Krystallandet
Fnuggie 26.01.2019 15:35
James havde været hos Miranda i et stykke tid, og det var endelig tid til at være lidt alene. Han anede ikke om han ville finde sig tilpas i flokken Miranda havde. Tiden måtte visse hvordan det gik. Indtil videre skulle han bare arbejde og gøre sig fortjent til at blive stolet på. Hvilket ikke var et problem for ham. Han vendte blikket lidt rundt som han gik i dalene. Han vandrede op og ned ad bakkerne blot for at nyde vejret. Det sneede lidt og han var klar på hvad som helst der ville ske. Hans øjne flakkede rundt og hans tanker kørte på hvad der var sket sidst han var varulv. Han kunne ikke huske hvad der var sket, men han håbede der en dag ville ske det modsatte. At han ville kunne bestemme over sine instinkter, eller huske hvad han havde lavet. Der var stadig en masse spørgsmål han ville have besvaret og Miranda havde ikke lige frem sat sig ned og snakket med ham om det. Måske kom dagen aldrig. Hans sidste forvandling havde været smertefuldt og han havde ikke lige frem sat sig ned bagefter og haft ondt af sig selv. Nej han prøvede at huske hvad der var sket hvor svært det end var. Et blik gik op imod himlen hvor skyerne havde samlet sig mere og sneen begyndte at dale lidt kraftigere, vinden var stille der havde ikke rigtig været nogen vind de sidste par dage. James vandrede op på en af bakkerne og sendte et blik ud over landskabet, måske hørte han til her ude, langt væk fra alt ting. Et suk kom frem på hans læber og de blå øjne vandrede rundt for at se om noget fangede hans blik. Hans audiokinise som altid var aktiv i ørene havde ikke opfanget noget usædvanligt. alt var som det plejede at være, intet nyt og landet eller hans holdning til tingene.
