Ganske vidst befandt denne halfbreed sig i skoven, men solen kunne stadig nå ham mellem trænernes kroner. En hvæsende lyd kom fra Kahn som han stirrede op mod kronerne ” Og dagen er kun lige begyndt… Eeegh” kom det fra ham inden den tvedelte tunge kom ud og smagte på omgivelserne omkring ham. Der var sikkert ikke en i miles omkreds, for det var vel begrænset, hvor mange der gik i skoven på denne tid af døgnet. Hvordan han var kommet der til, husker han egentlig heller ikke ret meget af, udover han havde været i nærheden af en by og var blevet jagtet væk.. Hans konklusion var, at han havde søgt tilflugt i skoven og taget nogle mere kringlede veje. Endelig fik han taget nogle skridt for at komme videre, han kunne vel finde et eller andet til noget gift her ude, hvis man så bort fra hans eget.

Efter noget tid stoppede han og stirrede nærmest blankt, på en kvinde der netop var blevet bidt af en snog. En hver anden person ville hjælpe hende, men Kahn stod blot og så på. Hans øjne var låst på den lille snog der nu havde givet slip og bevægede sig væk fra kvinden. Han holdt sig stadig lidt fra hende, stalkede hende som var hun et bytte og han selv et rovdyr. Kahn undrede sig lidt over den påklædning hun havde på, men det var sikkert sådan kvinder klædte sig nu til dags, hvis man så bort fra de folk der som regel kom og skulle have en eller anden gift fra ham. Som hun fik sat sig til rette og døsede hen, fik Kahn et bredt smil på læberne, men ikke nok til man kunne se hjørnetænderne, der nærmest løb i vand, ved tanken om at bide. Svagt rystede han på hovedet, blot for at fjerne tanken og kom så frem fra hans skjul. Kahn gik med varsomme skridt, overvejede løbende hvordan han skulle gribe sagen an, hvis han så fik hende vækket. De lysende grønne øjne låste sig fast på kvinden foran ham inden han satte sig på hug. Med et skævt smil satte han en hånd over munden på hende, mens han med den anden hånd, lod en negl glide ned over hendes kind ”Godmorgen solstråle..” sagde han med en dub brummende stemme, afventende på hun skulle vågne og det første hun ville se, var de giftgrønne øjne der stirrede på hende, kun nogle centimeter fra hendes ansigt.

" Mhm!? ". Med et sæt vågnede hun, dog det syn der mødte hende, var dog ikke et hun havde forventet at se. Hun stirrede direkte ind i nogle gift grønne øjne, der bar et ar over venstre, samt hun mærkede hånden hen over sin mund og tog sine hænder op mod hans hånd for at fjerne den, vis han da ville lade hende. Hans stemme og ord fik hendes krop til svagt at skælve. Det var ikke direkte den mest behagelige måde at vågne op på. Hun vidste at man skulle være forsigtige på disse kanter og især når man var en kvinde og rejste alene, dog havde hun aldrig nogensinde troet, at hun skulle ende i sådan en situation og alle hendes alarm klokker ringede, skønt neglen der gled ned af hendes kind, ikke direkte varslede fjendskab... men hun var blevet så forskrækket over at blive vækket så pludseligt.

Hun turde dog ikke at rør sig ud af stedet, men væk skulle hans hånd fra hendes mund. Vis han fjernede den, ville hun prøve at presse sig en smule tættere mod træet, så hun kunne komme blot en smule på afstand fra ham. Han tårnede sig højere end hende og hans øjne.. det var som at se ind i et rovdyrs gab, det var i hvertfald den følelse hun fik. Vis han lod hende sige noget, ville hun spørge ham hvem han var og hvor vovede han at berør hende uden hendes tilladelse.

