Dragonflower 17.04.2019 20:06
Lunan nød altid at besøge dødens kløft. Den var en evig påmindelse om verdens forandrelighed, og at selv de mest faste ting, som jorden under deres fødder, kunne skifte og ændre sig. Selv dæmoner, som endeløse væsner, var ikke sikre for forandringens luner. Lunan selv havde mærket forandring i sit liv, så voldsomt som havde jorden kløvet sig under den blå dæmons fødder, og efterladt intet helt det sammen. Næsten intet.
For selv i en så forandrelig verden, var der visse konstanter, en tanke Lunan havde draget megen styrke fra den seneste tid.
Mogensolen over Dødens kløft var et syn for sig, men der var noget denne morgen, der forstyrrede det ellers fredfyldte indtryk. Toner ekkoede gennem den stille luft, som iskolde dråber fra en skyfri sommerhimmel. Melodien blev kastet mellem kløftens sider, og tog ny form, som den ebbede og flød som tidevandet.
Det tog ikke Lunan længe at finde kilden til forstyrrelsen. En utrolig lokal tågebanke veg for solens lys, og afslørede en skikkelse på kløftens kant.
Pludselig blev solen blokeret for den Rim-syngende dæmon, og en kvalmende sky af duft lagde sig over hende. Tung parfume blandet med vandpiperøgs sødme, med en kant af bitre kaffebønner.
Metallisk kliren fulgte, som en bevægelse fik utallige armbånd til at danse mod hinanden, akkompagneret af en vislende lyd, som stoffer af forskellige tekstur og kvalitet blev grebet af vinden, og lagde sig definerende omkring den blå dæmons krop.
"Du er vist langt hjemmefra" lød en dæmpet, tænksom stemme, der var svær at placere. Der var noget ved hele den Blå Dæmons natur, der gjorde den udefinerbar androgyn.
//Lunan har også dødssyndernes nye aura, men siden jeg teknisk set ikke har fået den skrevet ind i profilen og godkendt, må du spille på den om du vil xD //