Det var normalt ikke her Dura opholdt sig, men hun var endt hernede, fordi hun havde fået et tip om en ork. Og det var åbenbart, af en eller anden grund, hendes domæne bare fordi hun var halvt ork. Ikke nok med at de andre byvagter drillede hende, men nu skulle hun også have de farlige jobs fordi de troede, at hun kunne sådan nogle ting, bare fordi hun var kraftigt bygget og muskuløs. Det var jo ikke hendes skyld, at hun var født sådan. Man valgte ikke ligefrem sin mor, eller far for den sags skyld.

Men nu var hun altså hernede, og hun skulle have fundet den her ork, som solgte våben til Mørket. Guderne må vide hvorfor. Dura fattede ikke, at man gad støtte mørket, når Lyset klart var rare. Men altså, sådan var det vel. Ikke? Jo, sådan var det så. Hun rystede på hovedet, og trak kappen tættere om sig. Hun var ikke iklædt sin byvagtdragt, for det ville ikke give hende credit hernede, nok snare tæsk - måtte man indrømme.

Hun så rundt i undergrunden. Her var ret uhyggeligt, ikke at hun var skræmt dog. Nej, hun var jo en stor, farlig halvork, hun var ikke bange for noget. Hun så rundt, og forsøgte at finde den der ork og få det overstået.

Mak'gora brugte det meste af sin tid i undergrunden, hvis hun da ikke var ude på byens kroer, hvilket ikke ligefrem var noget hun kunne få lov til disse dage. Var nytte var druk hvis det kun var i dagstimerne? Desuden følte hun næsten også at blikkene var blevet værre over det sidste stykke tid, end de hidtil havde været. Det betød bare at hun måtte træde lidt mere varsomt. Noget der ikke ligefrem kom naturligt for den store ork.

I hvert fald var Mak'gora i sin normale biks. Lidt mere ensomt end normalt. Det var på et lille hjørne, på et større område, som muligvis kunne have fungeret for et lille marked, men disse dage virkede folk bange for at komme for meget i klemme med loven. I hvert fald som samlet gruppe, men det afholdt ikke Mak'gora.
Hun havde lige færdiggjort endnu et sværd at stablet den sammen med en del andre, og tørrede lidt sved af panden, hvilket bare tørrede sod ud i hendes grønne pande, da hun fik øje på en halvork. Ikke noget man ofte så hernede, men Mak'gora vidste at hendes artsfæller, eller halv artsfæller ofte kunne lide volden.

"Hey, du der? Har du behov for et nyt sværd?" kaldte hun og sendte et smil i retningen af halvorken, som om at have en forretning kørerende nede i undergrunden var den mest normale ting i verdenen. Mak'gora kunne trods alt heller ikke se at hun havde med en byvagt at gøre.

//Inaktiv