TheEvilQueen 14.04.2019 18:35

TID: Formiddag
STED: Jernkredsen, Tribunepladsen, Dianthos Nedre By
I dag var Dura ved Jernkredsen i Dianthos. Hvorfor hun lige var endt her vidste hun ikke helt, hun havde ligesom bare flakket lidt rundt, og var endt her helt tilfældigt. Okay, det var løgn. Hun var blevet sendt herned for at holde øje med, at kampene foregik i Jernkredsen og kun der. Sådan at der ikke pludselig var kampe alle mulige steder, og almindelige mennesker kom til skade.
Ikke fordi Dura ikke kunne lide blod, for det kunne hun - hun var jo en halvork after all -, men hun vidste også, at hun var nødt til at holde styr på tropperne. Hun var trods alt byvagt med et ønske om at blive ridder engang. Bare engang altså. Ikke at hun troede på det, for hun var ret sikker på, at de ikke ville have en halvork i de rækker. De var vel for fine til det, ikke? Det måtte være det det var.
Hun så rundt i ringen, hvor en trold med en stor hammer stod foran et meget svagt udseende menneske. Hun så da på, selvfølgelig gjorde hun det. Det var trods alt en kamp begge parter havde valgt, for at løse en uenighed, så det var all fun and games.