun gik hen imod døren og åbnede den.

Udenfor mødte den kolde morgenluft hendes ansigt. Farverne i sumpen var altid så monotone, mørkt vand, lange skygger og næsten altid en grålig himmel på grund af enten skydække eller dampe fra vandoverfladen. Derfor var alfen der stod på en af molens stolper meget iøjefaldende.
Uden et ord gik Kench hen og bøjede sig ned for at tage den lille figur i øjenhøjde. 
"Jeg ser dine bekymringer Ireth" hørte Kench for sit indre øre. Alfen kunne tankekommunikation konkluderede halvdæmonen hurtigt. "Ja, det kan jeg. Og jeg har set det der plager dig for tiden. Du føler dig ikke som dig selv. Mange forandringer er sket i dit liv som har vendt op og ned på det liv du engang havde. Og se dig nu, du søger stadig forandring.
Men frygt ej! for jeg har svaret på dine længsler" 

Kench rettede sig op med en intet sigende ansigtsudtryk til forskel fra alfen der næsten dansede rundt på pælen imens den snakkede i stilheden. Det var ikke ligefrem dette hun havde planlagt at bruge sin morgen på. "Se blot!" udbrød den da den tog en krystal frem i en kæde der ikke var større end en vanddråbe. På trods af størrelsen var den meget funklende og fin at se på, med sin gule og lillae farve der snoede sig omkring hinanden. Men imponerende var den ikke.
"Jeg tror ikk-.." startede Kench som svar, men inden hun kunne kommunikere tilbage flingede alfen krystallen ud i luften i favnen på Kench med et: "For sent, jeg har velsignet dig, ingen fortrydelsesret"

En snurren i hænderne begyndte da krystallen landede i hænderne på Kench. Den bredte sig til hele kroppen som om hver enkelt muskel var faldet i søvn. Og så stoppede det, lige så hurtigt som det var kommet."Og hvis du vil gentage effekten, som løber af om et par dage, så koster det altså.." fortsatte den lille figur triumferende. 
Kench stod bare og kiggede ned på alfen, som af en eller anden grund var længere nede. Hvad for en effekt? Han kiggede på krystallen i hånden..som...ikke var hans... De ellers normale små hænder med afbidte neglebånd og beskidte negle var størrer og mere robuste..stadig beskidte, men ikke dem han normalt så for enden af sine...arme.

Han faldt pladask ned på molen og så på sit spejlbillede. Store velkendte øjne stirrede tilbage på ham men alt andet var ukendt. Eller var det. Hårfarven var den samme mosede brune farve, huden var grålig og udtrykket var stadigt så intet sigende som det kunne være...men det var maskulint frem for feminint. Hans lange filtrede hår var kort og krøllet, stod lidt ud til alle sider. Hovedformen var mere kantet og skuldrene bredere. Alfen havde skiftet kønnet på Kench.. og af en eller anden grund kunne han ikke være mere ligeglad. Kønsroller havde han, i sit 300 år lange liv, lært metoder til at undgå dem med. 

Han rejste sig op og børstede sig lidt af. Den strikkede bluse han normalt havde på som var lang nok til at fungere som kjole i kvindeform, var nu alt for kort og lod intet til fantasien mere. "Wow.. du må hellere skaffe en ny garderobe hvis du regner med at bibeholde effekten"
Kench satte sig på hug for igen at være i øjenhøjde med alfen. "Venligt af dem hr. men jeg takker nej"
"HVAD?! er du ikke en tilfreds kunde, jeg gjorde hvad du ville have! Je-" alfen plabrede løs om grunde til at Kench skulle forblive en mand, ord med en fart som et maskingevær. Den fortsatte endda efter at Kench var gået imod hytten igen. Den fulgte ham til døren, ind ad døren hen over gulvet og hen til køkkenet indtil den så den sovende elver henne i sengen

"Hvem er din sambo?" spurgte den så i et nyt tonefald.

Caelon var ikke sikker på hvor lang tid der var gået siden han havde troppet op på Ireth’s dørtrin. Det havde været bekymring, men fordi Ireth havde nogle problemer med sin magi, så var han faldet i søvn sammen med hende her, siden magien ikke var noget Caelon selv kunne stå imod. Han havde aldrig været den mest stabile når det kom til effekter mod ham.

Han reagerede ikke engang da Ireth stod op, stadig for langt væk til at reagere, så da Ireth og alfen kom ind i hytten, var der intet der rigtig kunne forberede ham på hvad der ville ske.
Han kunne høre en stemme rettet mod sig, men det føltes som om at den var i hans hoved. Drømte han stadig. Alligevel følte han sig nødsaget til at svare. ”Jeg har ingen sambo,” det var mumlende og Ireth kunne uden tvivl også godt høre ham mumle det.