De syre grønne øjne skinnede nærmest som hun åbnede øjnene og så på ham "Nu hvor jeg har din fulde opmærksomhed" sagde han og så hvordan hun forsøgte at fjerne hans hænder fra munden "Lad nu være.. Du ved du intet får ud af det.. Ikke?" sagde han med et kækt smil på læberne som han lod de sylespidse hjørnetænder komme til syne, blot som en advarsel. Han lod hende dog stadig forsøge at fjerne hans hånd, det var vel altid sjovt med lidt modstand? Kahn lod øjnene søge efter mærket, der normalt ville være efterladt efter et slangebid, men der var intet, hvilket måtte betyde, at hun havde mulighed for at heale? Det gav slangemanden en ide... Hun ville passe perfekt som gift tester, i hvert fald når det kom til dem der ætsede, for de andre ville nok kræve en modgift, eller mindre doseringer. 

"Du kan heale sår ser jeg.. Jeg har en lille test.. Blot for at se om du kan heale alt.. For så kunne jeg godt få brug for dig" sagde han med et let dystert smil på læberne som han fortsatte "Nu fjerner jeg hånden fra din mund.. Og siger du et eneste ord.. Så bliver det værst for dig selv.. " sagde han som den tvedelte tunge kom ud, som han stoppede med at tale. Kahn kunne næsten smage hendes frygt som han langsomt begyndte at fjerne sin ene hånd fra hendes mund. Den anden hånd havde så småt, hevet en flaske med en tyk væske i, dette var blot til, hvis hun overvejede at stikke af, for denne ville nærmest føles som ild mod huden, så det havde han planlagt at smide mod hende, hvis hun stak af. 

De isblå øjne, så koldt og fjendtligt mod ham, som han sagde hun intet ville få ud af at fjerne hans hånd. Hun stoppede sin bevægelse og lod armene falde ned på siden af hende igen, eftersom hun ikke vidste hvad han havde tænkt sig, dog hans tænder.. var ikke noget hun havde yderlig lyst til at få bidt ned i sin bløde engle hud. Hun hævede i undren hendes bryn, da det var hun så hans øjne spejde hen over hende. Hun følte sig et sekund en smule mere utilpas end før, eftersom hun ikke anede hvordan denne mand tænkte og hvad han egentlig havde af planer for hende, men de næste ord han sagde, fik hende dog til at spærre øjnene op af chok. * Nej.. jeg kan ikke bare lade ham.. *.

Hun så ret chokeret på hans tunge og nikkede forsigtigt, til hans ord om at hun intet måtte ytre, ligeså snart han ville fjerne hånden fra hende af. Hun mærkede hvordan hendes krop begyndte at spænde, som var hun klar til at stikke af. Hendes blik faldt ned på en flaske med noget tykt væske i, før de gled op mod ham igen. Uanset hvad han havde tænkt sig at gør mod hende, så kunne det umuligt være godt, hverken at blive eller prøve at stikke af. Hun havde kun en mulighed. Hun knugede sin hånd så hårdt hun kunne, før hun lod den glide hurtigt igennem luften og direkte mod ansigtet af manden. Vis den rammede, ville hun skubbe ham bagud, for derefter at drejede rundt om træet og prøve at stikke af, mens hun ville lade sine vinger langsomt glide ud, vis hun ikke fik ham ramt.. som hun havde forstillet sig i sit hoved.. så turde hun slet ikke tænke på, hvad han ville gør ved hende.

Kahn tog sig på ingen måder af hendes fjendtlige blik, for det var han efterhånden så vandt til at andre gav ham, bare grundet det udseende han havde. Et lettere dystert smil kom frem på hans læber som han så hvordan hun lod sine arme falde ned langs hendes side igen, lidt klog var hun alligevel. Kahn vidste udmærket godt at hans udseende ikke ligefrem gav ham nogle fordele for ham, men alligevel tog han chancen og langsomt flyttede hånden fra hendes mund. Svagt lod han blikket glide ned over hende igen og han bemærkede hvordan hun knyttede hånden og formentlig gjorde klar til at slå ud efter ham. Som han så næven komme flyvende igennem luften, satte han en flad hånd op lige foran hans ansigt så hun endte med at slå den i stedet. Svagt sukkede han "Hold nu op" sagde han med et kækt smil på læberne som han greb om hendes hånd og borede neglene ned i hendes håndryg "En chance til... Hører du efter denne gang lille skat?" sagde han med et dystert smil på hendes læber som han igen slap hendes hånd og lænede sig lidt ind mod hende "Dine vinger vil også være flotte at have på væggen" sagde han ment som en trussel til hende. Han havde skam gættet sig til hvad hun var... Han kunne fornemme det på en eller anden måde, nærmest smage der for hver gang hans tunge kom frem for at smage på luften omkring ham. Svagt trak han sig væk fra hende, ikke nok til hun ville kunne stikke af uden at skulle puffe ham væk eller noget i den stil, men Kahn havde trods alt nogle reflekser fra slangen, hvilket var med til at gøre ham hurtig, så hun ville uden tvivl få en kamp til stregen, men hun havde dog den fordel at hun havde mulighed for at kunne flyve, hvilket han ikke havde.

