Solen stod højt på himlen, og det var midt på dagen. Laus stod lidt uden for bymuren med et stykke papir i hånden. Han rynkede lidt på næsten over tegningen der var på papiret. Hvis han skulle sige det, var det en ret grim blomst. I virkeligheden var det vel egentlig heller ikke en blomst, men en nælde. Laus havde set en annonce med en der søgte en til at samle nogle Dæmon-nælder, og hvad Laus havde kunne finde ud af om dem, var det ikke nogle særlig rare nælder. Forfærdelig kløe hvis man rørte ved dem. Han var derfor glad for han som altid havde sine handsker på, så behøvede han ikke at tænke på det. 
 Laus løftede blikket fra papiret, og så lidt søgende rundt, inden han brummede lidt. 
 " Kom nu, Hailey... " mumlede han lidt som han hankede op i læder pose-tasken han havde hængende over skulderen. Han havde noget mad han havde købt ved en mod på markedspladsen, og så regnede han med at skulle have nælderne der i når de gik tilbage mod byen. Han stod og ventede på Hailey. Han havde før haft hyret hende til at følge ham når han tog på jobs, i tilfælde han havde brug for healing. Han regnede ikke med at havde brug for hende til dette job, men hun havde plaget han efter sidste gang, om hun ikke kunne komme med på endnu et job, og han havde bare på fornemmelsen at det ikke var skide smart at have hende med på noget der var alt for farligt. Hun kunne være lidt svær at styre - havde meget svært ved at hører efter. Desuden var han slet ikke interesseret i at skulle blive ramt af voldsom kløe, så skulle skade ske, var det godt at have hende med. 
 
 Utålmodig begyndte han at gå lidt i cirkler, bare for at få tiden til at gå. Han synes han havde ventet længe, og han havde lidt en drøm om ikke at skulle bruge alt for længe på det har job. De skulle meget gerne nå tilbage inde det blev mørkt, for Dæmon-nælden skulle være rimelig udbredt, og nem at finde. 

Gående på en sti kom Hailey gående, elegant klædt som altid og det var ikke noget nyt når man var adelig. Hendes brune øjne hvilede rundt på omgivelserne, hun kunne godt lide at her føltes så afslappet og rart. Her var smukke omgivelser, dog vidste hun godt at hun ikke kom her for at kigge og nyde synet af omgivelserne, så hun satte gå tempoet op, for hun vidste Laus stod og ventede på hende. Han havde sikkert stået og ventet i lang tid, hun skammede sig næsten over det, og satte blot tempoet en smule mere op. Det endte med hun satte i løb hen mod ham, og da hun så nærmede sig og var nået hen til ham stoppede hun op inden hun ville ramme ham. Hun lagde begge hænder på lårene og bukkede sig kort forover, blot for at få vejret igen, hun var alt for forpustet nu. Nu havde hun også løbet meget, så det var klart at hun lige skulle have vejret igen, og mens hun stod der og pustede ud, og lige skulle have vejret kiggede hun kort op mod ham"Laus!"lød det glad fra hende med et smil på læben, og hun fik så rettet sig op. Det var godt at se ham igen, og hun var mere end klar på det eventyr de skulle ud på, det kunne kun blive interessant, og dog vidste hun ikke hvad det var de skulle endnu. Hendes øjne faldt så hen mod papiret han havde, og hun lagde hovedet lidt på skrå, og pegede mod papiret. 

"Hvad er det"spurgte hun undrende og en smule nysgerrig, for det var måske noget vigtigt noget. Ja det var sikkert noget de skulle bruge, så hun stod blot og ventede spændt på at høre hvad det var. Hun lagde en hånd hvilende i siden, og smillede, mens hun også ventede på ham lod hun kort blikket glide lidt rundt. Her var meget hyggeligt, dog var det ikke meningen at de skulle blive stående her, derfor kunne man godt nyde synet så længe det varede. Hailey kunne mærke hvor spændt hun var på det de skulle, hun var glad for at han ville have hende med på det her eventyr, det skete bare aldrig at hun var på eventyr, selvom hun elskede det"Er det en tegning"spurgte hun så nysgerrigt med et smil på læben. 

