Krystallandet
-r.jpg?2025040602)
Fisk 11.03.2019 22:24
Det højeste og nok ældste træ, stod majestætisk midt i skoven. Rundt omkring den var der forskellige arter af træer i mange forskellige størrelser. Lige her i denne midte, var hun stoppet op og knælede mod stammens rødder og kærtegnede træet blidt. Det kunne måske virke underligt hvis man så hende på afstand, sidde og kærtegne træet stamme både oppe som nede af stammen. Avira var glad for dette træ og besøgte det ofte, hun var selv fra Amazonitskovene og hendes mor boede her endnu, som hun så ofte besøgte og derfor altid tog forbi 'De Ældre Skove' som skoven så fint hed. Men det var jo også passende, for hun var omringede af gamle træer, nogen ældre end andre og dette træ hun sad på hug ved, var den ældste. Avira havde påført sig en langærmet trøje og lange, dog en anelse hullede og beskidte bukser. - som hendes mor selvfølgelig havde kommenteret på - Men Avira havde være ligeglad og havde trukket på skuldrene med et skævt smil og havde svaret, at hun havde taget det på fordi hun skulle her ud til. Hvorfor gøre rent tøj beskidt nu hvor man har tøj der er og kan blive beskidt, sådan så hun på det. Omkring sig, havde hun sin sorte kappe som dækkede hendes horn og det flotte røde hår hun havde.
Det var ikke mørkt, men det var sent på eftermiddagen. Skoven var tæt at gjorde det bare en anelse mørkt, men det var dog stadig muligt at se omkring sig. Skovbunden var behagelig og der lå kun få kviste hist og her, ellers var skovbunden dækket af mos, græs, blomster og det man ikke kunne undgå og som voksede ufattelig hurtigt, ukrudtet. - Med rolige og blide bevægelser, begynde hun at fjerne det ukrudt der efterhånden havde overmagnet det gamle træ. Træet her skulle være fri for ukrudt, så længe hun var her i skoven.
