Der havde altid været et eller andet over varmt vejr, der havde tiltrukket Leslie. Om det var varmen, eller at det var lidt mere acceptabelt at gå rundt med ikke så meget tøj på, vidste hun ikke. Hun fandt i hvert fald sig selv i Balzera, hvor solen stadig varmede godt selvom den var på vej ned. Skoene havde hun taget af, og gik med i hånden, for at mærke sandet mellem fødderne. 
 Hun børstede lidt sand af kjolen der sad lige hen over hendes brystkasse, holdt oppe med elastik, uden ærmer for det var der da alt for varmt til. Den gik ned til lidt under knæerne og var i en lettere mørk grøn farve i bunden og en beige farve i toppen. Håret havde hun sat op i noget løst samling, for at holde det lidt væk og lukke varme ud, og derfor afslørede de svagt spidse ører. Kort pustede hun tungt ud, inden hun gav sig til at gå mod husene der indrammede gaderne foran hende. De handlende var begyndt at trække sig fra gaden, og der var slet ikke lige så mange folk på gaden som der havde været tidligere på dagen.

For en gangs skyld havde Marad forladt sin ejendom. Det var ikke fordi han med vilje holdt sig i nærheden af sit ejendom, han havde bare været så heldig, at han i labg tid ikke havde behøvet at bevæge sig langt væk for at finde nye ofre til hans eksperimenter.
Men nu varhan ude efter et specifikt væsen, og han havde hørt rygter om, at der var en mand i Balzera, som kunne skaffe dette væsen for ham. Normalt ville han ikke tage så langt syd på, han brød sig ikke om varmen, men hvad man ikke gjorde for at føre sin forskning videre.
Hans normale påklædning var skiftet ud med en løstsiddende bluse i en dyb rød farve og et par løse bukser i en lys farve, i et forsøg på at bekæmpe varmen, men det var stadig tilpas varmt til, at han langt fra var i det bedste humør.
Han satte målrettet kursen mod husene foran ham. De handlende som ikke var hurtige nok til at træde væk blev ublidt skubbet til side.

 Med lette, elegante skridt, gik Leslie ned gennem gaden mellem husene, mens hun lod blikket glide rundt og betragtede dem lidt. Mange af dem så slidte og beskidte ud. Der var ikke noget særligt interessant over dem, i følge Leslie. Hun stoppede på ved et hus, hvor hun lagde skoene ned på jorden, og støttede den ene hånd mod huset mur, og den anden brugte hun til at børste det værste sand af den ene fod, for efterfølgende at sætte den ned i skoen. Det samme gjorde hun med den anden sko. Da begge fødder var placeret på jorden igen, gik hun væk fra huset og ud på gaden igen, hvor hun begyndte at gå. 
 Det var noget tid siden hun havde tømt sin vandflaske, så hun var egentlig begyndt at blive lidt tørstig. Hun havde overvejet, om hun bare skulle bruge sin evne, og samle lidt vand hun kunne drikke, men så tørt som der var, ville det sikkert kræve mange kræfter, og det her sted var nok ikke det smarteste sted at være påvirket. 

 Leslie brummede kort, og så mod solen, med den ene hånd let skyggende for øjnene, mens hun forsatte med at gå. Måske hun skulle banke på hos en familie, og spørge om noget vand. Måske var det egentlig også meget smart at finde et sted og sove, nu hvor natten begyndte at stige sig på. Da hende blik var rettet mod solen, så hun ikke særlig godt hvor hun gik.

// Afsluttet