 Da Laus fik øje på Hailey komme løbende længere, stoppede han med at gå i cirkler, og kunne ikke lade vær med at grine af hende. Hun lignede ikke lige frem en der var klar på at skulle ud at løbe. Som hun stoppede utroligt forpustet op for an ham, grinte han igen. Hun var tydeligvis heller ikke vant til at løbe.
 "Du skulle vidst være taget afsted noget før.. " kommenterede han efter hun havde sagt hans navn. Han rystedet på hovedet over hende og smilede skævt.
 "Og træne mere i at løbe.. " han puffede blidt til hendes skulder med hans. Da hun spurgte ind til papiret viftede han drilsk med det, så hun ikke kunne se det ordenligt. Bare for at trække spændingen længere ud, begyndte han at gå videre væk fra byen. Han havde spurgt sig lidt omkring, og nogle fortalte de havde set en hel masse Dæmon-nælder omkring Dødens Kløft, så det gav god mening at prøve at bevæge sig den vej. Han nikkede lidt til hendes spørgsmål.
 "Jep! Det er hvad vi skal finde i dag.. " svarede han, men han forsat viftede den lidt, inden han rakte hende den. 
 "Dæmon-nælde, " sagde han kort og forklarende mens han trak den ene handske lidt mere på. Han lod hende betragte tegningen lidt, inden han så på hende, med et lidt alvorligt udtryk. 
 "Og for Avanya's skyld, lad vær med at rør ved dem... " Han holdt blikket lidt på hende, men noget sagde ham at om hun lyttede efter eller ej, ville han skulle sige det igen, når de fandt nælderne.

Da han rakte papiret hen mod hende tog hun et nærmere blik på det, hun stod enlig i lidt tid og betragtede det. Bare for at få alle detaljer og indtryk med. Det var en blomst, en blomst hun aldrig havde set før, hun havde aldrig hørt navnet før. Selvom hun havde stået lidt og tænkt nøje over navnet, så havde hun aldrig hørt det før. Gad vide, hvordan det ville være at dufte til den, og hun skulle lige til at nævne om hvordan det måtte være at røre ved den, men Laus var hvist hurtig til at nævne at hun ikke skulle røre ved dem. Dog fortalte han ikke grunden, så hun stod lidt undrende med øjenbrynene hævet, for gad vide hvorfor hun ikke skulle røre ved dem. Det ville så ikke undre hende hvis hun ville komme til at røre ved den selvom han havde sagt at hun ikke skulle røre ved den. Hun kiggede lidt mere på papiret og kiggede så hen på ham, hun fik et smil frem og kiggede så en smule rundt. Nu var de enlig klar til at tage afsted, og hun var spændt det virkede allerede super hyggeligt det eventyr de skulle på, det var så kun fordi Laus var der, det gjorde bare det hele bedre at man havde en at følges med, så man ikke var alene. 

"Hvorfor må jeg ikke røre ved de blomster"spurgte hun undrende og var begyndt at følge med ham hen til stedet, hvor blomsterne ville være. Enlig havde hun husket sin madpakke, hvilket var en god ting, for man blev sikkert sulten, dog havde hun kun lidt at drikke med, men mon ikke det ville gå. Mens hun fulgte med ham hen til stedet, kiggede hun rundt og hen på ham, han virkede så fuld af energi, hun kunne ikke lade være med at grine"Jeg burde træne i at løbe og holder til at løbe lidt mere"en blid latter kom ud af hendes mund, og hun holdte kort blikket på ham.