”Jeg kan se meget af dig i ham. Der er også en kraft han ikke kan styre. Hans dage er talte, og alt hvad han ønsker er noget der får ham til at se anderledes på tingene, så han kan finde ud af at løse sit problem. Jeg kan hjælpe ham,” sagde den, og kiggede på Ireth med øjne der lyste af hvad man kunne kalde glæde, hvis man ville give ham det.

Caelon blinkede lidt med øjnene, som han syntes at stemmen var blevet højere, og fik halvt sat sig om og kiggede sig omkring. Det var en mærkelig drøm han havde haft, men som han blinkede lidt mere og fik øje på en Ireth der så noget forkert ud, og en lille alf, var han overbevist om at han stadig sov.
”Hva…. Sker der?” mumlede han. Og kiggede forvirret over på Ireth, men da han kiggede mod alfen, var en ny krystal fundet frem og blevet kastet i hans retning, og af ren refleks forsøgte han at gribe den, stadig halvtræt, og den var da også ved at misse.

Han kunne mærke noget i hans krop, noget der var galt, men ligeså snart det var der, så var det væk. Hun følte sig ikke speciel anderledes for nu, og for at have ændret køn, så var hun ikke særlig meget anderledes. Hendes ansigt havde en anelse blødere former, men hun var langt fra så smuk som en skovelver normalvis var, arret havde heller ikke ændret karakter. De tydelige sygdomstegn der altid havde været der, var der stadig. For lidt sul på kroppen, og en anelse for bleg. Hendes krop var stadig spinkel og kantet, og der var kun hvad der mindede om et par bryster på hendes overkrop. Igen noget der ikke kunne være veludviklet.
Caelon var dog endnu ikke vågen nok til bare at sidde og blinke lidt af krystallen, og føle sig lidt omtåget. Fingrene var nemlig kun blevet en anelse bredere, så ikke noget han selv synes at lægge mærke til.

Kench lagde hovedet på skrå da forvandlingen fandt sted lige foran øjnene på hende. En anelse imponerende alligevel for sådan et lille kreatur at kunne fysisk ændre på folk. Midlertidigt, jovist, med stadig at ændre en hel krop på den måde bare ved kontakt af en lille krystal. 

Han satte sig ned på knæ ved siden af Caelon og nærstuderede lidt alfens værk. Han rakte hånden ud og løftede kvindens ansigt lidt for bedre at kunne se de nyformede kindben nærmere. Imponerende, blev han ved med at tænke. Han var endnu ikke kommet sig over sin forvandling og nu havde Caelon også fået en anden form.
Det var bestemt anderledes end det han selv kunne udrette med sin illusionsmagi. Følelsen af fysisk form kunne hun imitere men fuldt ud var ham stadig en umulighed.

"Nåååå? sagde jeg ikke det var noget der kunne gøres flere gange. Så angående jeres fremtidige betalinger. Jeg tager kr-" startede alfen triumperende på gulvet inden den blev afbrudt af Kench der mentalt stoppede tanke strømmen på den. Den ansigtsutryk blev vanvittigt og den hoppede og trampede rundt på gulvet imens den gav hvad der kun kunne beskrives som sagte fugle lyde fra sig.

Det vækkede Caelon noget mere, da en hånd tog fat i hendes ansigt. Hun var ikke ligefrem vant til at blive rørt, især ikke på den måde. Mest af alt fordi hun hadede at blive nærstuderet, da det ofte kom med et skulle vurdere hvordan hun var syg.
"Hvad laver du Ir-..." udbryd Caelon, men stoppede sætningen. Det halvvågne blik havde set noget der lignede Ireth, men det nu noget mere vågne blik så en mand der lignede Ireth meget. Ordene der var kommet ud af hendes egen mund var også lysere, som var stemmen aldrig knækket.

"Hvad... sker der?" spurgte hun. Hendes mund var tør, og selvom hun havde forsøgt at hive sit ansigt til sig tidligere, så kunne hun ikke få sig selv til det mere, men stirrede bare, fascineret på Ireth. Hun ignorede fuldstændig alfen der stod og trampede.
Siden ændringen ikke var så markant på Caelon, var det også sværere at bedømme det med et hurtigt blik ned af sig selv hvad der egentlig var sket, og lige nu sad de to af dem så tæt sammen, og hun ikke ligefrem bare kunne gøre det. Eller gøre det mere nøjagtige, og tage sit tøj af.