Hun mærkede sin hånd støde ind i hans flade hånd, dog havde hun ikke forventet at det var en flad hånd hun ville ramme, men faktisk hans ansigt. Skuffelsen kunne direkte ses i hendes ansigt, da det var hun ikke fik begravet sin hånd i hans ansigt, før hun mærkede hans negle borde ind i hendes silke bløde hud, hvilket fik hende til at give en svag næsten lydløs og lys tone klage lyd fra sig. Hun nikkede ivrigt, da det var han spurgte om hun hørte efter denne gang, eftersom hun ikke have tænkt sig at modsige ham. Hun kunne allerede efter den måde han havde reageret så hurtigt, fornemme sine chancer var mimimale. Hun skælvede svagt, da det var han lænede sig ind mod hende, mens hun gnubbede blidt hen over sin hånd, hvor hans negle før havde prikket så varslende imod huden, så den næsten havde flækket af trykket under dem. Hun så på ham med et skræmt udtryk, da det var han kom med sin trussel, før hun spærrede sine øjne op af ren chok over hans tone og ligeså ordene der havde fulgt med. " P-Please.. lad mig gå ". Hun vidste at hun sikkert talte for døve øre, men hun ville dog alligevel prøve, noget måtte vel påvirke ham?.

" H-Hvad vil du overhovedet med mig.. ". Hendes hjerte bankede afsted og hendes tanker var et stort kaos, som hun ikke kunne kontrollere mere. Alle mulige planer om at stikke af, fylde hendes tanker, men ingen af dem syntes at sidde ved eller fungerer, fordi lige som de kom, så fik hun dem skubbet ligeså hurtigt væk. Hun vidste ikke om det var frygten for selveste det ukendt, i hvad han var for en skabning eller hvad han var i stand til, som hun ikke kendte til.. hun anede ikke om det var uvisheden i det hele, der fik hende til at være så skræmt, at hun næsten skælvede af frygt, eller måske var det blikket i hans gift grønne øjne, der sendte kuldegysning igennem hendes spinkle krop. " Please.. ". Hun vidste vitterligt ikke hvad hun ellers skulle gør eller sige, dog turde hun ikke at modsige ham, så vis han forlangte noget af hende, så ville hun gør det uden indvendinger, dog ville kropssproget stadig afspejle afsky og frygt.

Et kækt smil kom frem på Kahn’s læber som skuffelsen kunne ses malet på hendes ansigt. Hun havde formentlig forventet, at hun havde en chance for at ramme ham i hovedet. Skufelsen blev hurtigt erstattet af frygt som han fyrrede sin trussel af. Han var bestemt ikke til at spøge med, for fik han chancen, ville han sikkert tage hendes vinger med sig. Han lod sig ikke narre af hendes forsøg på at lade han påvirke af hendes tiggen og beden om at få lov til at komme væk. Hans tunge gled igennem hans læber, nærmest som han brugte det som en advarsel.

Svagt lagde han hovedet på skrå som hun spurgte hvad han havde tænkt sig ”Før jeg så dine vinger… Så var det noget i retningen af…” han holdt en kort pause for at rette sig op og smilede ned til hende, så de lange hjørnetænder kunne spottes og fortsatte så ”At lade dig sidde her, nyde udsigten… Dog med et lille plottwist til det… ” sagde han, hvorefter hans læber krøllede sig til et kækt smil. Sandheden var, at englen formentlig ville sidde i smerte helvede, men i det mindste var der noget smukt omkring hende til at dulme det værste.