 Der gik et lille stykke tid før Laus opdagede Hailey ikke var med ham, han nåede et par meter væk fra hende, før han stoppede op og så ventede mod hende. Kunne hun ikke gå og se på papir igen. Han rystede kort på hovedet med et lille grin over det. Da hun begyndte at gå mod ham, begyndte han også at gå, meget langsomt, så hun kunne indhente ham. Da hun kom op på siden af ham, forsatte han i hendes tempo. 
 Laus havde egentlig forventet at hun kendte lidt til blomsten, nu hvor hun var healer, men det gjorde hun så umiddelbart, tydeligvis ikke. Han hankede lidt op i pose-tasken, og lod blikket glide lidt søgende rundt på jorden - kunne de finde det de skulle allerede nu, ville det være helt fantastisk.
 " Den giver voldsom kløe, og udslæt.. Så det håber jeg du kan finde ud af at heale, ellers kan du lige så godt gå hjem igen.. " Han så på hende og sendte hende drilsk smil, med et charmerende glimt i øjnene. Den ene hånd kørte igennem det grå hår, inden han kløede sig lidt i nakken. Urgh, det kløede helt vildt lige nu... Han smilte skævt som hun grinede.
 "Det lyder som en rigtig god ide... Tænk hvis der skulle være et farligt dyr, som begyndte at jagte os, når vi fandt Dæmon-nælderne! " drillede ham. Umiddelbart skulle der ikke være noget fare på denne tur, men man kunne selvfølgelig aldrig vide. 

Kort stod hun og nærmest rystede af de ord han sagde, ja tænk nu hvis der ville komme et monster efter dem, en dæmon gal i skralden, eller et farligt dyr, eller begge dele. Hailey kunne godt mærke at de bekymrede og bange anelser samt tanker begyndte at poppe frem i hendes hoved. På den anden side hun kunne da i det mindste heale og gøre brug af våben og ellers så kunne hun ikke noget som helst. Man kunne vel godt sige at hun var det typiske eksempel på en adelig tøs der bare havde været inde, og ikke oplevet verden udenfor, og bare havde gjort som hendes forældre ville. Hun fulgte dog med Laus, bare så hun ikke sank alt for meget bagud, for det ville ikke være så godt, for tænk hvis hun mistede synet af ham. Hun rystede kort på hovedet, og kiggede lidt rundt mens hun fulgte med i hans tempo"Jeg håber ikke der kommer et farligt monster"lød det fra hende med en alt for rystende stemme, og kiggede på ham med et ansigtsudtryk der næsten fortalte at hun ville være fortabt. Men hun var nød til at tage sig sammen, det her skulle være et eventyr, og det ville blive sjovt og interessant, og ja de dæmon nælder skulle de nok få fat i.

Det håbede hun da, for det var virkelig ikke til at vide, hvad der ville ske på vejen. I det mindste var Laus ved siden af hende, så hun ikke var alene, for det havde endt galt. Hans ord om dæmon nælden fik hende til at sukke lidt, hvordan skulle de så få fat i dem hvis de ikke måtte røre ved dem. Medmindre at det ikke ville gøre noget, hvis man havde handsker som han havde"Hjælper det hvis man har handsker på"spurgte hun undrende med et løftet øjenbryn. Så kunne hun ikke lade være med at grine lidt over hans kommentar, og gav ham et klap på hovedet ikke hårdt men et venligt klap"Bare rolig jeg skal nok heale os hvis vi bliver skadet"lød det bestemt og nærmest stolt fra hende med en blid latter.  

 Endnu en gang stoppede Hailey op, men denne gang gad Laus ikke vente på hende. Rystede grinende på hovedet over hende. Det var netop derfor han ikke have hende med til noget virkelig farligt. Det ville jo aldrig gå godt.. Han træk lidt på skulderene.
 " Man ved aldrig.. Men ellers skal jeg nok passe på dig! " Han sagde det første for at drille. Det næste for at smuge sig lidt ind på hende, men kom det til at han skulle passe på hende, ville han nok ikke være meget værd. Han bedre til at stikke af end noget andet. 

 Laus nikkede lidt til hende spørgsmål. 
 "Ud fra hvad jeg har kunne finde ud af, skulle det ikke være et problem hvis man har handsker på.. " Forklarede han og tog hånden ned fra nakken da det endelig holdt op med at klø. Da hun klappe ham på hovedet kunne han ikke lade vær med at gnide hovedet lidt på hendes hånd, i et forsøg på at blive kælet lidt mere før. Han nåede dog at stoppe sig selv, inden det blev alt for mærkeligt og rømmede sig kort. 
 "Det må du undskylde... "  mumlede han lidt og lagde en hånd i nakken, inden han grinede lidt. Han nikkede til det hun sagde og så på hende med et charmerende smil.
 " Det var godt! " Han holdte blikket lidt på hende, inden han så sig frem igen.

