to store heste kom skridtene ind i byens midte. Med dem to store vogne. Alieen sad i en af dem og så ned på et pergament. Hun skulle øve sin rolle så hun gennemlæste stykket. hun havde kun en mindre rolle denne gang men skulle tilgengæld være med til at skifte scenerne. Alieens brungrønne øjne så ud af vognen og så på de mange boder. Hvor så det godt ud. hun tog hovedet ud  af forenden hvor to kuske sad. de var også skuespiller som Alieen. Hun spurgte hurtigt om hun måtte komme senere. Hun ville gerne lige se boderne med mad an. Det så godt ud og duftede endnu bedre.

Alieen fik lov at gå i en halv time til en time. Det var fint for hende. Hun hoppede ud af den kørene vogn og gik over til en bod med noget lækkert kød. Hun havde penge nok til noget mad så hun skulle bare finde ud af HVAD hun ville havde.
"har i vildt kød?" Spurgte hun bodens herre der nikkede og pegede bag sig. Hun smilte og slikkede sig om munden. Hvor så det godt ud. Hun ville komme tilbage. Hun skulle bare tjekke de andre boder også. 
Alieens tøj var pænt. Det var et par læder bukser, lidt for store, en trøje der sad som syet til hende og en vest fra en af hendes venner i truppen. Hun bar også en hat som passede til det mørke næsten sorte hår.
Alieen så rundt og så nogle med rødt hår gå væk fra en bod. Det måtte være noget godt siden hun ikke lige fik andre i synsfældtet til at ha købt noget, hun gik over til boden. "undskyld hvad kan man købe her" spurgte hun og så på de mange farver frugt i former. hvad var det mon. var det frugt eller guf.

Kassandra lukkede øjnene og tog ind Dianthos lyde i tusmørket. Tørre, klaprende sko over brosten, en raslen fra de plantede træer, som markerede kanten af højdedraget og lyden af et par fulde, højt-talende arbejdere et stykke væk, som nød deres fyraften til det fulde. Den nytilkomne ved boden, som Kassandra lige havde taget afsked med, blev en del af lydbilledet og for en kort bemærkning fangede hendes opmærksomhed. De rosenrøde læber dannede et internt smil da den fremmede kvinde syntes at være lokket af den farverige bod inden de lukkede sig om en mundfuld kandiseret frugt. Hun var ikke den eneste med en sød tand, var hun? Hendes intense grønne øjne dalede diskret ned over den fremmedes generelle person og kom til den konklusion at hun nok var lidt for fin til at være en del af de trætte arbejdere, som for det meste gjorde brug af madmarkedets sene delikatesser.
Kandis-bodens indehaver var imens igang med at forklare skuespillerinden omkring hvad de forskelligt farvede søde snacks smagte af og hvilke frugter de kom fra, samt tilbød hende et par smagsprøver - hun så trods alt ud til at hun sagtens kunne betale sig fra det, så hvorfor ikke behandle hende pænt og forsikre sig en kunde? Han tilbød hende at blande en pose af hvad hun selv bedst kunne lide som han havde med sin forrige kunde - dog havde hun ikke været det mindste kræsen og havde bare bedt om en blandet med det hele!
Kassandra vendte sig halvt imod sten rælingen og tog et ekstra kig på den ubeslutsomme fremmede inden hun løftede en enkelt arm for at få hendes opmærksomhed og med en hævet stemme gav hun hende et gratis råd: "Hallo i der! De røde er de bedste!" Hun lavede et kækt lille grin og genoptog sin forhenværende position imod det kolde sten for at fylde sin mund med selv samme kandiserede frugt. De røde VAR de bedste. I hvert fald ifølge hende. Det var granatæble og en af hendes egne personlige favoritter og en sjælden luksus.  

Alieen så måske rig ud men som en del af truppen var det ikke voldsomt mange penge de havde, men hun havde fået lidt af sin hjælp hos de andre trup medlemmer.  Alieen hørte kvindens stemme da hun sagde de røde var bedst. hun tog en smagsprøve af de røde og smilte som var hun kommet i himlen. 
"Tak" sagde Alieen med et varmt smil og så på bodens herre og valgte de røde, samt de grønne som var granny smitch æble i sukkerlage. hun så på de mange smage og valgte de lyserøde som var jordbær. hun elskede jordbær

hun betalte herren og tog posen.  hun så rundt efter hende der havde sagt de røde var bedst. hun fik øje på hende og gik stille over til hende. "tak for deres hjælp. der var så meget man ikke kunne vælge jo" hun ville dog ikke fortælle hun ikke havde flere penge efter det køb. men det gjorde intet i hendes verden.

hun så mod vognene. de var ved at pakke ud. hun så på kvinden. "undskyld jeg sådan kommer massende men ved De om der stadig er udgangsforbud i byen?" hun var nød til at vide om truppen skulle finde en kro eller andet at sove i end under åbenhimmel som hun jo var van til.