Mens hun fulgte med ham lyttede hun til det han sagde, og gav et nik fra sig for han havde ret. Dog vidste man aldrig, hvad der ville ske på det her ventyr, men hun var ligeså spændt som i starten, hun glædede sig til det. Dog var hun den eneste af de to som ikke havde handsker på, så måske det var ham som skulle plukke de dæmon nælder som de skulle have, for ellers ville det kun kløe helt vildt på hende. Hun fulgte med i det tempo han havde, og smillede til ham, hun var virkelig glad for at hun ikke var alene, for at være her sammen med ham gjorde bare at hun følte sig mere tryg. Kort stoppede hun op da han nævnte ordene at han nok skulle passe på hende hvis det var, og hun fulgte ham kort med øjnene. Okay der var ikke tid til at stå og tænke over søde ord og ting, så hun satte kort i løb for at indhente ham, så hun ikke kom alt for meget bagud.

Gad vide om de snart ville være der, eller nærmede sig. Da hun så igen gik ved siden af ham kiggede hun fremad, hun studerede omgivelserne en smule, og kunne ikke undgå at grine da han grinte. Hans latter smittede, men det var altid godt med et godt humør"Det skal du ikke tænke på"smillede hun og gav ham et nik derefter. Da de så fortsatte med at gå hen mod stedet, hvor dæmon nælderne ville være, var det som hun blev mere og mere spændt, også på at se disse dæmon nælder, for hun havde aldrig hørt om dem. Hun havde kun set tegningen han havde vist hende, ellers havde hun aldrig set dem før, så hun var spændt. Dog vidste ikke om de overhovedet kom tættere på stedet"Laus....Er vi der snart"spurgte hun undrende med et lille smil, og kiggede kort rundt.

 Mens de gik sparkede Laus af og til, til sten på jorden. Han gik og tænkte en smule. Han havde egentlig slet ikke tænkt på, at det var en mulighed at Hailey slet ikke kunne heale dæmonnælde skader. Hvis det var tilfældet, var det ret så lige gyldigt at hun var med. Kunne hun ikke gøre noget ved det, var der alligevel ikke noget at gøre ved det nu. Det var alligevel også skønnere ikke at være alene.
 Laus flyttede et spørgende blik hen på Hailey, og hankede lidt op i pose-tasken på hans skulder. 
 "Hvor længe har du egentlig kendt til at du kunne heale? " Selv var det ikke fordi han rigtig havde en evne. Det var i hvert fald det han sagde når nogen skulle spørge. Han kunne bare hoppe lidt højere og længere, men det kunne jo ligeså vel være fordi han havde trænet det. Han skar kort en grimasse ved tanken om, at han ikke havde nogen form for kontrol over sin "evne". 

 De havde gået i et godt stykke tid, da Hailey spurgte ind til om det snart var der. Laus stoppede op, og så sig lidt omkring. Nu hvor hun spurgte ind til det, kom Laus til at tænke på, han egentlig ikke havde nogen ide om, helt præcist hvor de skulle hen, og hvor lang tid det ville sagde. Han sendte hende et skævt smil, med en hånd i nakken.
 " Eh... Ser du.. Jeeeeg... Eh.. Ved faktisk ikke helt hvor langt vi skal, eller helt præcist hvor vi skal hen af.. Heh.. " Han forsøgte sig at gøre smilet en smule charmerende, så hun forhåbentligt ikke skulle blive alt for sur, hvis det var sådan hun kunne reagere på det. 
 "Jeg ved de er nær Dødens Kløft.. Og den er i den retning... Eh.. " Han stod lidt og så sig om inden hen pegede i en retning. Det skulle være den vej af. Hvor langt der var, havde han ikke haft tænkt på at tjekke op på, og det skulle han nok have gjort.
 "Men de vokser over det hele i Krystallandet, så det kan være vi finder dem før Dødens Kløft.. "Han sendte hende et roligt smil. Det skulle nok gå! Håbede han da.. 

Hans spørgsmål omkring hvor lang tid hun har kendt til at kunne heale fik et lille smil frem på hendes læber, og hun kiggede på ham. Det var ikke et spørgsmål hun havde fået før, og enlig vidste hun ikke helt hvordan hun skulle svare på det. Hun valgte at træde nogle skridt så hun stod ved siden af ham, og strøg lidt af det lange hår væk fra ansigtet"Jeg har altid kendt til at kunne heale"svarede hun og tog nogle skridt fremad, fordi de skulle jo videre, de skulle helst finde hen til det sted ved navn dødens kløft. Dog havde hun heller ikke hørt om det navn før, men hun var sikker på at de nok skulle finde derhen. Hun var også glad for at hun ikke skulle derhen alene, fordi hvem kunne vide om stedet ville være et meget farligt et, ja måske de var ville være væsner der ville dræbe, og være voldelige. Hun vidste ingenting, men det var godt at hun havde Laus med for han kunne faktisk godt ligne sådan en type der godt kunne forsvare sig. 

I værste tilfælde kunne de også bare løbe skrigende væk, eller flygte, eller også måtte hun bruge hendes knive. Det var nogle hun havde på sig, så hvis det kom til kamp var hun nød til at bruge dem. Hun kiggede rundt for at se på omgivelserne i takt med at hun gik videre, dog stoppede hun så op for at se om han var med. Det skulle nødig ske at hun gik for langt og ikke ville kunne se Laus, de skulle heller ikke blive væk fra hinanden, og da han nævnte at han ikke vidste hvor langt de var kunne hun ikke lade være med at grine en smule, og hun lagde en hånd på hans skulder, som hun stod foran ham pludselig"Det er okay vi kan måske være heldig at finde dem i Krystallandet før Dødens Kløft"hun pegede med en finger mod hans næse, med et grin"Så vi kan ikke give op, vi skal nok finde dem"sagde hun optimistisk, fordi hun var sikker på at de nok skulle finde dem.

Så vendte hun rundt, og var klar til at gå videre sammen med ham. Hun havde en fornemmelse af at de nærmede sig, men han vidste ikke hvor langt de var, og hun vidste det heller ikke. Det skulle nok blive interessant, men hun gav ikke op, og det måtte han heller ikke, om de så skulle gå i lang tid, så skulle de nok finde det"Der er hvist noget længere henne den vej der"lød det fra hende og hun pegede ligefrem. 

 Laus gik videre og lyttede til hende imens. Altid. Så lige som ham. For han var det dog mere en .. levestil. Han smilte lidt for sig selv. Hvis hun altid havde kunne heale, var der vel håb forude for at hun var ret god. Han krydsede i hvert fald fingre for hun vidste hvad hun lavede. 
 Hailey tog det heldigvis ganske pænt at han ikke helt havde styr på noget som helst. Det var ikke skide smart fra hans side af, men der var ikke noget at gøre ved det nu. Hun tog det pænt, og virkede til at være frisk på eventyret alligevel. Han skævede lidt mod hendes hånd, da hun lagde den på hans skulder. Som altid sendte det voldsomme og tydelige reaktioner gennem hans krop. Nogengange hadede han det, især fordi det ofte var meget uskyldige berøringer. Han bed sig lidt i underlæben og trak vejret tungt. Laus skelede lidt med øjnene da hun pegede mod hans næse, og grinte lidt af det. 
 " Det håber jeg da.. " han nikkede lidt og betragtede hende lidt. Han nødt hendes optimisme, det var rart når det hele ikke skulle handle om hvis og hvis.. 

Pludselig pegede Hailey, og Laus fulgte hendes finger. Han skulle bruge et par stykker, så de skulle nok lede lidt længere, men det så ud til at være en god start!
 "Fedt! " Laus satte tempoet til op. Han håbede lidt det ikke tog for længe at finde dem, for han havde ikke tænkt på at pakke ting til en lejer eller lignende. Enten skulle de sove under åben himmel, hvis ikke de blev færdig og kom hjem inden, eller skulle de håbe på at finde nogen at sove hos. 