Alieen smilte venligt da hun sagde hun var glad for at hjælpe. Alieens næsten sorte hår hang glat ned af hendes skuldre og ryg. da hun så sagde at der var udgangsforbud så hun mod vognene igen. fandens. hun sukkede lettere opgivene og så tilbage på denne smukke kvinde. det rødehår skinede synes hun.
hun opgav lidt at få lov at sove uden for. da kvinden spurte om de lige var kommet til byen nikkede hun. "ja vi rejser rundt hele året. og optræder hvor folk vil se os, men kile ordnen har lidt ødelagt vores liv." hun smilte lidt og så mod vognen.
"det må jeg nok hellere sige videre til truppen... når men... tak for hjælpen" sagde hun med et smil og gik over til vognen lige så stille og så om hun kunne finde en kro eller hotel i nærhedden. hun skulle måske finde en stald de måtte sove i. hun kom over til en bredskuldret mand. han virkede farlig men havde en sjæl af guld. hun fortalte om udgangsforbudet og om kvinden der havde sagt det stadig galte. manden nikkede og sendte nogle ud for at finde steder at sove til alle også hestene.
 hun gik over til kvinden igen og smilte. "tusindtak for deres hjælp. nu bliver vi ikke anholdt for at sove udenfor" det var tydeligt at hun var glad for hjælpen. hendes smil var oprigtigt og øjnene klare og varme.

Alieen tog en af de grønne kandiserede frugter. hun så på kvinden da hun talte om at teateret var lukket. hun smilte og kunne ikke lave vær at grine inden i. "vi optræder sjældent i teateret. vi optræder på gaden for folk der ønsker at opleve noget nyt," hun vidste at teateret ville koste dem mere, end de kunne tjene, til at leje teateret. 
da kassandra talte om at hun kendte et sted der var åbenhele natten smilte Alieen stort. det lød lovene. da hun sagde det var en kro som hed.... "Dem Magelige Mis" sjovt navn synes hun. men hun skulle ikke dømme en kro på dens navn. hun piftede efter manden hun havde talt med og han løb over til hende og hun fortalte at hun ville tjekke den ud. han nikkede og Alieen løb over til kassandra og smilte venligt. "jeg håber der er plads nok til os alle i den kro du arbejder i. vi er jo bare en lille gruppe." hun smilte og håbede at kroens ejer ville tage imod to heste også. for dem gik de ikke af med.
Alieen smilte roligt og så på kassandra pludseligt efter nogle skridt. "jeg er forresten Alieen. hyggeligt at møde dig" hun havde jo ikke præssenteret sig for kassandra og hun var altid glad for nye venner. eller bekendtskaber.

Alieen tog en lille rød kandiseret frugt og følte det smeltede i munden på hende. hvor var det lækkert.

hun smilte da kassandra sagde der var nok plads. det var dejligt at vide. hun tog imod hånden og mærkede tydeligt det fastehåndtryk. det var helt rart at hun ikke gav et piget lille håndtryk. kassandra virkede nu meget venlig. hun nikkede da hun begundte at gå. hun fulgte med. truppen fik da også pakket deres ting ned igen og begyndte at trakke hestene med vogne afsted. 
Aileen smilte roligt og da hun så spurgte om hvad de spillede skulle hun til at sige deres forrige stykke. men tog sig selv i det og sagde det rigtige. "den hedder..... En måne nat i rubinen" hun smilte venligt hun havde fået så mange historier om hvordan Rubinen var om natten og det ville de lave et lille stykke om så folk vidste hvad historierne var.
hun smilte roligt og sagde lidt efter. "det er mund til mund historier vi laver. så vis nogle har fortalt en historie om noget så laver vi det om så det passer til os og vores publikum." hun gik roligt ved siden af Kassandra og kunne høre skridtene fra hestene. deres hove med hestesko mod brustenene.

“En Måne-nat i Rubinien.” Repeterede Kassandra tankefuldt imens hun tænkte tilbage for at se, om det var et spil hun kendte til. Umiddelbart var der ikke nogle klokker der ringede, men lyden af titlen fik hende til at smile på en lettere fjollet og barnagtig måde imens hun kort klappede hænderne sammen. Det lød anderledes og eksotisk, men det var vel den typiske modtagelse, når man aldrig havde været sydpå og for det meste så Rubinien som en slags eventyrby i midten af en gylden ørken. “Det lyder romantisk.” Konkluderede hun og vendte sig til en baglæns gang for at kigge til ekstra på resten af troupen så hendes lange iltre røde hår fløj en halv omgang om sig og landede over hendes skuldre. At de spillede på gaderne sagde et par ting om dem. For det første, så havde de vel ikke helt loven på deres side, siden forbudet stadig stod ved magt. For det andet betød det at i stedet for at sælge biletter, levede de af deres publikums generøsitet? Sikken hektisk måde at leve på, ikke at kunne forsikre sin troupe om et varmt måltid når dagen var omme.. Og Kassandra havde skam set hvordan mange fodgængere i Dianthos tog imod gadekunst.

Hun lavede et kort, tankefuldt vip med hovedet inden hun igen vendte sig fremad. “Jeg vil ikke antage noget men... Er det ikke en lidt kaotisk livsstil? Ikke at jeg synes det er et dårligt levemål, men jeg kan ikke lade være med at undre mig... Det kan ikke altid være lige let?” Hun stak Aileen et lettere bekymret, men også næstekærligt udtryk.

//out. vi må snart tråde igen.