Det gav et smil frem på hendes læber da han satte tempoet op, og nærmest virkede glad for at de nok ikke var særlig langt væk fra dem nu. Hun fulgte med ham i hans tempo, og undervejs betragtede omgivelserne de kom forbi, det var sjovt hun aldrig rigtigt havde været på et eventyr som det her før. Men der var vel en første gang for alle som man sagde, og hun var spændt og det blev kun tydeligere jo mere de kom tættere på. Med hendes evner kunne hun godt heale ham, hvis der skulle ske noget, hun var dog også interesseret i at se de såkaldte blomster, der hvist var rimelig ubehagelige. Mens de fortsatte kunne hun godt se at mørket havde sænket sig, og at de måske var langt væk fra nogen at sove hos, hun kunne ikke se nogen, eller få øje på noget. Måske de skulle sove under åben himmel, var det måske den eneste løsning, hun var ikke helt sikker på det. Hun kiggede kort op mod himlen som de gik, og de havde også gået i lang tid, så hun skulle til at række ud efter Laus for at spørge ham om de skulle tage et hvil, og sover under himlen, men hun snublede... En sten... Hvorfor ikke.. Typisk nok, så i stedenfor at vælte bagover, faldt hun forover mod Laus, og fik væltet ham ned mod jorden"Aarg!"lød det bare kort da hun snublede, og væltede ind i ham.

Så nu lå de på jorden, hun kiggede kort rundt for at om hun var landet ovenpå ham, eller ved siden af. Da hun så så at hun var landet ovenpå ham, skyndte hun sig at kravle ned"Det må du undskylde jeg havde ikke lige set der var en sten i vejen for mine fødder"hun sendte ham et smil og grinede lidt over det. Hun satte sig op, og kiggede rundt mens hun rettede på tøjet og børstede sig lidt af"Jeg tror vi er der snart"hun pegede igen mod retningen af det første peg hun havde vist ham, hun kunne godt ane noget længere fremme.

 Laus havde sit fokus på blomsterne længere fremme, derfor var han slet ikke klar på det, da Hailey væltede ind i ham, og fik hevet ham med ned på jorden at ligge. Han kom med et overrasket 'Uh!', som de faldt, og et letter smertende grynt da han landede på jorden. Da hun var kravlede ned af ham, grinede han en smule over det, mens han en smule ømmende kørte hånden over det øverste af hans mave. Da han satte sig op, gned han sig lidt på ryggen. 
 "Det kan jo ske.. " grinede han lidt, og så så i retningen hun pegede. Han nikkede lidt inden han rejste sig op, og rækkede hånden mod hende, så han kunne hjælpe hende op. 
 "Så ser det ud til at vi når tilbage til byen, inden det bliver mørkt!  " Sagde han med et tilfreds smil. Det v ar nok meget godt, nu hvor han ikke havde tænkt på at tage nogen ting med til at lave en lejr med. Da hun var kommet op at stå, begyndte Laus at børste sit tøj af, for at børste støv og jord af tøjet for så at rette på tøjet.

Hun tog imod hånden han rakte mod hende, for at komme op at stå. Da hun så kom op på benene igen kiggede hun rundt, og tilbage på Laus. Hun gav et nik fra sig, og hun kunne ikke være andet end enig med ham for det var dejligt at de kunne nå tilbage til byen inden det blev mørkt.  Et bredt smil bredte sig over hendes læber, og hun gik sammen med ham videre, for at blive stående der hvor de var ville sikkert blive alt for kedeligt. 

"Ja det er virkelig dejligt, det er nu også meget hyggeligt at være i dit selskab"lød det fra hende og hun kastede et blik i hans retning. Hun havde glemt at børste sig af, og stoppede lidt op for blot at gøre netop det. Hun børstede løs, og da det var væk var hun klar til at gå videre. Hun gik i hans tempo, og betragtede omgivelserne de kom forbi, og lod blikket indimellem falde hen på Laus"Det er virkelig dejligt at se dig igen, og være på eventyr med dig igen"smillede hun.

 De forsatte mod blomsterne, og som de kom tættere på fandt Laus tegningen frem igen. Det var godt nok at være helt sikker på, at de var den rigtige de havde fundet. Laus forsatte med at gå op til blomsten, selvom Hailey stoppede for at børste tøjet. Han smilede over det hun sagde og stoppede ved blomsterne, inden han vendte sig så han kunne se på hende. Han nikkede lidt.
 " Jeg må også indrømme, det er lidt sjovere at være afsted, når man ikke er helt alene.. "  Sagde han med et svagt grin. 
 "Og det gør det kun bedre at der er med en ganske køn, ung dame.. "  Han havde et glimt i øjet og et charmerende smil på læberne. Tegningen holdt han op mod blomsten på jorden foran ham. Både så han selv kunne se, og så hun kunne se.
 "Ser det ikke meget rigtig ud "  spurgte han mens han satte sig på hug, stadig med tegningen i hånden. Da de havde konkluderet det måtte være den, mindede han Hailey om igen, at hun ikke skulle røre ved dem, inden han selv begyndte at plukke dem, og ligge de i tasken - han havde jo trods alt handsker på.

Da han nævnte at hun var en køn ung dame smillede hun, og ikke sagde noget med det samme. Hun var ikke vant til at høre at hun var køn, men nu var det heller ikke tit at nogle syntes hun var køn. Så kiggede hun hen på blomsten, og betragtede den lidt. Så kiggede hun kort på tegningen Laus holdte, og lod også hendes blik glide fra tegningen hen på blomsten, for at se om det så rigtigt ud. Efter få minutter og hans spørgsmål, nikkede hun og lagde hovedet en smule på skrå"Jo det ser meget rigtigt ud"sagde hun og betragtede blomsten lidt mere, og kort tid efter bukkede hun sig lidt ned. Den var faktisk flot, dog også en usædvanlig slags men skønhed det havde den. 

Det han sagde at det var meget hyggeligere at rejse sammen, og ikke alene gav hun ham ret i. Det passede, og det måtte sikkert også være meget kedeligt at rejse alene. Hun var glad for at være i selskab med ham, det var meget hyggeligt og langt bedre end at have rejst på rejsen alene"Det har du ret i, det må være kedeligt og ensomt at rejse alene"sagde hun og sendte ham et smil. Så kiggede hun videre på blomsten, og rettede sig så op. Det var godt han også fik puttet den i tasken, og før hun skulle til at sige noget til ham hørte hun noget. En høj lyd, og kort tid efter kunne hun se nogle mænd som så ud til at være på vej mod dem, de holdte måske vagt for blomsten så andre ikke tog den, eller måske var hende og Laus opdaget"Måske vi burde komme væk inden de mænd fanger os"sagde hun med blikket mod mændene der kom tættere og tættere på.

 Laus forsatte med at plukke blomsterne og putte dem i posen, til han havde samlet en god mængde. Han nikkede lidt i mens.
 " Især på de længere rejser.. " kommenterede han og smilte til hende. Lyden der fik Hailey til at reagere, fik Laus til at rejse sig op, og se mod lyden. Han rynkede panden lidt. Han synes ikke at have hørt eller læst om at der var vagter eller lignende ved blomsterne. Posen blev svinget over skulderen. 
 "Det lyder som en god ide..! " Laus tog fat i Haileys hånd, og begyndte at gå tilbage mod byen, i et rask tempo. Af og til så han sig over skulderen, for at holde øje med mændene.

Lyden begyndte at blive højere og højere, og pludselig kunne hun mærke, at hun begyndte at blive bange så hun gispede og kiggede kort ned på Laus s hånd, hun havde et kort øjeblik glemt at han ikke løb i øjeblikket. Men hun begyndte at løbe, og måtte nærmest hive Laus med, for at sikre sig han ikke blev efterladt til de uhyrer der måtte være ved blomsterne, eller værre et ondt og grusomt væsen"Måske ville de ikke have vi plukkede blomsterne"sagde hun med bange anelser, men løb så videre, for at komme væk fra hvor de var.

Da de nærmede sig byen pustede hun ud, for at få vejret igen. De havde måske løbet alt for hurtigt, men de kom da væk så det var det vigtigste. Hun kiggede på Laus med et smil, og klappede ham på skulderen"Vi klarede det, lad os få noget at spise"sagde hun med et smil. De gik så hen mod et sted, for at få noget at spise, han var sikkert også sulten.


//Afsluttet XD //